1 / 31

Samarbejde bedrift-lærling-skole VVS

Samarbejde bedrift-lærling-skole VVS. Oslo 16. Mai 2009. Oplæg - program. Samarbejde om VVS-erhvervsoplæring – erfaringer og udfordringer fra Danmark Ungdomskultur – erhvervsliv - samfund Lærling – bedrift – skole Hvem er de unge? Den gode læreplads

cher
Télécharger la présentation

Samarbejde bedrift-lærling-skole VVS

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Samarbejde bedrift-lærling-skole VVS Oslo 16. Mai 2009 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  2. Oplæg - program • Samarbejde om VVS-erhvervsoplæring – erfaringer og udfordringer fra Danmark • Ungdomskultur – erhvervsliv - samfund • Lærling – bedrift – skole • Hvem er de unge? • Den gode læreplads • Tips til at gøre den gode læreplads endnu bedre Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  3. Isbryder • Hils på en eller to af dine sidemænd og fortæl en god historie om at være i lære/ have en lærling Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  4. NCE – Nationalt center for erhvervspædagogik Lærer uddannelse Uddannelses udvikling Skole udvikling Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  5. Det erhvervspædagogiske område Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  6. Eksempler på forsøgs- og udviklingsprojekter • Elever i erhvervsuddannelse – mellem skole og virksomhed • På godt og ondt: fokus på de unge – og virksomhederne • Slå tonen an! Bedre kommunikation i oplæringen • Den store balanceakt – en kvalitativ undersøgelse af mødet mellem elever og virksomheder • Styrkelse af iværksætteri indenfor erhvervsuddannelserne • Jeg kan noget, ved noget og jeg er noget • Lærerkompetenceudvikling – på - jobbet Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  7. Det danske vekseluddannelsessystem • Grundforløb • Hovedforløb • Ca. 1/3 skole og ca. 2/3 praktik • ”Sandwich-model” gennem 4 år Skole Praktik Skole Praktik Praktik Skole Praktik Skole Skole Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  8. Samarbejde mellem Elev Bedrift Skole Virksomhed/bedrift Oplærer Elev Lærer Skole/samfund Ungdomskultur Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  9. Kvalitet Gode muligheder for ikke-akademiske unge Let overgang mellem uddannelse og arbejde Uddannelse i flexicurity Grundlag for livslang læring Udfordringer Begrænsede muligheder for videregående uddannelse Kan erhvervs-uddannelser løse integrations- og socialpolitiske opgaver – og samtidig levere uddannelser i verdensklasse? Skole og samfund – kvalitet og udfordringer Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  10. Kvalitet ”Rigtige” arbejdsopgaver Overskuelig vej ind på arbejdsmarkedet Relativ høj løn Brede og høje jobs Udfordringer Uddannelsens kulturelle værdi falder ift gymnasiet Praktikken - uddannelse eller arbejde? Ungdomskultur versus arbejdsliv Eleverne – kvalitet og udfordringer Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  11. Kvalitet Systematisk oplæring af nye medarbejdere Screene nye medarbejdere Billig arbejdskraft i bytte for oplæring Solidarisk finansiering via Arbejdsgivernes ElevRefusion Udfordringer Kan virksomhederne stille praktikpladser til rådighed? 3½ års kontrakt Er erhvervs-uddannelserne – med differentieret længde, niveau, elevforud-sætninger – stadig genkendelig for virksomhederne? Virksomhederne – kvalitet og udfordringer Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  12. Danske VVS-elever i tal maj 2009 VVS-uddannelsesaftaler Afbrudte uddannelsesaftaler i 2007: 245 – ca.30% Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  13. Udfordringerne for VVS-uddannelsesområdet • Branchen vurderer, at der er behov for ca. 700 nye uddannelsesaftaler om året, men der blev kun indgået 630 i 2008 • I 2007 blev der indgået 739 – men 245 blev afbrudt • Ca. ¼ af VVS-lærlingene er over 25 år, når de starter uddannelsen • Der er stadig behov for dygtig faglært arbejdskraft indenfor VVS-branchen • Derfor vigtigt at tiltrække, motivere og fastholde lærlingene i VVS-branchen Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  14. VVS-tiltag i Danmark • VVS-branchen: • www.klimaheltene.dk • De unge elever/lærlinge • Den gode læreplads • Samarbejde lærling-bedrift-skole • Undervisningsministeriet: • www.trainerguide.dk • På godt og ondt • Elever i erhvervsuddannelse – mellem skole og virksomhed Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  15. De unge er forskellige Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  16. Hvem er de unge? – en bevægelse mod det sikre • Unge i dag har mange muligheder, men de har tryghed højere på listen over ønsker til liv og arbejdsliv • Unge vil være unikke – men ikke skille sig ud • Interesse er unges vigtigste grund til at vælge uddannelse eller fag – og mange forskellige uddannelser virker interessante • Et meningsfuldt arbejde er vigtigt – men det er også vigtigt med et godt arbejdsmiljø, løn, sikkerhed i ansættelsen • Unge med anden etnisk baggrund ser uddannelse som middel til et job – de vil gerne klare sig bedre end forældre Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  17. Tre typer unge • Charterturisten • Klar arbejdsorientering • Afklarethed og målretning • Voksen- og familieliv • Den rygsækrejsende • Uddannelsen er et mål i sig selv • Eksistentiel udforskning • Ungdommelig frihed • Vagabonden • Svært ved at vælge retning • Præget af nederlagsoplevelser og mangel på selvtillid • Meget risikobevidste Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  18. Forskellige elevtyper giver forskellige udfordringer Målbevidste elever: • meget bevidste om deres uddannelsesvalg • stiller stor krav til skole og virksomhed • Aktive, forventer udfordringer • vil lære – ønsker at være med til at vælge hvilke opgaver, de skal løse Tøvende elever: • mangler modenhed, er usikre, ikke så ansvarsbevidste • har svært ved at arbejde selvstændigt • Har ikke sat sig mål • Mangler engagement • Men kan sagtens udvikle sig til at blive gode håndværkere Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  19. Erfaringer med elevtyper • Kan I genkende elevtyperne? • Hvem møder I flest af? • Hvilke udfordringer oplever I, at de unge giver jer i bedrift (og skole)? Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  20. Den gode læreplads – ifølge de unge? Fem trivselskrav 1. Faglig udvikling Varierede og udfordrende arbejdsopgaver Det værste er, hvis man ikke synes man lærer noget (alle opgaver: rutineopgaver, faglig stagnation) 2. Plads til selvstændighed Det bedste er, at få lov at sætte personlige fingeraftryk på arbejdet Det værste er, hvis man er underlagt ufleksibelt og hierarkisk arbejdsmiljø, hvor eleven må tilpasse sig mesters/svendes ordrer og kommandoer 3. Individuel oplæring Godt med en kontaktperson i virksomheden – og systematiske samtaler, hvor elev og virksomhed i fællesskab klargør elevens læringsbehov 4. Synlighed Eleverne længes efter, at blive inddraget i fællesskabet – talt med, deltage i faglige og sociale arrangementer 5. Menneskelig respekt Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  21. Den gode læreplads – ifølge mestre/oplærere • Oplæring opfattes positivt • Oplæring = Sikre dygtig arbejdskraft • Vil gerne præge de unge • Elever = Fornyelse/inspiration • Elever = Investering der kommer igen • En god elev viser initiativ, selvstændig-hed og ansvarlighed • En dårlig elev tænker på rettigheder fremfor på pligter • Rutineopgaver hører med - men keder de unge Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  22. Den gode læreplads/det gode lærested • Hvad karakteriserer efter jeres mening ”det gode lærested”? • Hvad gør I for at skabe et godt lærested for jeres elever? • Hvad kan gøres anderledes, så jeres lærested bliver endnu bedre? Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  23. Et par tips fra de unge Den gode læreplads: • Lærer de unge ”hvordan” • Lærer de unge ”hvorfor” • Lærer de unge ”hvornår” • Har en ordentlig omgangstone Den gode læremester: • Lytter • Er åben overfor spørgsmål • Kan begrunde sine svar • Husker at rose Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  24. Den gode tone Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  25. Den gode omgangstone God omgangstone: • Meget afgørende for elevens trivsel og læring • Handler ikke kun om det, man siger – men også om måden, man siger det på! Omgangstonen kan være: • Aggressiv • Manipulerende • Passiv • Assertiv Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  26. Tips til at skabe en god omgangstone • Lyt åbent • Vis at du hører og forstår • Fortæl hvad du tænker og føler • Udtryk dig klart og direkte • Hold fast i det, der er vigtigt (evt. gentag) • Afslut på en positiv måde Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  27. Tips til synliggørelse af elevens læring Uddannelsesmål er beskrevet i kompetencer, fx: Eleven kan udføre enkle svejsninger Eleven kan installere og opstarte et fjernvarmeanlæg Eleven kan fejlfinde samt montere og tilslutte vekselstrømsmotorer Eleven kan rådgive kunder og driftspersonale om valg af ændringer i eksisterende varmeanlæg De tre trappetrin 3. AVANCERET 2. RUTINERET 1. BEGYNDER Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  28. Kompetencelagkagen Færdigheder Viden Selvværd Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  29. Praktikspiralen • Vejen fra nybegynder (elev) til ekspert (mester) • Lære ved at deltage i arbejdet – ikke via skoleundervisning • Fra at være på sidelinien til at være fuldt medlem af arbejdsfællesskabet Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  30. Introduktion til lærepladsen • En samtale mellem mester, elev og evt. en svend (hvor forventninger til læreforholdet afstemmes – samtalen kan også give indtryk af, hvor god eleven er til at formulere sig mundtligt – og lytte) • En opgave, som eleven skal løse (viser, hvordan eleven griber forskellige udfordringer an, arbejdsstil, reaktion i pressede situationer, paratviden o.a.) • Et møde med elevens forældre/kæreste • En snak med de ansatte i virksomheden • En aftale om samtaler inden prøvetiden udløber (f.eks. efter 1. og 2. måned) • En plan for uddannelsestiden (evt. deltagelse i forskellige arbejdsopgaver, specialefag, hvor tit planen revideres) Nationalt Center for Erhvervspædagogik

  31. Den gode læreplads bliver endnu bedre, når man… Er et godt eksempel Understøt god omgangstone generelt Afhold elevsamtaler Har fokus på trivsel Eleven skal falde til - ikke fra Skaber fokus på læring Giver motivation - især de målbevidste elever, men også de tøvende Nationalt Center for Erhvervspædagogik

More Related