Førtidspensionsreform - tværfaglig indsats

1. Seminar 22.05.2013 JYFE Førtidspensionsreform- tværfaglig indsats Helle Tornemand & Kenneth Kibsgård Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

2. Lovgrundlag Lov nr. 1380 af 23.12.2012 ændrer centrale dele af arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen, herunder Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Lovens formål ideologi samarbejdsorganer

3. Formål Flere skal have tilknytning til arbejdsmarkedet Færrest muligt skal ende på varig, passiv forsørgelse. Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked.

4. Ideologi 1 Borgeren i centrum: Borgeren og dennes behov sættes forrest i indsatsen. Borgeren skal have en helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt indsats. Tværfaglighed er et bærende princip. Der skal være samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger om en koordineret og helhedsorienteret indsats.

5. Ideologi 2 Målgruppen: Borgere, der har betydelige, komplekse problemstillinger, der ikke kan løses gennem den ordinære indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb for ikke at ende med førtidspension. De har enten modtaget længerevarende offentlig forsørgelse eller deltaget i tilbud efter LAB eller i revalidering, uden at det har øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller kommunen vurderer, at de brug for en længerevarende indsats.

6. Nye samarbejdsfora Tværfagligt sammensat rehabiliteringsteam med defineret opgave og formål. Klinisk Funktion, der skal sikre en tidlig og hurtig afklaring af borgerens eventuelle helbredsproblemer. Samarbejde med borgerens egen læge er obligatorisk.

7. Ideologisk kerne Rehabilitering Udvikling Tværfagligt samarbejde

9. Sundhedskoordinator Rehabiliteringsteam suppleres med sundhedskoordinator fra regionen. Sundhedskoordinators opgaver: Sundhedsfaglig rådgiver for Rehabiliteringsteam Forbindelsesled til borgerens egen læge Forbindelsesled til Klinisk Funktion

11. Klinisk Funktion • Regionen skal stille klinisk funktion til rådighed for Rehabiliteringsteamet/kommunen • – fra 1. juli 2013. • Klinisk funktion skal forsyne Rehabiliteringsteamet/kommunen med de speciallægevurderinger/psykologvurderinger, der er påkrævet. • Sundhedskoordinator sikrer forbindelsen • til Klinisk Funktion. • Hvor Klinisk Funktion påpeger • et behandlingsbehov, kontaktes egen læge, • der uændret står for visitationen • ind i det behandlende sundhedsvæsen.

12. Sager til Klinisk Funktion Den foreliggende helbredsdokumentation giver ikke et klart billede af borgerens helbredsforhold – ”stritter i alle retninger”. Der mangler helbredsinformation til belysning af funktionsniveau, fx kognitiv eller personlighedsmæssig undersøgelse. Borgerens funktionsevne kan ikke forstås på grundlag af de kendte helbredsoplysninger. Derimod ikke manglende diagnostik og behandling, som egen læge kan varetage. Dette kan sundhedskoordinator drøfte med lægen.

13. Lægeattest fra Klinisk Funktion Formularattest, hvis indhold endnu ikke er lagt fast. Samlet resumé, vurdering og anbefaling Redegørelse for de relevante helbredsforhold Aktuel funktionsevne Medicin, tobak, alkohol/rusmidler Objektiv undersøgelse Diagnoser Vurdering af funktionsevne (borgerens egen og undersøgers)

14. International Classification of FunctioningWHO (2001) funktionsbeskrivelse til rehabilitering Helbred Funktion Aktivitet Deltagelse Omgivelser Personlighed

15. International Classification of FunctioningWHO (2001) funktionsbeskrivelse til rehabilitering både somatisk og psykisk helbred Helbred det man så kan det man kan være med til: arbejdsliv, familieliv, fritid Funktion Aktivitet Deltagelse som man så fungerer Omgivelser Personlighed udholdenhed, erfaring, intelligens, temperament arbejdsplads, familie, netværk, bolig, økonomi

16. ICF-eksempler

17. Indsatser Arbejdsændring, hjælpemidler, psykosocial støtte med sigte på at øge deltagelsen Behandling

18. Rehabilitering - definition ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”. (Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, 2004).

19. Rehabilitering - principper • Fokus på borgerens hverdagsliv. • Indsatser, der inddrager borgeren (fx behandling, træning, kompensation), men som rettes også mod borgerens omgivelser (fx fysisk tilgængelighed, sociale miljøer, generelle holdninger). • Borgerorientering (der arbejdes på grundlag af borgerens forståelse af situationen, vedkommendes betingelser og forudsætninger, og alle beslutninger tages af borgeren i samråd med de involverede fagpersoner). • Individorienteret (der arbejdes på basis af den enkelte borgers situation. Borgerens pårørende inddrages, når situationen taler for det). • Helhedsorientering (hele borgerens fysiske, psykiske og sociale situation indgår ved udarbejdelsen af løsningsmodeller. Alle relevante indsatser fra forskellige sektorer inddrages). • Koordinering af den indholds- og tidsmæssige indsats, dels mellem enkelte specialistydelser, dels mellem de involverede sektorer (rette indsats på rette tidspunkt). • Ofte tværfaglig og tværsektoriel indsats i teams, hvor borgeren og eventuelle pårørende som centrum i teamfunktionen giver de grundlæggende vigtigste bidrag. • Planlægning med fastlagte mål, tidsrammer og med aftalt koordinatorfunktion, der sikrer sammenhæng og borgersamarbejde i rehabiliteringsprocessen • Et dynamisk, fleksibelt og udviklingsorienteret forløb med kvalitetsstyring, evaluering og justering. • Høj kvalitet og vidensbasering (fx videnskabeligt grundlag) af de anvendte indsatser.

20. Rehabilitering - revalidering Rehabilitering: ”At gøre duelig igen”. Fra objekt til subjekt, den handlende person. Revalidering: ”At gøre værdifuld igen”. Samme, men med en moralsk ramme, den værdifulde samfundsborger.

21. Ressourcer Specialiserede fagfolk fra kommune og region, der sætter borgeren i centrum. har helhedssynet som forståelsesramme. aktivt udvikler nye samarbejdsformer. tilegner sig ny viden og metoder. reflekterer over praksis.

22. Udfordringer – lov og praksis Ydre Indre Lavere arbejdskraftefterspørgsel Borgere i centrum – udvikling med Konkurrerende indsatser for andre høj respekt for borgerens egne mål. målgrupper. Politiske – økonomiske styringsidealer Indstilling og beslutningskompetence frem for etiske og juridiske idealer og er adskilte. normer. Krav til implementering af nye metoder Manglende overordnet tilgang til uden tilførsel af ressourcer. rehabilitering. Lovregulerede krav til sagsbehandling. Helhedsorienterede, sammenhængende og koordinerede forløb. Uddannelsesinstitutioner og arbejdsgiver- Styrke samarbejdet. siden synes mættede.

23. Udfordringer - kommunalt–regionalt samarbejde Ydre Indre Etablering af rehabiliteringsteam. Forskellige forståelser af rehabilitering. Opgaveløsning kontekstafhængig. Definere fælles formål, udvikle fælles sprog. Sundhedskoordinators rolle. Ligeværdig samarbejdspartner. Deltage i sagsforberedende arbejde. Anbefale udredning ved klinisk funktion. Anvendelse af klinisk funktion. Rehabiliteringsteam anbefaler, koordinator beslutter . Nye henvisningsprocedurer og krav. Bekendtgørelsen ikke udsendt Nye samarbejdspartnere fra 1. juli. Kontrakt mellem kommuner og Ændringer af arbejdsgange i næste etape. region ikke udarbejdet.

24. Tak - for jeres opmærksomhed helle.tornemand@stab.rm.dk kenneth.kibsgaard@stab.rm.dk