Gade

1. Emotioner (især frygt), amygdala og det limbiske system Anders Gade, Københavns Universitet Gade

2. Lidt historie Amygdala: anatomi ogformodede funktion Patientstudier af ansigter og frygt Billeddannelsesstudier af emotionelle ansigtsudtryk, især frygt Subliminal aktivering og emotionelt blindsyn Disposition: Gade

3. Charles Darwin, 1872 The expression of the emotions in man and animals Gade

4. Grundlæggende emotioner - Ekman vrede afsky frygt glæde sorg overraskelse William James, 1890: ”Courser emotions” (grief, fear, rage, love) vs. ”subtler emotions”

5. James-Lange teorien Udtrykket før følelsen: ”Vi føler os triste, fordi vi græder” William James Carl Lange Gade

6. JAMES-LANGE TEORIEN Vores naturlige måde at tænke på .. emotioner på er, at den mentale erkendelse af en eller anden kendsgerning udløser den mentale påvirkning, som vi kalder emotion, og at den mentale påvirkning giver anledning til det kropslige udtryk. Min teori er det modsatte, nemlig at de kropslige ændringer kommer umiddelbart efter den ophidsende kendsgerning, og at vores følelse af disse samme ændringer, mens de sker, er emotionen. Gade

7. Common sense siger, at vi mister vores formue, bliver kede af det og græder; vi møder en bjørn, bliver bange og løber; vi fornærmes af en rival, bliver vrede og slår. Min hypotese er, at denne rækkefølge er forkert, at den ene mentale tilstand ikke umiddelbart udløses af den anden, men at den kropslige manifestation først må komme imellem dem. Den mere rationelle forståelse er, at vi føler os triste, fordi vi græder, vrede fordi vi slår, bange fordi vi ryster, og ikke at vi græder, slår eller ryster, fordi vi er kede af det, vrede eller bange. Hvis ikke de kropslige ændringer fulgte perceptionen, ville denne være rent kognitiv i form, bleg, farveløs og uden emotionel glød. Vi ville så se bjørnen og vurdere, at det var klogest at løbe, modtage fornærmelsen og finde det rigtigt at slå, men vi ville ikke reelt føle os bange eller vrede. (James, 1890, bd. II, pp. 449-450). Angribende dinosaur Hjertebanken Frygt Gade

8. 1937 Papez’ ring(forbundet med hypothalamus (CM) Klüver-Bucy syndrom Bilateral fjernelse af mediale temporallapper hos abe: * tamhed * uhæmmet seksualitet * hyperoralitet * ”psykisk blindhed” ACC Hipp. MacLean: Den tredelte hjerne / Limbiske system Gade

9. Paul D. MacLean - Limbiske system … an affectivesense of conviction of what is real, true, and important.. MacLean, 1970, p. 346 #632 Gade

10. Weiskrantz, 1956: amygdala Bilateral amygdala-læsion: Tab af frygt (a: grapefrugt; b: gummislange) Amaral et al., Neuropsychologia 2003, 41: 235-240 Gade

11. Amygdala: input Freese & Amaral (2009). Neuroanatomy of the primateamygdala. Ch. 1 in Whalen & Phelps (eds.). The human amygdala, Guilford Gade

12. Amygdala output Hypothalamus - Autonom arousal HGjernestammePAG – frysning SN etc - Thalamus Basale forhjerne- opmærksomhed Ventralstriatum - Værdisætning … Kortex Gade

13. LeDoux, 1996 Gade

14. Amygdala - 3 væsentligste kerner:Laterale - basale - centrale Gade

16. Frygtbetingning John B. Watson Watson & Rayner (1920). Conditionedemotionalreactions. J.Exp.Psychol., 3, 1-14 Gade

17. Gade

18. Frygtbetingning ”quick and dirty” rute (den thalamiske) Kortikal kontrol af amygdala: Hæmmet betingning og faciliteret udslukning fra medial præfrontal kortex / gyrus cingularis anterior Gade

19. Amygdala: anatomi ogformodede funktion Patientstudier af ansigter og frygt Billeddannelsesstudier af emotionelle ansigtsudtryk, især frygt Frygt i kliniske studier:social angstPTSD Disposition: Gade

20. Temporallapsepilepsi - Amygdala og frygt 20% oplever frygt som anfaldsfænomen, undertiden som eneste symptom. Stimulation af amygdala kan fremkalde angst ”Wow! Den var god. Prøv den, Rasmussen - pirk ved den vinding, hvor jeg holder fingeren” Gade Videoklip 12A

21. Videoklip 12A Gade

22. Amygdalektomi Young et al., 1995, Brain, 118: 15-24 #2650d Gade

23. Frygt og amygdala - Pt. SM - bilateral amygdala-læsion (Urbach-Wiethe sygdom) • Amygdala • forkalket og derfor • aftegnet på CT som knogle Gade

24. Amygdala: anatomi ogformodede funktion Patientstudier af ansigter og frygt Billeddannelsesstudier af emotionelle ansigtsudtryk, især frygt Frygt i kliniske studier:Social angstPTSD Disposition: Gade

25. Frygt og amygdala: fra lokalisation til mekanismer PET & fMRI studier fra 1996 1. Amygdala aktiveres især af negativt ladede emotionelle stimuli * Irwin et al., 1996 (fMRI) * Zald & Pardo, 1997 (PET; grim lugt) * Lane et al., 1997 (PET) 2. Parametrisk relation * Morris et al., 1996 (PET; frygt) 3. Hurtig habituering * Breiter et al., 1996 (fMRI) Gade

26. Frygt og amygdala: fra lokalisation til mekanismer PET & fMRI studier fra 1996 4. Amygdala aktiveres af betinget frygtrespons* Furmark et al., 1997 (PET) * La Bar et al., 1998 (fMRI) * Morris et al., 1999 (PET; maskerede stimuli) 5. Aktiveringen af amygdala korrelerer med autonome mål * Furmark et al., 1997 (PET) * La Bar et al., 1998 (fMRI) * Morris et al., 1999 (PET; maskerede stimuli) 6. Maskeret (ubevidst) frygt og frygtbetingning * Whalen et al., 1998 (fMRI) * Morris et al., 1998, 1999 (PET; inc. kovariation) Gade

27. ”quick and dirty” rute (den thalamiske) Amygdala: input Gade

28. Maskeret frygt: Ubevidste emotionelle stimuli aktiverer amygdala Whalen et al., 1998, J.Neurosci. 18: 411-8 AG# a694d Gade

29. Maskeret frygt: Ubevidste emotionelle stimuli aktiverer amygdala fMRI med i alt 18 epoker på hver 28 sekunder med skiftevis maskeret frygt, maskeret glæde, og fiksation. Hver epoke 56 stimuli . 8 af 10 forsøgspersoner ”så” ikke emotionelle ansigtsudtryk. Whalen et al., 1998, J.Neurosci. 18: 411-8 AG# a694d Gade

30. Maskeret frygt: Ubevidste emotionelle stimuli aktiverer amygdala fMRI m. 28 sek. epoker med skiftevis maskeret frygt, maskeret glæde, og fiksation. Hver epoke 56 stimuli . 8 af 10 fpp. ”så” ikke emotionelle ansigtsudtryk. Gade Whalen et al., 1998

31. Ubevidst frygtindlæring Hvad er ruten ind til højre amygdala for de ubevidste stimuli? Fire områder med positiv kovariation: Pulvinar (thalamus) + colliculus superior + ve. hippocampus og hø. inferior gyrus occipitalis (modulation?) Morris, Öhman & Dolan, 1999 Gade

32. Pegna et al., 2005: ”Emotionelt blindsyn” 52-årig lægemed infarkter i begge V1 og kortikalblindhed Genkendelseaf emotionelleansigtsudtryk(og ikke andrestimuli) bedre end chance fMRI Gade # a694h

33. ”Emotionelt blindsyn” Amygdala-aktivering og ruten dertil. Patient G.Y. Signifikant kovarians i colliculus superior og pulvinar Pulvinar Amygdala Colliculus superior … den alternative, ubevidste synsbane – specielt for faresignaler Morris et al. (2001). Brain, 124: 1241-52# a695c Gade

34. Hvad betyder den ubevidste aktivering ? Får den nogen indflydelse på bevidste processer ? Gade

35. Velbeskrevet monosynaptisk forbindelse til visuelle områder.Grundlag for emotionelle stimulis bias af visuel opmærksomhed Gade

36. Cahill et al., 1996. 2 x 12 videoklip i 2 FDG-PET-sessioner (12 emotionelle; 12 neutrale) Områder med signifikant korrelation mellem rGMR og huskede film Antal huskede film efter 3 uger Korrelation mellem glukoseomsætning i hø. amygdala og antal huskede film Gade. AG# A652F/691B

37. Gade

38. Gade