Download
1 / 34
340 likes | 461 Vues
Grovfoder og tidligt høstede proteinafgrøder til svin og fjerkræ – fordele og ulemper. Økologikonsulent Karin Stavnskær, Den landdækkende Frilands- og Økologiske Svinerådgivning.
E N D
Grovfoder og tidligt høstede proteinafgrøder til svin og fjerkræ – fordele og ulemper Økologikonsulent Karin Stavnskær, Den landdækkende Frilands- og Økologiske Svinerådgivning. Deltagere i projektet: Michael Tersbøl (projektleder), Niels Finn Johansen og Kjeld Vodder Nielsen, Landscentret samt Karin Stavnskær, NordVest Agro.
Formål med projektet • Afdække om et udvalg af grovfoderafgrøder og proteinafgrøder kan levere energi og protein af den ønskede kvalitet til svin og fjerkræ • Fremme brugen af grovfoder i de økologiske svine- og fjerkræbesætninger • Udvikle sædskiftet til større alsidighed og større dyrkningssikkerhed • Udvikle analysepakker til foderanalyse af grovfoder til hhv. fjerkræ og svin
Hvorfor grovfoder? Grovfoder til grise: • Holder dyrene beskæftigede • Giver en fysisk mæthedsfornemmelse • Forlænger foderoptagelsen og dermed den periode, hvor der tilflyder næringsstoffer til tarmen • Udvikler – via mikroorganismer – et surt miljø i tarmen, der modvirker visse bakterier (bl.a. Coli) • Øger egenproduktionen af varme, hvilket nedsætter foderbehovet til opretholdelse af varmen om vinteren – kan omvendt være en ulempe om sommeren • Giver mere svingende næringsværdi, der varierer over tid • Næringsværdi og -effekt meget mindre undersøgt end ved kraftfoder
Hvorfor grovfoder? Grovfoder til høns: • Holder hønsene beskæftigede • Giver mere ro i flokken og mindre agressivitet • Giver større mæthedsfornemmelse • Reducerer dødeligheden • Giver mere svingende næringsværdi, der varierer over tid • Næringsværdi og effekt meget mindre undersøgt end ved kraftfoder
Hvorfor dyrke proteinafgrøder? Hjemmeavlede proteinafgrøder • Øger selvforsyningen med kvælstof på markniveau • Øger selvforsynings-andelen, så energitung import kan mindskes • Bidrager til at variere sædskiftet Proteinafgrøder til foder importeres for en hel dels vedkommende
Fordele: Den tidlige høst afbryder væksten af ukrudt inden frøkastning Dyrkningssikkerheden for specielt de sent modnende afgrøder øges Mekanisk ukrudtsregulering efter høst har mere effekt grundet bedre tid Bedre tid til og mulighed for etablering af efterafgrøder Bedre mulighed for etablering af f.eks. vinterraps Fordele og ulemper ved høst før modenhed
Ulemper: Større uensartethed af foderværdi end ved høst til modenhed Evt. udlæg svides lettere af, hvis det er meget varmt og tørt ved helsædshøst Lav tilgængelighed af maskiner til ribbehøstning og crimpning Øgede omkostninger til konservering af afgrøder i forhold til høst ved modenhed. Fordele og ulemper ved høst før modenhed
Afgrøder og høstmetoder Grovfoder høstet som grønkorn og efterfølgende ensileret og/eller fermenteret
Afgrøder og høstmetoder Grovfoder høstet som helsæd og efterfølgende ensileret og evt. fermenteret
Afgrøder og høstmetoder Proteinafgrøder, ribbehøstet eller crimpet og efterfølgende ensileret
Afgrøder og høstmetoder Andre afgrøder
Ribbehøst Indsæt billede 0515 18 fod Shelbourne ribbebord på Claas Jaguar 840
Ribbehøst Indsæt billede 0449 Ribbebordet - Her ses tandrækker på ribberotoren. Ved rotation imod kørselsretningen afribbes kerner, samt de øvre strå- og aksdele. Tandrækkerne har en karakteristisk "nøglehuls- udformning".
Ribbehøst Indsæt billede 0467 Et kig ind i ribbebordet
Ribbehøst Indsæt billede 0432 Høst og frakørsel
Pakning af ribbemiks med Orkel Compactor Indsæt billede 0530 Ifyldning af ribbemiks
Pakning af ribbemiks med Orkel Compactor Pressekammeret – her komprimeres ribbemiksen og der vikles et net om rundballen
Pakning af ribbemiks med Orkel Compactor Rundballe omvikles med plastfolie. Rotationen af ballen er nødvendig for at opnå fuldstændig dækning med plastfolie.
Mejetærskning og crimpning Indsæt billede 1045 Mejetærskning af hestebønner med John Deere 9640
Mejetærskning og crimpning Indsæt billede 1107 Crimpning med Murska 2000
Mejetærskning og crimpning Indsæt billede 1089 Siloposen lukkes i enden
Mejetærskning og crimpning Indsæt billede 1093 Lupiner doseres fra tanken på maskinen og falder ned mellem valserne
Mejetærskning og crimpning Indsæt billede 1095 Her ses de vådvalsede lupiner efter en tur gennem valserne
Mejetærskning og crimpning Indsæt billede 1102 Det crimpede materiale føres ind i siloposen via en snegl
Mejetærskning og crimpning Indsæt billede 1103 De crimpede lupiner i siloposen
Mejetærskning og crimpning Indsæt billede 1099 Det crimpede ligger nu i siloposen
Konklusioner (1) • Det er teknisk muligt at dyrke og ribbehøste/crimpe afgrøder som hestebønner, lupin, byg/ært og sojabønner med godt resultat. Afgrøderne ensileres fint. • Høsttidspunktet skal afpasses nøje til afgrødens udvikling, så den rette tørstofprocent opnås. • Raps kan ensileres både som grønraps og ved ”helsædstidspunkt”, men har lidt svært ved at ensilere grundet lavt sukkerindhold. Grønraps skal fortørres inden ensilering. • Foderværdien af crimpede lupiner, hestebønner og byg/ærter svarer stort set til foderværdien i tilsvarende modne afgrøder.
Konklusioner (2) • Ribbehøstet lupiner, hestebønner, byg/ærter og soja er langt mere koncentreret end tilsvarende afgrøder høstet som almindelig helsæd, d.v.s. inklusive hele stænglen. • Ribbehøstede afgrøder er efter analyserne at dømme et godt grovfoder til høns og grise. • Der mangler undersøgelser af, hvorvidt grise i praksis kan udnytte kernerne i ribbehøstede afgrøder, grundet kernernes fremskredne udviklingstrin. • Crimpning er lidt dyrere pr. energienhed end ribbehøstning
Næste skridt… • Alle analyserede foderemner vurderes og der udarbejdes beskrivelse af hvert enkelt. Konstrueres til indsættelse i det eksisterende katalog om fodermidler til økol. svin og fjerkræ. • Der udvælges et mindre antal foderemner til dyrkning i større format i 2007. • Der laves besætningsafprøvninger af udvalgte fodermidler hos økologisk ægproducent. • Der laves besætningsafprøvninger af udvalgte fodermidler hos økologisk smågriseproducent.
