1 / 19

Pædagogisk psykologi

Pædagogisk psykologi. Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP04.htm. Dagens program. Tekst som interventionsredskab i dannelsesprocesser Hvilke fællesskaber har mandat til at arbejde med almene positive udviklingsmål? Om socialt arbejde og community psykologi

chelsi
Télécharger la présentation

Pædagogisk psykologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Pædagogisk psykologi Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP04.htm

  2. Dagens program • Tekst som interventionsredskab i dannelsesprocesser • Hvilke fællesskaber har mandat til at arbejde med almene positive udviklingsmål? • Om socialt arbejde og community psykologi • Om ideologisk interpellation

  3. Tekst og dannelse I • Kan tekst / ord være subjektiverende? • To grøfter • Ord er uskyldige • Ord har magisk virkning • Rationalismen danner forbindelse – men udenfor den? • Sml. post- eller anti-rationalistiske teorier: Sovsen skiller! • Undervisning - som praksis/fællesskabsform: • ”Viden” konstituerer ”elever”, ”lærere” osv., samt ”genier”, ”ordblinde” m.v. samt ”rationelle aktører” • Men almendannelse?

  4. EndsTYPE OF Agent Object INTERVENTION Constitu- Means tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises Recognition Exchange Community / PracticeForm

  5. Tekst og dannelse II • Men bredere dannelse? Hvad giver adkomst til almendannelse? • Jf. den systemiske / narrative terapitradition • adkomst til at overskride individualisme? • adkomst til at overskride sygdomsbegreber? • Jf. adkomst til at overskride ”problembørn” i PPR (OV Rasmussen)

  6. Stat . Familie Samfund Polis Oikos Fællesskabers grundformer Familien: Privathedens problem Afgrænsede objekter Dannelsesgrænser • Skole (...men almendannelse) • Behandling (...men sundhed) Socialt arbejde som det almene? Eller community psykologi?

  7. Det sociale arbejdes typer udfra dets mål

  8. Socialt arbejde Socialt arbejde, socialrådgivning, socialpædagogik Defineres gennemforskeltil: • Specialiseret uddannelse, behandling, specialpædagogik m.v. • Magtudøvelse • Religiøse barmhjertighedsgerninger Velfærdsstaten som løsning på ”det sociale problem”? Det ”sociale” som residual og/eller som alment? Socialt arbejde  Social work Problemer med objektivitet: Holisme - objektet overskrider afgrænsning Subjektivering - målet er dannelse af subjekter Sml. Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003

  9. Community Psyk. – 3 aspekter Kritisk / progressivistisk strømning • Empowerment, ressourcefokusering, hverdagsliv, anti-individualisme • Den abstrakte negation • Lewins formel: B = f (P;E) • Kontekstbegrebet, miljøbegrebet Studier af fællesskaber • Fx: Hvad er et fællesskab? Hvordan fungerer det? Hvordan skelnes ét fra et andet? Hvad indebærer ”deltagelse”? Diskursivt / praktisk element • Hvad er de praktiske effekter af ”community”? • Hvordan mobiliseres og ordnes ”communities”?

  10. Genealogiske betragtninger I • ”Samfundet” i statens usynlige ramme • Modernitet / kapitalisme: • Gesellschaft / Gemeinschaft • Liberalisme og kommunitarisme • Det ”sociale” community • Social engineering – velfærdsreformatorernes community • Therapeutic communities - indenfor murene

  11. Genealogiske betragtninger II • Den tredje sektors community • New Public Management / de 3 decentraliseringer • Det aktive samfund, avanceret liberalisme • Forsørgelsestrekant og –diamant • Stat, marked, civilsamfund (og familie) • Lokalmiljøer, partnerskaber, frivillige • Fra indenfor til udenfor - netværk

  12. Ideologikritik af netværksbegrebet • Begrebslogisk gensidigt forudsættende (En grænse er en forbindelse, en lighed forudsætter en forskel osv.) • Modsatte spørgsmål: • Hvilke kvaliteter definerer netværket? • Hvad konstituerer netværket som subjekt? Hvordan afgrænser det sig selv? • Kritiske spørgsmål: • Er ”netværket” en skjult metamorfose? • Hvilke magtrelationer skjules i meta-ligheden?

  13. Velfærdsstaten som empowerment? Velfærdsstaten: Statens omfattende intervention i samfund og familie(Se www.hum.ku.dk/lov) Interventionen er samtidig: • Reproduktiv, (bevarer samfund og familie) • Produktiv (frembringer samfund og familie) • Responsiv (forandrer staten selv) Velfærdsstaten er den statsform der hele tiden overskrider sig selv i en kamp om det sociale spørgsmål – hele tiden interpellerer ”mennesker” som subjekter på nye niveauer

  14. Interpellation [at mellem-kalde] • Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater • Prajning: An-svar • Navnet: Partikulær, unik • Altid-allerede subjekt • Selvbevidsthedens nærmeste udviklingszone: Jeg deltager i at vi forholder os til mig • Interpellationens gensidighed • Substantialisering • Fake it till you make it • Tillidsprincippet

  15. Ideologi- /kritik som proces • Abstrakt negation (kritisk påkaldelse af hverdagslivet) • Utopisk konstituering • Vi er dem der definerer os ved at være på vej mod at blive dem vi i virkeligheden altid-allerede er • Modstand bekræfter • Substantialisering ”Den selvopfyldende profetis logik” Tranformation gennem objektivering

  16. Altså – hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end 16-17 år, ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. Der har jeg tænkt mig at tage hende med derud. Så skal hun så kigge på stedet, og så – sådan et sted man kan være og overnatte i nogle uger, hvis man har nogle problemer, ikke. Og der har jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det jeg har tænkt mig at gøre nu. Altså – det er bare sådan lidt sjovt at tænke på, fordi jeg har selv været det samme igennem – jeg har bare ikke taget stoffer. Øhm - det er sjovt, fordi jeg har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme gør jeg nu. Alexandra, 18 år, Sjakket 1994

  17. Substantialisering • Ressourcer i lokalkulturer: • ”Ånden” (objektiveret som symbol) • ”Værdier” • Ildsjæle?? Discountprojekter? • Vennetjenester?? • Magtråderum • Politisk arbejde (empowerment) • Magtkampe • Symbolsk-politisk reproduktion

  18. NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Løbeseddel, Sjakket, januar 1995

More Related