Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap. 24. September 2013.

2. WORKSHOP 2Inkluderende sundhedsfremme og forebyggelse.Jette Bay, Ekspertgruppen Danske Handicaporganisationer Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap. 24. September 2013.

3. Ulighed i adgang til sundhedsvæsenet for mennesker med handicap Der er stigende dokumentation for, at personer med handicap oplever ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet. Uligheden skyldes ikke kun manglende fysisk tilgængelighed til bygninger etc., men også manglende tilgængelighed i bredere forstand til information, screeningsprogrammer, undersøgelser, behandling, rehabilitering …. Barriererne for lige adgang til sundhedsvæsenet kan nedbrydes gennem inklusion, såkaldt "rimelig tilpasning" og "universelt design".

4. Ulighed i Sundhed – årsager og indsatser. 2011

5. HVAD ER HANDICAP? • Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

6. Handicap, social ulighed og sundhed • Og dog, pga. forskellige barrierer er der store forskelle i uddannelse, beskæftigelse, levevilkår osv. Derfor handler handicap i høj grad også om social ulighed. • Hidtil kun begrænset handicapfokus i dansk sundhedspolitik • Konsekvens: Vi risikerer at misse perspektiver og viden med stor betydning for at kunne nedbryde barriererne og give lige muligheder. • Handicap, sundhed og ulighed – hvordan? Art. 25. Artikel 25 om sundhed: ”Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimi­nation på grund af handicap.”

7. Opsummering af viden om årsager til ulighed i adgang • Struktur og organisering • Finansiering og økonomi • Manglende viden og fokus (i sundhedssektoren) • Definition på diskrimination

8. STRUKTUR OG ORGANISERING:MANGLENDE SAMMENHÆNG • Flere årsager til manglende sammenhæng, bl.a. flere forskellige lovgivninger, myndigheder, sektorer og faggrupper med deraf følgende silotænkning og økonomisk suboptimering.

9. HVAD ER DISKRIMINATION PGA. HANDICAP • ”… enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning,…”

10. InklusionUniverselt designRimelig tilpasning

11. Mangler - og et OBS! • Handicapperspektiv i al sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. • Personer med handicap oplever forebyggelsesaktiviteterne som en samlet del af kommunernes indsatser på handicapområdet. Og her er oplevelsen flere steder, at det samlede møde med det kommunale system kan være med til at forårsage snarere end forebygge usundhed. Det opleves således meget ressourcekrævende og som en betydelig stressfaktor at skulle ”kæmpe” med kommunen for at få den nødvendige hjælp og støtte, fx til hjælpemidler, aflastning m.m.

12. ULIGHED I ADGANG • Der mangler i vidt omfang tilbud til udsatte grupper, herunder personer med handicap (især intellektuelle og psykiske funktionsnedsættelser). • Indsatserne har for snævert fokus (på fysisk funktionsevne) og ses ikke som del af den samlede rehabilitering. • Ulighed i adgang afhænger af type og grad af funktionsnedsættelsen/-erne. • Fordomme og eller uvidenhed. • Manglende forståelse for behov for et hjælpemiddel/ ledsagelse eller socialpædagogisk støttetilbud for at kunne deltage • Manglende fritvalg/samarbejde tværkommunalt eller mellem sektorer.

13. OPGAVE • Med udgangspunkt i princippet om universelt design skal forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatserne være tilgængelige for alle borgere med behov for de pågældende indsatser, herunder personer med handicap.

14. Det kræver systematisk fokus på identifikation af ulighedsskabende barrierer (både holdnings- og tilgængelighedsmæssige samt økonomiske) samt metoder til inkluderende indsatser. • SÅ hvordan sikres det, at alle borgere med handicap får let og lige adgang til sundhedsfremmende og forbyggende tiltag?

15. Det du nu taler med de nærmeste på rækken om er: • Hvordan relaterer oplægget til dine erfaringer? • Hvilke barrierer oplever du, som de største for at handicappede har lige adgang til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag?Og hvis der tid nok: • Har du konkrete forslag til, hvordan vi løser det?

17. HUSK DET ER IKKE ET HANDICAP… Det er ikke et handicap at leve med et handicap, når man kan gøre almindelige, sjove, vilde eller kedelige ting. Personer med handicap bliver også gift, skyper med vennerne og får en kandidatuddannelse. De bliver forelskede, rejser til Thailand for lånte penge, går på aftenskole og skal til møde i grundejerforeningen…Men det er ikke altid lige let. Til trods for det faktum, at over en halv million danskere har et fysisk eller psykisk handicap, hersker der stadig fordomme og sociale barrierer på området – til skade for den enkelte og for samfundet. Et af målene for denne kampagne ”Det er ikke et handicap…” er derfor at øge bevidstheden om evner og rettigheder hos personer med handicap.