Download
uddannelserne p tv rs opl g til diskussion ved bordene n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Uddannelserne på tværs – oplæg til diskussion ved bordene PowerPoint Presentation
Download Presentation
Uddannelserne på tværs – oplæg til diskussion ved bordene

Uddannelserne på tværs – oplæg til diskussion ved bordene

159 Vues Download Presentation
Télécharger la présentation

Uddannelserne på tværs – oplæg til diskussion ved bordene

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Uddannelserne på tværs – oplæg til diskussion ved bordene • V. Lisbeth Haastrup, DPU

  2. Professionsuddannelser I forandring • Professionsbachelorkonceptstandardiserer og akademisrer • FralokaltforankredeuddannelsesstedertilregionaleUC´er • Ændring I ledelse og opgaver • Fælles campus – tværprofessioneltsamarbejde • Ændretrekrutteringafstuderende • Konjunktursvingninger • Nyt fokus på teori-praksisproblematik, • Forandringer som tænkes løst af uddannelsesstederne? • Forandringer i uddannelserne og i professionspraksis må ses i sammenhæng

  3. Brobygningsommetafor • Indsigter: • Brobygningsmetaforergenkendelig og udbredt • Bygger på en dualisme – og et ideal om at veksle og koble. • Brobygningliggertilgrund for mange tiltagfrauddannelsesstederne. • Brobygning ser fra et uddannelsesplanlægger og administratorperspektiv.

  4. Brobygningsprojektet • Vi indskriver os i denne selvfølgelighed med vores projekt – men prøver teoretisk/logisk at medtænke andre muligheder – og mulige forandringer. • Brobygningsmetaforen og vores design lægger op til at lede efter sammenhænge, mangel på sammenhænge, sammenbrud, overgange, koblinger, brud, dilemmaer. • Ud fra disse forudsætninger kan vi foreløbigt pege på:

  5. Kriterier for succesfuldpraksis for hverendeafbroen. • Uddannelsessteder: • Klarmålsætning • Ledelsesfokus • Reflekteredeundervisere • Systematiskopfølgning • Ressourceallokering og prioritering • Praktiksteder • Klarmålsætning • Uddannelsesomfokus • Uddannede og reflekteredepraktikvejledere Ressourcerallokering og prioritering

  6. Kriterier for succes I brobygning • Klare mål, rammer og vejledning for relationen mellem de tre parter uddannelsessted, praktiksted og de studerende. • Mangfoldighedaftiltagisammenhæng, Helhed og opfølgningervigtigere end detenkeltetiltag. • Undervisernes og praktikvejledernes teori-praksisforståelser og deres refleksionsniveau, konsensus og samarbejde. • Underviseres professionskendskab og praktikvejlederes uddannelse og ressourcer til vejledning. • Mulighed for et tredje læringsrum - laboratorium/værksted/øvelser som rollespil.

  7. Spørgsmålstegnvedbrobygningsmetaforen? Topos og logos modellenpeger på at relationener mere kompleks og processuel. Skift og overgangemellemsteder og måder at praktisereteori og praksisrummerløbendemuligheder for såvelfastholdelsesomfrafald. Skift og overgangemellemsteder og måder at praktisereteori og praksiskantage sig heltforskelligtud for undervisere, studerende og praktikvejledere. Skift og overgangemellemsteder og måder at praktisereteori og praksiskantage sig heltforskelligtud for hveraflivsformerne.

  8. Forskelle på hvadbroenbygges over • Professionsuddannelsernesfaglighed • Pædagogisk • Sundhedsfaglig • Teknisk • Professionsuddannelsernesarbejdsmarked • Offentligevelfærdsprofessioner • Private markedsorienteredeprofessioner

  9. Frafaldsom problem? • Fravalg og omvalg – selektion og omfordeling kan vurderes forskelligt efter hvorfra man ser. Der er en centrifugalkraft og en centripetal mulighed i enhver situation/tiltag i professionsuddannelserne. Praktikophold kan både ses som sortering og som springbrædt til arbejde. • Den svære teori kan både ses som sortering og som invitation til professionsfællesskab. • Optag og frafald hænger sammen. Men ikke kun med teori-praksisforholdet. Frafald fortsætter trods store ændringer.

  10. Forholdetmellemkulturelle og sociologiskeanalysekategorier • Ser hver sit - supplererhinanden. • Opsamling på livsformer • Opsamling på sociologiskestatistiske variable

  11. Opsamling på livsformer

  12. Relationer mellem livsformer i professionsbachelorudannelserne • Uddannelsesplanlægning er tænkt ud fra karrierelivsformens begreber • Uddannelserne søges af studerende med alle livsformer. • Uddannelserne og de forskellige livsformer matcher ikke hinanden lige godt • Uddannelserne og de studerende søges generelt styret med formelle kontrolteknologier der passer til lønarbejderlivsform.

  13. Sammenfald og forskel I livsformer • Sammenfaldaflivsformermellem de treinvovleredeparter giver styrketilprofessionen, • Fokus på detfaglige, og indforståetpersonligdannelse og professionskultur • selektere på detfaglige. Ikkeitalesatselvfølgelighederreproducererindremodsætninger. • (ingeniører og sygeplejersker) • Forskel I livsformermellem de treparter giver usikkerhed, modsætninger og mindreanerkendelsetilprofessionen. • Fokus på personligdannelse og professionskultur, selektere på personlighed. • Italesættelse og reflektion giver mulighed for udvikling og forandring • (Pædagoger og lærere)

  14. Oversete modsætninger • Professionsuddannelserne tiltrækker ikke mange studerende med træk af karrierelivsform. • Såvel uddannelse som profession giver mindre gode vilkår for karrierelivsformen. • Bekendtgørelser ud fra karrierelivsformens begreber opsætter succesmål som mange studerende ikke kan honorere. • Bidrager det til lavere anerkendelse og status for uddannelserne og professionerne?

  15. Oversete modsætninger • Professionsuddannelserne søges af mange med træk af lønarbejderlivsform. • Klare rammer, standarder og sikkerhed i uddannelse og arbejde efterspørges – men imødekommes først som straf når de studerende er faret vild i karrierelivsformens krav. • Fører det til lavere niveau, lav status, frafald – og skrappere styring der gør uddannelse og arbejde surt for alle?

  16. Oversete modsætninger • Velfærdsuddannelserne bygger på og tiltrækker mange studerende med træk af personorienteret livsform. • Denne livsform opfattes ambivalent i uddannelse såvel som profession. • Velfærdsprofessioner uden udøvere med træk af den personorienterede er måske dårligt stillede?

  17. Oversete modsætninger • Professionsuddannelserne tiltrækker en del studerende med træk af selvstændig livsform. • Bortset fra i ingeniørstudiet imødekommes denne måde at opfatte studiet ikke på en eksplicit måde. • Studerende og professionsudøvere med træk af selvstændig livsform udfylder vigtige opgaver også i den offentlige sektor.

  18. Opsamling på frafaldsfaktorer

  19. Frafaldskategorienkøn • AKF viste at kønnet i mindretal har større frafald. • Kønsfordeling på de fire uddannelserne er meget skæv og meget forskellig. • Men den tages også meget selvfølgeligt, ligesom kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet og mellem offentlig og privat sektor. • Ud over en formel ligestillingspolitik, ses der forbavsende få tiltag indenfor denne problematik. • Hvordan kan teori-praksisforståelser og livsformer kaste lys over kønsdimensionen?

  20. Frafaldskategorienetnicitet • Etnicitet viser interessante forskelle. • På velfærdsuddannelserne er der få studerende med anden etnisk baggrund – og de anses for at være et problem der skal tages særligt hånd om. • På ingeniøruddannelsen er der mange internationale studerende. Der laves strukturelle, organisatoriske tilpasninger, f.eks. undervisning på engelsk. • Det ses som en ressource og give status udad, • Forskellige integrationsstrategier? • Forskellige arbejdsmarkeder?

  21. Frafaldskategorien alder • Aldersspredningen er meget stor på nogle uddannelsessteder og meget lille på andre. • Homogenitet på holdene opleves som lettere af en del undervisere, • Heterogenitet som en ressource blandt de studerende der oplever den. • Tidligereuddannelser og erhvervserfaring giver merit og målrettethed for studerende – men fordømmessomsamfundsmæssigtspild.

  22. Frafaldskategorifamiliedannelse • Familiedannelse fremmer fastholdelse. Ansvar for andre, nødvendigheden af at kunne forsørge andre tvinger til at blive ved. • Familiebaggrund og sociale og sundhedsmæssige problemer blandt forældre og partnere/ekspartnere ser ud til at motivere start på uddannelse i velfærdsprofessionerne. og betyde udfordringer med • Konfrontationen med selvoplevede problemer som kommende professionel giver risiko for frafald i praktik. • Studentertilværelsen kan for nogen ses som en fleksibel tilpasning til en svær familiesituation/personlige problemer?

  23. Frafaldskategoriuddannelsesforudsætninger • Karakter niveau fra tidligere eksamen viser i AKF data at have betydning for om teori-praksiskoblingen opleves som problematisk. • Oplevelsen af succes i praktik kan fastholde også selvom teorien opleves som svær. • Oplevelsen af fiasko i praktik fører snarere til frafald. • Krav om bestemte fag i gymnasiet for at komme ind på bestemte uddannelser/vælge studieretning fører til meget skæve rekrutteringer fordelt på uddannelsesforudsætninger til professionsuddannelserne. • Lærer- og sygeplejerskeuddannelsernehæverniveauet. Pædagoguddannelsen, derikke stiller kravomsærligeskolefag, samler op.

  24. Uregelmæssige, afbrudtestudieforløb • Nogle studerende har uregelmæssige, afbrudte studieforløb bag sig. De registreres som frafaldne og problematiske, men er måske stoppet med uddannelsen og starter igen senere, • Frem for at se det alene som et problem fra et uddannelsesplanlægnings- og ressourceperspektiv, kan det ses som individuelle udviklingsprocesser og fleksible tilpasninger . Dobbeltuddannelser registreres ikke som overforbrug af ressourcer, men er en anden udbredt strategi. Man kan med fordel se mere bredt på kombinationen og overgangene mellem uddannelser i hele uddannelsessystemet.

  25. Helbred og sundhed • Helbred og sundhed har betydning for studieegnethed i almindelighed og også for hvor godt man kan bygge bro mellem teori og praksis. • Særlige kropslige dispositioner er fordelagtige i hver profession, og de kulturelle formninger af krop og udseende bliver genkendt og forventet indenfor hver profession. Der er tydelige fællestræk mellem studerende – og undervisere/praktikvejledere indenfor hver profession. • I sygeplejerskeuddannelsen er sundhed faglig genstand og dårligt helbred kan både være en motivation for at søge ind og få ny viden om egne problemer – og en risiko for frafald, da usund livsstil problematiseres og marginaliserer denne slags studerende.

  26. Spørgsmål • Hvad kan professionsbacheloruddannelserne lærer af hinanden i udviklingen af bedre sammenhænge mellem teori og praksis? • Hvilke faktorer oplever I på jeres uddannelser er afgørende for de studerendes oplevelse af sammenhængene mellem teori og praksis? • Hvilke mønstre følger frafald på jeres uddannelse, og hvordan forholder I jer til dette?