1 / 36

Kollegial supervision Pædagogisk kompetenceudvikling

Kollegial supervision Pædagogisk kompetenceudvikling. SCKK, 27. november 2007. Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling. Kollegial supervision. En aftale- og observationsbaseret refleksiv samværsform mellem ligestillede kolleger med det formål at udvikle pædagogisk praksis.

glynn
Télécharger la présentation

Kollegial supervision Pædagogisk kompetenceudvikling

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Kollegial supervisionPædagogisk kompetenceudvikling SCKK, 27. november 2007 Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  2. Kollegial supervision En aftale- og observationsbaseret refleksiv samværsform mellem ligestillede kolleger med det formål at udvikle pædagogisk praksis A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  3. Kompetencestrategi for AU • Et middel til kompetenceudvikling er et godt læringsmiljø • Det handler om at udvikle sociale fællesskaber ved hjælp af nye former for udviklende og lærende samarbejde i de konkrete arbejdsfællesskaber A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  4. ENQA-standarder 2005 • Underviserne skal kunne få feedback på deres egen undervisning og gives muligheder for at udvikle deres undervisningskapacitet A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  5. Målsætning: undervisningsudvikling • Udgangspunkt i undervisningspraksis • Udgangspunkt i kollegers samarbejde • Gensidig fokuseret observation og samtale: ”direkte supervision” • Forløb på Humaniora, AU A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  6. Rollefordeling og strategi • Fokusperson • Observatør • Mediator • Eget valg af fokus A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  7. Dialogisk supervision • Ikke rådgivning • Ikke instruktion • Ikke undervisning • Supervisor kender ikke svarene på forhånd • En coachende vejledningssamtale? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  8. En udviklende dialog • ”En undersøgende og uforudsigelig samtale hvor ligeværdige partnere forsøger at få det bedste frem i hinanden ved at spørge ind til hinandens perspektiver, og hvor nye perspektiver og handlemuligheder, som dialogpartnerne ikke kendte på forhånd, kan produceres mellem dem” Alrø & Kristiansen, 1998 A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  9. Rammer og spilleregler • Fokuspersonen bestemmer tema • Observatøren overværer undervisning, tager noter • Supervisionssamtale • Fokusperson spiller ud • Supervisor bidrager med iagttagelser • Supervisor bidrager med spørgsmål • Feedback • Mediator nedskriver observationer under samtalen og giver feedback på dens forløb • Processen evalueres A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  10. Observationsfelter • Fysiske rammer, rummet, de studerende • Samspil • Fremtræden (verbalt, non-verbalt) • Tanker, forestillinger, følelser, krop • Lærerroller A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  11. Kontakt med de studerende • Kommunikation • Interaktion • Lydhørhed • Dialog med de studerende A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  12. Undervisningstekniske og pædagogiske områder • Faglig formidling i forelæsning og i øvelser • Vejledning • Brug af Power Point • Spørgeteknik • Brug af studenteroplæg • Brug af undervisningslokalet A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  13. Læringssyn og lærerroller • Lærerfokusering vs. læringsfokusering • Give rum til de studerendes aktive deltagelse og refleksion • Sikring af overblik og struktur • Den strukturerede samtale A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  14. Fokuspunkter af mere personlig karakter • Nærvær i undervisningen • Min personlighed og lærerrollen • Mulighed for at få bekræftet indtryk af undervisningen som man hidtil subjektivt har haft • Bevidsthed om styrker/svagheder sammenhæng og variation • Styrke selvtillid og tematisere undervisning og pædagogik som en del af min egen faglige udvikling A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  15. Forløb • Rekruttering af deltagere • Introduktionsmøde maj 2005: præsentation og de enkeltes motivation • Gruppedannelse • Fælles dagsseminar august: pædagogiske værdier, samtaleøvelser, forventningspapir • Supervisionsforløb i grupperne • Fællesmøde december • Kontakt med og besøg i grupperne • Evaluering • Konference maj 2006 A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  16. Rekruttering af deltagere • Eget ønske: 50 % • Kollegers opfordring: 12 % • Udpeget af leder: 38 % • Ingen påviselig betydning for graden af tilfredshed med projektet A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  17. Deltagernes stillingskategorier • 10 adjunkter = 36 % • 12 lektorer = 43 % • 2 professorer = 7 % • 4 andre stillingskategorier = 14 % • Samlet ved AU (fastansatte) • Adjunkter: 12 % • Lektorer: 76 % • Professorer: 12 % A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  18. Gruppetyper • 50 % i homogene grupper • 50 % i uhomogene grupper • 71 % af deltagerne i de homogene grupper: projektet har haft afsmittende effekt på den kollegiale kultur i øvrigt • 36 % af deltagerne i de uhomogene grupper supervisionen har haft betydning for det kollegiale samarbejde udover den kollegiale supervision A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  19. Uhomogen gruppe • ”Det har virket godt, og gruppens medlemmer har suppleret hinanden på trods af faglige og sociale forskelle. • Forskelligheden i gruppen har også gjort at der ikke var ’fordomme’ på forhånd om, hvordan man er som underviser. • Desuden har det været muligt at fokusere på det rent undervisningstekniske, og ikke på det faglige indhold” A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  20. Metoden:Har retningslinjerne været tydelige nok og fungeret? • Et sæt etiske spilleregler for at sikre at deltagerne i gruppen tillidsfuldt kan indgå i kollegial supervision og drøfte emner der knytter sig tæt til personlighed og faglighed • 93% : ja • 7% : nej A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  21. Ligeværdighed i supervisionen på trods af eventuelle faglige og sociale hierarkier? • 89 % : ja • 11 % : nej A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  22. ”Vi har i løbet af processen forholdt os mere uformelt til retningslinierne, men de er en god sikring i udgangspunktet og de giver en god rollefordeling” A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  23. Resultater? • 96%: det er lykkedes for gruppen at skabe rum for koncentration, eftertanke og fordybelse • 89%: den kollegiale supervision har bragt mig videre med at udvikle valgte fokuspunkter i undervisningen A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  24. Resultater? • ”Der er blevet lidt mere opmærksomhed på, at vi også er et fællesskab af undervisere – og ikke bare forskere” • ”Større bevidsthed om hvor vigtigt det kan være at fokusere i fællesskab på undervisning…” A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  25. Dialogen A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  26. SpørgsmålstyperDialog 2000 • Relation • Ramme • Mål • Problem A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  27. Problemspørgsmål (afklaring eller belysning af problemstilling) • Hvad vil du gerne have hjælp til? • Hvori består problemet? • Hvor tit viser det sig? • Kan du konkretisere problemet? • Kan du give nogle eksempler på hvordan det viser sig i dagligdagen? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  28. Relationsspørgsmål (indbyrdes forhold, forventninger, evaluering) • Hvad forventer du af mig i samtalen? • Jeg forventer det og det af dig - er det o.k.? • Jeg har svært ved at fornemme hvad du mener, når du siger ... ? • Har du fået det du kom efter? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  29. Målspørgsmål (afklaring af motivation og mål) • Hvorfor er det her vigtigt for dig? • Hvad vil du have ud af denne samtale? • Kan du give nogle eksempler på, hvad du ville gøre anderledes, når problemet er løst? • Er målet dit eget eller noget andre har stillet op for dig? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  30. Rammespørgsmål (disponering og aftaler) • Hvad mener du vi skal have talt om i dag? • Hvor lang tid har vi? • Kan vi lave en plan for samtalen? • Jeg vil foreslå at vi laver opfølgning dér og dér - er det i orden? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  31. Gruppernes erfaringer • Fra valoriserende feedback til egentlig supervisionssamtale : spørgerollen i fokus • Observatørens korrigerende rolle: revision af selvkritik • Mediators uafhængighed • Samtalens placering A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  32. Observationens betydning for samtalen • Det første oplæg varede 40 minutter (mod aftalt 20), og halvdelen af tiden gik med studenteroplæg. Hvordan forholder du dig til det? • Hvilke klare instrukser havde du givet til oplæggene? Hvor meget havde du styret eller accepteret? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  33. Det er svært at have overblik over diskussionen med dem og mit manus. Jeg får ikke lært dem alt det jeg skal. Jeg mistede lidt tråden. Jeg fik ikke brugt alle mine pointer. Det gjorde jeg med kompositionsanalysen. Der holdt jeg et oplæg på 10-15 minutter. • Nej, du tog nogle minutter og stillede så spørgsmål. • Svært! Hvordan mon det opleves at besvare et spørgsmål og så kan svaret slet ikke bruges af underviseren? • Spørgsmål er vigtige: tvinge dem til at tænke med. Også selv om de svarer ’forkert’. Jeg oplever at du får rundet de felter af som du arbejder med. A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  34. Den ideelle gruppe? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  35. Kollegial supervision: veje og vildspor Grøft 1: Diskussion, slabberas, høflig konversation, overfladisk snak En aftale- og observationsbaseret refleksiv samværsform mellem ligestillede kolleger med det formål at udvikle pædagogisk praksis Grøft 2: Psykologisering, rådgivning, bedømmelse A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  36. Referencer • Andersen, Hanne Leth & Louise Søndergaard, 2007. Kollegial supervision på universitetet, Aarhus Universitetsforlag • Alrø, Hanne & Marianne Kristiansen, 1998. Supervision som dialogisk læreproces, Aalborg Universitetsforlag • Dale, Erik Lars, 1998: Pædagogik og professionalitet, Klim • ENQA, 2005: Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (http://www.enqa.net/bologna.lasso) • Rogers, Carl, ”The interpersonal relationship. The core of guidance”, Harvard Educational review, 32:4, 416-429 A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

More Related