320 likes | 837 Vues
Skriftlig dansk efter reformen
E N D
1. Skriftlig dansk efter reformen januar 2007
3. Den politiske dagsorden Opprioritering af den sproglige dimension/de sproglige frdigheder
Det studieforberedende og det almendannende forml
Stx og hf hver sin profil
4. Lreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation)
Teksten som eksempel (p sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne udtrykke betydning)
Fagets identitet: At integrere den sproglige og den litterre dimension i tekstarbejdet med fokus p betydning
Metodisk: sprogiagttagelser dokumenterer og nuancerer den litterre lsning
Didaktisk: inddragelse af det skriftlige og det mundtlige arbejde i tekstlsningen og af inspiration fra litterr og retorisk praksis i det skriftlige arbejde
5. Det studieforberedende og det almendannende aspekt i skrivningen Den akademiske genre: de strre skriftlige opgaver, fx:
2. g-opgaven, at-projekter, synopsisprven, sr-projekt i stx
Tvrfaglige projekter og den strre skriftlige opgave p hf
De offentlige genrer: den danske stil:
Den litterre artikel, kronikken og essayet i stx
Det analyserende oplg, den introducerende, den diskuterende og den kommenterende artikel p hf
6. Baggrund Manglende genrebeherskelse
Analysere og redegre = referere
Diskutere = at vre enig/uenig
Essayopgaven: Manglende udgangspunkt eller kommenteringsopgave
Manglende danskfaglige (isr analytiske) frdigheder
Valg af ikke-danskfaglige opgaver
7. Hvad er ndret, og hvad er bevaret fra den gamle opgave? Ekspliciterede genrekrav
gede krav om et fagligt indhold
8.
9. Hvorfor genreskrivning? Genren understreger sproghandling og arbejdsmetode
Genren fastholder det formidlingsmssige aspekt
Fra lrer/censor til intenderet autentisk modtager
Fra (tilfldig) ophobning af viden og iagttagelser til tekstlingvistisk sammenhng og metodisk/genrebevidst mlrettethed
Fra indforstet fremstilling til klar danskfaglig formidling
10. Hvorfor fagligt indhold? Kvalificering af besvarelsen
Forankring i lreplanens faglige ml
Manden fra gaden-problematikken
11. Krav til den skriftlige prve i dansk Den skal evaluere elevernes/kursisternes beherskelse af (dele af) lreplanens faglige ml.
Den skal vre tydelig og prcis i sine opgavekrav.
Den skal have pdagogisk slagkraft ved at operationalisere de relevante faglige ml ved at omstte dem konkret undervisningsmssig praksis.
12. Vejledende papirer vedr. de nye opgavetyper Vejledende opgavest stx, maj 2006
Ordinre eksamensst hf, maj og august 2006
Flgebrev af 3. maj 2006 (stx)
Flgebrev af 3. april 2006 (hf)
13. HF:De fire genrer Det analyserende oplg
Den introducerende artikel
Den diskuterende artikel
Den kommenterende artikel
14. Det analyserende oplg Det analyserende oplg ligner den gamle analyse- og fortolkningsopgave ved at foretage en analyse, fortolkning og perspektivering af en tekst. Men den adskiller sig ved ikke i s hj grad at vre forpligtet p en udtmmende tekstanalyse. I stedet skal besvarelsen perspektivere til tema og fllestekster og fungere som oplg til en videre behandling af tekst eller emne.
15. Eksamensst maj 2006, opg. 1 Skriv et analyserende oplg til et hf-hold om eventyrgenren.
Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke H.C. Andersens eventyr (tekst 4). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hfte 1.
Holdet har lst materialet i hfte 1, men ikke tekst 4.
16. Den introducerende artikel Den introducerende artikel informerer om og skaber interesse for et emne eller en problemstilling. Den redegr for synspunkter eller karakteriserer en tekst og har som sdan trk flles med den gamle redegrelsesopgave. Men i stedet for at diskutere foretager den en saglig vurdering og en perspektiverende sammenfatning af emnet eller problemstillingen.
17. Sygest aug. 2006, opg. 3 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk
Som en del af besvarelsen skal du karakterisere Henriette Lind og Lotte Thorsens romanuddrag (tekst 6) med srlig vgt p sammenhngen mellem sprog og personskildring. Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hfte 1.
Materialet i hfte 1 forudsttes ikke lst af tidsskriftets lsere. Tekst 6 er optrykt i tidsskriftet, men forudsttes ikke lst af tidsskriftets lsere
18. Den diskuterende artikel Den diskuterende artikel redegr ligesom den gamle redegr for og diskuter-opgave for synspunkter p et emne eller aspekter i en problemstilling. Men i modstning til mange tidligere besvarelser, hvor skribenten (blot) har erklret sig enig eller uenig i de fremsatte synspunkter, foretager den diskuterende artikel en neutral, argumenteret afvejning af de inddragne holdninger eller synspunkter. Diskussionen flges op af en sammenfatning i form af et debatgrundlag og evt. af en personlig tilkendegivelse, som i givet fald er underordnet diskussionen.
19. Eksamensst maj 2006, opg. 2 Skriv en diskuterende artikel til avisen om, hvordan brn og unge bruger og pvirkes af forskellige former for eventyr.
Som en del af besvarelsen skal du redegre for og diskutere de synspunkter, der prsenteres i Else Marie Nygaards artikel (tekst 5) og i Bruno Bettelheims tekst (tekst 3). Du kan desuden inddrage andet materiale fra hfte 1.
Materialet i hfte 1 og tekst 5 forudsttes ikke lst af avisens lsere.
20. Den kommenterende artikel Den kommenterende artikel har lighedspunkter med den diskuterende artikel, idet den p baggrund af en redegrelse behandler et emne eller en problemstilling. Men hvor den diskuterende artikel tilstrbes at vre neutral, er den kommenterende artikel styret af en personlig holdning og en mere personligt farvet argumentation. Hvor det i den diskuterende artikel er andres synspunkter, der stter dagsordenen, er det her skribentens. Den kommenterende artikel har ikke lserbrevets overfladiskhed. Den fremlgger en saglig, men personlig kritisk vurdering af en tekst, et emne eller en problemstilling og foretager p baggrund heraf en personlig stillingtagen.
21. Eksamensst maj 2006, opg. 3 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en kommenterende artikel om forholdet mellem fantasi og virkelighed i litteratur og medier.
Som en del af besvarelsen skal du redegre for og vurdere de vigtigste synspunkter i Kristian Lindbergs artikel (tekst 6) Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hfte 1.
Materialet i hfte 1 forudsttes ikke lst af tidsskriftets lsere. Tekst 6 optrykkes i tidsskriftet, men forudsttes ikke lst af tidsskriftets lsere.
22. Skriftlig dansk 2006 2hf http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/evaluering/2006/dansk-A-2hf-200605eva.pdf
Karakterfordeling
Sammenfatning af censorernes tilbagemeldinger
Kommentarer til de sprgsml, censorerne rejser
Udmelding af opgaveformuleringernes opbygning
Rd og vink til lrerne i forbindelse med arbejdet med den danske stil p hf
23. Opgaveformuleringernes opbygning tre led: Fastlggelse af genre, medie og emne
Prciserende krav om behandling af den pgldende srtekst
Oplysning om, hvorvidt modtageren forudsttes at have lst de anvendte tekster.
24. Fastlggelse af genre og medie to typer kombinationer:
Et analyserende oplg til et hf-hold
En introducerende, diskuterende eller kommenterende artikel til et almenkulturelt tidsskrift eller til avisen
25. Srtekstens vgtning i besvarelsen Af opgaveformuleringerne fremgr det, at besvarelserne skal omfatte dels en behandling af de respektive srtekster, dels inddragelse af dele af materialet fra hfte 1. Det forudsttes, at arbejdet med srteksten har forskellig vgt i de forskellige opgavetyper. Sledes vil arbejdet med srteksten i det analyserende oplg og i den diskuterende artikel typisk optage hovedparten af besvarelsen i form af analyse og fortolkning hhv. redegrelse og diskussion, mens det i den introducerende og den kommenterende artikel som hovedregel vil udgre en mindre (men dog vgtig) del.
26. Modtagerens forudstninger to tilflde: I det analyserende oplg forudsttes fllesteksterne lst af modtageren, men ikke srteksten.
I den introducerende, den diskuterende og den kommenterende artikel forudsttes svel fllestekster som srtekst ikke lst af modtageren.
Opgaveformuleringers tidligere oplysning om, at en tekst kan vre optrykt i det pgldende tidsskrift, vil ikke optrde fremover.
27. Stx:De tre genrer Den litterre artikel
Kronikken
Essayet
28. Den litterre artikel Den litterre artikel har som sit centrale indhold en analyse og fortolkning af en eller flere tekster. Der lgges som ved den tidligere analyse- og fortolkningsopgave vgt p faglig prcision og metodisk grundighed. Der vil endvidere som oftest stilles krav om fx litteraturhistorisk eller genremssig perspektivering eller om sammenligning med anden litteratur.
Den litterre artikel findes bl.a. i litterre tidsskrifter.
29. En rose Skriv en litterr artikel om En rose (tekst 4).
Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af teksten samt en perspektivering, som placerer den litteraturhistorisk.
30. To heder Skriv en litterr artikel om Jylland mellem tvende have (tekst 4) og Tilbageblik om en del rtier (tekst 5).
I en sammenlignende analyse og fortolkning af de to digte skal du belyse forholdet mellem tid og natur samt karakterisere digtenes tidstypiske trk.
31. Trdokken Skriv en litterr artikel om Trdokken (tekst 6).
Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af teksten samt en perspektivering, som placerer den genremssigt.
32. Kronikken En plads i en avis: fra videnskabelig artikel, anmeldelse og personlig kommentar til rent fiktive genrer som noveller og digte
En danskfagligt bestemt (skrive)genre gennem de prciserende krav i opgaveformuleringen
33. Kronikken Kronikken karakteriserer et emne eller en tekst, redegr for og sammenholder en teksts synspunkter eller diskuterer en problemstilling. Genren har sledes trk flles med den gamle redegr for og diskuter-opgave, men der lgges med de nye opgaver ikke op til en drftelse af helt almengyldige eller samfundsmssige emner. Redegrelse og diskussion er knyttet til et danskfagligt emne/stof, og diskussionen fres frst og fremmest p grundlag af en neutral, argumenteret afvejning af sit emne eller sin problemstilling.
34. Sprog og kulturel identitet Skriv en kronik om sprog og kulturel identitet.
I kronikken skal du give en sammenfatning af de holdninger, der kommer til udtryk i Grnlands historie eller danskernes historie i Grnland (tekst 2), i interviewet med Karen Risager (tekst 3) og i udstillingsplakaten Melting Barricades (s. 10-11). Du skal endvidere i lyset af opgavens tema diskutere disse holdninger.
35. Fortllende journalistik Skriv en kronik om fortllende journalistik.
I kronikken skal du karakterisere de fortllemssige og stilistiske virkemidler i En luder steg af toget (tekst 1). Du skal desuden med inddragelse af eksempler diskutere betydningen af, at nyhedsmedier anlgger subjektive vinkler i skildringen af begivenheder.
36. Essayet Essayet er karakteristisk ved, at skribenten ud fra faglig viden og indsigt undersger, overvejer og reflekterer over et emne eller et begreb. Det adskiller sig fra den tidligere essaybesvarelse ved et klarere danskfagligt sigte i sit emne og i sit metodiske udgangspunkt. Essayet i relation til prven i skriftlig dansk ligner det klassiske essay, ved at skribenten i meget hj grad stter den indholdsmssige dagsorden. Men det afviger fra de mere fabulerende og sprogligt meget kreative essays, man kan mde i det offentlige rum..
37. Grnsebrydende kunst Skriv et essay om grnsebrydende kunst.
I dit essay skal du indkredse fnomenet grnsebrydende kunst og litteratur samt overveje, p hvilken mde ODALISK-SKNHED (tekst 1), Drmmen om kniven (s. 6) og Now That You Are Mine (s. 7) kan karakteriseres som grnsebrydende. Du kan inddrage andre eksempler.
38. Mellem billede og virkelighed Skriv et essay, hvori du overvejer billedets betydning for vores tilvrelses- og omverdensforstelse.
Dit essay skal tage udgangspunkt i en undersgelse af, hvordan billeder opfattes i Billeder, billeder (tekst 2) og i Selvflgelig skal I se det billede (tekst 3).
39. Litterr artikel - kronik - essay Den litterre artikel adskiller sig sledes fra kronikken og essayet ved sit strke fokus p tekstanalysen. Kronikken og essayet har i hjere grad et emne som sit genstandsomrde. Men mens kronikkens emne eller problemstilling fortrinsvis er knyttet til fagets stofomrder (kernestoffet), har essayet tendens til at bevge sig op over dette. Mens kronikken i en tragtformet bevgelse arbejder sig ned mod en afsluttethed, en form for konklusion, er essayets struktur formet som en omvendt tragt, idet det ud fra en undersgelse af et emne eller et begreb som resultat har mere bne overvejelser og pointer.
41. Udviklingsprojekter i den skriftlige dimension i gymnasiet og p hf Formidlingsskrivning p hf
Skriftlighed i dansk i stx
Udarbejdelse af kursusmateriale
Udbud af efteruddannelseskurser