610 likes | 1.09k Vues
Aalborg september 2009. Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) ved
E N D
1. Nr patienten fejler mere end n ting hvad betyder det for prognosen?
2. Aalborg september 2009 Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) ved rhus Universitetshospital Klinisk Epidemiologisk Afdeling skal drive fri og uafhngig forskning p hjt internationalt niveau. Forskningsafdelingen har en srlig forpligtelse til at styrke og udbygge den klinisk epidemiologiske forskning ved sundhedsvsenerne i Region Midt og Nord
3. Aalborg september 2009 Hvad laver kliniske epidemiologer?
4. Aalborg september 2009 Datakobling
5. Aalborg september 2009 Case En 58 rig mand indlgges af egen lge pga. hoste, brystsmerter og feber. Han har gennem det sidste r haft let vejrtrkningsbesvr, nr han gr op ad trapper eller op ad bakke. Han har gennem ca. 5 r fet tabletbehandling for type 2 diabetes og har gennem flere r haft daglig produktiv hoste specielt om morgenen.
For nylig har han opdaget, at han er begyndt at svede meget om natten, og han har nok ogs tabt i vgt I hvert fald har hans kone bemrket at bukserne er begyndt at hnge lidt mere.
Han ryger en pakke cigaretter om dagen
6. rhus 2009 Case En 58 rig mand indlgges af egen lge pga. hoste, brystsmerter og feber. Han har gennem det sidste r haft let vejrtrkningsbesvr, nr han gr op ad trapper eller op ad bakke. Han har gennem ca. 5 r fet tabletbehandling for type 2 diabetes og har gennem flere r haft daglig produktiv hoste specielt om morgenen.
For nylig har han opdaget, at han er begyndt at svede meget om natten, og han har nok ogs tabt i vgt I hvert fald har hans kone bemrket at bukserne er begyndt at hnge lidt mere.
Han ryger en pakke cigaretter om dagen
7. rhus 2009 Case En 58 rig mand indlgges af egen lge pga. hoste, brystsmerter og feber. Han har gennem det sidste r haft let vejrtrkningsbesvr, nr han gr op ad trapper eller op ad bakke. Han har gennem ca. 5 r fet tabletbehandling for type 2 diabetes og har gennem flere r haft daglig produktiv hoste specielt om morgenen.
For nylig har han opdaget, at han er begyndt at svede meget om natten, og han har nok ogs tabt i vgt I hvert fald har hans kone bemrket at bukserne er begyndt at hnge lidt mere.
Han ryger en pakke cigaretter om dagen
8. Aalborg september 2009
Hvad er komorbiditet?
Komorbiditet:
Sygdom(me), som forekommer i en patient, der deltager i et videnskabeligt studie, udover den sygdom studiet omhandler.
J. M. Last; A dictionary of epidemiology
9. Aalborg september 2009
Nr patienten fejler mere end n ting hvad betyder det for prognosen? Hvordan kan man mle og hndtere komorbiditet, nr man vurderer patienters prognose. Nogle eksempler. Reimar W. Thomsen, afdelingslge
Komorbiditet og overlevelse ved krftMette Nrgaard, overlge
Kommentarer og sprgsml
10. Hvordan kan man mle og hndtere komorbiditet, nr man vurderer patienters prognose
11. Aalborg september 2009 Hvorfor se p ko-morbiditet? Den samlede prognose for en patient vil bde afhnge af sygdommen, der studeres, og af andre eksisterende sygdomme.
Ex: Dd
Sygdommene er konkurrerende.
Ofte kan det vre svrt at afgre, hvilken sygdom, der var rsag til dden hos en patient med flere ddelige sygdomme.
Specielt kan det vre vanskeligt at afgre p baggrund af registerdata eller databaser.
12. Aalborg september 2009 Hvorfor se p komorbiditet? Komorbiditet som primr interesse:
Studere komorbiditets prognostiske vrdi
Komorbiditet ikke af primr interesse:
Confounding:
Hvis man sammenligner to grupper og den ene gruppe har en hjere andel patienter med komorbiditet, vil denne gruppe have drligere prognose pga. de konkurrerende sygdomme.
Effektmodifikation:
Komorbiditet kan direkte have betydning for en eksponerings effekt p prognosen for sygdommen, der studeres.
13. Aalborg september 2009
14. Aalborg september 2009 Hvordan kan man mle komorbiditet? For at mle komorbiditet skal man have patientens sygdomshistorie.
I KEA arbejder vi meget med registre og databaser og bruger hovedsageligt LPR til at mle komorbiditet
LPR indeholder op til 20 udskrivningsdiagnoser for alle indlggelser siden 1977 og alle ambulante kontakter siden 1995.
Vi bruger alle tidligere udskrivningsdiagnoser til at vurdere komorbiditeten hos en patient p et givet tidspunkt.
15. Aalborg september 2009
Hvordan kan man mle komorbiditet?
Da alle diagnoser i LPR er udskrivningsdiagnoser skal man passe p med at bruge andre diagnoser fra den definerende indlggelse, da det er svrt at skelne eksisterende lidelser (komorbiditet) fra komplikationer opstet under indlggelsen.
16. Aalborg september 2009
Hvordan hndterer vi komorbiditet i et studie? I KEA anvender vi hovedsageligt Charlsons komorbiditets index til at mle og hndtere komorbiditet.
Charlsons komorbiditets index er en risiko score udviklet til at prediktere 1-rs ddelighed.
Publiceret i 1987 og er siden blevet valideret p en lang rkke af patienttyper
pneumoni, HIV+/AIDS, ICU, stroke, cancer, forskellige hjertesygdomme etc.
17. Aalborg september 2009
Hvordan hndterer vi komorbiditet i et studie? Charlsons komorbiditets index bestr af 19 sygdomme, der er klassificeret efter deres prognostiske vrdi:
10 sygdomme med lav prognostisk vrdi (1)
6 sygdomme med middel prognostisk vrdi (2)
1 sygdom med hj prognostisk vrdi (3)
2 sygdomme med meget hj prognostisk vrdi (6)
18. Aalborg september 2009
Hvordan hndterer vi komorbiditet i et studie? Lav prognostisk vrdi (score=1):
Myocardial infarction
Congestive heart failure
Peripheral vascular disease
Cerebrovascular disease
Dementia
Chronic pulmonary disease *
Connective tissue disease
Ulcer disease
Mild liver disease
Diabetes I and II *
19. Aalborg september 2009
Hvordan hndterer vi komorbiditet i et studie? Middel prognostisk vrdi (score=2):
Hemiplegia
Moderate to severe renal disease
Diabetes with end organ disease
Any tumor *
Leukemia
Lymphoma
20. Aalborg september 2009
Hvordan hndterer vi komorbiditet i et studie? Hj prognostisk vrdi (score=3):
Moderate to severe liver disease
Meget hj prognostisk vrdi (score=6):
Metastatic solid tumor
AIDS
Vrdien af Charlson indexet er summen af de individuelle scores. Mettes patient tidligere registreret med KOL(1), diabetes (1) og lungecancer (2) vil have en samlet score p 1+1+2=4.
21. Opsummering: Vi bruger en patients samlede hospitalshistorie siden 1977.
Vi identificerer tidligere indlggelser og ambulante kontakter med en diagnose p en af de 19 sygdomme.
Vi beregner Charlsons komorbiditets index
Oftest grupperer vi patienter i tre grupper:
Lav (ingen) komorbiditet (samlet score 0)
Middel komorbiditet (samlet score 1-2)
Svr komorbiditet (samlet score 3+)
22. Eksempel: Et studie over prognosen efter frstegangs-AMI i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1985-2007.
Undersger komorbiditets prognostiske betydning for 30 dage og 1-rs ddeligheden.
Charlson indexet modificeres til ikke at indeholde AMI. (Ingen er tidligere indlagt med AMI)
25. Men pas p! Komorbiditet forekommer hyppigst hos ldre patienter, der selv uden komorbiditeten vil have en drlig prognose; dvs. confounding af alder.
Mnstret er imidlertid det samme inden for mindre aldersgrupper.
28. Flere eksempler: Komorbiditet i observationelle studier Undersge komorbiditet som prognostisk faktor
Kontrollere for confounding i studier af andre prognostiske faktorer eller interventioner
Prdiktere prognosen
Kontrollere for confounding i kvalitetsmling
29. Komorbiditet som prognostisk faktor ex. pneumoni
30. Komorbiditet som prognostisk faktor ex. pneumoni
31. Komorbiditet har betydning for prognosen for pneumoni-patienter
32. Komorbiditet som confounder Confounder = en konkurrerende sygdomsrsag, der er skvt fordelt imellem exponerede og ikke-exponerede
Skal vre associeret med bde eksponering og outcome (a,b)
M ikke vre en intermedir faktor i rsagssammenhngen (c)
33. Komorbiditet som confounderEx.: Tilstedevrelse af anden kronisk sygdom skvvrider sammenhngen mellem diabetes og pneumoni-prognose!
34. Komorbiditet som prdiktor
35. Severity of illness score, SAPS III (journaler) vs. alder, kn, Charlson, primrdiagnose, kirurgi, respirator, dialyse, sociale variable (PAS) [Christensen S., Ph.d.-afhandling, KEA 2009]
36. Komorbiditet i sammenligning af behandlingskvalitet mellem afdelinger
38. NIP hoftenr fraktur 2007: 6.655 patientforlb indberettet
Median alder 83 r
Kvinder= 73%
Sygehus-diagnosticeret komorbiditet= 63%
30-dages ddelighed = 11%
39. Prognostiske faktorer der registreres: Kn
Alder
Komorbiditet (LPR)
Civilstand
Rygning
Alkohol
ASA-score
Frakturstilling og frakturtype
Operationsmetode
Operationsdelay i timer
40. Eksempel p opgrelse: Indikator VII, Andel af patienter der dr inden for 30 dage efter indlggelsen (Standard hjst 10%)
41. Charlson index score og 30-dages ddelighed efter hoftenr fraktur. Tal fra det Nationale Indikator Projekt, NIP.
42. Justeret analyse af 30-dages mortalitet p regionsniveau
44. TAK!
45. Komorbiditet og overlevelse ved krft
47. Nord og midtjylland
48. Krfttyper
49. Overlevelse fra diagnosetidspunktet for patienter med tyktarmskrft i region midt og nord
50. rhus 2009 Det er bestemme det kliniske udfald af en sygdom, kan katerogiseres i fem kasser.
Sydommen selv, naturhistorien i sygdommen
Den diagnostiske test, som mske anvendes til at identificere rsagen til sygdommen
Den potentielle behandling, som mske ordineres for at kurere sygdommen, ogs om det s blot er en afventen p at patienten kommer sig spontant.
Deb kliniske prstation af lgen, som baseres p lgens kompetence og motivation, og som kan overkomme de barierer der mtte blive stillet op foran ham.
Graden af patient komplience, dvs den grad, hvormed patienten efterlever de rd om behandling dhan bliver stillet over for.Det er bestemme det kliniske udfald af en sygdom, kan katerogiseres i fem kasser.
Sydommen selv, naturhistorien i sygdommen
Den diagnostiske test, som mske anvendes til at identificere rsagen til sygdommen
Den potentielle behandling, som mske ordineres for at kurere sygdommen, ogs om det s blot er en afventen p at patienten kommer sig spontant.
Deb kliniske prstation af lgen, som baseres p lgens kompetence og motivation, og som kan overkomme de barierer der mtte blive stillet op foran ham.
Graden af patient komplience, dvs den grad, hvormed patienten efterlever de rd om behandling dhan bliver stillet over for.
51. Metode For krftpatienter i vores undersgelse:
alle udskrivelsesdiagnoser fra indlggelser registreret i LPR indenfor 10 r forud for indlggelse med krft
Charlsons komorbiditetsindeks
kategorisere den beregnede score i tre komorbiditetsniveauer:
0 (lav), patienter uden registreret komorbiditet
12 (mellem)
over 2 (hj)
52. Komorbiditets betydning for overlevelsen blandt krftpatienter
57. Relativ overlevelse Patienter med komorbiditet har generelt en hjere ddelighed end patienter uden komorbiditet
- Vi er interesserede i at undersge ddeligheden pga. krft
Vi kan inddrage ddeligheden i den danske befolkning og derved se p hvordan patienter med krft overlever i forhold til forventet
Relativ overlevelse :
58. rhus 2009 Relativ overlevelse uden komorbiditet (tyktarmskrft)
59. rhus 2009
60. Er det, det rigtige vi gr i forhold til komorbiditet?