460 likes | 767 Vues
Program:. Lidt om tab, sorg og udvikling.Unges s?gen efter identitet og dyrkelse af sorgen.Metoder til at arbejde med de unge: Den kognitive model.Samtaleteknikker.Diskussion og debat.. At arbejde med unge i sorg. Mere end 150 b?rn og unge har deltaget i grupperne over en periode p? 6 ?r.Mang
E N D
1. Unge i SorgVejlederseminar d. 1/10 2008Handelsskolernes Forening af Studievejledere v/ psykolog Marianne Schler Lind
UngLiv.dk
2. Program: Lidt om tab, sorg og udvikling.
Unges sgen efter identitet og dyrkelse af sorgen.
Metoder til at arbejde med de unge: Den kognitive model.
Samtaleteknikker.
Diskussion og debat.
3. At arbejde med unge i sorg Mere end 150 brn og unge har deltaget i grupperne over en periode p 6 r.
Mange unge oplever store problemer med skole/uddannelse, krester, venskaber og relationer til den resterende familie.
Mange unge begynder p misbrug, selvskade eller anden uhensigtsmssig adfrd som flge af sorg og store tab.
4. Sorggrupperne i Grenaa bne grupper Nye brn og unge kommer til hele tiden, gamle temaer kommer op igen og deles p ny.
Ingen tidsbegrnsning Vi bestemmer ikke hvornr de unge er udlrte.
Forskellige ddsfald Uanset om det er sygdom, ulykke etc. kan de unge bruge hinanden.
Forskellige tidsperspektiver Nogle har mistet for nylig, for andre ligger tabet langt tilbage.
5. Lidt om udvikling og tab. Tabet af en forlder eller anden nrtstende person vil altid ramme ned i et ungt menneskes udvikling, og for en tid st for den normale udvikling.
Unges opmrksomhed er ofte let pvirkelig og de mister let fokus.
Unges flelsesliv er srbart, voldsomt og altomsluttende.
Unge er endnu ikke fuldkommen trnede i at mrke, identificere eller stte ord p deres flelser.
6. Almindelige krisereaktioner. Frygt og angst
Vedholdende erindringer eller tanker
Koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder
Tilbagetrkning og isolation
Tristhed og savn
Skyld- eller skamflelser
Svnforstyrrelser
ndringer i spisemnster
ndringer i adfrdsmnstre f.eks. Hidsighed, stilhed, undvigende, ngstelig m.m.
Kropslige gener, f.eks. Smerter, fordjelse, muskelkontrol, trthed, tissetrang etc.
7. Mange unge i sorg lider af: Depression.
Traume-reaktioner: Srlig kognitive- og flelsesmssige funktioner er forstyrret.
Angst:
Panisk angst
Generaliseret angst
OCD
Sygdomsangst
Separationsangst
8. Konsekvenserne kan vre: Alkohol eller stofmisbrug
Selvskadende adfrd
Tanker om selvmord
Spiseforstyrrelser
get irritation og aggression
Manglende energi og lyst
Manglende motivation
Svrt for den unge at fastholde sig selv i forpligtende forhold
9. Unges mestring af tab vil afhnge dels af alderen -
dels af erfaringer med tidligere tab.
Tabets pvirkning vil ligeledes afhnge af den tilknytning der har vret til f.eks. afdde.
De fleste unge oplever manglende handlestrategier overfor sorg og krise og bliver derfor strkt inspirerede af den omgivende ungdomskultur.
10. Unge forholder sig til, og konfronteres mere med dden i dag, og generelt er der en samfundsudvikling i gang der gr det mere og mere legitimt at tale om dd, sorg og krise.
Ddsliderlige medier.
Populr tv med fokus p alle aspekter af dd, sorg, krise og armod:
En skbnesvanger dag Alarm 112 Station 2 - Merethes mave
11. De strste hits p f.eks. Youtube er Real death, Accidents, Fatal crash, Crisis og mange flere.
Dd, krise og sorg forherliges i de unges
kultur og subkulturer: Nik og Jay, der synger En Dag Tilbage, Gothere og Emor, rock-bands og skuespillere. O.s.v.
12. Sorg, smerte og krise er nice og trendy.
13. Emo piger
14. og drenge..
15. Min sidste vilje
Flere unge helt ned til 16 r begynder nu at forberede sig p deres egen dd. De planlgger og designer deres egen begravelse ned til mindste detalje: Hvilken rute rustbilen skal kre, hvilke sange eller salmer de efterladte skal synge, og hvor den efterflgende begravelsesceremoni skal holdes.
Vi er vant til at have styr p indretning, karriere og bolig. Nste skridt er s, at flere ogs vil have styr p den sidste del af livet, og derfor iscenestter mange deres egen begravelse
Mogens Balling, Direktr af Landsforeningen Liv & Dd.
16. Identitet og Iscenesttelse.
Et udpluk af tv-sendefladen:
Paradise Hotel
Den store dag
X-Factor
Vild med dans
Talent 2008
Supermodel
Robinson
Osv
17. Hvorfor dyrke sorg og krise? Identitetsskabende: Netop p grund af ungdomskulturen er det fedt og tjekket at lide af noget
Mange unge fremhver deres psykiske problemer.
Mange unge bliver mdt p deres srbarhed, krise og sorg ikke p styrker og ressourcer.
Citat fra Chilli: Ny undskyldning nr de unge vil pjkke. Jeg skal til psykolog
18. Selfhandicapping:
Jeg kan jo ikke gre for jeg har mistet/er i krise/er i sorg
Det er de andres skyld hvis det gr drligt for mig for de forstr mig ikke/drager ikke omsorg for mig
Hvis du forlanger jeg skal yde og tage ansvar i min srbare situation er du ond og uflsom
19. Manglende hndtering af flelser:
De negative flelser overvlder den unge, og bliver uudholdelige.
Den unge opdager at flelserne let kan reduceres ved f.eks. Selvskade, sult, aggression, misbrug.
De negative flelser forstrkes delgger selvbilledet og medfrer meget lavt selvvrd.
20. Manglende tillid til voksne:
Mange srbare unge har drlige erfaringer med voksne.
De fleste unge magter ikke at lytte til gode rd eller de konsekvenser deres handlinger kan have de er opslugt af deres egen oplevelse af sorg og krise.
Mange unge oplever, at det er vigtigere at tage sig godt/perfekt/rigtigt ud overfor deres kammerater s de er ikke villige til at modtage den rette hjlp.
22. Hvad gr vi? Klarhed og tydelighed om de kompetencer, muligheder, begrnsninger og krav der stilles til Jer i mdet med de unge.
Viden om ungdomskultur, udvikling og dannelse af identitet og i dette tilflde viden om sorgreaktioner hos unge.
Teknikker til samtale med de unge.
Kognitive metoder
23. 95% af enhver ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse rligt modtager de danske brne- og ungdomspsykiatriske afdelinger mere end 8000 henvisninger svarende til 12-15% af hver fdselsrgang.
De hyppigste psykiske sygdomme hos brn og unge er personlighedsforstyrrelser og tilknytnings- og adfrdsforstyrrelser.
24. Psykiske sygdomme hos brn og unge.( Thomsen 1999, Thomsen red. 1999, Petersen & Bilenberg 2003, Petersen 2004).
25. Kognition betyder tnkning eller tolkning Mennesker plages ikke af tingene, som de er
men af den mde,
de opfatter dem p
26. Den kognitive triade. efter Aron Beck Jeg er bange, ensom og forladt. Det er synd for mig. Jeg er uskyldigt offer.
Andre er lykkelige, heldige, Det bliver aldrig ligeglade med mig. anderledes. Jeg kan ikke gre noget alligevel. Livet er ikke vrd at leve.
27. Vigtige kognitive antagelser Alle mennesker har en unik forstelse af sig selv og den ydre verden.
(En 15. rig piges historie. Mor dde for 2 r siden
efter 4 rs kamp mod krften.)
Jeg er alene og forladt. Andre forstr mig ikke og vil/kan ikke hjlpe mig. Jeg skal klare tingene selv. Nr man knytter sig til nogen mister man dem
28. Vi bekrfter dagligt vores antagelser ved at uddrage selektiv information
Pjkker i skolen og bliver konfronteret med for meget fravr. = De forstr mig ikke, jeg er ogs ligeglad med skolen, det bliver alligevel ikke til noget
En veninde melder fra en aftale p sms = Hun har ogs svigtet mig, jeg kan aldrig stole p nogen mere
Cyklen punkterer p vej til skole = Dn skal jeg s ogs selv ordne, jeg kan ikke klare mere. Der er ingen til at hjlpe mig
29. Vi indretter vores aktiviteter / adfrd / strategier s de stemmer overens med vores antagelser
Lukker sig inde og afviser kontakt fra andre eller tilbud om sttte og hjlp srlig fra de voksne. Svarer ofte p henvendelser med hn og negative bemrkninger. Farer op og bliver aggressiv nr ting gr galt eller der stilles krav til hende.
Bliver meget optaget af andres holdninger og meninger om hende. Overfortolker den mindste kritik eller tegn p svigt.
30. Antagelsernes karakter vil afgre, om de er funktionelle eller dysfunktionelle
delgger relationer til jvnaldrende p grund af isolation, raseriudbrud eller afvisninger. Har svrt ved at finde ro, og oplever forstyrret svn. Vanskeligheder ved koncentration og hukommelse.
Begyndende misbrug af alkohol. Begyndende selvskade. Tnker p at det aldrig bliver bedre. Tnker p selvmord.
31. Niveauer i tnkningen. Selektiv udvlgelse af information =
Negative Automatiske Tanker (NAT)
Antagelser = Leveregler
Grundantagelser = Skemata
32. Grundmodel i Kognitiv Terapi
Situation i omgivelserne:
Tanker
Fysiologi Flelser
(Krop)
Adfrd
33. Automatiske tanker Situationsbunden tnkning der opstr uvilkrligt og hurtigt som ud af det bl. De kan best af ord, billeder, korte stninger etc.
Negative automatiske tanker
Er rigide og ufleksible
Er fejlagtige
Har en negativ selvundertrykkende betydning
Frer til ubehagelige flelser og dysfunktionel adfrd
Er p et lavt forarbejdningsniveau
34. Adskillelse af: Tanker, Flelser og Adfrd Har aftalt at mdes med kresten p caf. Efter 20 min. er han/hun stadig ikke dukket op.
Overvej hvilke
tanker og hvilken adfrd/krops-reaktion der kan tnkes at hnge sammen med den angivne flelse.
35. Adskillelse af situation, humr og tanke Ethvert problem kan adskilles i 5 komponenter: situation, tanke, adfrd, flelse og kropslig reaktion.
Hver af disse komponenter har indflydelse p hinanden og interagerer.
ndringer i n af komponenterne kan skabe ndringer i de andre komponenter.
Der ligger ofte dybereliggende leveregler og/eller skemata til grund for den negative flelse/adfrd.
36. velse 1: Analyse af situation Adskillelse af situation, tanke, flelse/krop og adfrd.
Tidsramme: 15 minutter
1 Fokusperson 1 Vejleder
Fokuspersonen beretter om en besvrlig situation han/hun har vret i der har aktiveret negative flelser og eller uhensigtsmssig adfrd.
Vejleder anvender kolonne-metoden til at afdkke situation, flelser/krop, tanker og adfrd. Brug Skema!
St tal p flelserne 0-10.
Indkreds den centrale tanke dvs. den der aktiverer den mest intense flelse
37. Analyseskema
38. Sokratiske sprgsml Undersgende
Nysgerrige
Vrdifri
Fordomsfri
Vejledende
39. velse: Diskuter med sidemanden/kvinden hvilke sprgsml der medvirker til refleksion af problemet og hvilke der ikke grHvorfor..?
Hvad er det du allermest savner ved din far?
Hvor voksede du op?
Hvis vi kunne sprge din mor hvad hun ville nske for dig hvad tror du hun ville sige?
Er det ikke vigtigt for dig at have mening i din tilvrelse?
Hvornr tnker du mest p din ex-kreste?
Hvor langt krer en Opel Ascona p literen?
Hvad fr dig til at nske denne samtale med mig?
nsker du at blive i dit nuvrende forhold?
Nr du gr sdan, hvad er s det bedste ved det? (Selvskade, misbrug, raseri etc.)
Fortsttes
40.
Hvordan har du tidligere overvundet forhindringer i dit liv?
Hvilke af de langsigtede konsekvenser ved dit misbrug er du mest bekymret for?
Hvor gammel bliver en dgnflue?
Hvorfor kan du ikke passe din skole og komme til tiden?
Betyder dit helbred noget for dig?
Hvad er de vigtigste grunde til at du gerne vil passe din skole bedre?
Hvad tror du din mor siger til du drikker dig fuld i weekenden?
Hvis nu det var din bedste ven der oplevede det samme som dig hvad ville du sige til ham?
Synes du ikke det er irriterende nr nogen ikke kan overholde det man aftaler?
Hvad vil du gerne gre ved din rygning?
Hvordan ser dit aktuelle problem ud om 1 r?
41. Sokratisk Dialog Er en samtaleform, der har til hensigt at f
den unge selv til at formulere svar p sine
problemer.
Er ikke rdgivende
Omfatter ikke tolkning
Er udforskende/analyserende og nysgerrige sprgsml
Er forandrende/omstrukturerende sprgsml.
42. Eksempler p Sokratiske sprgsml: Kan du give mig et konkret eksempel?
Hvad er der af belg/beviser for at se sdan p situationen?
Hvordan ville andre mske reagere/tnke i denne situation?
Hvordan ville du rde andre til at reagere i denne situation?
Hvordan vil du opleve disse begivenheder i morgen? Om en uge? Eller om 6 mneder?
Hvordan nsker du at reagere/tnke i denne situation? Hvad nsker du at f ud af situationen? Hvad er din hensigt eller dit ml?
Er der belg/beviser for at se anderledes p situationen?
Ville du bedre kunne n dit ml hvis du s anderledes p situationen?
Kan problemet ndres? Hvis Ja hvordan?
Hvis ikke, kan du da reagere eller tnke anderledes?
43. Analyseskema: Alternativ tanke
44. Eksempler p ikke-reflekterende lytning: Det kender jeg godt fra min sster
Det du mener er i virkeligheden
Det var ligesom i gr, da jeg
Dit problem handler vist mere om
Det er jeg ikke enig i
Det minder mig om dengang jeg
Mske skulle du hellere
45. Kognitiv terapi / behandling Kognitiv terapi handler ikke om at udvikle positive urealistiske tanker
n af metoderne i kognitiv terapi er nuancering af tnkningen, s den bliver mere nuanceret, realistisk og selvunderstttende
Mlet er, at handlemulighederne ges og kvaliteten af den flelsesmssige oplevelse bedres
46. Alle undersgelser og forskningsresultater indenfor det socialpdagogiske og det psykologiske omrde viser gang p gang
...At de eneste mlbare resultater peger direkte p, at en tillidsvkkende og positiv relation mellem den unge og den behandlende er rsag til positive forandringer i vanskelige ungdomsliv