PsykoSocial Rehabilitering

1. PsykoSocial Rehabilitering Hvorfor nu?

2. Hvad er Psykosocial Rehabilitering? • Processen at facilitere genskabelsen af et individs optimale niveau af uafhængigt funktion i lokalsamfundet/samfundet…. Imens processens natur og de metoder der bruges er forskellige alt efter i hvilke rammer de foregår, tilskynder psykosocial rehabilitering at deltage aktivt sammen med andre i at opnå mål omkring psykisk sundhed og sociale kompetencer. I de fleste settings bliver deltagerne omtalt som medlemmer. Processen lægger vægt på individets helhed og velvære og søger en ”hele vejen rundt” tilgang til at yde arbejdsmæssige, boligmæssige, sociale, rekreative, uddannelsesmæssige og personlige tilbud. • ' (Cnaan et al, Psychosocial Rehabilitation Journal, Vol. 11, No. 4: April 1988, p.61)

3. Nye udviklinger I det sidste ti-år skifter betydningen af PSR igen – i og med recovery begrebet slår bredt igennem, og flere borgere som tidligere led under psykosociale problemer, fortæller om deres recovery proces - drives PSR i retning af at handle om hvordan fagfolk, fagligt set, kan understøtte borgerens recovery proces. Qua denne refleksion og erfaringsopsamling, kan fagfolk, løbende, forbedre deres servicetilbud og rehabiliteringsprogrammer så de bliver bedre og bedre til at understøtte borgerens recovery. PSR skifter i dag fodfæste, baserer sig mere og mere på en social samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket. PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret forståelse af mental sundhed og det gode liv. Uddrag fra sammenfatning af CARE modellen fra Holland Comprehensive Approach of Rehabilitation. (Care)

4. PSR ejes hverken af psykiatrien, Socialpsykiatrien eller Brugerbevægelsen Overordnet set er PSR mest et handikapperspektiv og handler derved om menneskerettigheder. Retten til at deltage i samfundet, retten til selv at bestemme, osv

5. HANDIKAPKONVENTIONEN Danmark har lige ratificeret den • Konventionens principper er: • Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer. • Ikke-diskrimination • Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundet • Respekt for forskellighed og accept af at personer med handikap som en del af menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden • Lige Muligheder • Tilgængelighed • Ligestilling mellem mænd og kvinder • Respekt for de udviklingsmuligheder , som børn med handikap har, samt respekt for deres ret til at bevare egen identitet

6. Paradigmeskift for psykosocialt handikappede, eksempler Retspsykiatrien ! 47. …..Indenfor strafferetten, betyder anerkendelsen af at personer med handikap har retsevne /retlig handleevne, afskaffelse af et forsvar der er baseret på strafferetslig ansvarsfrihed på grund af eksistensen af et mentalt eller intellektuelt handikap. I stedet skal handikap neutrale doktriner applikeres på de subjektive elementer i lovovertrædelsen, som tager situationen for den individuelle lovovertræder i betragtning.

7. Ikke mere tvang, tvangsindlæggelse, tvangsbehandling på grund af psykisk sygdom. 48…….Før ikrafttrædelsen af konventionen, repræsenterede forelæggelsen af et handicap, en lovlig grund til frihedsberøvelse og tilbageholdelse efter international menneskerettigheds lov. Konventionen adskiller sig radikalt fra denne fremgangsmåde ved at forbyde frihedsberøvelse baseret på enhver form for handikap, inklusiv mental eller intellektuel, som værende diskriminerende. I artikel 14, paragraf 1 (b) siger konventionen entydigt ”forefindelsen af et handikap skal ikke i noget tilfælde retfærdiggøre en frihedsberøvelse”. Forslag der blev fremsat under udfærdigelsen af Konventionen om at forbyde frihedsberøvelse i tilfælde ”alene” på grund af handikap, blev afvist. Som et resultat af dette, omfatter ulovlig frihedsberøvelse situationer hvor frihedsberøvelsen bliver begrundet i en kombination af mental eller intellektuel handikap og andre elementer såsom farlighed, behandling eller pleje. Eftersom sådanne elementer delvis tager udgangspunkt i personens handikap, skal de opfattes som diskriminerende og en overtrædelse af forbuddet mod at frihedsberøve på baggrund af et handikap, og retten til frihed på lige vilkår med andre såsom foreskrevet af artikel 14.

8. Brugerbevægelsens syn på bud på PSR Brugerbevægelsen har siden 1977 udviklet egne bud på recovery og psykosocial rehabilitering • Judi Chamberlain – On Our Own • Empowerment Center • PACE • WRAP • VENDEPUNKTER • I dag er der 1000 vis af brugerdrevne alternativer der køres af brugere i USA, • Today mental health consumers are involved in a wide range of positions in the mental health system, including in traditional service structures like case management and respite care. Some mental health agencies have significant consumer representation on their boards and in executive positions, and some of the first consumer programs have expanded to large corporations with multi-million-dollar budgets.

9. Erfaringer med PSR i Brugerbevægelsen Recovery og psykosocial rehabilitering er ikke det samme men den proces det er ”at komme sig” kan understøttes ved hjælp af psykosocial rehabilitering . NB: Sektoransvarlighed er det princip der skal garantere at brugeren har adgang til ”almindelige” foranstaltninger indenfor arbejdsmarkedet, uddannelsessektoren , kultursektoren, boligsektoren osv. Dvs. at vi der arbejder med brugerens recovery kompetencer ikke skal tilbyde arbejds-, uddannelses og andre tilbud, men nærmere styrke brugeren i at bruge de almindelige tilbud. De fire hjørner /kernepunkter , som vi igennem erfaring er kommet frem til er: Empowerment,Recovery, Kompetancerog Udvikling.

10. Empowerment: Det handler om at generobre magten og ansvaret for eget liv og gøre op med tillært hjælpeløshed. Sammen styrker vi hinanden og lægger grunden til at kunne handle både for os selv og for andre (den sociale kontekst) Recovery: At komme sig fra en alvorlig psykisk sygdom handler ikke blot om at få hold over symptomer , (på engelsk :selvmanagement- men i højere grad om at få det liv man gerne vil have- selvrealisering. At gå fra at opfatte sig selv som patient/bruger – til at opfatte sig som borger Kompetancer: ud over at skabe sin egen velvære værktøjskasse og egne kriseplaner er det væsentligste efter min mening genskabelse af sociale kompetencer. Udvikling: Vi arbejder bevidst med positiv psykologi – forøgelse af selvværd- at gå fra at være offer til at blive sejrherre. (Maslows behovspyramide)

11. Hele vejen Rundt -tilgang Den Sociale model placerer ”forstyrrelsen” eller som mange kalder det – sygdommen som den absolut mindste del af funktionsevnenedsættelsen. De 90 % af problemet består i stigma, forskelsbehandling, udstødelsesfaktorer og barrierer i samfundet mod mennesker der har været patienter i psykiatrien. Derfor handler det om deltagelse i lokalsamfundet på linje med andre. Vi har lavet en blomst for at huske de væsentlige elementer- der er selvfølgelig flere - og andre kan komme frem til andre modeller.

12. Udviklingsblomsten

13. Pile fremad – og konsekvenser De professionelle må finde en ”ny” professionalitet Der afspejler værdierne i den nye konvention. De professionelles rolle bliver mere vejledere, inspiratorer, facilitatorere. En del bliver personlige hjælpere/assistenter Hvis ”directpayment” kommer til Danmark – vil professionelle blive mere ægte serviceudbydere i fri konkurrence. Kvalifikationsudviklingen for mennesker der arbejder i dette felt Vil efter min bedste opfattelse – udvikles og ændres i den nærmeste fremtid.

14. Den nærmeste fremtid • Som Jørn Eriksen, forstander fra Slotsvænget siger: • Mennesker der arbejder i • Socialpsykiatrien/Psykiatrien /Rehabilitering og Forebyggelse, skal arbejde med at: • Ændre holdninger • Ændre praksis • Være med til at ændre Verden