GRÆNSEVÆRDIER, BAGGRUND OG MÅLING

1. Image H 9.4 cm x W 27.53 cm GRÆNSEVÆRDIER, BAGGRUND OG MÅLING Præsentation på epoxy-konference for faglærereHotel Svendborg, 25. marts 2010, Peter Mentz

2. AGENDA • 1 Historie og definition • Typer af grænseværdier • Fastlæggelse • Generelt om måling • Vurdering af resultater • Måling af epoxy • Informationskilder Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

3. “Hvad er det, som ikke er gift og intet udengift. Alene dosis gør, at en ting ingen gift er”*. * Philippus Theophrastus Bombastus von Hohenheim ”Paracelsus” (1493-1541), schweizisk læge og filosof

4. GRÆNSEVÆRDIER HISTORISK INFORMATION 1886 Første egentlige grænseværdi for visse organiske opløsningsmidler (tysk arbejdshygiejniker, K.B. Lehmann) 1918 Sporadisk udsendelse af grænseværdilister for et mindre antal stoffer 1938 ACGIH1) oprettes 1940 USA introducerer MAC / TLV2) 1943 U.S. Public Health Service udsender første centrale grænseværdiliste med 45 stoffer - til alle amerikanske stater 1945 Første danske grænseværdiliste med 30 almindelige forekommende organiske opløsningsmidler 1946 “Fabrikstilsynets Laboratorium” oprettes. Mulighed for at få foretaget måling af luftforureninger på arbejdspladserne ACGIH producerer den første grænseværdiliste (TLV) med 131 kemiske stoffer. Siden er reviderede lister blevet udsendt årligt 1953 Fabrikstilsynets Laboratorium udarbejder liste over “Maksimalt tilladelige koncentrationer” til brug for Arbejdstilsynet – baseret på ACGIH’s værdier 1955 Kommission til undersøgelse af farlige stoffer nedsættes i Tyskland De første MAK3)-lister er oversættelser af ACGIH’s lister – selvstændig stillingtagen ikke før de årlige udgivelser fra 1969 og frem Udgivelse af “Kemikalier og sikkerhed” (af Sikkerhedsudvalget for kemiske industrier) indeholdende en liste over maksimalt tilladelige koncentrationer. Udarbejdet sammen med Arbejdstilsynet på grundlag af ACGIH’s værdier. “Næsten officiel” status 1965 1973 Betegnelsen “Hygiejnisk grænseværdi” indføres 1976 Arbejdstilsynet udsender officiel liste over hygiejniske grænseværdier. Udsendt hvert år indtil 1979 - herefter hvert 2. år 1)American Conference of Governmental Industrial Hygienists 2) Maximum Allowable Concentration / Threshold Limit Value 3) Maximale Arbeitsplatz Konzentration Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

5. GRÆNSEVÆRDIER DEFINITION • ILO (International Labour Organisation), 1977: • “Den luftkoncentration af et farligt stof, som, hvis grænseværdierne overholdes, generelt ikke medfører sundhedsskader - inklusive langtidseffekter på afkom - hos arbejdere eksponeret 8 til 10 timer pr dag, 40 timer om ugen. • Denne eksponering anses for acceptabel for de myndigheder, som fastsætter grænseværdierne, men det er muligt, at det ikke kan garantere beskyttelse af helbredet hos alle arbejdere, og grænseværdien er derfor ikke en absolut skillelinie mellem uskadelige og skadelige koncentrationer, men tjener alene som en vejledning for forebyggelse” Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

6. GRÆNSEVÆRDIER TYPER AF GRÆNSEVÆRDIER • Tidsvægtet gennemsnit over en 8-timers arbejdsdag (TWA) • Korttidsværdier (STEL) – for akut virkende stoffer • Loftsværdier – for de meget akut og stærkt virkende stoffer Denne inddeling afspejles fx i Arbejdstilsynets rettelsesblad af 28. marts 2008 til vejledningen om grænseværdier: L markerer, at grænseværdien er en loftsværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides. S betyder, at grænseværdien ikke bør overskrides. Værdien gælder for en eksponeringsperiode på 15 minutter. H betyder, at stoffet kan optages gennem huden. K betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (bilag 3.6). Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

7. GRÆNSEVÆRDIER FASTLÆGGELSEN - FORENKLET 1. Videnskabeligt grundlag – fx fra EU’s “Scientific Committee for Occupational Exposure Limits” (SCOEL), USA’s ACGIH, NIOSH, Tysklands MAK- værdier etc. 2. Arbejdstilsynets “egen bearbejdning af erfaringer fra danske arbejdspladser” 3. Eventuel vurdering i videnskabeligt kvalitetsudvalg 4. Arbejdsmiljørådet: Teknisk / økonomisk vurdering Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

8. GRÆNSEVÆRDIER FASTLÆGGELSEN - FORENKLET Herefter fastsætter (direktøren for) Arbejdstilsynet en grænseværdi. Grænseværdien bør som hovedregel ikke være strengere end i de lande, som Danmark normalt kan sammenlignes med (de nordiske lande, Tyskland, USA). Se At-vejledningen om stoffer og materialer C.0.1. Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

9. GRÆNSEVÆRDIER KONCENTRATIONER 1 vol.-% = 10.000 ppm = 10.000.000 ppb 10 l / m3 Vol.-%= 1 10.000 107 1 cl / l ml / m3 ppm = 0,0001 1 1.000 μl / l μl / m3 ppb = 10-7 0,001 1 nl / l Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

10. GRÆNSEVÆRDIER DER ER NOGET I LUFTEN… • VED MISTANKE OM FORURENING BØR MAN MÅLE ! • Måling er den eneste sikre måde, hvorpå man kan vurdere en koncentration af et stof. Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

11. GRÆNSEVÆRDIER DER ER NOGET I LUFTEN… Verdens første gasmåler Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

12. GRÆNSEVÆRDIER MÅLING • Grundlæggende findes der to former for måling: • Øjebliksmåling (spotmåling) • Giver et udtryk for koncentrationen nu og her – på det sted, hvor der måles (fx med Drägerrør) Gennemsnitsmåling - Giver et udtryk for den gennemsnitlige koncentration over tid. Gøres fx ved hjælp af opsamling af luftprøve over tid – med efterfølgende analyse (aktivkulrør, opsamlingssæt til aminer) Målingerne kan udføres som personbårne eller stationære. Ingen af disse metoder giver dog alarm ved pludselige høje koncentrationer. Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

13. HVAD ER ET DRÄGERRØR?DEFINITION Hermetisk forseglet glasrør med et inert granulat, imprægneret med et eller flere reagenser, som skifter farve ved reaktion med bestemte stoffer. Farvereaktionen / længden af farvningen er et mål for stoffets koncentration. Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

14. Glasrør 120 x 7 mm Indeholder bæremateriale med kemisk(e) reagens(er) Luftprøven trækkes igennem ved hjælp af en manuelt betjent håndpumpe Indikationslaget skifter farve ved tilstedeværelse af det stof, der måles for HVAD ER ET DRÄGERRØR? Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

15. DRÄGERRØREKSEMPEL PÅ DOBBELTRØR • Ved en kombination af to rør, er forrør og påvisningsrør forbundet med påkrympet slange. • Før målingen påbegyndes, skal begge indre spidser OG ydre spidser knækkes af. • Præparatet i forrøret har tilsvarende funktion som et forlag. Forrør Indvendig spids 1 Indvendig spids 2 Påvisningsrør Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

16. DRÄGERRØROPSAMLINGSRØR • Når der foreligger komplekse stofblandinger eller kemisk lignende komponenter, gøres brug af opsamlingsrør og -systemer • Opsamlingsrør indeholder opsamlingsmedier, hvortil de forskellige stoffer hæfter sig. Det kan fx være kul af kokosnøddeskal, silicagel, molekularsi m.v. • Luftprøven suges først gennem opsamlingsrøret og en pumpe. Dernæst bliver opsamlingsmediet analyseret på et laboratorium • En sådan prøvetagning kan også foretages uden pumpe (passiv opsamling) ved hjælp af diffusion, fx med Dräger ORSA diffusionsopsamler Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

17. GRÆNSEVÆRDIER VURDERING AF RESULTATER • Orienterende undersøgelser – tommelfingerregel for resultatvurderinger* • Resultat < 0,1 x GV: Normalt ingen yderligere tiltag, hvis eksponering er så lav som praktisk muligt • Resultat mellem 0,1 og 2 x GV: Undersøg proces og foretag alle teknisk rimelige foranstaltninger, inden der foretages detaljeret undersøgelse • Nogle resultater over 2 x GV: Foretag omgående afhjælpende foranstaltninger *Kilde: Basisbog i arbejdsmedicin Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

18. GRÆNSEVÆRDIER FLERE STOFFER I LUFTEN - BRØKSUM En kombination af flere stoffer kan virke forstærkende eller svækkende. Skal som minimum betragtes som sammenlagt virkning! Beregnes ved hjælp af brøksummen. Stofbetegnelse Målt koncentration Grænseværdi Resultat Toluen 10 ppm 25 ppm 10/25 = 0,40              Formaldehyd 0,1 ppm 0,3 ppm 0,1/0,3  = 0,33  Samlet brøksum       0,73 Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

19. GRÆNSEVÆRDIER GRÆNSEVÆRDI OVERHOLDT– OG HVAD SÅ? Eksempel : • TOLUEN • CAS-Nr.: 108-88-3 • Grænseværdi: 25 ppm / 94 mg/m3 • Anmærkning: EH • Målt koncentration i arbejdsmiljøet: 8 ppm • Så er alt vel i den skønneste orden? Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

20. GRÆNSEVÆRDIER OVERHOLDELSE - ER DET GODT NOK? • Måske - hvis det ikke er muligt at nedbringe forureningen yderligere! • Midler: • - Substitution • - Indkapsling • - Automatisering • Hvis forholdene ikke er ”forsvarlige” eller udsættelsen er ”unødig”, er der basis for sanktioner. • Hvis der optræder sygdom, betragtes forholdene som ikke forsvarlige. Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

21. EPOXY MÅLING Man kan med instrumenter og prøverør måle på nogle af de stoffer, som indgår i epoxy. Stoffer som fx ethylenoxid, propylenoxid (1,2 epoxypropan), og epichlorhydrin kan måles direkte med rør. Herudover anvendes aminer som hærdemiddel*. De komplicerede aminer, som kan indgå i hærderen, fx diethylentriamin, dipropylentriamin og triethylentetramin kan kun måles indirekte, dvs. ved hjælp af et opsamlingsrør/medie, fx opsamlingssæt aminer, opsamlingssæt aldehyder, aktivkulrør eller evt. silicagelrør med efterfølgende analyse på et laboratorium. De alifatiske aminer kan måles direkte med prøverør eller med instrument med amin-sensor. Isocyanater, som ligeledes kan forekomme, kan (med en enkelt undtagelse) ikke måles med direkte visende rør. Der findes dog prøverør til direkte måling af toluendiisocyanat (TDI), men de kan ikke måle omkring grænseværdien. Øvrige isocyanater skal opsamles på et passende medie (fx Prøvetagningssæt Isocyanater) med derpå følgende laboratorieanalyse. Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

22. EPOXY MÅLING Især i epoxylim findes der opløsningsmidler som fx MEK (methylethylketon), acetone, toluen eller xylen*. Alle disse opløsningsmidler kan måles kvantitativt med prøverør. Med instrumenter kan man måle i området 0-100% af nedre eksplosionsgrænse (LEL) Ved opvarmning af epoxyplast kan der fremkomme carbonmonoxid, phenol og formaldehyd. Bromholdigt flammebeskyttelsesmiddel anvendes især i plastmaterialer, som indgår i elektronisk udstyr og vil ved brand kunne afgive hydrogenbromid*. *Kilde: "Arbejdsmiljø fra A til Ø", Sv. O. Hansson og Eva Hellsten. Forlaget Fremad, 1995. Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

23. EPOXY MÅLING Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

24. INFORMATIONSKILDER DRÄGER VOICE • Dräger online database ”Voice”: http://www.draeger.com/voiceStore mængder information om måling og beskyttelse Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

25. INFORMATIONSKILDER ARBEJDSTILSYNETS VEJLEDNINGER • Arbejdstilsynets vejledninger og meddelelser om stoffer og materialer • http://www.at.dk/REGLER/At-vejledninger-mv/Stoffer-og-materialer.aspx?sc_lang=da Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

26. INFORMATIONSKILDER VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ • Videncenter for arbejdsmiljø: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/ Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

27. INFORMATIONSKILDER ARBEJDSMILJØBUTIKKEN • Arbejdsmiljøbutikken: http://www.arbejdsmiljobutikken.dk/ Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 2010

28. Tak for venlig opmærksomhed