1 / 37

Dietrich Benner / Alexander von Oettingen

Dannelse – Moral – Demokrati Om pædagogiske, etiske og politiske tænke- og handlingsformers egenlogik. Dietrich Benner / Alexander von Oettingen 7. Forelæsning ved Syddansk Universitet, Odense 9. maj 2012 kl. 10.00 – 12.00. Karl Marx 1818-1883. Friedrich Nietzsche 1844-1900.

Télécharger la présentation

Dietrich Benner / Alexander von Oettingen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Dannelse – Moral – DemokratiOm pædagogiske, etiske og politisketænke- og handlingsformers egenlogik Dietrich Benner / Alexander von Oettingen 7. Forelæsning ved Syddansk Universitet, Odense9. maj 2012 kl. 10.00 – 12.00

  2. Karl Marx 1818-1883 Friedrich Nietzsche 1844-1900

  3. “Moral er ‘magtesløshed i aktion’. Hver gang den bekæmper en last, besejres den.”

  4. “Vi ved ikke, hvad vores natur tillader os at være.”

  5. “Vi kender ikke os selv, vi erkendende, vi selv os selv: det har en god grund. Vi har aldrig ledt efter os. – hvordan skulle det ske, at vi en dag vil finde os?”

  6. ædelt altruistisk egoistisk ikke-ædelt

  7. “... på et eller andet tidspunkt, i en tid, der er stærkere, end denne rådne, selvfortvivlende nutid, må han dog komme til os, det store kærlighedens og foragtens forløsende menneske, den skabende ånd, hvis insisterende kraft igen og igen driver ham væk fra al afsides og hinsides, hvis ensomhed misforstås af folket, som om den ville være en flugt fra virkeligheden – mens den kun er hans indgående beskæftigelse med, nedgravning, fordybelse i virkeligheden, så han engang, når han vender tilbage til lyset, hjembringer denne virkeligheds forløsning: dens forløsning fra den forbandelse, som det hidtidige ideal har pålagt den. Dette fremtidens menneske, som både vil forløse os fra det hidtidige ideal og fra det, der skulle vokse ud af det, fra den store afsky, fra viljen til Intet, fra nihilismen, dette klokkeslag ved middagstid og den store afgørelse, som igen frigiver viljen, hvor verdenen får sit mål og mennesket sit håb tilbage, denne antikrist og antinihilist, den som besejrer Gud og Intet. Han må engang komme…”. (ZurGenealogie der Moral, afsnit 24).

  8. Lawrence Kohlberg 1927-1987 Fritz Oser, født 1937

  9. “En kvinde med en speciel kræftart, var ved at dø. Der fandtes en medicin, som lægerne troede ville kunne hjælpe hende. Det handlede om en særlig form af radium, som en apoteker i samme by først havde opdaget for nylig. Fremstillingen var dyr, men apotekeren forlangte ti gange mere for den, end den egentlig kostede. Han havde betalt 2000 dollar for radiummet og forlangte 20.000 dollar for en lille mængde af medicinen. Heinz, kvindens ægtemand, spurgte alle folk han kendte, om de kunne låne ham penge, og han prøvede også at få statslig understøttelse. Men han fik kun 10.000 dollar sammen, dvs. halvdelen af den forlangte pris. Han fortalte apotekeren, at hans kone var ved at dø, og bad ham om at sælge ham medicinen billigere eller at lade ham betale resten senere. Men apotekeren sagde: ‘Nej, jeg har opdaget midlet, og jeg vil tjene mange penge med det.’ Heinz har nu afprøvet alle legale muligheder; han er fortvivlet og overvejer om han skal bryde ind i apoteket og stjæle medicinen til sin kone. Burde Heinz stjæle medicinen eller ikke?”

  10. Dannelse – Moral – DemokratiOm pædagogiske, etiske og politisketænke- og handlingsformers egenlogik Dietrich Benner / Alexander von Oettingen 8. Forelæsning ved Syddansk Universitet, Odense9. maj 2012 kl. 13.00 – 15.00

  11. “Betingelserne for muligheden af at opbygge en negativ moralsk viden er ‘offentligt’ ansvar, provisorisk normdannelse og bearbejdelsen af deres krænkelse, der fører hen til den spejlede rigtige [...] og forkerte [...] handling. Negativ viden er derfor den indholdsmæssige kerne, der skal forudsættes for det, hvad Kant betegner som egen og alligevel almen lovgivning, som ethvert menneske er underlagt.”

  12. “I et interview … fortæller en 41årig person, at hun i tredje klasse, når hun skulle købe brød hos bageren, altid tog noget med uden at betale, slik, rundstykker og lignende. En dag blev hun snuppet. Hendes forældre var forarget , og gav heftig udtryk for deres skam og forargelse. Der udspilledes frygtelige scener, straffe, genopretninger osv. Hun fortalte, at hun senere under erhvervsuddannelsen og i jobbet altid igen var blevet fristet til, i gråzonen af samfundsmæssig amoralitet, at stjæle små ting eller at snyde i skat eller bogføre omkostninger, som ikke fandtes. Men hun havde aldrig gjort det, fordi hun altid mindedes denne nøglescene med sine forældre.” (ibid. kolonne 4)

  13. “Jeg var i 1. klasse. Hver gang læreren forlod klasseværelset, havde et barn opgaven, at erstatte hende. En dag fik jeg denne rolle. Jeg skrev børnenes navne på tavlen, og lavede en streg for enhver ugerning. Efter en tid kom en dreng til mig og sagde: ‘Jeg giver dig 20 cent, hvis du sletter min streg.’ Det gjorde jeg. Så kom næsten alle andre børn også med penge til mig, og omtrent alle streger forsvandt. Kun stregerne fra 3 børn, der ikke havde nogen penge, blev tilovers, og disse blev så også straffet af læreren. Da jeg stolt kom hjem med alle mine penge, blev min mor forskrækket, og forklarede mig, at jeg havde ladet mig bestikke. Pengene havde jeg ikke tjent lovlig, jeg skulle bringe dem tilbage. Jeg kunne ikke sove hele natten. Næste dag gik min mor mig den svære vej sammen med mig. Hun talte med læreren. Hun forstod det med det samme, og alt blev forklaret. Jeg har aldrig mere glemt, hvad bestikkelse er.” (ibid. kolonne 6f.)

  14. Hun fortalte, “at hun havde taget små ting fra firmaet med hjem i hendes taske og ved frokosttid, da hun gik, havde mødt ejeren. Hun skyndte sig panisk tilbage, hængte sit arbejdstøj op og arbejdede lidt endnu. Da hun kom tilbage, var tingene i lommerne på hendes arbejdstøj forsvundet. Hun blev frygtelig forskrækket. Hun kunne ikke sove i flere måneder, gjorde sig umage med at arbejde særlig aktivt, at lave overtimer osv. Hun fik aldrig at vide, hvem der havde taget tingene, men levede altid med frygten om at blive fyret. Det kunne jo have været ejeren.” (kolonne 8f.)

  15. Christine Nöstlinger f. 1936 østrigsk forfatter og børnebogsredaktør

  16. “Ethvert menneske, der har været et forbillede for mig i barndommen, har påvirket mig kraftigt i ‘moralsk henseende’.”

  17. De første moralske erfaringer havde hun gjort i forbindelse med sin mor, der lærte hende, at “lyve, slås, skændes, være stædig” hører til de moralsk tilladte handlinger, det at røre ved ens egne eller andres kønsdele derimod ikke og “berigelsesforbrydelser” kun, hvis man herved ikke stjæler noget fra sin egen familie, men fra fremmede. • Under påvirkning af denne moralundervisning havde hun regelmæssigt stjålet cigaretter i en nærliggende tobaks- og avisbutik, og opbevaret dem i sin dukkekuffert til faderen, som var i krigsfangenskab. • Da indholdet i hendes kuffert ikke blev mere, men mindre, havde hun opdaget, at bedstefaren ikke delte morens moral, men med indholdet i barnebarnets lille kuffert tilfredsstillede sin “nikotinafhængighed”.

  18. Læreren i folkeskolen fortalte hende så, at ordet “samvittighed” ikke betegnede hendes gode samvittighed ved det omsorgsfulde tyveri, men den “dårlige samvittighed”, som hos såkaldte gode mennesker automatisk opstod ved tyverier og andre forsyndelser. Fremover havde hun ikke længere stjålet med god samvittighed, men begyndt at føle sig “samvittighedsløs”, når hun stjal. • Faren, der vendte tilbage fra Anden Verdenskrig, kunne til sidst overbevise hende om, at man kun behøver at have en “dårlig samvittighed”, “hvis man ikke siger eller gør ting, man synes er rigtige”. • Efter at hun med fjorten år havde overtaget denne overbevisning, var hun en “stor glæde for faren” og en “sand rædsel for de småborgerlige omgivelser”. • For at erkende, at “det billede”, som faren formidlede hende om sin person, “var en lodret løgn”, havde hun brugt yderligere 15 år. Det samme kan siges om den moral, som faderen prøvede at forlige hende med. Dens princip var, ”at kvindemennesker, som kæler rundt og så nægter det “sidste”, er gemene”. (Nöstlinger 1980, s. 1-6)

  19. “Man måtte (hos bedstefar) ikke være en nazi, heller ingen nazi som barn. Det betød: At skjule længslen efter de farvelagte små mænd fra ‘Winterhilfswerk’, ikke at synge sangen ‘Adolf Hitler, unsermFührer, weihnwirunser Leben’. ... For at opfylde bedstefarens moralske krav, løftede jeg, når jeg kom i skole, armen til den tyske hilsen kun halvt op …, spiste chokoladen, som min nazi-onkel sendte fra Frankrig, med syndige skyldfølelser, i al hemmelighed. Skubbede min mor chokoladeæsken til mig, mens min bedstefar så på, sagde jeg: ‘Nej tak, fra ham vil jeg ikke have noget!’ – og var dermed dagens moralske familiehelt.”

  20. “Overført til det pædagogiske, betyder det, • at opdragelsesprocessen ikke har et mål uden for sig selv; den er dens eget mål; • at opdragelsesprocessen betyder konstant omstrukturering, uafbrudt nybygning, ustandselig reorganisering.”

  21. John Dewey

  22. “Demokrati er mere end en regeringsform; den er først og fremmest en form for samliv, den i fællesskab oplevede og med hinanden delte erfaring. Formeringen af individer, der er så interesseret i et bestemt anliggende, at enhver skal sætte sin handling i forhold til de andres handlinger og omvendt skal tage de andres handlinger i betragtning for sin egen gøren, og at udvidelsen af det rum, som de er fordelt i, betyder nedbrydning af de skranker mellem klasser, race og nationale områder, som tidligere gjorde det umuligt for menneskerne, ... at erkende rækkevidden af deres handlinger.”

  23. “Fordi opdragelse er en social proces, og fordi der findes mange forskellige former for menneskelige samfund, forudsætter en kritisk og opbyggende betragtning af opdragelsesproblemer et bestemt socialt ideal. De to synspunkter, hvorfra værdien af en bestemt social livsform skal vurderes, er på den ene side: det omfang, hvori alle led i en gruppe har del i dens interesser, på den anden side: rigdommen og friheden i samvirket af denne gruppe med andre grupper. ... Et samfund ... , som sørger for, at alle dets led ensartet kan deltage i alle goder og altid sørger for en fornyet smidig tilpasning af dens indretninger via en vekselvirkning mellem samfundslivets forskellige former, er for så vidt demokratisk. Et sådant samfund har brug for en opdragelsesform, som i den enkelte vækker en personlig interesse i sociale forhold og i gruppernes indflydelse og skaber de mentale vaner, som sikrer sociale ændringer, uden at føre til uorden.”

  24. Kan der udvikles testopgaver, som registrerer etisk kompetence differentieret efter moralsk elementær viden, moralsk vurderings- og moralsk handlingskompetence samt med hensyn til en reflekteret omgang med faktiske forhold iht. den egne moral, fremmede moraler samt moral i det offentlige rum? • Kan den moralske vurderings- og moralske handlingskompetence i disse opgaver tematiseres således, at der tages hensyn til mangfoldigheden mht. de i tradition og nutid diskuterede aporetiske, teleologiske, kategoriske og ideologikritiske vurderingsformer, og at moralsk handlingskompetence beskrives som den færdighed, bl.a. at kunne afveje mellem etiske samt økonomiske, pædagogiske, retslig-politiske, æstetiske og religiøse problemer? • Kan der ved moralsk vurderings- og handlingskompetence skelnes mellem empirisk beviselige kravniveauer, som etisk og dannelsesteoretisk er beviselige og kan være en hjælp ved den didaktiske konceptualisering af etik-undervisningen på offentlige skoler og dens evaluering?

  25. Der findes flere rigtige svar! Sæt kryds i de rigtige felter! At vise civilcourage betyder… • A at sætte spørgsmålstegn ved noget • normalt, som mange profiterer af. B først at tænke på mig selv. C at understøtte andres mening. D offentligt at træde ind for andre menneskers grundrettigheder. E altid at beskytte den svage.

  26. Lisa er 15 år og kæreste med David (17). Pludselig finder hun ud af, at hun er gravid, uden at have planlagt det. Hun er usikker og spørger sin bedste veninde Melanie til råds. Lisa: “Jeg er usikker, om jeg skal få barnet eller ikke. Hvad mener du?” Melanie: “Tænk da engang på, hvor ung du er! Tror du ikke, det er alt for tidligt at få et eget barn?” Hvilke af de følgende perspektiver tager Melanies svar ikke hensyn til? Der findes flere rigtige svar! Melanie tager ikke hensyn til... A¢livsperspektivet: Lisa burde først engang leve sit liv, før hun tager ansvar for andre. B¢ det mellemmenneskelige perspektiv: Lisa burde træffe beslutningen sammen med sin kæreste. C ¢ det økonomiske perspektiv: Lisa burde finde ud af, om hun selv har råd til barnet. D¢ det moralske perspektiv: Ved beslutningstagningen burde Lisa også medtænke det ufødte livs krav. E ¢det medicinsk-psykologiske perspektiv: Lisa burde overveje, om hun kropsligt og psykisk er voksen nok til at få et barn.

  27. Opgavekompleks “Moralsk rejse” Forestil dig, du har en kæreste, der forlanger af dig, at du skal afbryde kontakten til dine venner og bekendte, og koncentrere din tid og dine interesser på parforholdet. Du vil ikke miste din kæreste, men vil samtidig leve i et parforhold, hvor der også er plads til venskaber med andre mennesker. Herom taler du med flere familiemedlemmer, der hver især står for forskellige moralske opfattelser (A-C): • Bedstemorens moral: Bedstemoren synes, at du burde indrette alle dine venskaber efter den person, du vælger som dit livs centrum, og at du derfor fremover kun må stræbe efter og pleje venskaber, som din kæreste er en del af. • Farens moral: Faren mener, at troskab i et parforhold ikke forlanger, at alle andre venskaber skal afbrydes, men at disse skal leves og videreudvikles på en måde, der altid tydeligt viser, hvilken person der er dit livs centrum. • Morens moral: Din mor mener, at du ikke skal binde dig for tidligt, men skal udvikle og vedligeholde relationer til mange forskellige mennesker, uden at du derfor skal have et enkelt centrum i dit liv. • Med hvilke argumenter fra moral A - C kan du overbevise din kæreste om, at venskaber til andre mennesker ved siden af parforholdet giver mening for jer begge? • Formuler dine argumenter til din kæreste på grundlag af moralerne 1-3, som du synes passende hertil! • “Jeg vil ikke miste dig. Men jeg vil hellere ikke opgive mine venskaber uden for vores parforhold, • og synes heller ikke dette ville give mening, fordi ... • _____________________________________________________________________________ • _____________________________________________________________________________ • _____________________________________________________________________________

More Related