1 / 54

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner. V.Beckmann / ESA. Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet. Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner. Vi skal snakke om: - Hvad er et (supermassivt) sort hul?. Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner.

istas
Télécharger la présentation

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet

  2. Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad er et (supermassivt) sort hul?

  3. Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad er et supermassivt sort hul? - Hvordan blev de opdaget? Time, 1966

  4. Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad er et supermassivt sort hul? - Hvordan blev de opdaget? - Hvordan kan vi 'se' dem? (og vide at de er sorte huller?) Sagittarius A (ESO)

  5. Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad er et supermassivt sort hul? - Hvordan blev de opdaget? - Hvordan kan vi 'se' dem? (og vide at de er sorte huller?) - Stille vs. aktive galaksekerner

  6. Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad er et supermassivt sort hul? - Hvordan blev de opdaget? - Hvordan kan vi 'se' dem? (og vide at de er sorte huller?) - Stille vs. aktive galaksekerner - Hvilke modeller har man for dem?

  7. Seyfert galakser Ca. 10% af alle galakser (afhængigt af cutoff)

  8. Absorption- og emissionslinjer

  9. FLUX Bølgelængde (rød mod højre)

  10. Seyfert galakser Brede emissionslinjer - skyldes Doppler-forskydning!

  11. Seyfert galakser • Lodewijk Woltjer (1959): - Kilden er uopløst → mindre end 100 parsec (326 lysår)

  12. Seyfert galakser • Lodewijk Woltjer (1959): - Kilden er uopløst → mindre end 100 parsec (326 lysår) - Seyfert-galaksers aktive liv må være længere end ca. 10^8 år

  13. Seyfert galakser Lodewijk Woltjer (1959): - Kilden er uopløst → mindre end 100 parsec (326 lysår). - Seyfert-galaksers aktive liv må være længere end ca. 10^8 år - Hvis linjebreddene skyldes bevægelse af materiale gravitationelt bundet af kernen, så er kernens masse nødvendigvis meget stor (1-10% af hele galaksens masse).

  14. Variationer i lysstyrke Seyfert 1 NGC 5548 Maj 1984 (øverst) Marts 1982 (nederst)

  15. Radio observationer Radiogalakser En af de første radiogalakser opdaget (Reber 1939)

  16. Radio observationer Radiogalakser CHANDRA røntgen-observation af Centaurus A radio jet (Worrall et al. 2008)

  17. Radio observationer Kvasi-stellare objekter (kvasarer) 3C 175 i radio – ligner radiogalakserne i radioteleskopet, men i det optiske ser man kun en punktkilde! J0300+0048, HST optisk (UV i kvasarens hvilesystem!)

  18. Kvasarer

  19. Kvasarer

  20. Kvasarer Vi ser flest kvasarer ved en rødforskydning på omkring 2, dengang Universet var ca. 3.3 milliarder år gammel - en fjerdedel af dens alder i dag. Dette (og især lignende udviklinger i antallet af radiogalakser) havde en betydning for Big Bang vs. Steady State debatten i 50'erne.

  21. Energibetragtninger Kompakte kilder! (øvre grænser på størrelse fra tidsvariation i spektre, og fra opløsning på vores teleskoper - kun 'teoretiske' nedre grænser)

  22. Energibetragtninger Kompakte kilder! (øvre grænser på størrelse fra tidsvariation i spektre, og fra opløsning på vores teleskoper - kun 'teoretiske' nedre grænser) Lysstærke kilder! (De klareste kvasarer lyser mere end alle stjerner i Mælkevejen tilsammen)

  23. Energibetragtninger Kompakte kilder! (øvre grænser på størrelse fra tidsvariation i spektre, og fra opløsning på vores teleskoper - kun 'teoretiske' nedre grænser) Lysstærke kilder! (De klareste kvasarer lyser mere end alle stjerner i Mælkevejen tilsammen) Vedvarende kilder! (helt sikkert med længere liv end 106 år - lever højst sandsynligt i mindst 10^8 år)

  24. Energibetragtninger Fusion: brint -> helium (som i stjerner): energieffektivitet ca. 0.7% Gravitationel potentiel energi: - energieffektivitet ca. 10% billede: L. Calçada, ESO

  25. Sorte huller Ole Rømer: lysets 'tøven': lys har en endelig hastighed! (1676) 1783: geologen John Mitchell indser at der i princippet kunne findes planeter med undslipshastighed hurtigere end lyset.

  26. Generel relativitet (Billeder fra Dutch Experiment Support Center)

  27. Generel relativitet

  28. Generel relativitet Rummets krumning =

  29. Generel relativitet Rummets krumning Mængden af energi (inklusiv masse) til stede =

  30. Schwarzschild løsningen

  31. Schwarzschild løsningen

  32. Supermassive sorte huller Findes i centrum af mange - alle? - galakser 10^6 til 10^10 Solmasser 'Stille' SM sorte huller kan kun ses på deres påvirkning af stjernebevægelser Aktive SM sorte huller varierer i lysstyrke og i radio styrke (relativt til deres totale lysstyrke) Aktive SM sorte huller lyser ved akkretion af gas og støv i en tilvækstsskive.

  33. 'Stille' supermassive sorte huller Mælkevejens SM sort hul: Sagittarius A* (kan ikke ses på billedet! :)

  34. Sagittarius A* Masse: ca. 4 millioner Solmasser Begivenheds horisont: ca. så stor som Merkurs omløb om Solen.

  35. Kvasarspektre

  36. Tilvækstskive (accretion disk) En tilvæksts skive giver kontinuum emissionen! Billede: Astronomy/Roen Kelly

  37. Bred-emissionslinje området - Tæt på tilvækstsskiven (den ydre del af denne skive?)

  38. Bred-emissionslinje området - Tæt på tilvækstsskiven (den ydre del af denne skive?) - Ukendt geometri (som vi prøver at måle ved ekko mapping af kontinuum variationer)

  39. Bred-emissionslinje området - Tæt på tilvækstsskiven (den ydre del af denne skive?) - Ukendt geometri (som vi prøver at måle ved ekko mapping af kontinuum variationer) - Forholdsvis tæt gas -> skyer eller en vind?

  40. Smal-emissionslinje området Hubble Space Telescope billede af den smalle O III emissionslinje - området strækker sig langt ud i galaksen, men følger radio jet morfologien i det inderste stykke.

  41. FLUX Bølgelængde (rød mod højre)

  42. Blazar - Domineret af kontinuum - Meget voldsomme variationer

  43. Synsvinkel-modellen Mange af forskellene på AGN-typer kan forklares ved at opstille en torus af støv omkring det centrale område. - Måske alle forskelle undtagen central lysstyrke og radio-styrke kan forklares ud fra vores synsvinkel? Billede: Planck / ESA

  44. Test af synsvinkel-modellen - I polariseret (reflekteret) lys ser man brede emissionslinjer i spektre af type II Seyfert galakser

  45. Aktive galaksers livsforløb Hvad får kvasaraktiviteten til at gå i gang?

  46. Kvasarer i Universet

  47. Densitetspertubationer Små temperaturforskelle i den kosmiske baggrundsstråling - WMAP

  48. Vækst af sorte huller og galakser Hvis vi kan måle: rotationshastigheden af de skyer, der emitterer brede absorptionslinjer og afstand imellem disse skyer og det sorte hul ...så kan vi estimere de sorte hullers masser.

  49. Huge Quasar Group Opdaget i januar 2013: en struktur af 73 kvasarer, 4 milliarder lysår i diameter - den største struktur vi har observeret. Det kosmologiske princip - 'Universet ser ens us alle steder på store skalaer' - udfordres af denne observation.

More Related