En personalemanual i elevers trivsel Indholdsfortegnelse

1. En personalemanual i elevers trivsel Indholdsfortegnelse • Hvem inddrages ? (en skematisk oversigt) • Trivselsfremmende tiltag i og omkring klassen • Handleplan 1: Manglende trivsel hos enkeltelever (2 sider) • Handleplan 2: Konflikter (elev-elev) (konfliktløsning) • Handleplan 3: Mobning • Handleplan 4: Konflikter (elev-lærer) herunder akut OBS • Handleplan 4b: Konflikter (elev-lærer) længevarende • Handleplan 5: Akut krise – og sorghjælp • Litteraturliste – Mobning • Litteraturliste – Det urolige barn – den urolige klasse

2. Handlemuligheder for personale i forbindelse med AKT-sager. Hvem inddrages?

3. Generelt: • En elevs – flere elevers trivsel – en gruppes/klasses trivsel er faktorer, der influerer på hinanden. På denne side gives nogle bud på, hvordan man som lærer/pædagog kan bidrage til – ikke sikre – men øge chancerne for at fremme den enkeltes og gruppen/klassens trivsel i skolen. • Obligatoriske tiltag i klassen: • Målrettet arbejde med udvikling af børnenes sociale kompetencer i indskolingen. Hertil anvendes materialet ”Trin for Trin” • Alle klasser udarbejder sociale spilleregler, som hænges op i klassen. Reglerne drøftes, evalueres og revideres jævnligt i Klassens Tid. • Der afholdes én årlige elevsamtale for alle elever med fokus på det enkelte barns og klassekammeraternes trivsel i klassen (Hvordan har du det i skolen? – Hvordan tror du, de andre i klassen har det?). Herudover gennemføres yderligere samtaler efter behov og muligheder Øvrige trivselsforebyggende tiltag: • Generel ”høj antenneføring” for hele skolens personalegruppe omkring enkeltelevers trivsel og velbefindende. Hurtig videregivelse af / reaktion på iagttagelser fra timer, frikvarterer, fritid. • Generel opmærksomhed på det enkelte barn (størst opmærksomhed på børn i farezonen). Bemærk, spørg til trivsel, konstater over for barnet, hvad og at du ser ham/hende. ”Du ser glad ud i dag” – ”Er du træt? – • Aflæs og respekter børns forskellige behov for personlige grænser, respekter, at man kan have en offday, har brug for ro osv. • Anvend aktiv lytning: Lyt til udtalte og især uudtalte signaler. • Forsøg ikke altid at skabe idyl. Accepter dårlige dage, at ikke alle kan være venner altid – men at vi skal være sammen alligevel. • Søg ikke altid at finde løsninger. Ofte er det nok at se og anerkende kortvarigt dårligt humør, tristhed, lyst til at være alene, konflikter mm. • Skab tydelige rammer for acceptabel adfærd, omgangstone og læringsmiljø i klassen. • Skab i disse rammer plads for, at eleverne kan ses, høres og have medindflydelse på egen skolehverdag og klassens fællesskab • Brug den nødvendige tid i klassen på konfliktløsning og opsamling. • Et godt forældresamarbejde med en tæt men kompetenceafgrænset forældrekontakt er vigtigt for, at børnene trives og ikke bringes i loyalitetskonflikt mellem skole og hjem. • Brug tid på forældremøder til trivselssnak – herunder afdækning af forældregruppens holdninger sengetider, fester, alkohol mm. • Anvend kortspillet ”Kort og godt” til afdække problemfelter og relationer i klassen/gruppen • Afsæt tid i Klassens Tid til at tale om trivsel og adfærdsformer – om roller (aktive og passive) Trivselsfremmende tiltag i og omkring klassen

4. Målgruppe: En elev, der ikke trives følelsesmæssigt, socialt, fagligt evt. kombinationer af disse. Se oversigtsskema niveau 2-4 Symptomer og signaler: 1. Direkte henvendelse fra eleven selv, kammerater, forældre eller andre bekymrede. 2. Markante forandringer i væremåde: Dårligt humør/irritabel/trist, indelukket/afvisende, træthed/uoplagthed, manglende energi/arbejdslyst/indlæring Ændret adfærd, kommer for sent/udebliver, konfliktfyldt hverdag (kammerater og voksne) Handlefase A: Observation, afdækning, afgrænsning, beskrivelse. Forsøg i denne fase af få afdækket arten, omfanget og evt. baggrunden for den manglende trivsel hos eleven. Hvor kan problemerne indplaceres ? (f.eks i forhold til 1-7 skalaen på oversigtsarket). Hertil kan anvendes: Samtale med barnet (i enerum, ikke udspørge/forhøre, men give udtryk for, hvad du ser, og hvad der bekymrer dig) Forsigtige forespørgsler blandt kammerater (uden at medinddrage og danne alliancer) Dele bekymringer med team/kolleger/AKT. (Ser I det samme og i samme omfang?) Beskrive dine observationer skriftligt (noter). Vurder herefter, hvordan, i hvilket omgang, hvor hurtigt og med hvilke ”medspillere”, der skal handles. (Se oversigtskema på side 2) : På niveau 1-2 er der mere tid, på 3-4 mindre, på 5-7 skal der handles her og nu. Handlefase B: Strategi, kontakt, handling, løsning Nu skal der handles og lægges strategier for barnet. Kig igen på oversigtsskemaet – hvem skal inddrages og vurder herefter selv ud fra situationen – her nogle muligheder ved niveau 3-4: Team :Inddrag dit team i såvel observationer, bekymringer samt fælles strategi – f.eks: Øget opmærksomhed på barnet – hyppig feed-back til klasselærer/primærpædagog Fælles aftaler om evt. ændrede krav til eleven Fælles strategi: Få og enkle retningslinier, som alle kan overholde. Tydelig rollefordeling: Klasselærer er primærkontakt – øvrige lærere ” i kulissen” Eleven: Hyppig kontakt/opmærksomhed/nærhed Eventuelle spontane eller planlagte samtaler – opfølgning. Manglende trivsel hos enkeltelever (1)

5. Manglende trivsel hos enkeltelever (2) Forældre:Skal inddrages på niveau 2-6. Vurder hvornår, hvordan og af hvem • Orienteres om bekymringer • Inddrages i fælles handleplan • Klare aftaler om opfølgning (næste møde) og kriterier for succes • Nedskriv altid aftaler (kort) AKT: Inddrages fra niveau 3, når klasselærer og team har brug for det – i form af: • Orientering, rådgivning, supervision • Direkte inddragelse/ støtte/ indsats over for barnet (samtaler mm.) Ledelse: • Orienteres løbende af AKT om ”rigets trivselstilstand” • Vil gerne løbende orienteres direkte af læreren. PPR: PPR kan inddrages på følgende måder: 1) Gennem skriftlig indstilling til klinisk undersøgelse (gult indstillingsskema) 2) Gennem AKT eller ledelse. 3) I særlige tilfælde direkte telefonisk Sagen drøftes på AKT mødet, der afholdes en gang om måneden med deltagelse af BØ,DD,MP og PPR i form af klinisk psykolog og AKT konsulent. Kun AKT mødeforum kan beslutte, at nomaderne inddrages Handlefase C – Opfølgning Alle trivselssager kræver løbende opfølgning – også (måske især), når eleven synes at trives igen. Sørg for løbende at spørge ind til eleven samt at stikke fingeren i jorden hos forældre, team mfl. Orienter også AKT, ledelse og PPR om den løbende udvikling og eventuelle ”gode historier”

6. Konflikter (elev-elev) * konfliktløsning • Målgruppe : • Konflikter mellem to eller flere elever, der ikke kan løses uden voksenhjælp. Se oversigtsskema niveau 1-4 Symptomer og signaler: • Åbenlys, synlig konflikt mellem to eller flere elever/ to grupper af elever • Den skjulte konflikt, der forsøges friholdt fra voksenopmærksomhed Handlefase A (konfliktløsning) : Afdækning, afgrænsning, Forsøg at afdække konfliktens omfang, art og baggrund. Er konflikten et engangstilfælde, der umiddelbart kan løses, eller er det en tilbagevendende konflikt (oversigtsskemaet: niveau 1, 2 eller 3. Er konfliktens umiddelbare anledning også den egentlige årsag, eller ligger der mere bag? Hvor mange personer er direkte eller indirekte involverede ? Gode råd: • Lyt til børnene • Tag børnene alvorligt • Undersøg, hvad der er gået forud for episoden • Forhold dig neutralt – undgå at tage parti (også selv om der er børn involverede, der hyppigt er i konflikter) Sørg for, at alle parter bliver hørt. Vær professionel og aktivt lyttende • Undgå at blive part i konflikten – undgå at forskyde fokus fra den reelle konflikt Handlefase B (konfliktløsning) : Handling - konfliktløsning En konfliktløsning skal helst give børnene redskaber til i senere tilfælde at undgå eller selv håndtere en konflikt – evt. ved hjælp af en voksen. Enhver konfliktløsning, der involverer voksne skal således bidrage til at opkvalificere børnenes evne til selv at løse konflikter. Pas dog på ikke at skride til handling og løsningsforslag for tidligt. Husk derfor: • At parterne får talt ud, så der ikke senere ligger ”gamle lig i lasten”. • At parterne taler til hinanden (og ikke til dig) og får fortalt hinanden, hvad de vil have og ikke vil have. • At børnene er aktive i løsningsprocessen. Kontroller altid, at begge parter føler ejerskab for løsningen • Brug den nødvendige tid. Hvis ikke konflikten bliver færdigløst pga. manglende tid (frikvarter) laves midlertidig ”våbenhvile” med klar aftale om, hvornår snakken kan gøres færdig. • Lav klare aftaler om opfølgning – fremtidigt samvær.

7. Mobning • Målgruppe : • Det barn, der er udsat for længerevarende, målrettet og kontinuerlig chikane fra en eller flere andre. Oversigtsskemaets niveau 4. • Symptomer og signaler: • Se ”Manglende trivsel hos enkeltelever” (side 4) • Handlefase A: ”Mistanke om mobning” – afdækning og afgrænsning • Se ”Manglende trivsel hos enkeltelever” – men med handling her og nu og hurtig inddragelse af team, forældre og AKT • Handlefase B: Værktøjer til brug ved konstateret mobning • Klasselæreren orienterer børn, forældre, SFO og ledelse om, at der skal arbejdes i klassen med at stoppe mobning og inddrager efter behov klassens team og AKT • Længerevarende individuel samtale med offeret. Læreren gengiver her alle de konkrete eksempler på mobning, som er kommet frem ved elevsamtalerne • Umiddelbart efter samtalen med offeret er der en meget kort samtale med mobberen/mobberne. Mobberen konfronteres med, hvad læreren har erfaret. • Der tages kontakt til offerets forældre samme aften • Der tages kontakt til mobberens forældre samme aften. (evt. deltagelse af skolens ledelse) • Kort møde med medløbere/passive tilskuere • Samtale i klassen (klasselærer+elever):”Fra mobning til godt kammeratskab” Regler for kommunikation på klassemøder gennemgås (Ikke mere mobning side 72) • Opfølgning med yderligere samtaler i klassen • Afsluttende forældremøde med orientering om forløbet – forældre inddrages i opfølgning. Øvrige værktøjer/muligheder: • Inddragelse af PPR/nomader i udvikling af sociale kompetencer i klassen • Sanktionsmuligheder over for mobber • Trivselsråd/Trivselspatrulje i klassen (klasselærer,pædagog,forældre,elever) • Elev-elevhjælp

8. Konflikter elev-lærer (1) • Målgruppe/problemfelt: • En eller flere elever, hvis adfærd ikke er forenelig med den påkrævede ro og disciplin i klassen/på skolen. Elever, der med forstyrrende adfærd overskrider skolens, lærerens og andre elevers grænser for acceptabel adfærd. Der skelnes her mellem den akutte, enkeltstående OBS-henvisning (denne side), hvor læreren sender elev(er) på kontoret her og nu og længerevarende forstyrrende adfærd (side 9). • Akut henvisning til OBS (enkeltstående, kortvarigt) • Baggrund: • Akut henvisning til OBS kan ske, hvis en elev af en eller anden grund optræder så forstyrrende i undervisningen, at ingen andre tiltag i situationen har effekt. Oversigtsskemaet niveau 1-2 • Handlefase A - henvisning: • Eleven henvises til skolens kontor. Hvis hverken BØ eller JB er til stede, kontaktes DD/SL subsidiært SFO-kontoret • Henvisningen følges op af en kort (evt. telefonisk) besked om baggrund for/ ønsket omfang af henvisning, samt hvilken opfølgning, der ønskes på kontoret. Handlefase B – opfølgning: • Efterfølgende kontakt til kontoret snarest muligt • Opfølgning over for eleven. (Vigtigt for at vise eleven, at det er dig, der har hånd om processen) • Kontakt til klasselæreren (skriftligt eller mundtligt) snarest muligt • Forældrekontakt: Der vurderes i det enkelte tilfælde, hvorvidt henvisningen følges op af forældrekontakt. Specielt ved de yngre børn bør hjemmet som oftest orienteres.

9. Konflikter elev-lærer (2) • Længerevarende forstyrrende adfærd • Baggrund: • Hvis en/flere elever trods gentagne tiltag – herunder forældrekontakt, samtaler, disciplinære sanktioner – fortsætter sin forstyrrende adfærd og brud på skolens/klassens/lærerens fastsatte grænser for acceptabel adfærd. På alle planer er en tæt forældrekontakt vigtig. Se oversigtsskemaet niveau 4. • Handlefase A: Fag/klasselærer, forældre, team, (AKT) niveau 4 på (oversigtsark) • På foranledning af én eller flere lærere – koordineret af klasselæreren – drøfter klassens team problematikken (evt. med AKT): • Problemet beskrives og listes op, (Hvilke(n) elev(er)?- hvilken adfærd? – i hvilke situationer/fag/tidspunkter? • Problemet afgrænses: Hvem deltager ikke, i hvilke sammenhænge/situationer/fag dukker adfærden ikke op? • Problemerne prioriteres: Hvilke elementer af den uønskede adfærd er vigtigst at eliminere først? • Hvad er succeskriteriet? – Hvornår er projektet lykkedes ? • Handleplan: Hvordan stoppes adfærden? – konsekvens/sanktioner. I hvor lang en periode gælder handleplanen • Hvem præsenterer handleplanen for eleven/eleverne – hvornår? – Hvem orienterer forældre ? • Orientering af AKT - ledelse Handlefase B: Fra team til AKT – ledelse – PPR (niveau 4-5 på oversigtsark): Hvis ovennævnte tiltag ikke har effekt, kræves yderligere handling • Senest nu inddragelse af AKT • AKT orienterer ledelsen • Problemet tages op på AKT-møde med PPR • Der laves evt. indstilling til klinisk undersøgelse PPR (gult indstillingsskema) • AKT-mødeforum kan beslutte at inddrage nomaderne Handlefase C: Evt. bortvisning/ skoleflytning som potentiel løsning (niveau 5 på oversigtsark): Hvis ikke handleplan B virker, tages de ultimative sanktioner i anvendelse. Her overtager ledelsen ansvaret i tæt samråd med klasselærer, AKT og PPR: • Periodisk bortvisning • Alternativ undervisningsplan -f.eks. langvarig OBS-henvisning • Skoleflytning/ placering i anden skoleform

10. Akutkrise- og sorghjælp • Baggrund, symptomer og signaler: Som oftest en direkte henvendelse fra involveret familie, der orienterer om dødsfald eller andet i hjemmet Handleplan: Der handles efter Kolding Kommunes krise – og sorg handleplan – se: Lærerintra – Arkiv – Dokumenter – Lærermappen – Kontoret – 4.50 Beredskabsplan – Dødsfald mm.

11. Litteraturliste (om mobning) Materialer i egen samling Andersen, Lise: At mobbe. (Religionsundervisning) Børnerådet: Mobbedreng Charlish, Anne: Lad os tale om mobning Det kriminalpræventive Råd: Dit liv - dit valg Direktoratet for Folkeskolen: Om mobning Halse, John Aasted: Mobning – også et forældreansvar Hansen, Torben: Musen , møveren og mig Hvis bare jeg havde vidst det – psykisk 1. hjælp for unge Høiby, Helle: Ikke mere mobning Höistad, Gunnar: Mobning – forebyggelse og løsninger Lagerman, Ancha & Stenberg Pia: Mobning kan stoppes. Håndbog i bekæmpelse af mobning. Og dem udenfor: tre film om mobning Olweus, Dan: Mobning i skolen: Hvad vi ved og hvad vi kan gøre Stendeved, Elise: Social kompetence Theilgård, Lars: Mobning – et overset problem eller overdreven bekymring Materialer fra FÆL/PS eller ACU Abildtrup Møller, Gitte: Din fede frikadelle – børn fortæller om mobning. (FÆL) AMOR- antimobberåd. Artikelsamling om udstødelse blandt skolebørn ((PS) Andersen, Lise: At mobbe. (Religionsundervisning) (FÆL) Heigaard, Janne: Jeg har ret – du har ret (ACU)

12. Litteraturliste * Det urolige barn – Den urolige klasse Wiking, Barbro:Bimmerbørn : praktisk psykologi om udadreagerende børn / Barbro Wiking ; oversat af Beate Nellemann. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Munksgaard/Rosinante, 1995. - 152 sider. – Kadesjö, Björn:Børn med koncentrationsvanskeligheder / Björn Kadesjö. - 2. udgave / oversat af Henny og Else-Marie Thomsen. - Kbh. : Psykologisk Forlag, 2002. - 332 sider Trillingsgaard, Anegen:Skolens blinde øje : urolige og ukoncentrerede børn i folkeskolen / Anegen Trillingsgaard. - 1. udgave. - Kbh. : Dansk psykologisk Forlag, 2001. - 215 sider Urolige børn / udarbejdet af Niels Egelund ... [et al.] ; foto: Fie Johansen. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Kommuneinformation, 1998. - 190 sider : ill. Forebyggende arbejde i skolen : om børn med sociale og emotionelle vanskeligheder / Ingeborg Marie Helgeland (red.) ; oversat af Ingrid Bettina Crone. - 1. udgave. - Kbh. : Psykologisk Forlag, 2002. - 246 sider Kaiser, Thomas:Bliv hos mig, når jeg er vred : sådan takler man børns aggressioner og raserianfald / Thomas Kaiser ; på dansk ved Anette Betke. - 1. udgave. - Valby : Borgen, 2001. - 82 siderRaaschou, Nina Fra konflikt til dialog i klassen: giver med sine mange eksempler fra skolens hverdag redskaber til at forvandle konflikt til dialog / Nina Raaschou: Kroghs Forlag 2003. Isbrandt, Palle, Rasmussen Kjeld:Ro i klassen: en samling artikler Palle Isbrandt, Kjeld Rasmussen / Kroghs Forlag: Isbrandt, Palle, Rasmussen, Kjeld:De urolige elever: en samling artikler / Palle Isbrandt, Kjeld Rasmussen / Kroghs Forlag 2001 Kjeldsen, Per, Månsson, John:Spilleregler for ro i klassen: Et bidrag til løsning af problemet. Ikke på debatplan, men praktisk pædagogisk / Per Kjeldsen, John Månsson / Adapta Forlag