HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen

1. HD AUC 2010Ekstern økonomirapporteringJohnny V. Jensen Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Investeringsejendomme Leasing

2. Hvad er definitionen på et aktiv? Hvad er definitionen på et anlægsaktiv? Anlægsaktiver

3. Lovgrundlag: Årl § 33 Definition af aktiver Årl § 36 Princip 1. indregning aktiver Årl § 40 - § 43 Definition kostpris, regler for afskrivning samt nedskrivninger Årl § 53 og § 87 Krav til omtale i anvendt regnskabspraksis Immaterielle anlægsaktiver

4. Hvilke immaterielle aktiver kan indregnes i balancen ? Immaterielle anlægsaktiver Skal indregnes som aktiver: • Erhvervede varemærker • Erhvervede kundelister • Erhvervede udgivelsestitler • Koncessioner • Software • Licenser • Patenter og rettigheder • Udviklingsprojekter • Goodwill Kan ikke indregnes som aktiver: • Internt oparbejdede varemærker • Internt oparbejdede kundelister, markedsandele og kundeloyalitet • Internt oparbejdede udgivelsestitler • Internt oparbejdet goodwill • Reklame og markedsføringsaktiviteter • Uddannelse/oplæring af personale • Forskning • Opstart/etablering

5. Eksempler fra praksis: IT-software Erhvervede rettigheder Erhvervede patenter og varemærker C02-kvoter Goodwill Immaterielle anlægsaktiver

6. Indregning og måling: Kostpris Afskrivninger Metode Maks. 20 år Tidsbestemte rettigheder Nedskrivning til lavere genindvindingsværdi Opskrivninger ikke tilladt ! Præsentation: Anvendt regnskabspraksis Anlægsnote Oplysninger hvis afskrivningsperiode over5 år Immaterielle anlægsaktiver

7. Lovgrundlag: Årl § 33 Definition af aktiver Årl § 36 Princip 1. indregning aktiver Årl § 40 - § 43 Definition kostpris, regler for afskrivning, samt op- og nedskrivning Årl § 53 og § 87 Krav til omtale i anvendt regnskabspraksis Materielle anlægsaktiver

8. Lovgrundlag – fortsat: Årl §§ 88, 90 og 90a Notekrav RVL 10 Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver

9. Kostpris: Omkostninger foranlediget af anskaffelsen frem til ibrugtagningstidspunktet eller direkte henførbare hertil Eventuelt aktivering af renteomkostninger Indirekte produktionsomkostninger (krav i C og D-virksomheder Materielle anlægsaktiver

10. Opskrivninger: Opskrivning til dagsværdi Trin for opgørelse af dagsværdi Salgsværdi på velfungerende marked Genanskaffelsesværdi, eller Nettorealisationsværdi Materielle anlægsaktiver

11. Opskrivninger – fortsat: Bindes på egenkapitalen Reduktion for udskudt skat Opløses ved realisation / nedskrivning Er der forskel i behandlingen af realisation og nedskrivning? Materielle anlægsaktiver

12. Nedskrivninger Krav om gennemførsel af nedskrivningstests, § 42 Skal nedskrives til genindvindingsværdi Også krav om nedskrivning ved forbigående værdifald Genindvindingsværdien: For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg. Materielle anlægsaktiver

13. Nedskrivningsbehov Aktivers bogførte værdi Genindvin-dingsværdien Den højeste værdi Netto salgsprisen Nytteværdien Materielle anlægsaktiver

14. Start Nej Indikation for værdifald? Intet fortages Ja (Beregn nettosalgsprisen og kapitalværdi). Er højeste værdi mindre end bogført værdi? Nej Intet fortages Ja Nedskriv til højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi Enkeltaktiv Pengestrømsgenererende enhed CGU Nedskriv til højeste værdi. Fordel nedskrivning efter model. Nedskriv til højeste værdi Materielle anlægsaktiver

15. Nedskrivninger – praktiske problemstillinger Nettosalgsprisen Handles aktivitet på et aktivt marked? Købstilbud med fradrag af salgsomkostninger Ikke handlet - vurdere ændring i den underliggende markedsøkonomi Forudsætninger, uafhængige parter og villig køber Vurderinger fra fagkyndig f.eks., ejendomsmægler Det er lettere at vurdere en ejendom eller en bil end et kompliceret produktionsanlæg Husk også at beregne nytteværdien (kapitalværdien) Materielle anlægsaktiver

16. Nedskrivninger – praktiske problemstillinger Nytteværdien – kapitalværdien Beregning af kapitalværdien af de fremtidige pengestrømme Kan være et problem for enkelte aktiver Den mindste gruppe af aktiver, hvori det pågældende aktiv indgår, og som i det væsentligste generere et cashflow som er uafhængigt af andre aktiver (IAS 36) (se også RV 10, punkt 66, Rev&Regn nr. 9/2001) Alle virksomhedens aktiver opdeles således i selvstændige enheder Disse enheder må generelt ikke ændres Opdeles således gerne på forskellige forretningsområder, produkter Det tages højde for forpligtelser der kun kan henføres til den pågældende enhed, f.eks. miljøforhold ved en ejendom Materielle anlægsaktiver

17. Nedskrivninger Regnskabsmæssig behandling Indregnes i resultatopgørelsen Korrektion af tidligere opskrivning, korrigeres eller opløses denne Indregnes først på goodwill og herefter pro-rate på øvrige aktiver Afskrivninger beregnes på baggrund af nedskreven værdi og resterende brugsperiode. Tilbageførsel af tidligere foretagen nedskrivning Indtægtsføres Er det en tilbageførsel af en tidligere korrektion af en opskrivning, da behandles tilbageførslen som en opskrivning Beregnes ud fra den værdi aktiviteten ville have haft såfremt der ikke var foretaget nedskrivninger (d.v.s. korrektion for oprindelige højere afskrivninger) Ny afskrivningsprofil udarbejdet ud fra den nu bogførte værdi og resterende brugsperiode Som udgangspunkt ikke tilbageførsel af nedskrivning på goodwill (idet risiko for aktivering af intern oparbejdet goodwill) Materielle anlægsaktiver

18. Afskrivninger: Foretages over aktivets brugstid Systematiske afskrivninger Afskrivningsstart Scrapværdi Ingen afskrivning på investeringsejendomme, jf. senere Materielle anlægsaktiver

19. Præsentation i årsrapport Anvendt regnskabspraksis Aktivsiden Noter Materielle anlægsaktiver

20. Lovgrundlag: Årl bilag 1C Definition af aktiv Årl § 33 stk. 1 Indregning af aktiver der opfylder definitionen og kan måles pålideligt (frivilligt) Årl § 83 a Indregning i C-virksomhed (tvungen) Årl §§ 53, 60 og 64 stk. 2 Præsentation i årsrapport RVL 21 Leasing IAS 17 Leasing Leasing

21. Definitioner Hvad forstås ved leasing? Leasinggivers overdragelse af en brugsret til leasingtager for en aftalt periode mod betaling af leasingydelse Hvad forstås ved finansiel leasing? Leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet med aktivet overføres fra leasinggiver til leasingtager (ejendomsret er ikke afgørende) Hvad forstås ved operationel leasing? Enhver leasingaftale, der ikke er finansiel leasing Leasing

22. Leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet med aktivet overdrages til leasingtager Finansiel leasing Leasinggiver Behandles som et salg Leasingtager Behandles som et køb Aktiv

23. Leasingaftale, der ikke overdrager alle væsentlige risici og fordele forbundet med aktivet til leasingtager Operationel leasing Leasinggiver Leasingtager Brugsret til aktivet Aktiv

24. Hvorfor er den regnskabsmæssige behandling vigtig ? Indregning af alle ”reelle” aktiver og forpligtelser i balancen Sammenlignelighed mellem virksomheder Eliminering af påvirkning på nøgletal Leasing

25. Påvirkning af nøgletal mv.

26. Påvirkning af resultatopgørelsen Leasing Omsætning Entrepriseudgifter Dækningsbidrag Øvrige omkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Driftsresultat Finansielle poster Resultat før skat Operationel leasing påvirker her Finansiel leasing påvirker her

27. Regnskabsmæssig klassifikation Leasing Det overordnede princip Indhold frem for formalia Spørgsmålet er Hvem har alle væsentlige risici og fordele forbundet med aktivet?

28. Indikatorer for finansiel leasing Ejendomsret overdrages til leasingtager ved udløb af leasingperioden Leasingtager har en fordelagtig købsoption Leasingperioden dækker den væsentligste del af aktivets økonomiske levetid Nutidsværdi af minimumsleasingydelser svarer stort set til aktivets dagsværdi på indgåelsestidspunktet Leasingaktivet er af så speciel karakter, at kun leasingtager kan anvende det uden væsentlige modifikationer Leasing

29. Indikatorer for finansiel leasing Eventuelle tab ved leasingtagers ophævelse af leasingaftalen bæres af leasingtager Gevinst og tab knyttet til udviklingen i aktivets restværdi tilfalder leasingtager, eksempelvis i form af en reduktion i leasingydelser ved udløb af leasingperioden svarende til størrelsen af den faktiske restværdi Leasingtager har ret til at forlænge leasingaftalen til en ydelse lavere end markedslejen Leasing

30. Regnskabsmæssig behandling af operationel leasing Leasing

31. Finansiel leasing – opdeling i afskrivning, renter og afdrag

32. Sale and leaseback Leasebackaftale Operationel Finansiel Avance/tab • Handlet til dagsværdi • indtægtsføres • Ikke til dagsværdi • amortiseres over leasingperiosen • Amortiseret over leasingperioden • periodeafgræns-ningspost

33. Definition Investeringsejendomme er ejendomme (i bred forstand) som besiddes med det formål at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg (på længere sigt) Investeringsejendomme

34. Betingelser Skal være en hovedaktivitet !! Købshensigten er afgørende Langsigtet investering Frivilligt for alle virksomheder at benytte reglerne (Dog god skik for D-virksom-heder) Investeringsejendomme

35. Lovgrundlag: Årl § 33 Generelt om indregning Årl § 36 1. indregning (kostpris) Årl § 38 Løbende værdiansættelse til dagsværdi Årl §§ 53, 56, 59, 60, 64 og 90 Præsentation i årsrapport RVL 16 Investeringsejendomme IAS 40 Investeringsejendomme Investeringsejendomme

36. Investeringsejendomme måles ved første indregning til kostpris Anskaffet eksternt Egen opførelse – Regnskabsmæssig værdi Domicilejendom overgang til investeringsejendom – Bogført værdi Herefter måles til dagsværdi Finansielle forpligtelser Måles ved første indregning til kostpris Herefter måles til dagsværdi Investeringsejendomme

37. Værdireguleringer Alle løbende værdireguleringerne passerer resultatopgørelsen Investeringsejendommene Finansiel forpligtelser Netto opreguleringer skal ikke længere bindes på egenkapitalen – lovændring 2008. Husk udskudt skat Investeringsejendomme

38. Dagsværdi – definition: Hovedregel Salgsværdien for aktiverne på et velfungerende marked ved transaktioner mellem indbyrdes uafhængige parter Alternativer Vurderingsmand Officiel ejendomsvurdering – skal svare til dagsværdi Afkastbaseret model Kostpris Investeringsejendomme

39. Afkastbaseret model: Fremtidige pengestrømme kapitaliseres Markedsbaseret diskonteringsfaktor (type af ejendom) Forventede ind- og udbetalinger (krav til registreringer) Tomme lokaler Vedligeholdelse Ejd. skat og forsikring Andel af administrationsomkostninger Investeringsejendomme

41. Præsentation: Anvendt regnskabspraksis (ÅRL § 53) Oplysning om fremgangsmåden for måling af dagsværdi – anvendt metode Sammenlignelige priser på nyligt gennemførte handler Ekstern vurdering Afkastbaseret model Hvordan diskonteringsgrundlaget er opgjort Hvordan diskonteringsfaktoren er fastsat Investeringsejendomme

42. Præsentation – fortsat: Oplysning om hvilke omkostninger der indgår under investeringsejendommenes driftsomkostninger Investeringsejendomme