100 likes | 713 Vues
Koder. Verbal kode: sproget Paraverbal kode: parasprog Ikke-sproglige aspekter af stemme og tale (ogs kaldet "Auditiv NVK") Non-verbale koder:Kinesik: kropssprog: gestik, ansigtsudtryk,mvProksemik: Kropsrum (territorialgrnser)Taktilitet: Hudflsomhed over for berring Olfaktion: Lugtstimul
E N D
1. Nonverbal kommunikation (NVK) Definition
Non-verbal kommunikation er enhver form for kommunikation som ikke har sprogligt indhold
(N, Rosenthal R. Nonverbal Communication. I: Friedman HS (ed). Encyclopedia of Mental Health. New York: Academic Press, 1998: vol 2, p. 775-782)
Sidste gang s vi p begrebet assertion men mest i forbindelse med det sproglige udtryk. Vi sender imidlertid altid p to kanaler, nemlig den verbale og den non-verbale, og det er uhyre vigtigt, at vi tilpasser de to kanaler, s vi ikke siger et med vores ord og noget andet p den non-verbale kanal. Den nonverbale kommunikation omfatter alle de signaler, som vi sender med vores krop. Nogle af disse kan vre bevidste som f.eks. pkldning, placering i rummet eller ved bordet.
Andre er ubevidste og kan i hj grad kommunikere noget om vore flelser og oplevelser af situationen.
Sidste gang s vi p begrebet assertion men mest i forbindelse med det sproglige udtryk. Vi sender imidlertid altid p to kanaler, nemlig den verbale og den non-verbale, og det er uhyre vigtigt, at vi tilpasser de to kanaler, s vi ikke siger et med vores ord og noget andet p den non-verbale kanal. Den nonverbale kommunikation omfatter alle de signaler, som vi sender med vores krop. Nogle af disse kan vre bevidste som f.eks. pkldning, placering i rummet eller ved bordet.
Andre er ubevidste og kan i hj grad kommunikere noget om vore flelser og oplevelser af situationen.
2. Koder Verbal kode: sproget
Paraverbal kode: parasprog
Ikke-sproglige aspekter af stemme og tale (ogs kaldet Auditiv NVK)
Non-verbale koder:
Kinesik: kropssprog: gestik, ansigtsudtryk,mv
Proksemik: Kropsrum (territorialgrnser)
Taktilitet: Hudflsomhed over for berring
Olfaktion: Lugtstimuli
Artefakter: Pkldning, make-up, frisure osv
Man anvender forskellige koder, nr man kommunikerer. Disse koder er i hj grad kulturelt bestemte, f.eks. vil en dansker, som taler med en japaner tolke budskabet ud fra de kulturelle srkoder, der glder i netop den danske og den japanske nationale kultur. Jo tttere de to kulturer er p hinanden, jo mindre er risikoen for misforstelser i kommunikationen (fx danskere/svenskere: nemmere ved at forst hinanden). Der findes forskellige koder, nemlig: dias
Verbal kode: sproget, dvs. sproget i brug i forbindelse med kommunikativ adfrd . Der findes forskellige normer og koder for fx hflighed i sprogbrug fra kultur til kultur: fx at en franskmand aldrig ville starte med at sige du til en voksen, han mdte for frste gang, hvorimod det er ganske normalt at sige du til en voksen i bussen herhjemme.
Paraverbal kode: parasprog, dvs. ikke sproglie aspekter ved stemmen/talen (ogs kaldet auditiv NVK) kommer vi tilbage til
Non-verbale koder: ls op (vi vender tilbage med mere). Vi vil nu g over til at se p de enkelte koder og hvad de indeholder at udtryksmuligheder. Frst til den paraverbale kode parasproget: skift diasMan anvender forskellige koder, nr man kommunikerer. Disse koder er i hj grad kulturelt bestemte, f.eks. vil en dansker, som taler med en japaner tolke budskabet ud fra de kulturelle srkoder, der glder i netop den danske og den japanske nationale kultur. Jo tttere de to kulturer er p hinanden, jo mindre er risikoen for misforstelser i kommunikationen (fx danskere/svenskere: nemmere ved at forst hinanden). Der findes forskellige koder, nemlig: dias
Verbal kode: sproget, dvs. sproget i brug i forbindelse med kommunikativ adfrd . Der findes forskellige normer og koder for fx hflighed i sprogbrug fra kultur til kultur: fx at en franskmand aldrig ville starte med at sige du til en voksen, han mdte for frste gang, hvorimod det er ganske normalt at sige du til en voksen i bussen herhjemme.
Paraverbal kode: parasprog, dvs. ikke sproglie aspekter ved stemmen/talen (ogs kaldet auditiv NVK) kommer vi tilbage til
Non-verbale koder: ls op (vi vender tilbage med mere). Vi vil nu g over til at se p de enkelte koder og hvad de indeholder at udtryksmuligheder. Frst til den paraverbale kode parasproget: skift dias
3. Parasproget (auditiv NVK) Ikke sproglige aspekter af stemme og tale
Talehastighed, stemmestyrke, stemmeleje, tonehjde, klangfarve og resonans, intonation, intensitet, rytme, tempo
Sprog uden ord: artikulation, mumlen, accent, pause
Paralingual vokalisering: stnne, pruste.
Ved parasproget forstr vi ikke-sproglige aspekter af stemme og tale. Det kan vre aspekter som talehastighed, stemmstyrke, stemmeleje, tonehjde, intonation og niveau. Det er ogs sprog uden ord, dvs. lyde, som kommer ud uden at vre ord: vi mumler, siger h mange gange, vlger at betone nogle ord (meget vigtigt for understregning af pointer), vi mumler nr vi bliver usikre fler at vores pauser er alt alt for lange uden at det er tilfldet.
Ogs tryk vi lgger p forskellige ord eller dele af stningen, hvordan vi artikulerer ordene, om vi mumler osv. Er vigtigt man kan ve sig i at variere bde tonehjde og lydniveau, rytmen (hold fx pauser), st tempoet ned osv. Meget meget vigtig og kan trnes.
Ved parasproget forstr vi ikke-sproglige aspekter af stemme og tale. Det kan vre aspekter som talehastighed, stemmstyrke, stemmeleje, tonehjde, intonation og niveau. Det er ogs sprog uden ord, dvs. lyde, som kommer ud uden at vre ord: vi mumler, siger h mange gange, vlger at betone nogle ord (meget vigtigt for understregning af pointer), vi mumler nr vi bliver usikre fler at vores pauser er alt alt for lange uden at det er tilfldet.
Ogs tryk vi lgger p forskellige ord eller dele af stningen, hvordan vi artikulerer ordene, om vi mumler osv. Er vigtigt man kan ve sig i at variere bde tonehjde og lydniveau, rytmen (hold fx pauser), st tempoet ned osv. Meget meget vigtig og kan trnes.
4. De nonverbale koder Kinesik (kropssprog): gestik, kropsbevgelser, kropsstillinger, ansigtsudtryk,mv, jenbevgelser
Proksemik: Kropsrum (territorialgrnser)
Taktilitet: Hudflsomhed over for berring
Olfaktion: Lugtstimuli
Artefakter: Pkldning, make-up, frisure Kinesik: Af de visuelle former for nonverbal kommunikation er jenkontakt nok meget grundlggende for hvordan vi opfatter hinanden. Hvis vi ikke kan f den mistnker vi andre mennesker for ikke at kunne lide os eller vre urlige.Blik og sympati: Vi ser mest p dem vi kan lide
Vi ser mere p andre, nr vi forventer et positivt resultat
Vi opfatter mangelende jenkontakt som udtryk for antipati og manglende interesse.
Blik og status: vi ser mest p de mest betydningsfulde De mest betydningsfulde ser mere p andre nr de taler Forskellige kulturer har forskllige regler for blik og status.
Vigende jenkontakt signalerer usikkerhed og utryghed mens en mere assertiv adfrd vil vre den direkte jenkontakt el. evt. midt mellem jnene, hvis man synes det er ubehageligt at se folk direkte ind i jnene (hunde!). Afst fra stirren (aggressivt, provokerende). Hvis man taler til en forsamling, skal man ikke negligere jenkontakten: Det er vigtigt for tilhrerne, at de oplever at de bliver set hver isr, s man br tilstrbe at f kigget p alle i forsamlingen mindst en gang. Ikke scanne for hurtig jenkontakt og ikke udvlge bestemte foretrukne personer, man har jenkontakt med. Pupiludvidelse: Bella donna (omtal : tiltrkning ges ved forstrrede pupiller)
Rdmen: svr at kontrollere metoder til at f styr p nervsitet omtales senere.
Din kropsbygning er fysisk bestemt, og den kan du jo ikke lave om p til lejligheden! Men din kropsholdning er psykisk bestemt og fungererlidt som et spejl, der genspejler vores selvtillid, energi, status osv. Rank ryg, ikke hngeskuldre og undskyldende krop! Specielt nr det drejer sig om kropsholdning, er det vigtigt at vre opmrksom p, at den nonverbale kommunikation ikke er s stereotype, som man tidligere har haft opfattelsen af. I 80erne specielt blev der forsket flittigt i kropssprog. Psykologer, antropologer og medieforskere, isr i USA kastede sig over emnet i forventning om, at der her l et fag med fremtid og mange penge. 80erne var krops- og imagefikseret og markedet var modtageligt for alle slags publikationer om kropssprog, paralingvistik og nonverbal kommunikation. Ethvert kursusfirma med fingeren p pulsen fik arrrangeret kropssprogskurser det blev et modefnomen, en dille der langsomt mistede nyhedens interesse, fordi de overfladiske kursusforlb ikke holdt i lngden. Mange var af den opfattelse, at kunne man blot lre en liste over nonverbale udtryk, s ville det lre en at styre kroppen, s andre ikke kunne aflse ens kropssprog (alts ens ubesvidste kropssprog) (slgertypen). Men for at kunne tolke en anden persons nonverbale kommunikation er det derfor ndvendigt at vide noget om, hvordan han eller hun normalt opfrer sig, idet alle f.eks. har deres foretrukne kropsholdninger. En kropsholdning, hvor armene er overkors, behver sledes ikke at vre udtryk for modstand, men kan vre den foretrukne mde at sidde p for den person. Nr vi str frem offentligt fx skal holde et oplg for en forsamling, er det vigtigt at trne sin kropsholdning (og sit ndedrt). Lad det komme op at st, lave sm knbjninger, sige hahaha, svaje rundt p fdderne, strkke armene i vejret osv. (kor). End med at st med let spredte fdder, let foroverbjet med hovedet s det fles ok i forhold til rygsjlen. Prv at trkke vejret ned i maven og ikke lade det blive overfladisk i brystkassen.
Gestik: Handler om bevgelse. Gestikulation er det vi gr med vores hnder og arme. det er svrt at holde hnder og arme i fuldstndig ro, nr man kommunikerer med andre mennekser. Grunden er at gestikken ofte har en underbyggende eller forstrkende funktion til det talte sprog: vi undertreger det sagte, vi gentager det sagte, vi tegner billeder af det sagte, vi dirigerer samtalen, (overspringshandlinger).
Ofte vil nervsiteten gre os lidt tilbageholdende. Men giv slip og lad kroppen tale sit eget sprog. Mere engageret og fri kommunikation.
Gr vi det naturligt og bruger gestus til at understrege det verbale og de vrige non-verbale udtryk, s kan det vre medvirkende til et samlet assertivt budskab. Men det modsatte kan ogs vre tilfldet, nemlig at man nok fr de rigtige ord ud af munden, men hnderne flagrer nervst og afspejler med al tydelighed, at man ikke er helt sikker p det man siger, hvilket giver ens samtalepartner eller tilhrere en fornemmelse af, at man er let at overtale, tryne osv. Nogle former for gestus er bevidste (fx de symbolske gestus som at vinke (farvel eller en til sig), fuck-finger, pege, stop-signal osv.) mens andre i hj grad er ubevidste og ofte har karakter af overspringshandlinger, hvor man rrer ved sin egen krop, fx krer hnden igennem hret, klr sig p nsen eller rrer ved genstande (klikker kuglepen, fumler med sine ngler osv.). Overspringshandlinger: En bevgelse uden umiddelbar tilknytning tl det emne, der bliver talt om. Ryste medbenet under bordet, hret om bag ret, kridt/kuglepen (rre ved sig selv eller en ting, tryghedsskabende). Kan virke utroligt distrherende.
Ofte i s ubevidst grad at det kan gre ens tilhrere eller samtalepartnere irriterede. En Skuespiller (Torben Jetsmark) fortller om, hvordan det gik op for ham at han efter en seance med en flok dve havde fet tilnavnet (p tegnsprog) ham der roder sig i hret (+ tegnet for mark). OVerspringshandlinger br man vre p vagt overfor, men de kan ogs have en beroligende effekt p nerver p hjkant.
Den mest effektive/assertive mde at bruge sine hnder p, er at lade dem understrege det man siger p en naturlig mde, hvilket bedst lykkes ved at lade vre med at tnke for meget p dem. Falder det en mere naturligt at have hnderne nede langs siderne, s er det ogs ok og bedre end at ens gestus ikke stemmer overens med ens sproglige budskab. Kn alder og kultur spiller naturligvis en stor rolle for hvilke gestus det er naturligt og tilladt at bruge.
Kinesik er kulturelt bestemt: fx kropsbevgelser: nr vi i vesteuropa nikker med hovedet siger vi ja, hvorimod man i Mellemsten siger fa ved at bevge hovedet ned mod venstre skulder, og nej ved et let hovedkast bagud, ofte ledsaget af et klik med tungen. Ansigtsudtryk er ogs meget varierende alt efter kulturen. I visse kulturer skal man helst ikke vise flelser, fx i asiatiske lande, hvor et smil kan dkke over ting som f.eks. Stor sorg. jenkontakt/-bevgelser: I arabiske lande forventes kvinder ikke at kigge mndene i jenen (uanstndig opfordring, sl blikket ned!). Kinesik: Af de visuelle former for nonverbal kommunikation er jenkontakt nok meget grundlggende for hvordan vi opfatter hinanden. Hvis vi ikke kan f den mistnker vi andre mennesker for ikke at kunne lide os eller vre urlige.Blik og sympati: Vi ser mest p dem vi kan lide
Vi ser mere p andre, nr vi forventer et positivt resultat
Vi opfatter mangelende jenkontakt som udtryk for antipati og manglende interesse.
Blik og status: vi ser mest p de mest betydningsfulde De mest betydningsfulde ser mere p andre nr de taler Forskellige kulturer har forskllige regler for blik og status.
Vigende jenkontakt signalerer usikkerhed og utryghed mens en mere assertiv adfrd vil vre den direkte jenkontakt el. evt. midt mellem jnene, hvis man synes det er ubehageligt at se folk direkte ind i jnene (hunde!). Afst fra stirren (aggressivt, provokerende). Hvis man taler til en forsamling, skal man ikke negligere jenkontakten: Det er vigtigt for tilhrerne, at de oplever at de bliver set hver isr, s man br tilstrbe at f kigget p alle i forsamlingen mindst en gang. Ikke scanne for hurtig jenkontakt og ikke udvlge bestemte foretrukne personer, man har jenkontakt med. Pupiludvidelse: Bella donna (omtal : tiltrkning ges ved forstrrede pupiller)
Rdmen: svr at kontrollere metoder til at f styr p nervsitet omtales senere.
Din kropsbygning er fysisk bestemt, og den kan du jo ikke lave om p til lejligheden! Men din kropsholdning er psykisk bestemt og fungererlidt som et spejl, der genspejler vores selvtillid, energi, status osv. Rank ryg, ikke hngeskuldre og undskyldende krop! Specielt nr det drejer sig om kropsholdning, er det vigtigt at vre opmrksom p, at den nonverbale kommunikation ikke er s stereotype, som man tidligere har haft opfattelsen af. I 80erne specielt blev der forsket flittigt i kropssprog. Psykologer, antropologer og medieforskere, isr i USA kastede sig over emnet i forventning om, at der her l et fag med fremtid og mange penge. 80erne var krops- og imagefikseret og markedet var modtageligt for alle slags publikationer om kropssprog, paralingvistik og nonverbal kommunikation. Ethvert kursusfirma med fingeren p pulsen fik arrrangeret kropssprogskurser det blev et modefnomen, en dille der langsomt mistede nyhedens interesse, fordi de overfladiske kursusforlb ikke holdt i lngden. Mange var af den opfattelse, at kunne man blot lre en liste over nonverbale udtryk, s ville det lre en at styre kroppen, s andre ikke kunne aflse ens kropssprog (alts ens ubesvidste kropssprog) (slgertypen). Men for at kunne tolke en anden persons nonverbale kommunikation er det derfor ndvendigt at vide noget om, hvordan han eller hun normalt opfrer sig, idet alle f.eks. har deres foretrukne kropsholdninger. En kropsholdning, hvor armene er overkors, behver sledes ikke at vre udtryk for modstand, men kan vre den foretrukne mde at sidde p for den person. Nr vi str frem offentligt fx skal holde et oplg for en forsamling, er det vigtigt at trne sin kropsholdning (og sit ndedrt). Lad det komme op at st, lave sm knbjninger, sige hahaha, svaje rundt p fdderne, strkke armene i vejret osv. (kor). End med at st med let spredte fdder, let foroverbjet med hovedet s det fles ok i forhold til rygsjlen. Prv at trkke vejret ned i maven og ikke lade det blive overfladisk i brystkassen.
Gestik: Handler om bevgelse. Gestikulation er det vi gr med vores hnder og arme. det er svrt at holde hnder og arme i fuldstndig ro, nr man kommunikerer med andre mennekser. Grunden er at gestikken ofte har en underbyggende eller forstrkende funktion til det talte sprog: vi undertreger det sagte, vi gentager det sagte, vi tegner billeder af det sagte, vi dirigerer samtalen, (overspringshandlinger).
Ofte vil nervsiteten gre os lidt tilbageholdende. Men giv slip og lad kroppen tale sit eget sprog. Mere engageret og fri kommunikation.
Gr vi det naturligt og bruger gestus til at understrege det verbale og de vrige non-verbale udtryk, s kan det vre medvirkende til et samlet assertivt budskab. Men det modsatte kan ogs vre tilfldet, nemlig at man nok fr de rigtige ord ud af munden, men hnderne flagrer nervst og afspejler med al tydelighed, at man ikke er helt sikker p det man siger, hvilket giver ens samtalepartner eller tilhrere en fornemmelse af, at man er let at overtale, tryne osv. Nogle former for gestus er bevidste (fx de symbolske gestus som at vinke (farvel eller en til sig), fuck-finger, pege, stop-signal osv.) mens andre i hj grad er ubevidste og ofte har karakter af overspringshandlinger, hvor man rrer ved sin egen krop, fx krer hnden igennem hret, klr sig p nsen eller rrer ved genstande (klikker kuglepen, fumler med sine ngler osv.). Overspringshandlinger: En bevgelse uden umiddelbar tilknytning tl det emne, der bliver talt om. Ryste medbenet under bordet, hret om bag ret, kridt/kuglepen (rre ved sig selv eller en ting, tryghedsskabende). Kan virke utroligt distrherende.
Ofte i s ubevidst grad at det kan gre ens tilhrere eller samtalepartnere irriterede. En Skuespiller (Torben Jetsmark) fortller om, hvordan det gik op for ham at han efter en seance med en flok dve havde fet tilnavnet (p tegnsprog) ham der roder sig i hret (+ tegnet for mark). OVerspringshandlinger br man vre p vagt overfor, men de kan ogs have en beroligende effekt p nerver p hjkant.
Den mest effektive/assertive mde at bruge sine hnder p, er at lade dem understrege det man siger p en naturlig mde, hvilket bedst lykkes ved at lade vre med at tnke for meget p dem. Falder det en mere naturligt at have hnderne nede langs siderne, s er det ogs ok og bedre end at ens gestus ikke stemmer overens med ens sproglige budskab. Kn alder og kultur spiller naturligvis en stor rolle for hvilke gestus det er naturligt og tilladt at bruge.
Kinesik er kulturelt bestemt: fx kropsbevgelser: nr vi i vesteuropa nikker med hovedet siger vi ja, hvorimod man i Mellemsten siger fa ved at bevge hovedet ned mod venstre skulder, og nej ved et let hovedkast bagud, ofte ledsaget af et klik med tungen. Ansigtsudtryk er ogs meget varierende alt efter kulturen. I visse kulturer skal man helst ikke vise flelser, fx i asiatiske lande, hvor et smil kan dkke over ting som f.eks. Stor sorg. jenkontakt/-bevgelser: I arabiske lande forventes kvinder ikke at kigge mndene i jenen (uanstndig opfordring, sl blikket ned!).
5. De nonverbale koder Kinesik (kropssprog): gestik, kropsbevgelser, kropsstillinger, ansigtsudtryk,mv, jenbevgelser
Proksemik: Kropsrum (territorialgrnser)
Taktilitet: Hudflsomhed over for berring
Olfaktion: Lugtstimuli
Artefakter: Pkldning, make-up, frisure Proksemik: kropsrum territorialgrnser: Hvad er fx privat territorium, og hvad er offentligt? Hvornr trder man ind i et privat territorium hvis I kommer ind p mit kontor hilser I ofte i drbningen, men hvis I gr ind i et bent kontorlandskab (banken), hvornr hilser I s? Usynlige grnser, som krver godt kendskab til normer og sdvaner i en adne kultur. Der er ogs forskellige opfattelser af, hvad der er privat og offentligt territorium i forskellige kulturer: ameraikanerne er ligeglade med, om andre overhrer deres samtaler, mens andre kulturer, fx briter, vil indrette stemmestyrken efter det, og tale lidt dmpet p en restuarnt eller i en togkupe. Iflg. Forskerne hnger det sammen med, at amerikanerne opdrages til at udvise benhed, de har ikke noget at sjule, hvorimod lav stemmefring og dmpet samtale virker konspiratorisk og fordgt. Hvad er jeres mening om brug af mobiltlf. I det offentlige rum: overvre hjrstet krestesknderi i bussen via mobil fx? Overskridelse af det private rum.
Afstandszoner: herunder hrer ogs afstandszoner.Vis oh eller tegn p tavlen. Intime zone: sls /elsker Personlige: tale fortroligt sammen Sociale: Arbejde mv. Offentlige zone: foredrag og lign. Grnserne er forskellige (matematiklrer). Nogen kan lide at bevge sig rundt andre str helst stille bag et bord.
Taktilitet: Fx regler for kysseri i frankrig (la bise), eller give hnd, knusere hvornr gr man hvad (ogs svrt at vide herhjemme: hndtryk: formelt, knus kun til venner? det afhnger ogs af socialt tilhrsforhold, klasse mv.
I mange arabiske og afrikanske lande gr mnd hnd i hnd, hvis de er gode venner. En dansker fortller sledes om, hvor overrumplet han blev (selv om han kendte til sdvanen), at en mandlig afrikansk kollega en dag tog ham i hnden p vej til et mde. Situationen s uvist, at han ubevidst kom til at svede og fandt det ubehageligt.
Olfaktion: lugtstimuli: i nordeuropa nsten en regel, at man ikke m lugte af sig selv, eller af det, man har spist. Derfor overraskes vi ofte, nr vi mder kulturer, hvor dette ikke er tilfldet. Lugt af sved eller hvidlg pvirker derfor vores kommunikative adfrd. Vi trkker os typisk lidt tilbage (jf arabiske lande, hvor man str tt p hinanden og skal kunne lugte hinandens nde og kropslugte).
Artefakter: Fremtoning, pkldning, makeup, frisure Hnger nje sammen med begrebet image: hvilken fremtoning vlger vi (vis oh med tegning af Bojesen fra caf). Er noget, vi i hj grad har mulighed for selv at pvirke og ndre, hvis vi er bevidste om, hvad vi gerne vil signalere. Men det skal (som med branding) vre i overensstemmelse med, hvad vi fler vi er ellers vil vi afslre os selv pga den manglende overensstemmelse.
Mennesker har fra tidernes morgen pyntet sig med alt fra kropsmaling, tatoveringer, blomster, fjer, skind osv. Pkldningen skal udover at beskytte os mod vind og vejr signalere status, religist tilhrsforhold (muslimer/jder), Proksemik: kropsrum territorialgrnser: Hvad er fx privat territorium, og hvad er offentligt? Hvornr trder man ind i et privat territorium hvis I kommer ind p mit kontor hilser I ofte i drbningen, men hvis I gr ind i et bent kontorlandskab (banken), hvornr hilser I s? Usynlige grnser, som krver godt kendskab til normer og sdvaner i en adne kultur. Der er ogs forskellige opfattelser af, hvad der er privat og offentligt territorium i forskellige kulturer: ameraikanerne er ligeglade med, om andre overhrer deres samtaler, mens andre kulturer, fx briter, vil indrette stemmestyrken efter det, og tale lidt dmpet p en restuarnt eller i en togkupe. Iflg. Forskerne hnger det sammen med, at amerikanerne opdrages til at udvise benhed, de har ikke noget at sjule, hvorimod lav stemmefring og dmpet samtale virker konspiratorisk og fordgt. Hvad er jeres mening om brug af mobiltlf. I det offentlige rum: overvre hjrstet krestesknderi i bussen via mobil fx? Overskridelse af det private rum.
Afstandszoner: herunder hrer ogs afstandszoner.Vis oh eller tegn p tavlen. Intime zone: sls /elsker Personlige: tale fortroligt sammen Sociale: Arbejde mv. Offentlige zone: foredrag og lign. Grnserne er forskellige (matematiklrer). Nogen kan lide at bevge sig rundt andre str helst stille bag et bord.
Taktilitet: Fx regler for kysseri i frankrig (la bise), eller give hnd, knusere hvornr gr man hvad (ogs svrt at vide herhjemme: hndtryk: formelt, knus kun til venner? det afhnger ogs af socialt tilhrsforhold, klasse mv.
I mange arabiske og afrikanske lande gr mnd hnd i hnd, hvis de er gode venner. En dansker fortller sledes om, hvor overrumplet han blev (selv om han kendte til sdvanen), at en mandlig afrikansk kollega en dag tog ham i hnden p vej til et mde. Situationen s uvist, at han ubevidst kom til at svede og fandt det ubehageligt.
Olfaktion: lugtstimuli: i nordeuropa nsten en regel, at man ikke m lugte af sig selv, eller af det, man har spist. Derfor overraskes vi ofte, nr vi mder kulturer, hvor dette ikke er tilfldet. Lugt af sved eller hvidlg pvirker derfor vores kommunikative adfrd. Vi trkker os typisk lidt tilbage (jf arabiske lande, hvor man str tt p hinanden og skal kunne lugte hinandens nde og kropslugte).
Artefakter: Fremtoning, pkldning, makeup, frisure Hnger nje sammen med begrebet image: hvilken fremtoning vlger vi (vis oh med tegning af Bojesen fra caf). Er noget, vi i hj grad har mulighed for selv at pvirke og ndre, hvis vi er bevidste om, hvad vi gerne vil signalere. Men det skal (som med branding) vre i overensstemmelse med, hvad vi fler vi er ellers vil vi afslre os selv pga den manglende overensstemmelse.
Mennesker har fra tidernes morgen pyntet sig med alt fra kropsmaling, tatoveringer, blomster, fjer, skind osv. Pkldningen skal udover at beskytte os mod vind og vejr signalere status, religist tilhrsforhold (muslimer/jder),
6. Fysisk NVK Hndtryk: temperatur, styrke, fugtighed, knus, kindkys mv (kulturelt bestemt)
Kropskontakt (berring) Kropskontakt br man overveje nje. I visse dele af forretningsverdenen er det velset at give krammere (filmbranchen) mens det i andre vil vre uhrt (give hnd). Vr bevidst om hvem du skal mdes med og bestem p forhnd, hvad du vil gre, s det ikke bliver kejtet i jeblikket. Meget kulturelt bestemt (i sten: hilse ved at bukke, Frankrig mv. Kindkys (regler herfor), hndtryk (styrke, nervsitet).
Kropskontakt ligeledes forskellige regler i forskellige kulturer: i sten m man i visse lande ikke rre ved brns hoveder (hvor det i dk ville vre en naturlig gestus at stryge et barn over hret). Mnds muligheder for at holde ihnd, g omslynget osv meget varierende. Kropskontakt br man overveje nje. I visse dele af forretningsverdenen er det velset at give krammere (filmbranchen) mens det i andre vil vre uhrt (give hnd). Vr bevidst om hvem du skal mdes med og bestem p forhnd, hvad du vil gre, s det ikke bliver kejtet i jeblikket. Meget kulturelt bestemt (i sten: hilse ved at bukke, Frankrig mv. Kindkys (regler herfor), hndtryk (styrke, nervsitet).
Kropskontakt ligeledes forskellige regler i forskellige kulturer: i sten m man i visse lande ikke rre ved brns hoveder (hvor det i dk ville vre en naturlig gestus at stryge et barn over hret). Mnds muligheder for at holde ihnd, g omslynget osv meget varierende.
7. Funktioner i NVK NVK bruges med det forml
at erstatte verbal kommunikation
Vinke farvel, kom herhen
Tegnsprog
at supplere verbal kommunikation
Nikke og sige ja, ryste p hovedet og sige nej
(man br tilstrbe kongruens: overensstemmelse mellem NVK og VK)
Hvorfor bruger vi nonverbal kommunikation? Hvad er formlet da med det? Iflg. Brent Oberg (som I har lst til i dag), er der 6 forskellige NVK-former: Ls op fra Dias
Andre eksempler p erstatning kunne vre: tommelfingeren op (det er i orden), fingeren op i timen (jeg vil gerne sige noget): har I andre eksempler?
Andre ex p supplerende verbal kommunikation: Det ved jeg ikke, mens man vender begge hndflader opad og trkker p skuldrene og lgger hovedet p skr (sdan gr jeg i hvert fald!).Hvorfor bruger vi nonverbal kommunikation? Hvad er formlet da med det? Iflg. Brent Oberg (som I har lst til i dag), er der 6 forskellige NVK-former: Ls op fra Dias
Andre eksempler p erstatning kunne vre: tommelfingeren op (det er i orden), fingeren op i timen (jeg vil gerne sige noget): har I andre eksempler?
Andre ex p supplerende verbal kommunikation: Det ved jeg ikke, mens man vender begge hndflader opad og trkker p skuldrene og lgger hovedet p skr (sdan gr jeg i hvert fald!).
8. Funktioner i NVK (fortsat) NVK bruges med det forml
at modsige den verbale kommunikation
Fx sarkasme/ironi (t nonverbalt udtryk mens man siger det modsatte verbalt: Det klarede du rigtig flot!
at regulere og koordinere den verbale kommunikation
Fx at f lreren til at holde inde/stoppe timen ved at sidde uroligt, kigge p klokken, begynde at pakke sammen
Sarkasme: i kender det sikkert fra jeres egen kommunikation; man har lige oplevet en hndtere en situation p en rigtig drlig mde (fx hvis min mand efter min mening har hndteret en konflikt mellem ungerne p en drlig mde: Det klarede du rigtig flot, mens ens ansigtsudtryk og nikken med al tydelighed afslrer, at man mener, han klarede det rigtig rigtig drligt!Sarkasme: i kender det sikkert fra jeres egen kommunikation; man har lige oplevet en hndtere en situation p en rigtig drlig mde (fx hvis min mand efter min mening har hndteret en konflikt mellem ungerne p en drlig mde: Det klarede du rigtig flot, mens ens ansigtsudtryk og nikken med al tydelighed afslrer, at man mener, han klarede det rigtig rigtig drligt!
9. Funktioner i NVK (fortsat) NVK bruges med det forml
at pvirke andres opfattelse af os
Valg af tjstil, frisure osv.
at indg forhold/definere forhold
holde i hnd, g arm i arm, g med vielsesring (jeg er gift) At pvirke andres opfattelse af os: kunne ogs vre den bil, vi vlger at kre i: Citron signalerer intellektuel/til venstre for midten, porshe signalerer: jeg er rig, ung, fart over feltet; volvo stationcar: familiefar, tryghed/sikkerhed men ogs mange penge.
At indg forhold: tt omslynget: vi er forelskede.
Husk p, at disse funktioner sjldent optrder alene en nonverbal meddelelse kan p en gang opfylde flere forml.At pvirke andres opfattelse af os: kunne ogs vre den bil, vi vlger at kre i: Citron signalerer intellektuel/til venstre for midten, porshe signalerer: jeg er rig, ung, fart over feltet; volvo stationcar: familiefar, tryghed/sikkerhed men ogs mange penge.
At indg forhold: tt omslynget: vi er forelskede.
Husk p, at disse funktioner sjldent optrder alene en nonverbal meddelelse kan p en gang opfylde flere forml.