1 / 22

Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning

GEUS daglige udfordringer, ønsker til fremtiden m.m. –Specielt om opsamling af data fra Grundvandskortlægningen. Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning. Kort over afslutning på NST-enhedernes kortlægninger, status jan 2011. 1. Kortlægningsgrundlag.

camden
Télécharger la présentation

Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. GEUS daglige udfordringer, ønsker til fremtiden m.m.–Specielt om opsamling af data fra Grundvandskortlægningen Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning

  2. Kort over afslutning på NST-enhedernes kortlægninger, status jan 2011

  3. 1. Kortlægningsgrundlag • Status for kortlægningens fremdrift www.nst.dk • Lovgivning • Zoneringsvejledningen • Administrationsgrundlag • Vejledninger • Beskrivelse af Jordprøver • Udpegning af oplande • Opstilling af geologiske modeller • Potentialekortlægning • Vurdering af sårbarhed • Kemisk grundvandskortlægning • God praksis ved hydrologisk modellering • Kortlægning af kalkmagasiner Status for vejledninger www.grundvandskortlaegning.dk

  4. Data • Boredata (Jupiterdata: lokaliseringer, jordprøver, pejledata, kemianalyser, alder, sedimentkemi mv) • Geofysikdata (Gerdadata) • Hydrogeologiske kort (GIS-data: kortl. udbredelse, magasiner, lertykkelser, potentialekort, grundvandsdannende områder, udstrømningsområder) • Geologiske modeller (Modeldata + begravede dale og kortlægning af miocæn) • Rapporter (Rapportdata) • Arealudpegninger (GIS-data: oplande, nitratfølsomme indvindingsoplande, indsatsområder, OSD mv.)

  5. 2. GEUS rolle 2012 – 2015 iGrundvandskortlægningen • Faglige vejledninger og drift af hjemmeside • Faglig sparring med NST • Bistand til NST Projektsekretariat • Data opsamling/sikring • Drift af databaser • Løsning af særlige kortlægnings opgaver

  6. 2a. Adgang til NST-data • NST-opgave - Startede i 2009 (med bistand SMI) • Blev rullet ud i hele NST, men kun Sjælland kom rigtigt i gang • GEUS opgave med ”arvesølvet” skal i gang i 2012 • GRUK skal have adgang til data => I marts 2012 vedtaget at • GEUS bistår med ressourceperson for data indsamlet før 2011 • NST opsamler data efter 2011

  7. Planen for bistand til NST • Ansættelse af ressourceperson i 2012 • Møde med hver NST enhed juni mhp • Udpege kontaktpersoner i NST • aftale, hvilke data vi kan få fat i, og hvor de ligger • at NST-enheden afslutningsvis skal godkende dataopsamlingen • at GEUS låser datasættet mhp GEUS videre arbejde • Plan for 2012-2015

  8. 2b GEUS opgave med “Arvesølvet” NB ! Aktivitet i/vurdering af et kortlægningsområde forudsætter, at opsamling af NST data er tilendebragt • GEUS opgave • Hvad skal der til for at samle data? • Kvalitet? • Hvad skal der til for eftertiden ? • Behovet i det enkelte tema skal vurderes/beskrives • Hele opgaven skal i hus

  9. GEUS opgave med hvert tema • Beskrivelse af tema (projekt) • Ændring/udvikling af ind-/uddatafaciliteter • Kontakt til NST vedr mangler i data • Kodning/indlæsning af data • KS af MC-data • Hjælp/bistand opbygning af tema • Projektstyring drift

  10. Overordnet arbejdsforløb for tema

  11. 3. Erfaringer = Hvad skal der til for eftertiden? • Data skal indlæses med det samme • Det er billigere • Man undgår datatab • Man arbejder på samme (nye) administrationsgrundlag • Krav til rådgiver/ansøger om indberetning af data • Sikre bedre inddatafaciliteter (nemmere / uden fejl) • Undgå synkroniseringsproblemer • Stort arbejde at rydde op • Man undgår manglende eller forkerte data (fx fejldata eller dubletter) • Data skal kun ligge eet sted • Bedre sammenhæng i data/databaser • Data skal bruges sammen (samtolkes) • Der skal være nem adgang til databaserne • Sikre rutiner for kortlægning • Korrekt brug af data • Visualisering

  12. Brug for beskrivelser: Rapport-Databasen

  13. Brug for resulterende modelleringer: Model-Database

  14. Brug for samtolkning med geofysik

  15. Boringsindtag Grundvandsmagasin Nøgletabel Modellag Brug for samtolkning i hydraulisk enhed (overvågning og potentialekort)

  16. Brug for visualisering af den rumlige dimension

  17. Brug for forskellige visualiseringerEks. Fra national magasinkortlægning

  18. Brug for DK-modellen DK-model som samlende platform Hydrologisk model og database Reference indenfor forvaltning på alle niveauer Regelmæssig opdatering Løbende udvikling

  19. Hydrologisk model Geologisk og hydrologisk viden og data Beskrivelse af grundvand og overfladevand Vandbalance, grundvands-dannelse og -strømning på oplands- og gv-forekomst niveau Opdateret 2005 – 2009 Detaljering og ny viden fra amternes kortlægning Konsensus om hydrogeologi og data Design af model som overordnet ramme, der giver mulighed for Udtræk til nye modeller Opdatering baseret på nye detailmodeller DK-model

  20. GEUS ønsker at opbygge Danmarks geologi i 3D:

  21. GEUS rolle i 2012 –Vandressourcer • Brug for Nationalt Fagdatacenter: • Faglige vejledninger og drift af hjemmesider • Faglig sparring med NST, kommuner og regioner • Drift af databaser – data opsamling/sikring • Løsning af særlige kortlægnings opgaver • Opbygning af Danmarks geologi i 3D • Opdatering af DK hydrogeologisk model • Internationalt samarbejde/offentlig og privat

More Related