Download
rsm de 2010 for studie og erhvervsvejledere ved de videreg ende uddannelser odense den 25 11 2010 n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Temagruppe It vejledning – er det et fremtidssikret kvalitetsstempel? PowerPoint Presentation
Download Presentation
Temagruppe It vejledning – er det et fremtidssikret kvalitetsstempel?

Temagruppe It vejledning – er det et fremtidssikret kvalitetsstempel?

110 Vues Download Presentation
Télécharger la présentation

Temagruppe It vejledning – er det et fremtidssikret kvalitetsstempel?

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Årsmøde 2010 For studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelserOdense den 25.11.2010 Temagruppe It vejledning – er det et fremtidssikret kvalitetsstempel? Cand.pæd. Ph.d. Karen Paaske

  2. Ph.d. Projekt Hvordan inddrages webbaseret it i vejledningen i Studievalgscentre? Hvilken betydning tillægges brugen af e-mail i uddannelses- og erhvervsvejledningen, når de vejledningssøgende er gymnasieelever og vejledningen ydes i regi af Studievalgscentre? Afhandling findes på: http://www.viauc.dk/pressesite/findekspert/Documents/afhandling%20septemberudgave.pdf kpa Odense 2010

  3. Deltagere i forskningen To forskellige Studievalgscentre 12 studievalgsvejledere med forskelle i forhold til: • Køn • Alder • Uddannelsesbaggrund • Erfaring som vejleder kpa Odense 2010

  4. En brugergruppe af studievalgsvejledning Unge fra de 4 gymnasiale uddannelser årgang 2005 til 2008: • HF • HHX • HTX • STX 8 fokusgrupper med 8 elever/kursister i hver gruppe kpa Odense 2010

  5. Forskningsprocessens flow Et forløb over godt 3 år: • Møde med studievalgsledere • Opstartende arbejdsværksted med alle deltagere (Studievalgsvejledere/-ledere) • Empirisk materiale: • Dokumenter • Observationer • Interview • Aktiviteter • Afsluttende arbejdsmøde med alle deltagere (Studievalgsvejledere/-ledere) kpa Odense 2010

  6. E - vejledning • Computer baserede og internet baserede vejlednings- og informationssystemer eks. ”Min fremtid”, ”Studievælgeren” etc. • Chats eks. Facebook, Messenger etc. • Telefon eks. mms, sms, lydbesked, e-mail • E-mail • Databaser eks. www.ug.dk , www.Google.dk • Multimediekommunikationssoftware Skype, Communicator ol. • Blogs • Wikis kpa Odense 2010

  7. Myter eller virkelighed om e-vejledning • Vejledernes eventuelle tilbageholdenhed med e-vejledning skyldes, at de er Digitale immigrants og ikke Digitale natives. • Vejledere er it berøringsangste kpa Odense 2010

  8. Digitale immigrants og Digitale natives. Myten om de digitale indfødte Marc Prensky taler om Digital Natives og Digital Immigrants:”Digital Immigrant [….][counsellor], who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to […] [guide] a population that speaks an entirely new language” (Digital natives, digital immigrants ). Problematisering af myten • De unge er digitale indfødte, som automatisk ved, hvordan de skal bruge it til studie og karrierevalg • Digitale indfødte - er unge født midt i 80 erne- de har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet , og det er som et modersmål for dem og er en del af deres habitus . Sag på en anden måde kan man sige de har genrekendskab. • De unge tænker og behandler information helt anderledes de parallel-processerer og multitasker • Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle (er det nyt?) • Fungerer bedst i netværk, • Kræver hurtig feedback og anerkendelse • Foretrækker leg og spil frem for mere traditionelle metoder kpa Odense 2010

  9. Digitale immigrants og Digitale natives. Digitale immigranter • De er ikke opvokset med teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog. • Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men ‟taler med accent‟ • De printer deres mails • Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en webside (frem for at sende et link) • Ringer for at høre om folk har modtaget deres e-mail Hvis vi anskuer det som en genre? Bakhtin: Genrekendskab har betydning for muligheden for at deltage i en kommunikation. Selvom et menneske mestrer sproget på glimrende vis, kan vedkommende føle sig fuldstændig hjælpeløs, hvis den aktuelle genre ikke mestres. kpa Odense 2010

  10. Myter eller virkelighede-vejledning er de unges krav til vejledning Mange unge er kompetente og kreative i forhold til it og medier - hvad med digital literacy? Digital literacy er den færdighed, som gør de der har den i stand til værdifuldt at profitere personligt af digitale informations ressourcer Digital literacy er en del af det at have færdigheder i forhold til at mestre sine karrierevalg Unge skal lære at bruge for eks. www.ug.dk. Der guides eksempelvis i læsning af e-mail. En studievalgsvejleder siger: ”Jeg giver en læsevejledning i mine e-mail, eksempelvis skriver jeg, lad være med at gå ind i mine links med det samme, læs denne tekst først.”. Eller en anden siger: ”Jeg leder opmærksomheden hen på bestemte ting i teksten, det er min sikkerhed for at de læser det samme som mig.”. kpa Odense 2010

  11. Myter eller virkelighede-vejledning er de unges krav til vejledning Unge og it Der er store forskelle internt i denne generation (digital divide) Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen digital natives antyder – mest socialt og underholdning Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre Ikke alle unge tilegner sig automatisk digitale kompetencer Uddannelsessektoren sikrer ikke, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og analytiske medie og it-kompetencer Det kræver en blanding af klassiske kritiske kompetencer, men også en vanthed med at arbejde med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere digital literacies kpa Odense 2010

  12. Unges bud på den gode e-mail Tydelig personlig adresseret Tonen afstemmes Personlig uden at være intimiderende og samtidig formel Dialog igen …igen Relevant og interessant Kort og overskuelig Punktform, fed,kursiv, understregning etc. Ikke informationstung Originaldokument kontra tolkninger Æstetisk E-mail ikke de unge i gymnasiets foretrukne medie! kpa Odense 2010

  13. Myter eller virkelighedE-vejledning er et kvalitetstempel for vejledning Ja det afhænger af - Informativ eller eksistentiel vejledning? Vejledere bliver mere præcise og korrekte siger de selv, når der er et dokument. Eller en optagelse? Men hvad når der ikke er et faktuelt svar? kpa Odense 2010

  14. Myter eller virkelighede-vejledning er god til de stærke unge, men ikke til de unge med særlige vejledningsbehov Hvordan ved vi, hvem der hvem? Og hvordan ved vi, hvem der kan profitere af hvilken vejledningsform? • Udkantsunge • Unge fra uddannelsesfremmede familier • Unge med chanceulighed • Unge med diagnoser • Unge med gymnasiesproget som andetsprog • Unge med dansk som andetsprog • Unge fra restgruppen • Udsatte unge - indsatte unge • Unge ekskluderede af fællesskabet • Etc. kpa Odense 2010

  15. Myter eller virkelighede-vejledning en særlig genre, som adskiller sig fra brevet Patricia Mulcahy Boer amerikansk forsker mener at e-mail vejledning er i tråd med gammeldags familiebrevskrivning og derfor rummer samme kvaliteter som kendes derfra. Min forskning viser det er en anden genre, hvor kontekst, og det ikke verbale sprog i en vis udstrækning er ekskluderet i kommunikationen. kpa Odense 2010

  16. Myter eller virkelighed e-vejledning e-vejledning ændrer vejledning • Er det en erstatning for vejleder? Er der en effektiviseringsgevinst? • Er det et nyt værktøj? Ligesom bøger, brochurer o.l.? • Giver det en forandringskraft i den traditionelle vejledning? Ny vejlederrolle? Nye metoder? Er det blot at sætte strøm til den traditionelle vejledning? kpa Odense 2010

  17. ”Digital dream and Cybernightmare” (Hassan, 2008) Bag en uimodståelig, poleret og tilsyneladende ideologisk neutral overflade er informationssamfundet dybt forankret i en neoliberalistisk og fri markeds logik. Teknologien er ikke udviklet ud fra menneskelige behov, men som en handelsvare. ”Usefulness and saleability are therefore not necessarily mutually compatible considerations in the development of computer-based product.” (Hassan, 2008). Informationssamfundet rummer helt nye kommunikative muligheder, og samtidig er det ikke givet, at enhver it udvikling er ud fra menneskelige behov. Der er en sammenhæng mellem hastigheden i samfundet og sociale effekter: ”[…], I think that it can be plausibly argued that the rise of anxiety in modern societies corresponds with the growing informationalization of the world that began in the 1970” (Hassan, 2008 p. 172) kpa Odense 2010

  18. It i vejledning Teknologi kan på en gang forlænge liv og give helbredelse og samtidig forekomme som en patologi for samfundet Teknologi kommer nogle gange ind af bagvejen i vejledningen. Den er ikke nødvendigvis inviteret ind gennem fordøren som en kærkommen ven. Nogle gange opdages den nye teknologi først rigtig efter, at den har gjort sit indtog godt og grundigt. kpa Odense 2010

  19. Myter eller virkelighed e-vejledning er en fremtidssikret vejledningsform It er en investering i fremtiden! Vi fremtidssikrer os med it! It er en investering med kort holdbarhed! It er en vigtig del af det neoliberale samfund, og it følger kapitalstrømmene. Det er kapitalstrømmene, der sætter dagsorden på internettet. Det er vanskeligt eller ikke muligt at takke nej til dele af den teknologiske udvikling, den er pr. definition et fremskridt for menneskeheden. kpa Odense 2010

  20. Myter eller virkelighed e-vejledning er ressourcebesparende It kan spare menneskelige ressourcer, det er set eksempelvis i forhold til logistik. Hvordan med it og besparelser, når det gælder menneskelige relationer? It kvalificerer og komplicerer. It håndterer mange data, som ikke er menneskeligt muligt uden it. E-mailvejledning og Chat er eksempelvis relativt omkostningstunge i tid. kpa Odense 2010

  21. ord Sagt med to af gymnasieelevernes ord: ”Du kan jo nok forstå, det er min fremtid det gælder, og den tager jeg ikke over en e-mail.”. En anden sagde: ”Du laver jo heller ikke en ansættelsessamtale over e-mail.”. kpa Odense 2010

  22. Eksempel på resultater i forskningen Polyfoni (flerstemmighed) I e-mail kommunikation er der flere end to stemmer, som taler. Vejledte har flere stemmer og vejlederen har flere stemmer, som taler. Stemmerne taler uafhængigt af hinanden og uden at gå op i en større enhed. Det er forskellige bevidstheder med lige ret og med hver sin verden. (Bakhtin,Mikhail 1984) kpa

  23. Stemmer i vejledning Hej XX.(studievalgsvejleder) jeg står i en lidt tosset situation: Jeg er på revalidering og i gang med studenterkursus med henblik på at blive multimedie-designer. Problemet er så bare, at jeg har hørt rigtig mange steder fra, at man ikke kan bruge uddannelsen til så meget, da det er for svært at finde arbejde. Plus at det egentlig ikke interesserer mig synderligt, sådan noget med computere. Mit ønske er så, at finde på noget andet, at uddanne mig til. Jeg har bare kun de 2 år efter studenterkurset til det pga. revalidering. Har du nogle gode forslag? Jeg har masser af kriterier, der skal være opfyldt: -Det skal ikke vare mere end de 2 år, som jeg kan få støtte til. -Helst noget, jeg kan bruge studenterkurseet til -Vekslende arbjdsstillinger pga dårlige hofter (Mest siddende). -Det skal selvfølgelig have min interesse. Jeg kan lide at arbejde på steder, hvor: -der er noget at give sig til, men heller ikke er for stressende -der er mange mennesker omkring mig -arbejdet til dels er kreativt eller omsorgsfuldt. Jeg håber, du er fuld af forslag og gode idéer :) Venlig hilsen YY (gymnasieelev) kpa Odense 2010

  24. Stemmer i vejledning Hej YY Det er lidt af en opgave du der giver mig, men vedhæftede dokument forsøger at give et overblik over et udvalg af 2 årige uddannelse og hvorvidt de opfylde de fordringer du opstiller. Jeg kender ikke dine interesse, så derfor står der spørgsmålstegn i det felt. Siger skemaet dig noget? Prøv at kigge på det, og kontakt mig så igen Hilsen, XX kpa Odense 2010

  25. kpa Odense 2010

  26. Til overvejelse Forskningen rejser spørgsmål om, hvorledes vejledere i fremtiden kan få tid og rum til at undersøge en ny teknologis betydning for vejledning, inden den bliver en integreret del af en hverdag, hvor den måske ikke er velegnet til det, som den forventes at blive brugt til. Vejledere må overveje hvorledes it fordrer et re-design af vejledningen. kpa Odense 2010

  27. Til slut It vejledning – er det et fremtidssikret kvalitetsstempel? På nogle måder ja, på andre ved vi det ikke, og i nogle tilfælde vanskelig (eksistentielle dialoger). kpa Odense 2010