Retorik – ITU 4. maj 2011

1. Retorik – ITU 4. maj 2011 Gæsteforelæser: Annette Hoffskov Institut for Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School • Retorik • Studiet af overbevisende tekst og tale • Hvorfor er det interessant at beskæftige sig med? • Hvad kan det bruges til? • Hvordan argumenterer man overbevisende? • Hvordan appellerer man til sine tilhørere? • Hvordan sørger man for, at de forstår hvad man siger, bliver overbevist – og ikke falder i søvn?

2. Retorik – ITU 4. maj 2011 • Overbevisning • Vi ved hvornår vi bliver • overbevist om noget / af nogen. • Ikke altid hvorfor. • Taler (politiker, CEO, Onkel Ole) • Artikler, debatindlæg, interviews • Akademiske opgaver, eksamen • Krisekommunikation • Undervisning • Reklamer

3. Retorik – ITU 4. maj 2011 • Målet for dagens gæsteforelæsning • Forklare hvad retorik er (teori og redskab) • Formidle hvordan det kan bruges på kurset hér • - Som både analyseredskab og produktionsredskab • Foreslå hvordan retorik kan bruges i hverdagen • - På arbejdspladsen, på møder, i diskussioner • Fokus på tre elementer fra retorikken: • Argumentation • Appelformer • Sproglige virkemidler

4. Retorik – ITU 4. maj 2011 • Who am I to speak? • Hvem er jeg? • Hvad ved jeg om retorik? • Hvad interesserer jeg mig for?

5. oprindelse & definitioner Uden følelse kommer vi ingen vegne – uden fornuft aner vi ikke hvor vi ender (P.H.) • Aristoteles’ Retorik • (ca. 350 f K.) • Grundelementer: • Overbevisning (persuasio) • Det hele menneske • Taletyper • Forarbejdningsfaser • Den klassiske struktur • Appelformer • Argumentation • Stilfigurer

6. oprindelse & definitioner Tvivl! • Taletyper – alle vil overbevise • Retstalen, den juridiske tale • Den politiske tale • Lejlighedstalen Informere?

7. Oprindelse & definitioner • Hvordan overbeviser man? • Summemøde to og to • Hvilke personer synes I er gode til at formidle/overbevise? • Hvilke virkemidler bruger en god taler/debattør/forelæser? • Hvad gør, at I bliver overbevist? De tre appelformer: Logos, pathos og ethos

8. oprindelse & definitioner Fokus Argumenter Eksempler Appelformer Situationen (Bitzer) De fem forarbejdningsfaser Alt det, vi gør for at overbevise Inventio – at finde på Dispositio – at strukturere Elocutio – at vælge ord & stil Memoria – at huske sin tale Actio – at levere talen Rækkefølge Partitio Metakommuni-kation Passende sprog Tone, ordvalg Stilfigurer Metaforer Varians, rytme, pauser Kropssprog, mimik

9. argumentation (Nyhedsavisen 2/10-07) • Fordi! • Det lille, men vigtige, ord • Når der er tvivl og man ønsker • at overbevise, skal der være en • påstand – og et fordi • Et eksempel på et fordi: • http://www.youtube.com/watch?v=xWkZ_StRjU0

10. argumentation • Elementer i argumentation • Påstand = konklusion, hvornår den end nævnes • Påstand er det, afsender ønsker modtagers tilslutning til • Påstand såvel som belæg kan være implicit eller eksplicit • Uden belæg er der kun et postulat, ikke et argument • Der kan være flere belæg for samme påstand • Hjemmel = ”adgangsbillet” fra belæg til påstand • Et argument har ofte én dominerende appel • Der er 7 argumenttyper, alt efter hjemmel og appelform • Der er 4 argumentfaser: • - Konstaterende, definerende, evaluerende, advokerende • (Jørgensen & Onsbjerg: Praktisk Argumentation)

11. argumentation Belæg Påstand • T-modellen • Stephen Toulmin • The Uses of Argument (1958) • Argument- eller T-modellen • Grundmodellens 3 elementer: • - Påstand, belæg, hjemmel • Den udvidede models elementer • i parentes: • - Styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning (Styrkemarkør) (Gendrivelse) Hjemmel (Rygdækning)

12. argumentation • Hér går det galt • Svært at overbevise hvis: • Der mangler belæg • Belægget accepteres ikke • af modtager/modstander • Hjemmel accepteres ikke • Manglende tillid til afsender • Argumenttypen passer ikke… • Vigtige faser udelades Belæg Påstand (Styrkemarkør) (Gendrivelse) Hjemmel (Rygdækning)

13. argumentation • Gendrivelse • Når der er tvivl, er der også modargumenter • At overbevise handler om at fremføre egne argumenter (probatio) og gendrive modargumenter (refutatio) • Enten i to separate dele eller integreret • Modargumenter kan være reelle eller tænkte • Det kan være en idé at lave en gendrivelsesvaccine: • - Italesætte væsentlige mod-argumenter med det samme • - Eksplicitere eget standpunkt for at undgå misforståelser

14. appelformer Karakteristika ved de tre appelformer NB: Afsenders ethos afgøres af modtageren

15. appelformer Quiz: Find en appelform Bee Patch folder, forside

16. appelformer Quiz: Find en appelform Folder fra Nordic Sugar: Om sukker & sundhed

17. appelformer Quiz: Find en appelform Steve Balmer, Microsoft http://www.youtube.com/watch?v=wvsboPUjrGc

18. appelformer • Ethosdyderne • Ethos er hele tre ting på én gang: • Kompetence (phronesis) – jeg er klog; ved hvad jeg taler om • Dyd (areté) – jeg er menneskelig, I kan have tillid til mig • Velvilje (eunoia) – jeg tænker på alles ve og vel og ser alle sider af en sag • Husk: Afsenders ethos vurderes af modtager. • Afsender har ikke altid modtagernes tillid i forvejen, men kan prøve at skabe den i løbet af talen/teksten (McCroskey: Initial ethos, derived ethos, terminal ethos)

19. appelformer En god tale skal på én gang kunne belære, behage og bevæge (Katrine Ravn Jørgensen) • Appelformerne er svære at adskille • Gode kommunikatører benytter alle tre: • har fokus på både emne, egne kompetencer og tilhørere. • vil overbevise om noget, er troværdig, har noget på hjerte. • motiverer, skaber tillid, gør det komplekse forståeligt • ved, at det hænger sammen: • - en god historie vækker spontane følelser og understøtter ethos • - tal taler til fornuften og understøtter ethos

20. Sproglig udformning Kan man grine fagligt forsvarligt? (Leif Becker Jensen) Stilfigurer Billedsprog Gør teksten nemmere at huske for både afsender og modtager – et levn fra en ”mundtlig tid” (Walter J. Ong) Skaber tillid, overbevisning – og klapsalver! (Max Atkinson) Billedsproget er en del af et memo-teknisk system, som har sin oprindelse i mundtlige kulturer. Folk, som ikke havde skriftsproget til deres rådighed, var tvunget til at leve efter devisen: Du ved kun det, som du kan huske. For at kunne huske bedre, blev ord ofte organiseret i grupper, nogle gange komplicerede grupper, f.eks. triader og antiteser. (Walter J Ong: Orality and Literacy, 1982 – oversat og omskrevet)

21. Sproglig udformning • Stilfigurer • Rim & rytme • Snip snap snude, slut med at tude • Den, der sætter D i ‘gjort’, han sku’ • ha’ sin hale smurt • Ord er godt – rod er skidt • Når det regner på præsten, så • drypper det på degnen Bee Patch folder, bagside

22. Sproglig udformning • Stilfigurer • Aliterationer • Femten friske fiskefrikadeller • Snip snap snude (Bee patch folder) • Partisanens patos (Anders Ehlers Dam, Weekendavisen, 26. Okt 2007) • Dealingwith Dictators: Forty Years of Frustration (Richard Millet, CBS) • Myrdet for en Mondeo (metroXpress15. november 2007) • Vi vælger velfærd (Socialdemokraterne, Folketingsvalget 2007) • Communitypolicies must tackle present problems in a practical way • (Englands premierminister Margaret Thatcher, 20. sept. 1988) • Der er party i provinsen (Hej Matematik)

23. Sproglig udformning • Stilfigurer • Triader • - Tretrinsraketter • Snip snap snude (Bee Patch folder) • Jeg kom, jeg så, jeg sejrede (Julius Cæsar) • Frihed, lighed og broderskab (Frankrig) • Indlevelse, omsorg, tjenestepistol (Politiet) • Empati, tolerance, udrykning (Politiet) • Venlighed, service, anholdelse (Politiet)

24. Sproglig udformning • Stilfigurer • Antiteser • Halv mand – helt menneske (René Nielsen, som mangler begge ben) • A small step for one man – a giant step for mankind(Neil Armstrong) • Dette er ikke enden, men begyndelsen (Martin Luther King) • Det er ingen kunst at fordele velfærden – kunsten er at skabe den • (De Konservatives valgkampagne, Folketingsvalget 2007)

25. Sproglig udformning Organisationsdiagram, IT Universitetet • Stilfigurer • Metaforer • - Noget står for noget andet • Fortress Europe (M. Thatcher) • Lad os ikke slukke vores tørst efter • frihed ved at drikke af bitterhedens • bæger(Martin Luther King) • Total Eclipse of the Heart (Bonnie Tyler) • Landsdækkende protestbølge skaber • dønninger dybt ind i regeringen • (metroXpress29. Sept. 2006)

26. Sproglig udformning Don’ttell it, show it Påstand: Rige mennesker lever længere Belæg: I de kommuner, hvor folks gennemsnits-indkomst er høj, er deres levealder tilsvarende høj Eksempel + redundans: På Nørrebro er den gennemsnitlige levetid 71 år – i Søllerød er den 81 år. Det er en forskel på 10 år… TI år! Sammenligning: I Søllerød er levetiden som i Sverige, på Nørrebro er levetiden som i Ukraine – et af Europas fattigste lande Konkretisering: Peter Larsen på Tagensvej får altså ti år mindre sammen med sin familie end Frederik Wilder på Vedbæk Strandvej

27. sproglig udformning And now on to something completely different… • Metakommunikation • Hjælp læseren, tilhørerne, mødedeltagerne, eksaminator… • Fortæl hvad du vil sige og i hvilken rækkefølge: • - Jeg vil give jer tre gode grunde til at I skal købe denne software: 1, 2, 3 • Afslør hvorfor du vil fortælle (om) noget – motivér • Opsummér vigtige pointer • Lav metakommunikative ”broer” imellem afsnit/sætninger: • - Som jeg nævnte før, Apropos sikkerhed, Et eksempel kunne være… • Afslut med at gentage vigtige pointer og forslag

28. alt-i-én Hjemmeøvelse Frivillig Find appelformer, metakommunikation argumenter og stilfigurer i denne mail om IT-sikkerhed til CBS-ansatte

29. gode råd • 7 gode råd til taleren: • Klargør hvad du ønsker at overbevise nogen om • Overvej situationen, deltagerne, omstændighederne • Find overbevisende belæg for dine påstande • Anskueliggør med eksempler, sammenligninger, historier • Skab en klar struktur, metakommunikér, opsummér • Gør dit sprog levende og nemt at huske • Brug kropssprog, mimik, pauser og varians for at skabe nærvær og kontakt interesserede – og undgå, at tilhørerne de falder i søvn…

30. gode råd • 7 gode råd til mødedeltageren: • Fat dig i korthed • Præsentér først din konklusion (din hovedpåstand) • Lav en gendrivelsesvaccine, hvis det er nødvendigt • Lyt til og inddrag modstandernes argumenter • Prøv at finde et fælles præmis; hvad er I enige om? • Italesæt præmisser, som der synes at være uenighed om • Vær konstruktiv og handlingsorienteret – hvad kan vi blive enige om; hvad gør vi nu?

31. litteraturforslag • Aristoteles(1996 [ca. 350 f K.]). Retorik. OversatafThureHastrup. København: Museum Tusculanums Forlag. • Jørgensen, Katrine Ravn (2003): Retorik – indføring i fagets grundbegreber. Samfundslitteratur. • Christiansen, Tanja Juul & Gabrielsen, Jonas (2009): Talens magt. Indføring i mundtlig retorik. Academica • Atkinson, Max (1984): Our Masters’ Voices. Roultedge • Grandjean Kommunikation (2000): Skrivgodt.dk. Sådan skriver du gode tekster til internettet. Frydenlund. • Bitzer, L. F. (1997 [1968]). Den retoriske situation. Oversat af Jens E. Kjeldsen. I: RhetoricaScandinavica. Nr. 3, s. 9-17. • Jørgensen, Charlotte & Onsberg, Merete (1987): Praktisk argumentation. Teknisk Forlag.

32. Retorik – ITU 4. maj 2011 Tak for i dag