1 / 18

Skadesreduktion – mere end sund fornuft og symptombehandling?

Skadesreduktion – mere end sund fornuft og symptombehandling?. Addiktiv sygepleje Landskursus 2013. Skadesreduktion er velkendt blandt sundhedsprofessionelle. Symptomatisk behandling Smertelindring Palliativ behandling Trøst og omsorg Stundom helbrede. Ofte lindre. Altid trøste

donagh
Télécharger la présentation

Skadesreduktion – mere end sund fornuft og symptombehandling?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Skadesreduktion –mere end sund fornuft og symptombehandling? Addiktiv sygepleje Landskursus 2013

  2. Skadesreduktion er velkendt blandt sundhedsprofessionelle • Symptomatisk behandling • Smertelindring • Palliativ behandling • Trøst og omsorg • Stundom helbrede. Ofte lindre. Altid trøste • Den samaritanske pligt. Pligten til at afhjælpe lidelse og tidlig død forårsaget af sygdom.

  3. Ambroise Paré, 1510 - 90 ”Jeg forbandt ham, gud helbredte ham”

  4. Hvorfor er skadesreduktion blevet et både nødvendigt og populært begreb? • Mere sundhedsfaglighed i behandlingsinstitutionerne • Aldersudviklingen og dermed den tiltagende sygelighed i brugergruppen • Erkendelsen af kontrolskaderne

  5. Definition Iflg. International Harm Reduction Association: ”Politikker, programmer og tiltag, der har til formål at reducere de skader, der hænger sammen med brugen af psykoaktive stoffer hos personer, der ikke er i stand til, eller ikke ønsker, at ophøre med brugen.”

  6. Eksempler på skadesreduktion • Behandling • Og specielt lavtærskel behandling • Opsøgende sundhedstjeneste • Sundhedsrum • Substitutionsbehandling • Inkl. heroinbehandling • Uddeling af sprøjter og kanyler • Uddeling af Naloxone, m.v. • Stofindtagelsesrum • Afkriminalisering. Legalisering • Der er en glidende overgang mellem (sekundær) forebyggelse, behandling og skadesreduktion

  7. Hvad karakteriserer HR? • Helbred > Stoffrihed • Vægt på menneskerettigheder • Praktisk – Nemt at gennemføre • Effektivt • Sikkert • Evidensbaseret

  8. Er det kontroversielt – eller bare lavpraktisk? • Prøv at lave negationstesten • Rødder langt tilbage i dansk behandlingspolitik – ”At møde mennesket hvor det er er…” • Led i den forrige regerings narkotikapolitik (Kampen mod narko 1 & 2)

  9. Kampen mod narko 2 (2010) ”Narkotikapolitikken er bygget på 4 grundpiller – forebyggelse, behandling, skadesreduktion og kontrol. … I forhold til den kompromisløse kamp mod narkotika og et ønske om et samfund fri for stofmisbrug kan de eksisterende skadesreducerende tiltag fremstå som modsætningsfyldte. I virkeligheden er der tale om pragmatiske og fornuftige tiltag.”

  10. Vores ambivalente forhold til skadesreduktion • Nogle bryder sig ikke om begrebet. De tilslørende medicinske forklaringsmodeller, jf. • Dole – Problematisk stofbrug skyldes medfødt eller erhvervet endorfinmangel -insulinmetaforen • Kakko – Forstyrrelse af hjernens stressregulering. Øget aktivitet i den hypotalamo-pituitære-adrenale akse. Som normaliseres under substitutionsbehandling

  11. Skadesreduktion er således (bare) et begreb der kan anvendes som løftestang i forhold til at • Få lidt pragmatisme, rationalitet, humanisme, evidenstænkning og sund fornuft ind i narkotikapolitikken • Befri os for den ideologisering og moralisme der alt for længe har domineret narkotikapolitikken • Men har vi så brug for begrebet. Kunne vi ikke lige så godt bare tale om infektionsforebyggelse, sundhedsfremme, symptomatisk behandling, kost-effektive tiltag, osv., osv. • Men – vi kan også tage det mere alvorligt!

  12. Hvis skadesreduktionsbegrebet skal tages alvorligt (1) SKADESREDUKTIONSPOLITIK BEHANDLI NG F OR E B YGGE L S E KON T RO L PO L I T I K S K A D E S R E D U K T I O N TILTAG

  13. Hvis skadesreduktionsbegrebet skal tages alvorligt (2) • Både rettet mod skader sfa. Indtagelse af stoffer • Og mod kontrolskaderne • Organiseret kriminalitet – sort økonomi • Høje priser på narkotika • De økonomiske omkostninger til politi, mv. • Kriminalisering af brugerne • Et illegalt marked skaber vold • Ingen varedeklaration på stofferne • Det globale perspektiv. Destabilisering og international terrorisme • Retssikkerheden • Jagten på stofferne – jagten på misbrugerne • Sundhedsskader - Overdødelighed

  14. Skadesreduktion som kompenserende foranstaltning i forhold til kontrolskaderne • Ulemperne ved forbuddet. Hvordan kompenseres der. Forskellige modeller: • Vi tager slet ikke hensyn til dem. Den fundamentalistiske svenske model • Mere eller mindre restriktiv metadonbehandling. • Sprøjte-/kanyleudlevering • Udbredt, lavtærskel metadonbehandling • Heroinbehandling . • Stofindtagelsesrum • Afkriminalisering af besiddelse til eget brug • Legalisering

  15. Har vi skadesreduktion som målsætning? • Afvisning af afkriminalisering • Nul-tolerance i og uden for fængslerne • Skærpede straffe for besiddelse af stoffer • Tvangsbehandling • Den restriktive heroinbehandling

  16. ”Hvis skaderne opstår pga. et massivt stofbrug, så er reduktion af stofbrug og/eller indtagelsesmåde det første logiske skridt i forhold til at begrænse skaderne. Men hvis skaderne opstår, fordi stoffet er kriminaliseret, er afkriminalisering den logiske måde at reducere skaderne på.” (Robin Room, EMCDDA, 2010)

  17. Skadesreduktionstankegangen er kontroversielt fordi den sætter spørgsmålstegn først og fremmest ved kontrolpolitikken Afkriminalisering - legalisering

  18. Thesearemyprinciples! If Youdon´t likethem I have others …

More Related