390 likes | 613 Vues
Mit oplgFokus p problemerne ved lremidlerneProblematiske aspekter ved lremidlernes lsbarhed og udformningFaktorer der gr det svrt for eleverne at tilegne sig det faglige indhold . To oplg. Dorthe Carlsens oplgFokus p lsninger p problemerne:Hvad kan underviserne gre for at hj
E N D
1. Lsbare lremidler i erhvervsuddannelserne Rapport udfrt for EUD
2. Mit oplg
Fokus p problemerne ved lremidlerne
Problematiske aspekter ved lremidlernes lsbarhed og udformning
Faktorer der gr det svrt for eleverne at tilegne sig det faglige indhold
To oplg
3. Dorthe Carlsens oplg
Fokus p lsninger p problemerne:
Hvad kan underviserne gre for at hjlpe eleverne i forhold til at forst materialerne? To oplg
4. Lremiddel- og lsbarhedsanalyse af fire grundbger (lremidler) til fire forskellige uddannelsesgrene i EUD-regi
Interview med undervisere
Observation af undervisning
Projektdesign
5. Social- og Sundhedshjlper, bd. 1-3 (2007). Munksgaard. Social- og sundhedshjlperuddannelsen.
Murerbogen (2008). Erhvervsskolernes forlag. Teknisk skole, mureruddannelsen.
Danmark i en global verden. Samfundsfag E, D & C (2008). Systime. HG.
Planteproduktion (2007). Landbrugsforlaget. Landbrugsskolen.
De fire udvalgte lremidler
6.
Det er eksemplariske analyser.
Vi kan sige noget om fllestrk ved de analyserede lremidler, og vi tr godt pst at der er nogle generelle problemstillinger ved EUD-lremidler.
Men det glder ikke ndvendigvis alle EUD-lremidler! Projektdesign
7. Elevernes forudstninger
9. Lremiddelanalyse
10. Didaktiske lremidler giver i princippet et bud p
hvad eleven skal lre (lremidlets vidensdimension),
hvordan eleven skal lre det (lremidlets lringsdimension) og
hvordan undervisningen kan planlgges, gennemfres og evalueres (lremidlets undervisningsdimension).
Lremiddelanalyse
11. Lremidlerne er prget af stor vgt p vidensdimensionen.
Lremidlerne har meget lille vgt p undervisnings- og lringsdimensionen.
Lremidlerne har ikke indbyggede differentieringsmuligheder.
Konklusioner lremiddelanalyse
12. Ml for lremidlerne:
Eleverne skal selv kunne lse og forst lremidlerne.
Problem:
De nuvrende lremidler bruges ofte som opslagsbger. Lsbarhedsanalyse
13. Lseteoretisk udgangspunkt
14. Omrdet Ordkendskab refererer til hvor mange ord lseren kender og forstr.
Ordforrdet er den vigtigste enkeltfaktor i forhold til lseforstelse. Ordkendskab
15. Fagbegreber er en ndvendighed fagpersoner skal kunne kommunikere prcist.
Fagtermer afspejler fagenes taksonomier dvs. den mde faget ordner eller organiserer sit omrde af verden. Ordkendskab - fagbegreber
16. Nogle fags terminologi har hj teknikalitet, dvs. et fagsprog, der er langt fra elevernes hverdagssprog. Fx mureruddannelsen (kopskifte).
Andre fag bruger et mere alment kendt fagsprog. Fx samfundsfag (demokrati).
Ordkendskab - fagbegreber
17. Det er nskeligt at lremidlerne bibeholder fagsproget, da eleverne skal lre terminologien for at kunne varetage erhvervsfunktionerne.
For de fag, hvis fagsprog er prget af hj teknikalitet, er det vigtigt, at lremidlerne er meget tydelige og omhyggelige med at forklare og definere fagtermer.
Konklusioner - fagsprog
18. Konstruktive forhold
Konstruktioner skal udformes, s deformationer og differensstninger ikke frer til skadelige revnedannelser. Vr isr opmrksom p deformationer fra svind og svelning af fugtflsomme materialer.
(Murerbogen s. 7) Eksempel hj teknikalitet
19. (Danmark i en global verden: 225) Hvilke ord defineres som fagord og hvordan markeres de?
20. Definitioner i teksten br konsekvent og ensartet markeres grafisk.
Da eleverne i stort omfang bruger bogen som opslagsbog er stikordsregistre, ordforklaringslister og grafisk fremhvelse af ngleord meget vigtige for eleverne.
Nr eleverne slr en term op via stikordsregisteret er det vigtigt, at de kan finde en definition af ordet hurtigt.
Fagbegreber konklusion
21. Ordforklaringer i lremidlerne br:
omfatte alle fagtermer, som ikke indgr i daglig sprogbrug.
forklare p en forstelig mde, s et fagbegreb ikke blot forklares med et andet fagbegreb.
have tydelige referencer mellem tekst og ordliste.
Fagbegreber konklusion
22. Viden om verden er lserens forforstelse, dvs. den baggrund som lseren mder teksten med.
Lseren er ndt til at sammenstykke tekstens elementer til en helhed, der giver mening, og her er det ndvendigt at lseren ved noget om det, teksten handler om. Viden om verden
23. Et lremiddel kan stille strre eller mindre krav til elevernes forkundskaber.
Murerbogen stiller fx store krav til lserens frviden.
Konstruktioner (hvilke? af hvad?) skal udfres (af hvem?), s deformationer (af hvad?) og differensstningen (af hvad?) ikke frer til skadelige revnedannelser (p hvad?).
Viden om verden
24. Lremidlet kan forsge at aktivere lserens forforstelse ved at hente eksempler fra elevernes hverdag.
Forestil dig, at du trkker en hj vasketjskurv med vdt tj hen over gulvet. Nr du trkker, vil du mrke, at der er modstand mod bevgelsen, nr kurven glider hen over gulvet. Det kalder man gnidningsmodstand eller friktion.
(Social- og sundhedshjlper bd. 1. s. 244)
25. En taksonomi er en ordning, systematisering af verden, hvor virkeligheden fx ordnes i over- og underkategorier.
Hvis lremidlet viser lseren disse taksonomier, kan det vre lettere for eleven at strukturere de mange informationer. Viden om verden - taksonomi
28. Syntaks og forholdet mellem hel- og ledstninger
Tema-rema strukturer (forholdet mellem ny og kendt information)
Konjunktioner (eksplicitte eller implicitte)
Referencekoblinger, srligt med fokus p synonymer og emnerelaterede udtryk
Viden om sprog
29. Nominalisering er nr verber eller adjektiver er lavet om til substantiver.
Rigtig afstning af ml har stor betydning for byggematerialernes anvendelse og strrelsen af spildet
(Murerbogen: 23, udvalgte nominaliseringer markeret med kursiv)
Nominalisering
30. Nominalisering skjuler agenten, subjektet.
Nominalisering skjuler tidslig rkkeflge.
Lseren skal pakke informationerne ud:
Nominalisering
31.
Nr du afstter ml betyder det meget, at du gr det rigtigt. Det betyder noget for, hvordan du efterflgende anvender byggematerialer, og for, hvor meget der ender med at g til spilde.
Rigtig afstning af ml har stor betydning for byggematerialernes anvendelse og strrelsen af spildet
32. Passiv skjuler ogs agenten:
Ml afsttes
Lseren skal selv finde ud af, hvem der gr noget:
Mureren afstter ml
Passivkonstruktioner
33. Eksempel p kombination af passiv (rd) og nominalisering (grn):
En konstruktion skal dimensioneres og udfres sledes, at den i den forventede levetid ved korrekt anvendelse og vedligeholdelse med en given sikkerhed kan modst de laster, den udsttes for.
Sikkerhedsfaststtelsen foretages ud fra en vurdering af brugen af den bygning, konstruktionen indgr i, og p hvilken mde konstruktionen indgr i bygningen.
(Murerbogen: 9)
34. Nr forskellige udtryksmder eller modaliteter sttes sammen, har vi at gre med en multimodal tekst.
Forskellige modaliteter er gode til forskellige ting (modal affordans)
Skrift er godt til at beskrive tidslige forhold og rsagssammenhnge
Billeder er gode til at vise rumlige forhold Multimodalitet
35. Teksten er god til at forklare hvorfor rdderne er vandrette.
Teksten er god til at lre os begreber.
Tegningen er god til at vise os, hvordan rdderne konkret ser ud.
36. Tre slags tekster i eksemplet:
den skrevne lremiddeltekst
figur-teksten
figuren
Lseren skal forsge at skabe sammenhng mellem de tre slags tekster. Multimodalitet
37. Der er vigtigt fagligt indhold i figurerne.
Lseren ved ikke, om hun skal lse figurerne, figurteksten eller lremiddelteksten frst.
Multimodalitet
38. Der er ikke eksplicit informationslnkning i teksten (fx Se figur 4.11)
Lseforstelsen ville blive stttet, hvis lseren fik visuel sttte af figuren p det rigtige tidspunkt.
Det er ogs vigtigt at sikre, at lseren overhovedet lser og forstr figuren. Multimodalitet