1 / 34

G ye Thorn Svendsen Programleder PMTO

B

gavin
Télécharger la présentation

G ye Thorn Svendsen Programleder PMTO

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Gye Thorn Svendsen Programleder PMTO/PALS

    2. Brn i adfrdsproblemer

    3. Og de vidste ikke, hvad de gjorde . I Danmark er vi tilnrmelsesvis metode forskrkkede. Vi skal helst opfinde det hele selv men vi ved stort set ikke, hvad vi laver, og hvad der kommer ud af det. Brn og Ungechef Jrgen Kyed, Faaborg Kommune (7.12.2005) - Hvorforvil Servicestyrelsengerne udvikle og udbrede evidensbaserede indsatser? Vi har pligt til at undersge hvilken effekt den behandling vi laver har for brn, unge og deres familier. Vi ved faktisk ikke om de indsatser vi levere er skadelige for familierne p langt sigt med mindre vi er nysgerrige nok til at undersge det. Ny forskning peger p at vi i Skandinavien kun lykkes med 10 pct. at vores dgninstitutionsanbringelser. Nogle institutioner lykkes dog med 40 60 pct. af deres anbringelser og det som karakteriserer disse institutioner er at de har en beskrevet metode de arbejder efter (det er et forskningsstudie som Per Schller ofte referer men jeg har ikke referencen prver at undersge den). - Hvorforvil Servicestyrelsengerne udvikle og udbrede evidensbaserede indsatser? Vi har pligt til at undersge hvilken effekt den behandling vi laver har for brn, unge og deres familier. Vi ved faktisk ikke om de indsatser vi levere er skadelige for familierne p langt sigt med mindre vi er nysgerrige nok til at undersge det. Ny forskning peger p at vi i Skandinavien kun lykkes med 10 pct. at vores dgninstitutionsanbringelser. Nogle institutioner lykkes dog med 40 60 pct. af deres anbringelser og det som karakteriserer disse institutioner er at de har en beskrevet metode de arbejder efter (det er et forskningsstudie som Per Schller ofte referer men jeg har ikke referencen prver at undersge den).

    4. PALS Positiv adfrd i lring og samspil Form: Forebygger udvikling af adfrdsvanskeligheder Afhjlper adfrdsvanskeligheder Udviklet p baggrund af primrt to andre programmer. SWPBIS (School Wide positive Behavior Intervention Support) PMT-O (Parent Management Training - Oregon)

    5. Hvorfor PALS. Hvis opgave er det at opdrage brn? Forldre altid skal vre.. primr opdrager, men ikke nyt at lrere ogs har en opdragende funktion. Omkring 1930 stod det frste gang skrevet i folkeskoleloven, at lrere har et opdragende ansvar. Brn er i dag mange timer i institution. Dvs at lrere og pdagoger i de fleste brns liv er lige s meget sammen med et barn som forldrene er. - derfor er SFO og skolen ud over forldrene en vigtig lrings og udviklingsarena. Skolen en vigtigt sted at tnke i forebyggelse af problemadfrd lrere og pdagoger mder alle brn. Allerede i 5 rs alderen kan man se et barn som har brug for sttte. Mikkel historien Uddannelse.Undervisning p sem. / hndtering og forebyggelse af problemadfrd, hvor mange tror I rkker hnden op? Tt samarbejde ml. skole og hjem. Gensidig udveksling af erfaringer, hvad virker hjemme og hvad virker i skolen. Sttte hinanden Forldre altid skal vre.. primr opdrager, men ikke nyt at lrere ogs har en opdragende funktion. Omkring 1930 stod det frste gang skrevet i folkeskoleloven, at lrere har et opdragende ansvar. Brn er i dag mange timer i institution. Dvs at lrere og pdagoger i de fleste brns liv er lige s meget sammen med et barn som forldrene er. - derfor er SFO og skolen ud over forldrene en vigtig lrings og udviklingsarena. Skolen en vigtigt sted at tnke i forebyggelse af problemadfrd lrere og pdagoger mder alle brn. Allerede i 5 rs alderen kan man se et barn som har brug for sttte. Mikkel historien Uddannelse.Undervisning p sem. / hndtering og forebyggelse af problemadfrd, hvor mange tror I rkker hnden op? Tt samarbejde ml. skole og hjem. Gensidig udveksling af erfaringer, hvad virker hjemme og hvad virker i skolen. Sttte hinanden

    6. S hvad ved vi virker.? Hvad fremmer en positiv udvikling hos brn Tydelige, samstemte og realistiske forventninger til brns adfrd Konsistent hndhvelse af regler Gode relationer mellem brn og voksne Rig mulighed for succes oplevelse af at mestre Opdragelse finder sted i fredstid ikke krigstid Gode og effektive beskeder fremmer samarbejde Voksne er gode rollemodeller Fokus p hvad der virker, frem for hvad der ikke virker Fokus p ros opmuntring og belnning Ignorering af mindre unsket adfrd Grnsestning og milde og konsekvenser Kollektiv mestring Eksempler fra hvilke forskningsbaserede tiltag som PALS baserer sig p: (Mange af tingene er nok ikke nyt eller overraskende for os, men denne viden gr at vi er forpligtiget p at overveje, hvordan vi kan omstte denne viden i sit mde med brnene) ..Lettere for barnet at vide hvad som forventes og leve op til forventninger. .Brugsen Kun have regler vil og kan hndhve. . Blomsterbrn, interessant det vi kan lre af dem er, hvad gr at de klarer sig trods alle odds. Kendskab fra os selv, kritik kan man kun tage imod hvis der er plus p kontoen. Positiv involvering. .Brn har brug for succes for at udvikle et positivt selvbillede. 70 % at tiden skal et barn kunne lykkes. .Opdragelse og konfliktlsning finder ikke sted i krigstid. Forsvar og vrede. S konflikthndtering betyder nogle gange nedtoning, gliden af for senere at tale om konfliktlsningen / fredstid. .Eksempel. ..Se billede nste side. Tale for sig selv. Brn kommer hjem eller siger ting i skolen, hvor man kan hre en voksen er blevet kopieret. . I lufthavnen s jeg forldre med et lille barn, undskylde dem lidt trtte barnet tager nogle brochure lber, gentager sig, barnet for opmrksomhed, negativ stemning, .Opmrksomhedsprincippet. .Ignorere barnet i Brugsen Ikke alt problemadfrd kan aflres / omlres ved at ignorere eller have fokus p det positive, men krver konsekvenser. Sl ikke ignoreres. Konsekvenser skal vre kendt p forhnd. Ofte have en advarsel fremme barnets lyst til at samarbejde. Hvis det kommer bag p barnet bliver det oplevet som en straf, hvilket ikke fremmer en positiv adfrd. Tilbage til det sprgsml jeg stillede mig selv tidligere, hvordan kan jeg korrigere et barns opfrsel uden at have et negativt fokus? En gruppe elever sidder i en klasse. Lreren beder eleverne tager matematikbogen op. Mange adlyder, enkelt flger ikke beskeden. Typisk reaktion,. Hvorfor har du ikke taget bogen op, det er altid dig vi venter p. Fokusskifte og korrektion kan i stedet gres ved at jeg retter min opmrksomhed mod de brn, der faktisk har fulgt min besked. Fleste brn adlyder. Forbliver ulydig. Gentager min besked. Hver sd at tage din matematikbog frem nu. (God besked, gives enkeltvis, rolig stemme, kort besked og derefter s gr jeg) Bliver jeg kan eleven opfatte mig som en udfordring eller begynde at diskutere. Igen vende tilbage til eleven, som har fulgt beskeden. Start altid med opmrksomheden, inden beskeden bliver givet, sikre alts at flest lykkes. God relation mellem mig og eleverne, hvis jeg skal starte med at sklde ud for at f ro. Eleverne m lre, hvad jeg forventer fx et tegn mindre sandsynligt, at jeg fr ro uden at der kommer irritation i min stemme.Eksempler fra hvilke forskningsbaserede tiltag som PALS baserer sig p: (Mange af tingene er nok ikke nyt eller overraskende for os, men denne viden gr at vi er forpligtiget p at overveje, hvordan vi kan omstte denne viden i sit mde med brnene) ..Lettere for barnet at vide hvad som forventes og leve op til forventninger. .Brugsen Kun have regler vil og kan hndhve. . Blomsterbrn, interessant det vi kan lre af dem er, hvad gr at de klarer sig trods alle odds. Kendskab fra os selv, kritik kan man kun tage imod hvis der er plus p kontoen. Positiv involvering. .Brn har brug for succes for at udvikle et positivt selvbillede. 70 % at tiden skal et barn kunne lykkes. .Opdragelse og konfliktlsning finder ikke sted i krigstid. Forsvar og vrede. S konflikthndtering betyder nogle gange nedtoning, gliden af for senere at tale om konfliktlsningen / fredstid. .Eksempel. ..Se billede nste side. Tale for sig selv. Brn kommer hjem eller siger ting i skolen, hvor man kan hre en voksen er blevet kopieret. . I lufthavnen s jeg forldre med et lille barn, undskylde dem lidt trtte barnet tager nogle brochure lber, gentager sig, barnet for opmrksomhed, negativ stemning, .Opmrksomhedsprincippet. .Ignorere barnet i Brugsen Ikke alt problemadfrd kan aflres / omlres ved at ignorere eller have fokus p det positive, men krver konsekvenser. Sl ikke ignoreres. Konsekvenser skal vre kendt p forhnd. Ofte have en advarsel fremme barnets lyst til at samarbejde. Hvis det kommer bag p barnet bliver det oplevet som en straf, hvilket ikke fremmer en positiv adfrd. Tilbage til det sprgsml jeg stillede mig selv tidligere, hvordan kan jeg korrigere et barns opfrsel uden at have et negativt fokus? En gruppe elever sidder i en klasse. Lreren beder eleverne tager matematikbogen op. Mange adlyder, enkelt flger ikke beskeden. Typisk reaktion,. Hvorfor har du ikke taget bogen op, det er altid dig vi venter p. Fokusskifte og korrektion kan i stedet gres ved at jeg retter min opmrksomhed mod de brn, der faktisk har fulgt min besked. Fleste brn adlyder. Forbliver ulydig. Gentager min besked. Hver sd at tage din matematikbog frem nu. (God besked, gives enkeltvis, rolig stemme, kort besked og derefter s gr jeg) Bliver jeg kan eleven opfatte mig som en udfordring eller begynde at diskutere. Igen vende tilbage til eleven, som har fulgt beskeden. Start altid med opmrksomheden, inden beskeden bliver givet, sikre alts at flest lykkes. God relation mellem mig og eleverne, hvis jeg skal starte med at sklde ud for at f ro. Eleverne m lre, hvad jeg forventer fx et tegn mindre sandsynligt, at jeg fr ro uden at der kommer irritation i min stemme.

    7. Paradigme skift

    8. Paradigme skift

    9. HELHEDSORIENTERET FOREBYGGELSE AF ADFRDSVANSKELIGHEDER

    10. Multi-komponent model indsats p flere omrder Mestrings- og kompetanceorienteret Team-baseret model med mindst 3 rs varighed Proaktive og problemlsende fremgangsmder Skoleomfattende kortlgning og identificering til vurdering og beslutning af stttetiltag Hvad Hvem Hvor - Hvornr Lbende evaluering - Kortlgningsvrktj Programmets brug, fremdrift integritet og opretholdelse ndringer p elev- og skoleniveau Sammenhng med international forskning bl.a. PBIS (Positive Behavior Intervention and Support University of Oregon)

    11. MULTI-TEORETISK MODEL

    12. Struktur for implementeringen af PALS

    13. Joyce & Showers, 2002

    15. Helhedsorienteret p baggrund af viden.

    17. Bliver trykkede eller resistente for skld ud. Bliver trykkede eller resistente for skld ud.

    20. Ros og opmuntring

    23. FORANDRINGSMEKANISMER

    24. PALS-teamets rolle og opgaver

    25. PALS lovende resultater Nedgang i problemadfrd i alle PALS-skolerne over tid, men reduktionen var strst i de skoler som havde mest problemadfrd ved opstart Reduktion af lrerobserveret problemadfrd i hele skolemiljet og i klasserum Bemrkelsesvrdig stor forskel ifh. til kontrolskoler i antal srligt adfrdsvanskelige elever i klassen Fremmedsprogselever havde et overraskende stort udbytte Srlig udbytte p det sociale kompetanceomrde Bedre skolefaglige frdigheder over tid ifh. til fremmedsprogseleverne ved kontrolskoler Vsentlig hjere kollektiv mestringskompetance blandt lrerne p PALS-skolerne

    26. EVIDENSbaseret praksis er en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, nr der trffes beslutninger om praksis Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? Her er der flere perspektiver 1. Hvad har vi danske erfaringer alts vores programmer: vi har jo vores oversigt over veldokumenterede forldreprogrammer (men det er jo ikke kun evidensbaserede indsatser). 2. Hvad siger terapeuterne ved ikke om der findes nogen tilfredshedsstudier i PMT 3. Hvad siger familierne Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? Her er der flere perspektiver 1. Hvad har vi danske erfaringer alts vores programmer: vi har jo vores oversigt over veldokumenterede forldreprogrammer (men det er jo ikke kun evidensbaserede indsatser). 2. Hvad siger terapeuterne ved ikke om der findes nogen tilfredshedsstudier i PMT 3. Hvad siger familierne

    27. Krav til evidensbaserede metoder Empirisk definerede kriterier for indtag Struktureret intervention Foruddefinerede kernekomponenter beskrevet i en manual Systematisk og tilstrkkelig oplring af praktikerne. Behandlingsintegritet (Re-certificering) Fortlbende evaluering / forskning Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? et kmpefelt, men hvis jeg tnker p MST, som nok er en af de strammeste metoder vi har, tnker jeg p den "tvangsjakkefrygt", som mange praktiker mske kan f (apropos metodefrihed lngere ned) - men ganske modsat oplever praktikerne at f en stor tydelighed omkring deres opgaver og arbejde (fordi de ogs kender grnserne) og dermed en anderledes - mske tryg - frihed inden for disse rammer. Desuden opleves den ttte konsultation vi har - ogs et karakteristikum ved de evidensbaserede indsatser tnker jeg - som et kmpepotentiale til at udvikle sig hele tiden. Det ville vre vigtigt for mig at f fremhvet. At evidens giver potentiale til vedvarende udvikling med hold i fakta. Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? et kmpefelt, men hvis jeg tnker p MST, som nok er en af de strammeste metoder vi har, tnker jeg p den "tvangsjakkefrygt", som mange praktiker mske kan f (apropos metodefrihed lngere ned) - men ganske modsat oplever praktikerne at f en stor tydelighed omkring deres opgaver og arbejde (fordi de ogs kender grnserne) og dermed en anderledes - mske tryg - frihed inden for disse rammer. Desuden opleves den ttte konsultation vi har - ogs et karakteristikum ved de evidensbaserede indsatser tnker jeg - som et kmpepotentiale til at udvikle sig hele tiden. Det ville vre vigtigt for mig at f fremhvet. At evidens giver potentiale til vedvarende udvikling med hold i fakta.

    28. EVIDENS OG PRAKSIS Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialpdagogiske dagtilbud mm)? set ud fra bruger-, praktiker- eller forvaltningsvinklen? Jeg ville nok prve at skelne mellem forskellige perspektiver her. Ud fra min vinkel - den mere organisatorisk-administrative - er det den meget stor tydelighed om, hvad der forventes, hvem der er mlgruppe, hvad man skal tnke p i det hele taget, nr man behandler / implementerer / udvikler - den tydelighed gr, at man med strre sikkerhed, hvad man gr / ikke gr, hvad det frer med sig, og det igen indeholder ppotentiale til hele tiden at svinge sig op i et metaperspektiv og undersge egen praksis. Egentlig igen det, jeg har nvnt fr: Ogs p mit niveau handler det om vedvarende at udvikle sig inden for tydelige rammer. Hvad er ulemperne ved evidensbaserede indsatser? Selvom jeg egentlig oplever det som en ulempe, er det et faktum i arbejdet med MST, at vi ikke bare kan gre, som vi har lyst til - vi har bundet os til en ramme, der ikke er ubevgelige, men vi skal argumentere kraftigt, hvis vi vil bevge os udenfor - selvom det bare skal ske med lilleten. Nogle gange er det ikke sjovt, nr man har belsuttet sig for at bevge sig i en bestemt retning, ders ernogen, der siger, "jamen, hvordan hnger det sammen med det og det princip?", og man slukret m erkende, "fuck, det er jo egentlig ikke sdan vi arbejder". Men som sagt: Det er for mig et moderat problem. Hvis du vil have eksempler, ring - vi har lige gennemget sdan en proces. Hvordan er forholdet mellemevidensbaserede indsatser og metodefrihed? Jeg tror, vi kan tale om frihed inden for rammer - vores terapeuter har meget spillerum til at tilrettelgge indsatser, der tilpasses individuelt til den respektive situation i familien. Og som sagt: Heri - oplaver jeg - ligger der en stor befrielse for mange praktikere. I MST kommer hertil, at alle har nogen, der kigger dem overskulderen hele tiden - det betyder ogs at man slet ikke str alene med ansvaret for ens sag, men har altid en kollega, vejleder eller konsulent, der bringer en p sporet igen, selv nr det hele virker hblst. -Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialpdagogiske dagtilbud mm)? At vi bekymrer os om at undersge hvilken effekt metoden har. Det giver sig udslag i, at der findes en rkke kernekomponenter i metoderne, som definerer metoderne og den behandling metoden str for. Men det er vigtigt i den sammenhng at understrege, at Servicestyrelsen ikke argumenterer for en bestemt faglig metode f.eks. miljterapi over PMT vore pointe er blot, at vi forholder os til resultatet af behandlingen og vi som konsekvens heraf er ndt til at beskrive behandlingen og forholde os til om terapeuterne rent faktisk ogs laver MTFC, PMT osv. (adherence). Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialpdagogiske dagtilbud mm)? set ud fra bruger-, praktiker- eller forvaltningsvinklen? Jeg ville nok prve at skelne mellem forskellige perspektiver her. Ud fra min vinkel - den mere organisatorisk-administrative - er det den meget stor tydelighed om, hvad der forventes, hvem der er mlgruppe, hvad man skal tnke p i det hele taget, nr man behandler / implementerer / udvikler - den tydelighed gr, at man med strre sikkerhed, hvad man gr / ikke gr, hvad det frer med sig, og det igen indeholder ppotentiale til hele tiden at svinge sig op i et metaperspektiv og undersge egen praksis. Egentlig igen det, jeg har nvnt fr: Ogs p mit niveau handler det om vedvarende at udvikle sig inden for tydelige rammer. Hvad er ulemperne ved evidensbaserede indsatser? Selvom jeg egentlig oplever det som en ulempe, er det et faktum i arbejdet med MST, at vi ikke bare kan gre, som vi har lyst til - vi har bundet os til en ramme, der ikke er ubevgelige, men vi skal argumentere kraftigt, hvis vi vil bevge os udenfor - selvom det bare skal ske med lilleten. Nogle gange er det ikke sjovt, nr man har belsuttet sig for at bevge sig i en bestemt retning, ders ernogen, der siger, "jamen, hvordan hnger det sammen med det og det princip?", og man slukret m erkende, "fuck, det er jo egentlig ikke sdan vi arbejder". Men som sagt: Det er for mig et moderat problem. Hvis du vil have eksempler, ring - vi har lige gennemget sdan en proces. Hvordan er forholdet mellemevidensbaserede indsatser og metodefrihed? Jeg tror, vi kan tale om frihed inden for rammer - vores terapeuter har meget spillerum til at tilrettelgge indsatser, der tilpasses individuelt til den respektive situation i familien. Og som sagt: Heri - oplaver jeg - ligger der en stor befrielse for mange praktikere. I MST kommer hertil, at alle har nogen, der kigger dem overskulderen hele tiden - det betyder ogs at man slet ikke str alene med ansvaret for ens sag, men har altid en kollega, vejleder eller konsulent, der bringer en p sporet igen, selv nr det hele virker hblst. -Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialpdagogiske dagtilbud mm)? At vi bekymrer os om at undersge hvilken effekt metoden har. Det giver sig udslag i, at der findes en rkke kernekomponenter i metoderne, som definerer metoderne og den behandling metoden str for. Men det er vigtigt i den sammenhng at understrege, at Servicestyrelsen ikke argumenterer for en bestemt faglig metode f.eks. miljterapi over PMT vore pointe er blot, at vi forholder os til resultatet af behandlingen og vi som konsekvens heraf er ndt til at beskrive behandlingen og forholde os til om terapeuterne rent faktisk ogs laver MTFC, PMT osv. (adherence).

    31. PALS VEJLEDER UDDANNELSEN

    32. PALS vejleder kandidatprofil

    33. RESSOURCER VED DELTAGELSE I PALS PALS vejleder oplring ca. kr. 20.000. Efterflgende re-certificering, vejledning og netvrk (rlig afgift) Skoledeltagelse ca. kr. 12.000 pr. r Materialer (hndbger) Oplring (familierdgiver, SNAP mv.) Netvrk (tovholder, ledelse) Konference Database Kvalitetssikring

    34. vrige ressourcer Tid til tovholder Tid til team Tid til personale Tid til samarbejde Tid og Mulighed for tvrsektorielt samarbejde Politisk og administrativ opbakning Forldreengagement LYST TIL FORANDRING

    35. Hvordan kommer vi i gang ? Kontakt Servicestyrelsens gruppe for evidensbaserede familieindsatser www.servicestyrelsen.dk/pals under brn og unge Implementeringssttte Sttte til uddannelse EFTERUDDANNELSE NETVRK Netvrk og recertificeringsproces - Hvordan implementeres indsatserne og metoderne i det daglige arbejde? Her kan det ogs deles op i den store organisatoriske fortlling og den individuelle fortlling p terapeutniveau. Den organisatoriske fortlling fra Servicestyrelsens synspunkt: Vi har som oftest et opstartsprojekt hvor vi involvere en rkke konkrete kommuner som fr uddannet praktikere og hvor vi yder implementeringsbistand. Det er som oftest gratis i deltage som pionerkommune i vores projekter. Herefter forsger vi at f programmerne over i en driftesfase som f.eks. PMT og MST, hvor kommunerne betaler for at f udannet terapeuter og vi kan vel sige at vi fortsat udvikler p denne del af implementeringen. Den individuelle fortlling: Her kan du nok meget bedre give terapeutperspektivet fra din egen erfaring som deltager i vores projekter. F.eks. er der er klart gennemgende trk som supervision vha. video mv. - Hvordan implementeres indsatserne og metoderne i det daglige arbejde? Her kan det ogs deles op i den store organisatoriske fortlling og den individuelle fortlling p terapeutniveau. Den organisatoriske fortlling fra Servicestyrelsens synspunkt: Vi har som oftest et opstartsprojekt hvor vi involvere en rkke konkrete kommuner som fr uddannet praktikere og hvor vi yder implementeringsbistand. Det er som oftest gratis i deltage som pionerkommune i vores projekter. Herefter forsger vi at f programmerne over i en driftesfase som f.eks. PMT og MST, hvor kommunerne betaler for at f udannet terapeuter og vi kan vel sige at vi fortsat udvikler p denne del af implementeringen. Den individuelle fortlling: Her kan du nok meget bedre give terapeutperspektivet fra din egen erfaring som deltager i vores projekter. F.eks. er der er klart gennemgende trk som supervision vha. video mv.

More Related