710 likes | 936 Vues
Forebyggelse af ulykker eller skabe et højt sikkerhedsniveau DSB sikkerhedskonference d. 27. august 2013. Lektor PhD Kirsten Jørgensen. Indhold. 15.30- 16.30 Ulykken som fænomen og Årsagshierarkiet 16.45-17.00 Ulykkesanalysen – årsag/virkning, 17.00-17.30 Diskussion i grupper
E N D
Forebyggelse af ulykker eller skabe et højt sikkerhedsniveauDSB sikkerhedskonference d. 27. august 2013 Lektor PhD Kirsten Jørgensen
Indhold 15.30- 16.30 Ulykken som fænomen og Årsagshierarkiet 16.45-17.00 Ulykkesanalysen – årsag/virkning, 17.00-17.30 Diskussion i grupper 17.45-18.15 Ulykkesrisici, sikkerhedsbarrierer og INFO kort 18.15-18.45 Diskussion i grupper 19.00-19.30 Forebyggelse, sikkerhed, det professionelle arbejde Kirsten Jørgensen august 2013
Problemernes karakter, hvad er det vi ønsker at forebygge • Konsekvenser • Påvirkninger • Umiddelbare Årsager • Bagvedliggende årsager Kirsten Jørgensen august 2013
Ulykken som fænomen og forebyggelsespotentialet En risiko kan være svært at se De risici man ser kan man som regel klare Det er de risici man ikke ser eller ikke er bevist om der fører til ulykker Det er næsten altid en kombination af forhold, der skaber en uventet risiko Denne kombination er vanskelig at forudse konsekvenserne af Kirsten Jørgensen august 2013
Ulykken som fænomen og forebyggelsespotentialet Der er normalt stor fokus på det man kalder højrisici, som fx brand, eksplosion mv Mens fokus på de mere banale risici på det nærmeste ikke får nogen opmærksomhed 98% af alle ulykker er ”banale” i både hændelsen og det skadevoldende Størsteparten af de ulykker der sker skyldes risici vi ikke tager alvorlige og derfor ikke får gjort noget ved. Kirsten Jørgensen august 2013
Risikoforståelse og - bevidsthed • Tilstedeværelse af risici betyder ikke at der sker en ulykke • Risici for ulykker er ikke nødvendigvis tilstede hele tiden • Risici varierer fra job til job, fra person til person, fra tid til anden • Læring fra ulykker, nærved-ulykker og farlige situationer kan hjælpe til at belyse hvor risici er og kan opstå Kirsten Jørgensen august 2013
DSB data Kirsten Jørgensen august 2013
Ulykkestyper Særlig farlige risici (elektriske problemer, explosion, brand, overflow, overturn, sprængning af rør, lækage, etc. Risici ved brug af teknisk udstyr (tab af kontrol). Risici forbundet med fald (fald i niveau og til lavere niveau, snublen mv). Risici forbundet med forkerte bevægelser, samt ved vold mellem mennekser, hvor menneksers adfærd spiller en stor rolle. 11,3 % 21,5 % 23,3 % 41,8 % Kirsten Jørgensen august 2013 Kirsten Jørgensen 14. august 2013
De banale ulykker De fleste ulykker syntes at være ganske simple at forklare – når de er sket Når de opfattes som simple, så bliver der ikke brugt energi på at gennemføre en mere dybdegående undersøgelse eller analyse af årsager Mindst 60%-80% af de ulykker , der sker, også med ganske alvorlige følger er sådanne banale ulykker fx fald, snublen, løft, støden i mod Sådanne ulykker sker igen og igen uden at nogen tager sig af det eller lærer fra dem. Ingen indser at det må man tage fat på, på en meget mere kontant måde Kirsten Jørgensen august 2013
Passiv sikkerhed og Aktiv sikkerhed Den sikkerhed der er indbygget i teknologien og arbejdspladsens udformning Den adfærd der er påkrævet af med-arbejderne for at sikkerheden kan blive opretholdt Kirsten Jørgensen august 2013 Kirsten Jørgensen august 2013
Barriere typer Uønsket hændelse Ulykke Forebyggende barrierer Beskyttende barrierer Begrænsende barrierer Aktive barrierer som beskytter mod skader Aktive eller passive barrierer, som fungerer forebyggende på at uønskede hændelser opstår Passive barrierer som minimerer konsekvenserne Hollnagel 1999 Kirsten Jørgensen august 2013 Kirsten Jørgensen august 2013
Fokus på Sikkerheds barrierer Hale & Guldenmund Barrierer, defineret og specificeret Figur 10 Kombina-tioner Fysiske barrierer Adfærdsmæssige barrierer Procedurer. Planer, regler og mål • Livscyklus: • Anskaffet, konstrueret • Installeret • Anvendt • Kontrolleret • Vedligeholdt Interface Tilgængelighed, mandskab, planlægning Kompetencer, tilpasning Forpligtigelse, konfliktløsninger Koordination, kommunikation Kirsten Jørgensen august 2013
Opmærksomhedsfejl: • Forstyrrelser • Undladelser • Forsømmelser • Misforståelser • Misopfattelser • Mis timing Smuttere Ubevidst handling • Hukommelsesfejl: • Glemmer en planlagt del • Glemmer tid og sted • Glemmer formål Forglemmelser Usikker adfærd • Regelbaseret misforståelse: • Forkert brug af en god regel • Anvendelse af forkert regel Misforståelser • Vidensbaseret misforståelse: • Ikke tilstrækkelig viden • Ikke den rigtige viden • Ikke eksisterende viden • Mange andre former Bevidst handling Rutine undladelser og brud på regler Exceptionelle undladelser og brud på regler Sabotage Undladelser eller brud Reason J. 1990, Human Error Kirsten Jørgensen august 2013
Trin 4 Ubevidst kompetence • Jeg ved det , men gør det automatisk Trin 3 Bevidst kompetence • Jeg ved, hvad jeg har behov for at vide og jeg ved det Trin 2 Bevidst inkompetence • Jeg ved, hvad jeg har behov for at vide Trin 1 Ubevidst inkompetence • Jeg ved ikke, hvad jeg har behov for at vide Kompetanceniveauer Kirsten Jørgensen august 2013
Konsekvenserne fra ulykker Behandling og genoptræning Skader og tab • Skader som • Dødsfald • Amputation • Knoglebrud • Rygskader • Forstuvninger • Sårskader • Bløddelsskader • Forgiftninger • Ætsninger • El-skader • Brandskader • Psykiske traumer • Tab af • Medarbejdere • Bygninger • Teknisk udstyr • Produktion • Kvalitet • Kunder • Økonomi Kirsten Jørgensen august 2013
Ulykkeshændelsen • Skarpe kanter • Bevægende maskindele • Højt pres, tryk • Kinetiske energier • Potentielle energier • Varme, kulde • Elektricitet • Kemiske stoffer • Blændende lys • Kraftig lyd • Tunge byrder • Farlig stråling • Vold • Manglende ilt Kontakt med skadevoldende forhold Pludselig uventet hændelse Kombination af en række forhold Kombination af en række forhold Kombination af en række forhold Kombination af en række forhold • Fald og nedstyrtning • Nedfald og udskridning • Trafik sammenstød • Brand og eksplosion • Forkerte bevægelser • Forkert bevægelse af farekilde • Brud, sprængning • Fordampning, udslip • Aggressivitet Kirsten Jørgensen august 2013
Ulykkeshændelsen • Kan faren opdages • Ved man om faren er udløst • Kan faren undgås • Er der handlemuligheder • Er der evne og tid til at handle Aktive skadesbegrænsende sikkerhed Kontakt med skadevoldende forhold Pludselig uventet hændelse Kombination af en række forhold Kombination af en række forhold Kombination af en række forhold Kombination af en række forhold • Advarsels signaler • Teknisk skades begrænsning • Organiseret skades begrænsning • Kulturel og uformel begrænsning Passive skadesbegrænsende sikkerhed Kirsten Jørgensen august 2013
Umiddelbare årsager Erfaringsbaserede fejl, Regelbaserede fejl, Vidensbaserede fejl , Bevidste fejl Kombination af forhold der fører til uønsket hændelse Fejlhandlinger Fejlsituationer • Teknologien fungerer forkert, går i stykker, har sikkerhedsmæssige mangler mv. • Produktet materialefejl, funktionsfejl, produktionsfejl mv. • Opgaven andres fejl i rutiner, andres fejl i procedurer, svigt i kommunikation, unormale kryds af aktiviteter mv. • Omgivelserne fejlskift i lys og lyd, vejrændring mv. Bagvedlig-gende årsager Kirsten Jørgensen august 2013
Umiddelbare årsager Medarbejder kultur og adfærd • Tilbøjelighed til risikotagning • Belønning, • Tillid, • Involvering, • Accept, • Kompetence, • Motivation Aktive skadesbeskyttende sikkerhedsbarrierer Kombination af forhold der fører til uønsket hændelse Fejlhandlinger Fejlsituationer Bagvedlig-gende årsager • Teknisk kontrol af risici • Tydelig oplysning og risiko og konsekvens Passive skadesbeskyttende sikkerhedsbarrierer Den operationelle sikkerhed Kirsten Jørgensen august 2013
Bagvedliggende årsager • Mangler ved • instruktion og oplæring, træning • procedurer, standarder • kommunikation • planlægning Umiddelbare årsager Ledelsesmæssige svagheder Teknologiske svagheder • Mangler ved • teknisk sikkerhed • vedligehold • renholdelse • bygningsmæssige indretning • miljømæssige belastninger • usikre færdselsveje • indretning af arbejdssteder Styrings-mæssige årsager Kirsten Jørgensen august 2013
Bagvedliggende årsager • Mangler ved • supervision • opfølgning af regler • positiv feedback • konsekvens • målopfyldelse Daglig ledelses kultur og adfærd Aktive forebyggende sikkerhedsbarrierer Umiddelbare årsager Ledelsesmæssige svagheder • Begrænset eller ingen kontrol • Fejl i kontrol • Begrænset eller ingen risikovurdering • Fejlvurdering Teknologiske svagheder Styrings- mæssige årsager Passive forebyggende sikkerhedsbarrierer Den taktiske og tekniske sikkerhed Kirsten Jørgensen august 2013
Styringsmæssige årsager • Mangler ved • sikkerhedsledelse • ledelsestræning • organ. regler • læring af ulykker • målsætning og styring • evaluering Bagvedliggende årsager Strategiske svagheder Organisatoriske svagheder • Mangler ved • inspektioner • konsekvens • krav til teknologi, bygninger mv • krav til planlægning • krav til arbejdets tilrettelæggelse Ydre årsager Kirsten Jørgensen august 2013
Styringsmæssige årsager Overordnede ledelses kultur og adfærd • Mangler ved • prioritering • fokus ved beslutninger • vilje til sikkerhed • evne til troværdighed Aktive grundlæggende sikkerhedsbarrierer Bagvedliggende årsager Strategiske svagheder Organisatoriske svagheder • Mangler ved • organisatorisk tilrettelæggelse af kontrolprocedurer • fastsættelse af acceptgrænser for risici Ydre årsager Passive grundlæggende sikkerhedsbarrierer Den strategiske og styringsmæssige sikkerhed Kirsten Jørgensen august 2013
Ydre årsager • Nationale regler • Internationale regler • Uskrevne regler om gode tone • Den offentlige mening Styringsmæssige årsager Lovgivning og regler Konkurrence, aftaler, konjunkturer • Branchenormer • Aftaleprincipper • Markedssituation • Lønvilkår • Rekruteringsvilkår • Konkurrencevilkår Samfundskrav politiske krav Kirsten Jørgensen august 2013
Ydre årsager • Den politiske vilje • Beslutnings-muligheder • Den offentlige bevidsthed og accept Den samfundspolitiske dagsorden Aktive politiske sikkerhedsbarrierer Styringsmæssige årsager Lovgivning og regler Konkurrence, aftaler, konjunkturer • Myndighedskontrol • Certificering • Audit • Forsikring • Faglige organisations aftaler • Forskning • Koncernkrav Samfundskrav politiske krav Passive virksomhedspolitiske sikkerhedsbarrierer Ydre krav, økonomiske pres, Kirsten Jørgensen august 2013
Ulykkesanalysens formål • I virksomheden: • For at forebygge gentagelse i det enkelte tilfælde og • For at finde risici af mere generel karakter Kirsten Jørgensen august 2013
En Ulykke hos DSB • Skadelidte gilder på hovedtrappe udenfor bygningen. Trappen var våd pga regn. • Skadelidte slog højre knæ, højre albue og lænden i faldet • Blev kørt på skadestue og er fraværende i længere tid Kirsten Jørgensen august 2013
En Ulykke hos DSB Skade på højre knæ, højre albue og lænd Slår i mod en trappe i et fald Kan ikke eller får ikke taget fra Glider på trappen Der er intet rækværk eller holder ikke på det Hun går, løber hurtigt Uheldigt trappe materiale Har eventuelt noget i hænderne Trappen er våd Spm om hvor travl Det har regnet Trappen er glat Kirsten Jørgensen august 2013
Ulykkesanalysen i bagklogskabens lys Analysen af ulykker er altid sket på grundlag af den viden, man har, om hvad der er sket, hvor det er let at se, hvad man skulle have gjort anderledes Det er imidlertid meget vanskeligere at forudse, hvad der er bedst at gøre før ulykkeshændelsen sker. En risikosituation er vanskelig at gennemskue og forstå. En given situation kan syntes at være normal uden særlige risici, men hvor en ny kombination af forhold kan skabe en forskel, der er vanskelig at gennemskue. Mange risici er normale i vores omgivelser og vi bliver vandte med, at vi magter at klare disse risici Det gør at vi glemmer at være opmærksomme i øjeblikket eller at vi blive blinde overfor risici Kirsten Jørgensen august 2013
Diskussion i grupper På hvilken måde kan denne forståelse af årsager til ulykker anvendes i en organisation som DSB Kirsten Jørgensen august 2013
Risikoanalysen En risikoanalyse er en struktureret gennemgang af et system og dets funktioner, mht at identificere hvilke uønskede hændelser, der kan opstå, samt af hvilke årsager og med hvilke konsekvenser • Identifikation af fare / risici / eksponeringer • Fejl Måde Effekt Analyse • Analyse af menneskelige fejl • Hazop • Fejltræsanayse • Arbejdspladsvurdering Kirsten Jørgensen august 2013
4-17-64 Ulykkesrisici Niveau 1 – de 4 primære risikotyper. Kirsten Jørgensen august 2013
A. Hvor du går, står og arbejde Kirsten Jørgensen august 2013
B. Omgivelser hvor der færdes, arbejdes Kirsten Jørgensen august 2013
C. Hvad der arbejdes med, ved Kirsten Jørgensen august 2013
D. Omgivelser af særlig farlig karakter Kirsten Jørgensen august 2013
The bow tie model Hændelse Konsekvens Center hændelse Venstre side – fejltræs analyse Højre side årsags-konsekvens analyse Fokus på Sikkerheds barrierer Sikkerhedsbarrierer Kirsten Jørgensen august 2013
WORM/RAM- RIVM 2008) Kirsten Jørgensen august 2013
Risici – sikkerhedsbarrierer og PIE´s Kirsten Jørgensen august 2013
INFO kort Kirsten Jørgensen august 2013
INFO kort for 17 gruppering af farekilder Til arbejdsgiveren Til arbejdstageren Kirsten Jørgensen august 2013 Kirsten Jørgensen 14.6.2011
INFO kort for fald i samme niveau Akutte påvirkninger, uventede situationer, belastninger fra andre menneskers handlinger Aktiviteter 1. Ophold og færden i niveau hvor som helst 2. Ophold og færden på trapper Sikkerhedsbarrierer 1. Overfladens tilstand og vedligeholdelse, 2. Overfladens glathed og renholdelse 3. Tilstedeværelse af forhindringer 4. Rækværk 5. Brugerstabilitet Kirsten Jørgensen august 2013
Diskussion i grupper Kan man tænke sig at være mere proaktiv i observation af risici og sikkerhedsbarrierer hos DSB I givet fald hvem og hvordan Kirsten Jørgensen august 2013
Sikkerhedens dynamik og dilemma Grænse for den funktionelle acceptable udførelse Grænse for økonomiske belastning Gradient mod mindre besvær Fejlmargen Modgradient fra kampagner og sikkerhedskultur Gradient mod større effektivitet Resulterende opfattede grænse for acceptabel udførelse Grænse for uacceptabel arbejdsbelastning Jens Rasmussen 1997 Kirsten Jørgensen august 2013
Vide-Kunne-Ville Kirsten Jørgensen august 2013
Det professionelle arbejde • At være professionel er at gøre sit arbejde både sikkert og kvalitativt rigtigt hele tide • Det gælder både for leder og for medarbejdere • Men det kræver • At man ved hvad det vil sige at udføre arbejdet sikkert og kvalitativt rigtigt • At det er muligt at gøre det • At man er motiveret til at gøre det
Det professionelle arbejde • At vide kræver • At man har fået den nødvendige instruktion, træning, oplæring • At man har forstået og lært heraf • At man derudover har en daglig/løbende dialog om hvordan opgaver skal udføres • At kunne • At man har de nødvendige redskaber, materialer, hjælpemidler • At man har tid og ressourcer • At der ikke er konfliktende opgaver, som skaber forhindringer • At ville • At være motiveret • At blive belønnet • At bliver taget seriøst • At have en godt image
Problemet for risikobevidstheden • Mennesker er udsatte for de banale risici i deres dagligdag på forskelligvis og oplever alligevel sjældent at der sker en ulykke • Derfor får mange den opfattelse at ulykker ikke vil ske for dem og de ser ikke risikoen som en risiko Kirsten Jørgensen august 2013