1 / 93

S rbehandling

S

gwyn
Télécharger la présentation

S rbehandling

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Srbehandling For at behandle et sr korrekt, er vi ndt til at vide hvad det er for et sr. Vi SKAL have en diagnose.

    2. Srdiagnose Ofte er der en klar diagnose nr patienten henvises til behandling hos hjemmesygeplejersken, men specielt omkring bensr kan der vre brug for yderligere udredning fr vi kan stte ind med korrekt behandling. HUSK at meddele resultatet af din udredning til egen lge, og bliv enige om diagnosen. Det er lgens ansvar at stille diagnoser og ordinere behandling.

    3. Bensr Ca 60 % er vense. Ca. 15 % er arterielle. Ca. 10 % er blandingssr Resten har forskellige rsager f.eks. hydrostatiske hypertensive vasculitis

    4. Udredning bensr Objektivt. Hvad ser vi: Anamnese. Hvad fortller patienten. Mling af cirkulationen. Palpation eller doppler undersgelse. Neuropati udredning

    5. Mling af ABI med doppler

    6. Mling af ABI med doppler

    7. Venst sr ABI mellem 0,8 og 1,2 dem Misfarvninger, Synlige varicer Overfladisk sr, store, landskab Meget eksudat Eksem, atrofia blance Tyngdefornemmelse i benet, ikke voldsomme smerter

    8. Venst sr

    9. Arterille sr ABI mindre end 0,5 Smerter i lg ved gang Kligt, blegt ben uden behring Smerter i fod nr den er opad Dybt, afgrnset sr evt. med sorte nekroser Overvejende sr p forfod, eller distalt p crus

    10. Arterielt sr

    11. Blandings sr Arterielt/venst ABI mellem 0,5 og 0,8 Der ses en blanding af ovennvnte symptomer

    12. Blandings sr

    13. Neuropati Betyder at nerven er syg.Ses ved systemsygdomme som diabetes ,Lepra og kronisk alkoholisme og pvirker alle nerver Sensoriske: Tab af overfladisk smertesans-vatpind, nl Tab af dyb smertesans-biotesiometer Tab af temperatursans-tipterm Tab af flesans, stillingssans-monofilament

    14. Motoriske: Fejlstillinger Ubalance mellem agonister og antagonister , hvilket medfrer hammert.

    15. Hammert

    16. Neuropatisk sr med kallositeter

    17. Autonome: Manglende svedsekretion Manglende talgsekrtion

    18. Tr hud p fdder

    19. Vi skal undersge for neuropatien da det er tegn p en lidelse der skal tages hjde for, og fordi patienten ikke kan reagere p evt. smerter ved kompressionsbehandling, srsmerter o.s.v.

    20. Mleudstyr til neuropatiudredning

    21. Behandling af venst bensr Hvis der er god fodpuls eller ABI ligger mellem 0,8 og 1,2, og der ikke er neuropati, kan man trygt g i gang med behandlingen Der skal anlgges kompression Der br som regel henvises til udredning p et venecenter. Et sdant findes bl.a. p Frh. Sygehus.

    22. Hvorfor henvise til venecenter? Fordi en del af patienterne med vens insufficiens udelukkende har problemet p.g.a. skader i de overfladiske vener eller i perforanterne. Disse patienter kan evt. opereres. Derved fjernes det hje vense tryk. demet forsvinder, og evt .ogs smerter. Kan operation ikke komme p tale ,eller diagnosticeres dyb vens insufficiens, er kompressionsbehandling eneste udvej.

    23. Muskelvenepumpens funktion

    24. Kompressionsstrmper Hvis patienten har kronisk vens insufficiens skal der anvendes kompressionsstrmper for at lindre, samt forebygge venst sr. Behandlingen er livslang, og derfor ydes der kommunalt tilskud. Tilskuddet er ikke lngere afhngig af kompressionsklassen, men alene af behovet.

    25. Kompressionsklasse l : Primre lette/moderate varicer Kompressionsklasse ll : Primre, svre varicer. Kompressionsklasse lll : Posttrombotisk syndrom. Kompressionsklasse llll: Lymfdem. Men husk: Hellere en lavere klasse p benet, end en hj klasse i skuffen.

    26. For at f bevilget kompressionsstrmper skal der udfyldes en ansgning til hjlpemiddelafd. Denne underskrives af patienten. Egen lge skal vre enig i behandlingen, da kompression er lgeordineret, og Hj.afd. altid udbeder sig en redegrelse fra egen lge fr der gives bevilling. Samtidig med at pt. modtager bevilling, fr hj.spl en kopi med et mlskema, som vi udfylder .Det kan vre ndvendigt at fjerne dem fr mltagning, dette gres med kompressionsbind anlagt, til benomkredsen ikke lngere svinder. Husk at tale med patienten om fordelen ved strmpe uden t, som er lettest at tage p, da der kan anvendes glidesok. Der skal bevilges 2 par fra starten, da strmpen skal vaskes og trres,men vent med par nr. 2 til pt er sikker p at par nr. 1 passer. Hvis der er problemer med den leverede strmpe, kan pt. selv tage kontakt til SAHVA som er Sbys leverandr for tiden. Der er ikke lov for at det er netop 2 par der ydes tilskud til om ret, men fabrikanterne garanterer at strmpen holder r, derfor skal der vre specielle grunde til at f bevilget flere. Det er vigtigt at forklare patienten, at de skal kontakte Hj. Afd. For at f ny bevilling nr de gamle strmper er et r gamle, da virkningen ikke er optimal herefter, og de risikerer at f sr. De gamle SKAL smides vk..Det krver ikke ny lgeudtalelse , da lidelsen jo var erklret livslang, for overhovedet at f bevillingen

    27. Kompressionsbind ?

    28. Kompressionsbind

    29. Kompressionsbind Hvis patienten har sr p.g.a. kronisk vens insufficiens kan det vre ndvendigt at anvende kompressionsbind, indtil strmpen kan komme udenp forbindingen. Bindene SKAL anlgges korrekt, dels for at virke, men ogs for ikke at skade. Vi har valgt at anlgge bindene cirkulrt, da det er enklest at undervise i denne metode. Alle faggrupper kan oplres i anlggelse af bindene, men det er sygeplejerskens ansvar, at de er oplrt korrekt.

    30. Der findes flere forskellige kompressionsforbindinger, men vi anvender som regel kortstrksbind, eller langstrksbind. Kortstrksbind har et hjt arbejdstryk, men lille hviletryk, hvilket gr, at de kan ligge p i op til 3 dage. Men i sagens natur, har de ikke stor effekt p benet af en immobiliseret pt. Langstrksbindet har hjt hviletryk, hvilket gr at det normalt tages af om natten, nr pt. ligger ned. Der findes flere forskellige specialbind, som kan sidde p i op til en uge, afhngig af srbehandlingen

    31. Der br aldrig anlgges kompressionsbind uden at beskytte benet, enten med polstervat eller tubegaze. I begge tilflde br det vre naturmateriale, da den vense hud er srlig udsat for at udvikle eksem. P tynde ben hvor knoglerne er fremtrdende ,kan det vre ndvendigt at lgge flere lag polster, for at undg trykskader fra bindene, der bliver et stort tryk henover knogler. Nr der anlgges polster eller tubegaze under bindene, har man ogs mulighed for at smre benet i creme umiddelbart fr anlggelsen, det ville ellers delgge bindene. Prv at motivere pt. til at anskaffe sandaler med velcrolukning, som vil kunne lukke hen over den tykke bandage. Ellers er det bedre at g med et par tykke sokker udenp bindene. OBS dette er for glat, hvis gulvene er bare.

    32. Normalt anlgges kompressionsbind med et tryk p 40 mmhg ved ankelen, faldende til ca. 20 mmhg under knet. Vi har en subbandagetrykmler, som kan lgges under forbindingen for at kontrollere hvor stramt de ligger. Kompressionsbindenes tryk falder en del inden for de frste timer. Undersgelse har vist at kortstrksbind falder med ca. 25%, mens langstrksbind kun falder med ca. 5%. Dette br der tages hjde for ved anlggelsen. Langstrksbind vaskes nr de er snavsede, mens kortstrksbind skal vaskes efter 2-3 omlgninger for at bevare effekten I Sby kommune leverer hjemmeplejen bindene, da vi ikke kunne behandle sufficient med de bind som vi havde til rdighed, nr patienterne selv skulle betale. Endvidere skal patienterne betale vsentlig mere for bind nr de kber, end kommunen skal betale under deres indkbsaftaler.

    33. Den kroniske stasehud er speciel Nedsat ernring til huden p.g.a. drligt kredslb forrsaget af stasen Huden er mere tynd og sart Tler ikke for oclusive bandager og klbere, som kan give irritation og maceration. Strre risiko for at udvikle allergier overfor behandlingsmidler og cremer.

    34. Staseeksem Dette kaldes ogs vens dermatittis, og skyldes den inflammatoriske betndelsestilstand p.g.a. stasen, og det forhjede vense tryk. Det skal evt. behandles med steroidcreme.

    35. Staseeksem

    36. Staseeksem Huden kan pible med vske og kan evt. behandles med Kaliumpermanganat bade, rde bade Brug 15 ml. kaliumpermanganat til 1 ltr. lunkent postevand, enten som fodbad eller som plgning af fugtede bomuldsklude ca. 15 min. 1-2 gange dagligt.Skal ikke skylles af.

    37. Hmosiderinaflejringer Destruktion af erythrocytter, der frigiver hmoglobin, ophobes som jernpigment i huden. Ses som rde farveforandringer, som efterhnden bliver brunlige og giver kroniske hudmisfarvninger. Ses specielt i gamacheomrdet distalt p crus . Forsvinder ikke igen.

    38. Hmosiderinaflejring

    39. Allergisk eksem. Dette kaldes ogs kontakteksem, idet det primrt er fremkaldt af udefra kommende pvirkninger. Man skal prve at finde rsagen. Er det forbindingen, klberen cremer ??? OBS salver indeholder frre tilstningsstoffer end cremer.

    40. Allergisk eksem

    41. Tr, skllende hud P grund af nedsat ernring af huden p crus, ses ofte meget tr, skorpet og skllende hud. Hudplejen handler om fjernelse af skl og skorper efter forudgende oplsning af disse, f.eks. Ved olievdede klude lagt p en time fr behandling. Der kan ogs forsges med lunkent saltvand som benet sttes i bld i time ( 1 spsk. Salt pr. ltr. lunkent vand)

    42. Tr skllende hud

    43. Karpeskl

    44. Maseration Der kan vre bde rd og hvid maseration Den rde irriterede mske vskende hud, forrsages af for meget srsekret. Den hvide oplste hud forrsages af for stor grad af fugtighed

    45. Maseration

    46. Maseration Behandlingen retter sig mod at trre og beskytte huden. Andet bandagevalg Zinkpasta duppet p i et tyndt lag Methylrosalin methylblt penslet p de vskende omrder. Cavillon spray eller slikkepind

    47. Lipodermatoschlerose Er hrd fibrs brusklignende hud, som ikke kan lftes fri af muskelfascien. Man kan ikke palpere dem.Benet kan f facon som en omvendt champagneflaske p.g.a. fibroseringen i gamacheomrdet.

    48. Lipodermatoschlerose

    49. Atrophia Blanche Er elfenbensfarvet, tynd arvvsagtig hud, som ses distalt p crus. Isr i malleolomrderne. Det anses som en svr grad af lipodermetoschlerose. Der er udtalte smerter i omrdet, ogs selv om der ikke er sr.

    50. Atrophia blanche

    51. Atrophia Blanche Forsvinder ikke igen Skal sknes og beskyttes .

    52. Lymfdem Kan udvikles som et led i den svre grad af vens insufficiens, hvor lymfekarrene komprimeres af stasen. Huden er fortykket, hrd, nubret og fissureret og krver mere soignering og pleje for at undg infektioner

    53. Lymfdem

    54. Sr i lymfdem

    55. Srbehandling n ting er sikkert Srheling er en naturlig proces. Vores opgave er at understtte denne proces. det er ikke hvad vi kommer i sret, det er hvad vi fjerner fra sret der fr det til at hele citat : Bo Jrgensen

    56. srhelingsprocessen inddeles i 3 faser: inflammationsfasen = oprensningsfasen granulationsfasen = opbygningsfasen epitheliseringsfasen = modningsfasen Fra S&N: Wound Bed Preparation

    57. Inflammationsfasen De klassiske tegn p inflammation: Rdme: dilatation af blodkar-blod strmmer til omrdet. Varme: frigres i forbindelse med metaboliske processer Hvelse: vske trnger fra blodkar ud i vvet. Smerte: vvsvske trykker p nerveender.

    58. Inflammationsfasen IKKE at forveksle med INFEKTION- hvor der er patogene bakterier tilstede. Rdmen omkring sret ved infektion er som regel bredere og mere diffust i udbredelse

    59. Inflammationsfasen ?

    60. Inflammationsfasen hvad ser vi ? Sorte / gule nekroser Fibrinbelgninger Kraftig /moderat sekretion Smerter Pvirket hudomgivelser Blottede sener / knogler

    61. Sorte / gule nekroser Forhindrer vurdering af srets omfang Forhindrer granulation eg epitelisering Forlnger srheling ( inflammation ) Er grobund for bakterier-> infektion Spredning af infektion til rask vv Lugtgener get sekretion

    62. Nekroser : ml behandling ML: At fjerne alt avitalt vv Trre sorte nekroser (Nr det glder hl, t, fingre, rer, nse ) -> tr behandling- observation Ellers randinsider Vde sorte nekroser-skal fjernes Gule nekroser- skal fjernes

    63. Inflammation : Ml - behandling Fjerne avitalt vv Fjerne fibrinbelgninger Hndtere sekretionen Skne srkanterne Minimere lugtgener Minimere smerter

    64. Granulationsfasen

    65. Granulationsfasen hvad ser vi ? Frisk rdt vv. Er velvaskulariseret- blder let ved berring. Er fri for urenheder (fibrin/nekroser ) Sekretionen aftagende dem og smerter aftagende. Lugtgener elimineret. Epiteliseringen er startet.

    66. Granulationsfasen: ml- behandling At skabe optimale muligheder for epitalisering. At give sret ro til at hele. God hudpleje. Fugtig srbehandling. Sjlden bandageskift.

    67. Epiteliseringsfasen

    68. Epiteliseringsfasen- Hvad ser vi ? Rosard overflade- tynd blank hinde. Heler stille og roligt. Nsten ingen sekretion Nsten ingen smerter. Ingen lugtgener.

    69. Epiteliseringsfasen- ml og behandling: At skabe optimale vilkr for fortsat heling og modning. Beskyttende bandage God hudpleje. Efter heling tager det r fr huden har opnet maksimal styrke, som oftest kun er 80 %.

    70. Arterielle sr Alle patienter med arterielle sr SKAL have foretaget en kakirurgisk vurdering. Man skal differentiere srbehandlingen afhngig af om: Patienten kan opereres, hvor man flger sret postoperativt. Patienten kan ikke opereres. Enten fordi operation ikke er teknisk muligt, eller fordi patienten ikke tler indgrebet.

    71. Arterielt tgangrn

    73. Iskmisk fod

    74. Den opererede patient: Her m man forvente en normal srheling, da ilt-tilbuddet er godt. Det drejer sig om at kontrollere / korrigere srhelingen dels ved bandagevalg, kompressionsbehandling samt aflastning. Kompressionsbehandling m kun pbegyndes efter lgeordination, idet der skal tages hensyn til placering af eventuelle venegrafter, samt de opnede tryk.

    75. Den ikke opererede patient Nnsomhed samt drnage er ngleord til disse patienter, som vil have et langt forlb, evt. uden heling. Sret skal observeres nje, og patienten instrueret i at henvende sig ved tegn p infektion ( hj risiko ) Det trre tgangrn skal behandles trt. Iodosorb er et udmrket middel til disse sr. Aflastning ved infektion, s denne ikke breder sig langs seneskederne. Ellers fugtig srheling med fjernelse af nekroser.

    76. Begge patientkategorier SKAL motiveres til rygeophr. Skalmobiliseres mest muligt, dog ikke ved infektion Blodtrykket skal reguleres s det kommer til at ligge under 140/90 Total kolesterol skal ned i strrelsesorden 3,5 mmol/l Behandles med magnyl. Dette er ikke blodfortyndende men modvirker at trombocytterne klber sammen Skal optimalt smertebehandles-opoider ofte uundgeligt Patienten kan behve aflastende fodtj

    77. Tryksr / Dicubitus Tryksr skal ikke ses, det skal forudses. I Sby kommune har vi indfrt risikoscoring, for at stte ind med den rigtige forebyggelse. Er skaden sket er behandlingen, aflastning og fugtig srheling bortset fra trre nekroser p hl, som skal behandles trt, og OBSERVERES nje.

    78. Tryksr / Dicubitus

    79. Tryksr / Dicubitus

    80. Brandsr Bortset fra 1. grads forbrndinger som udelukkende behver behandling med koldt vand, og efterflgende kan lades trt, er der specielle procedurer for behandlingen. Disse er udarbejdet af Rigshospitalets brandsrsafdeling, og kan findes p www.Brandsr.dk Alle andre brandsr skal i den akutte behandling henvises til egen lge eller skadestue. Sygeplejersken skal kun begrnse skaden ved at nedkle med tempereret vand til pt. kan komme til lge.

    81. Helt overordnet er proceduren; ALLE 2. og 3. grads forbrndinger, som omfatter mere end 3% af samlet overflade, samt dybe forbrndinger , hvis de er lokaliseret til hoved, hals og hnder krver indlggelse.

    82. Overflyttelse til Rigshospitalet hvis: Brn: mere end 10% af totaloverflade forbrndt Voksne: mere end 15 %..... ldre: mere end 5%.... 3. Grads forbrndinger af ansigt eller hnder, samt elektriske forbrndinger, med mindre der er tale om rene bagateller.

    83. Alle former for ansigtsforbrndinger behandles trt. Udbredte forbrndinger p hnder behandles med Flamazine-creme og plastikpose Overfladiske, mindre forbrndinger p fingre kan behandles med alm. Forbinding eller enkelte sm blrer kan lades intakte og trre ind, s huden heler spontant herunder.

    84. Andre forbrndinger som behandles ambulant br flge proceduren: Afklipning af bullae og ls hud. Afvaskning med vand og sbe i 10 min. Afskylning med kligt postevand Forbindes med: 1 lag jelonet, mepitel eller 1-3 lag aquacel Sugende gaze, ca.2-3 cm tykt Fikserende cirkulr forbinding, som ikke forskubber sig. LADES URRT I 10 DAGE .

    85. Patienten instrueres i at forbindingen skal vre urrt og ikke m blive vd. Patienten skal henvende sig til lge hvis: Forbindingen bliver gennemsivet Forbindingen forskubber sig Forbindingen begynder at lugte Hvis pt. fr feber. Patienten skel smertebehandles. Patienten skal vre tetanus vaccineret

    86. Alle brandsr som ikke er helet p 14 dage, skal vurderes af speciallge i kirurgi / plastkirurgi m.h.p. operation. Alle patienter kan uden kaution fra eget amt komme til Rigshospitalets brandsrsambulatorium.

    87. Diabetisk fodsr Kan meget hurtigt udvikle sig til amputation Der skal forebygges, forebygges. rsagen til sret ligger enten i neuropati, iskmi, eller neuroiskmi

    88. Diabetikere kan udvikle mediaschlerose, d.v.s. at det midterste lag i karvggen bliver stift, og umuligt at klemme sammen. Derfor kan man ikke bruge et ABI, som vil vre falsk forhjet. Derfor skal der laves en distal blodtryksmling med ttryksmling.. Diabetikere udvikler ofte en kompliceret neuropati, som gr, at de ikke kan mrke at der sker noget med deres fod. Derfor skal der undersges for neuropati.

    89. Det er vigtigt at reagere omgende p tegn p tryk p eller under fdderne. Hvis der er dannelse af callositeter ( hrd hud ) er det tegn p tryk, og der skal sttes ind bde ved fjernelse af den hrde hud, men ogs mod det der forrsager tryk. Skoene skal evt. udskiftes eller der skal laves indlg for at rette op p fejlstillinger. Huden bliver tr og fr fissurer, her er det vigtigt at holde huden fugtig, evt. flere gange om dagen.

    90. Skoen passer ikke

    91. Skoen passer ikke

    92. Behandlingen af diabetiske fodsrspatienter br foretages af speciel team. Vi har nu et sdant p lborg Sygehus nord. Det diabetiske fodsr klassificeres i henhold til Wagners stadier: Stadie 1:overfladisk sr ,med / uden infektion Stadie 2:sr til knogle, ledkapsel eller sene. Stadie 3:som stadie 2 men med klinisk infektion Stadie 4: nekrose af ter eller forfod Stadie 5: nekrose af hele forfod.

    93. Stadie 1:overfladisk sr ,med / uden infektion

    94. Stadie 2:sr til knogle, ledkapsel eller sene.

    95. Stadie 3:som stadie 2 men med klinisk infektion

    96. Stadie 4: nekrose af ter eller forfod

    97. Oftest kan man hndtere stadie 1 og 2 sr ambulant, men stadie 3-5 krver indlggelse med behandling af specialister Stadie 1 og 2 sr retter den lokale behandling sig mod at bevare et fugtigt srmilj, srge for drnage, ved at beskre kallositeter samt aflaste med terapisko eller aflastende indlg. Der gives ofte en kombination af Antibiotika over en lang periode. HUSK infektionen kan sprede sig ,derfor aflastning af foden. Selv om srene behandles lokalt, br der vre kontrol af det diabetiske fodteam.

    98. Undg ringformet aflastning

    99. Forebyggelsen er uhyre vigtigt nr det glder diabetes patienter, og vi kan hjlpe til ved at instruere hjlperne som kommer hos disse patienter i at observere, handle p de mest almindelige ting, og rbe vagt i gevr hvis noget udvikler sig. Det glder ogs at diabetikere med andre sr er i strre risiko for infektioner og heler drligere. Her skal vi vre opmrksom p at der hyppigere kan vre brug for antibiotika.

    100. Fugtig srheling Moderne srbehandling bygger p princippet om fugtig srheling og nedsat skiftefrekvens. Begge forhold stimulerer helingsprocessen. Epiteliseringshastigheden ger med en faktor 2-3. Fugtig srheling betyder at vi skal: Gre et trt sr fugtigt. Gre et vdt sr fugtigt.

    101. Skiftefrekvens Denne afhnger af flere forhold. I inflammationsfasen, hvor sret ofte vsker meget, m der skiftes hyppigt. I granulationsfasen kan der skiftes med intervaller p op til 7 dage, afhngig af eksudathndteringen. Epiteliseringen afhnger af srets fugtighed, hvor balancepunktet er at omgivelserne ikke macareres, og det fugtige milj ikke favoriserer patogene mikroorganismer.

    102. Srskift Skift af bandager br omfatte vask af sr og sromgivelser med tempereret vandhanevand ( ved synlig sene eller knogle bruges sterilt vand ) og evt. en pH neutral sbe uden tilstningsstoffer. Dette vil reducere bakteriekoloniseringen, som altid findes i kroniske sr. Herefter skal somgivelserne trres og evt. beskyttes mod fugt fr den valgte bandage plgges Det er vigtigt at vi bruger princippet om rene rutiner. D.v.s.: Ikke sterile, men rene produkter og instrumenter samt hndhygiejne som vi ville bruge til steril procedure. Patienten fr mske infektion, fordi VI bringer fremmede mikroorganismer til patienten.

    103. Materialerne br opbevares i kasse med lg, og der br kun tages med til ca. en uges forbrug. Under transport fra depot til pt. skal materialerne fragtes i plastpose. Man vasker sine hnder fr man finder de ting frem som skal anvendes ved bandageskiftet, s hnderne er rene nr man rrer materialerne i kassen, og s afklingstiden bliver s kort som muligt. Snkes temperaturen i sret et par grader, gr helingsprocessen i st i flere timer, og sret bliver mere modtagelig for virulente mikroorganismer .Derfor er det en stor hjlp at der er en skrevet skifteprocedure med beskrivelse af de ting der anvendes netop nu. Materialerne kan dkkes op p et billigt opdkningsstykke, eller i lget p skiftesttet. Det som skal klippes til af de rene forbindinger skal gres fr saksen anvendes p noget urent. (der burde vre 2 sakse i skiftesttet ) Den brugte bandage fjernes med 1 par handsker, disse handsker kan anvendes til vask. Herefter skiftes til et nyt par handsker til at hndtere det nu rene sr. Handsker m aldrig afsprittes, der bliver mikroskopiske huller i dem .Hnderne derimod kan afsprittes og man kan lukke bandager uden handsker. Dette er ofte en fordel nr man skal hndtere klbere. Det er mest effektivt at bruse sret med en hndbruser, men hvor dette ikke er praktisk, kan man bruge en kande med vand til at hlde over sret, med en balje under til opsamling.

    104. Bandagen Det er umuligt at lave en facitliste for hvilke srbehandlingsprodukter der skal indg i bandagerne, men der fs skemaer som kan hnge i depotrummet, som fortller hvilke produkter der retter sig mod hvilke sr. Indenfor hver gruppe har de enkelte produkter stort set samme egenskaber.Derfor er det vigtigste nok, at man bliver bekendt med nogle f mrker indenfor hver gruppe. Herved opnr man en strre sikkerhed i sit valg. Et er dog sikkert, DET HAR INGEN VIRKNING AT LGGE 2 DYRE SPECIALPRODUKTER OVEN P HINANDEN.

    105. For at vlge den rigtige bandage for det enkelte sr, er det vigtigt at se p den bandage, man lige fjernede. L den rigtigt? Har den suget det den skal ? Hvilken farve har den ? Lugter den ? Er den tr eller vd ?

    106. Man er ogs ndt til at se p sromgivelserne. Har pt. tlt bandagen, eller er der tegn p kontakt eksem? Er huden macereret? delagde man huden ved fjernelse af bandage? Er huden for tr ?

    107. Man skal vurdere sret. Hvilken fase er det i? Er der kommet belgninger, fibrin eller nekrose? Lugter sret ? Er sekretionen mindsket, get ? Hvordan ser kanterne ud? Skrider helingen planmssigt fremad, eller er den get i st? Er det get den forkerte vej med helingsprocessen? Har der vret smerter, som kan vre forrsaget af bandagen ?

    108. Endelig skal man tale med patienten : Har bandagen generet ? Har der vret smerter, hvilke og hvornr ? Bliver pt. hmmet i sin livsfrelse af den valgte bandage ? Hvad med udseendet, kan pt. komme i fodtj, tj som fles behageligt ? Fler pt. sig sikker p at bandagen holder, eller tr pt. ikke g ud med den? Er der lugtgener ?

    109. Nu er man ved at vre klar til at vlge bandage. Hvis der skiftes produkter i bandagen skal man begrunde og beskrive rsagen til dette. Man skal tnke p at vlge den billigste lsning, som lever op til kravene, derfor er det ogs en god ide kun at have nogle f produkter, s man kender ca. prisen p de forskellige bandager. Man br nedskrive produkterne i den valgte bandage, s den nste kan se hvad der er brugt. Husk at dokumentere dine observationer, s der kan blive kontinuitet i behandlingen, og s du lever op til kravene om journalfring. Husk at informere egen lge ved strre ndringer i srtilstanden/behandlingen. Ogs selv om du ikke skal have ordineret noget medicin.

    110. Nogle overordnede principper for lokal srbehandling: Nekrotiserede sr: Revision med kniv, saks og pincet. Fibrin : kan man se granulationen igennem, lades den sidde. Er den tyk fjernes den evt. med skarpske . Evt. lokalbedves med Emla frst, eller hjtrykspuling Inficerede sr: hyppig vask med rigelige mngder vand, evt antibakteriel bandage. Det er sjldent ndvendigt med systemisk antibiotika. Vskende sr: beskyt kanter, absorberende bandage. Smertefulde sr: silikonebandager, hydrokolloider, Kaviteter: skylles med sprjte. Undg udtamponering. Hypergranulationer: get kompression p stedet kan evt reducere dette, eller gr. 3 steroid. Ved sr p underekstremiteter br der som hovedregel altid anvendes kompression. Trods mangel p synligt dem, vil mikrocirkulationen og dermed srhelingen have godt af dette. Kun ved ekstrem nedsat arteriel perfusion br kompression undlades. Srpatienter skal vre dkket af tetanusvaccine. Af de tilflde der er i Danmark af tetanus, skyldes flere sr.

    111. De 6 Fer !!! Fjernelse af udlsende rsag Fjernelse af nekroser / urenheder Fjernelse af andre hmmende faktorer Fugt Fornuftig bandage Fred og ro

    112. HUSK !!! Vi behandler ikke et sr Vi behandler et menneske med sr!

    113. Materialet til denne undervisning er dels taget fra undervisnings materialet fra SRUDDANNELSEN Dels fra materiale fra Jysk Srforum Hjemmeside p www.saarbogen. Dels fra vort eget fotoarkiv og procedurer i Sby hjemmepleje.

More Related