Projekt: Faglig planlægning, organisering og ledelse i gymnasiet efter reformen.

1. Gymnasiereformens ledelsesudfordringer - hvad virker, hvad forstyrrer, hvad kan vi gøre bedre ?Dorthe Pedersen,CBS Projekt: Faglig planlægning, organisering og ledelse i gymnasiet efter reformen.

2. Hvad vil jeg tale om? • Baggrundsdiagnose: Gymnasieskolen fra velfærdsstat til ‘managementstat’ • Mit blik på reform og ledelse • Skolernes udfordringer og håndteringspraksis (monsterproj.) • Perspektiv på udfordringerne

3. Fra Velfærdsstat til ’Managementstat’ - Gymnasieskolen under fornyelse…? Tradition Fornyelse Virksomhed Enhed Profession Institutionslogik Forretningslogik Orientering Faglighed Kompetencer Kerneydelse Kollegium/flertal Team/netværk Magtrelation Regler ’Selvstyring’ Styringsprincip Kvalitetsrapport Kvalitetssikr. Lærerautoritet Standpunkt* Output/outcome Evaluering Faglig ekspert Org.ansvarlig Lederrolle

4. Bikke på gymnasiereformen • Oppefra: en del af overordnede nationale og transnationale uddannelses- og moderniseringspolitiske strategier (som Bologne kompetence-deklaration, OECD/School Effective- ness bevæglesen, New Public Management etc.), der efterspørger bestemte former for viden og type af organisatoriske og ledelsesmæssige løsninger…? • Nedefra: et spørgsmål om hvad en lang række aktører i og omkring skolerne opfatter som væsentlige udfordringer og relevante, meningsfyldte og konstruktive løsninger i hverdagen indenfor deres sociale og kulturelle kontekst….?

5. Reformer er komplekse og åbne processer (mit blik) • Reformprocessen er ongoing og ‘open-ended’ proces, der gradvist producerer (lokal) mening, positioner og nødvendigheder (taktiske og strategiske anknytninger og handlinger) • Reformprocessen åbner for nye ‘forhandlings- og kampfelter’ mellem konkurrerende positioner, diskurser og fortolkninger af hvordan vi skal beskrive, definere og dokumentere (gymnasiets) ydelse, organisation, aktører, ledelsesforhold etc. • Samlet bliver gymnasiereformen til ‘virkelighed’ i mødet mellem centrale politikker, konstekstuelle forhold og lokale fortolkninger, forhandlinger og håndteringer af planlægning, organisering og ledelse

6. Hvilke udfordringer og ‘kampe’ åbner gymnasiereformen op for? • Kamp om ydelsen/selvbeskrivelsespres: Styrket faglighed, grundforløb, flerfaglige forløb, studieretninger (profilering), valgfag… • Kamp om evalueringsbegreb/dokumentationspres: Studieplan (kompetence katalog), studierapporter, kvalitetssystem, selvevaluering, resultatvurdering…(konk.evalueringsdiskurser!) • Kamp om planlægning/tidspres: Målstyring og uddannelsestid, mange typer forløb, fleksibel planlægning i tid og rum, forskellige planlægningsværktøjer, sekvenser, processer etc. • Kamp om organisering/samarbejdspres: Teamorganisering omkring klasser, SR, flerfagligt samspil (AT, AP og NV) undervisningsplanlægning, administration, elevkommunikation, pæd./faglig udvikling etc. • Kamp om ledelse/kommunikationspres: Målstyring og øget selvstyring, mange nye koordinations- og kommunikations- temaer, fra ‘privat praktiserende lærer’ til medleder …(foruden taxameterstyring, selveje og prioriteringspres!)

7. Reformens konkurrerende evalueringsdiskurser (K.Hjort, 2007)INTERNT EKSTERNT

8. Eksempel på ‘styring af selvstyring’ • “Reglerne i bekendtgørelse nr.23 fastlægger ikke en bestemt metodik for selvevaluering og kvalitetsudvikling, men opstiller nogle generelle krav om, at institutionerne skal kunne dokumentere deres kvalitetssystem overfor Undervisningsministeriet(..) Den metodik og det beskrivelsesniveau, som den enkelte skole vælger at arbejde med skal således tilgodese et dobbelt hensyn. På den ene side skal systemet være sikret en solid forankring i skolens kultur, værdier og historie og dermed være praktisk anvendeligt i hverdagen (…) Systemet må ikke udvikle sig til en bureaukratisk klods om benet om ledelse og undervisingen (!) På den anden side må systemet være beskrevet så uddybende, at kommende elever og kursister, arbejdsgivere og forældre og andre eksterne interessenter kan danne sig et retvisende billede af skolen og dens kerneydelser og dermed sammenligne med tilsvarende skoler”(Vejledning til bekendtgørelse nr.23. af 11.1.2005 om: Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser, januar 2006)

9. Reform og ledelse i paradoksernes paradis • Aktuelle reformers succes synes at afhænge af at offentlige serviceorganisationer kan styre sig selv – ledelse udpeges til den kreative kraft, der kan overskride reformernes paradoks mellem nulvækst og forbedret service (nye opgaver), effektivitet og udvikling, standardisering og profilering osv; altså at skabe mere for mindre og gøre det indenfor konkurrerende regulerings- former og stridende styringssignaler!

10. Projekt: Faglig planlægning, organisering og ledelse efter gymnaisereformen • Rammevilkår skal fortolkes og er sat til debat (Monsterudvalg, Evalueringer mv.) • Skolernes fortolkninger, forudsætninger og tilgang er forskellig (styringsvirkelighed) • Skolernes praksis /håndteringsstrategier er forskellig • Der findes ingen ‘one best way’ – men lokale kontekstbestemte og kontingente positioner, praksis og ‘strategier’

11. De største udfordringer (Notater) At tolke lovgrundlag og formulere klare mål (15) At organisere tværfaglige forløb (19) At skabe godt flerfagligt samspil? (indhold) (30) At sammensætte og udvikle lærerteam (4) At styre time- og fagfordeling (kapacitetsudnyt.) (14) At sikre en jævn arbejdsbelastning for lærerne (33) At sikre en jævn arbejdsbelastning for eleverne (19) At koordinere mellem lærerteam og ledelse (2) At skabe tilslutning, engagement fra lærerne (8) At opfylde elevønsker, undgå utilfredshed,frafald (8) At udvikle nye undervisnings- og arbejdsformer (9) At udvikle nye evaluerings- og eksamensformer (5) At sikre kvalitetsudvikling / selvevaluering (5) At anvende nye IT værktøjer (lectio) (2)

12. Flere udfordringer - ’Tid og plads til flerfaglige forløb’ • ’For stor skriftlig arbejdsbyrde for elever’ • ’At styre uddannelsestid’ • ’Koordinere klasseteam (studieplan) og studieretningsprojekt’ • ’Grundforløbsmodul, der tilfredsstiller elever, lærere og fag’ • ’AT-forløbsplanlægning’ • ’Progression’ i flerfaglige forløb og samlet • ’At give studieretningerne profil’, • ’At tolke nye lærerplaner og kompetencebegreb’ • ’At leve med uens og mangelfulde IT værktøjer • ’Knappe ressourcer’, manglende efteruddannelse • ’Administrationsbyrden’, (umulig arbejdstidsaftale) • ’Urealistiske fagbekendtgørelser’ (skaber civil ulydighed) • ’At sikre elevfokus, studiemiljø og indflydelse’ • ’At sikre arbejdsglæden’! ”At beskytte lærer, elever og skolen mod overordnede myndigheders manglende indføling og kompetence!”

13. Gode råd om rammevilkår!(fra notater) • Opjusteret IT system! • Enstrenget administrativt system (ØS og timestyring)! • Mere fleksible arbejdstidsaftaler! • GL overenskomst tilpasset reformen! • Efteruddannelse udenfor skemalagt undervisning! • Færre/skarpere studieretninger for alle skoler! • Mulighed for enkeltfaglig SRP! • Afskaffelse af grundforløbet! • Udstrækning af grundforløbet til 1 helt år! • Minimer AT-belastningen og skyd den til 2. el. 3. g.! • Færre mundtlige eksaminer! • Realistiske fagbekendtgørelser! • Flere faste og tidligere udmeldinger fra Uvm! • Mere efteruddannelse! Flere ressourcer !

14. Gode råd om faglig planlægning Om sekvenser, progression…planproces: • Fælles AT, AP og NV i 1.g –ens i alle klasser! • Ét AT forløb i grundforløbet m. lange linjer videre incl. obligatorisk forløb i dansk og historie! • Fleksibel tilrettelæggelse af AT (indhold, form, samarbejde) • Central planlægning af AT, med mulighed for afvigelser! • Lav AT drejebog / (kuffertmodel)! • Fælles studieplan og kompetencekatalog! • Undgå blandede studieretninger! • Tidsmæssig adskillelse af store opgaver! • Lav max på hvor mange opgaver en lærer må have! • Meld tidligt ud – årsplan med projekter færdig i maj! • Lav fast skema med ’normal’ og ’uro-uger’! • Brainstorm i juli-måned!

15. Fornuftig arbejdsdeling! Godt samarbejde! Højt kommunikations-niveau! God elevkontakt! Dynamik og faglig udvikling! Engagement, åbenhed og lydhørhed! Velforberedte møder! Synlig studieplan! At aftaler holdes! Stor lærer-medbestemmelse! Kompetent teamleder! Selvorganisering og selvudvikling! Alle lærer skal være med! Veldefinerede og meningsfulde opgaver! Pragmatisk indstilling til det ’at lede’ lærergruppen omkring klasse/forløb! Gode råd om teamsamarbejdeledelse

16. Gode råd om ledelse/koordination • Gode teamledere – invester i dem! • Undgå mange mellemledere! • En teamleder pr. klasse! • Alle lærer omkring klassen skal med i team – kollektivt ansvar! • Klare retningslinjer for team og jævnlig evaluering heraf! • Stor uddelegering til team! • Lærerne vælger selv AT-emner og samarbejdskollegaer! OG • Skab koordination mellem skolens mange udvalg og team! • Ét overordnet AT udvalg om især tidsplanlægning! • Årgangsteam med teamkoordinatorer og ledelse! • Lav halvdelen af PR møder til temamøder om pædagogiske emner! • 4-5 interne kursus-eftermiddage for alle lærer om reform! • Frivillige frokost inf.møder om reform-elementer!

17. Hvor er gymnasiereformen så på vej hen? (fra notater/konferncer) • En vis grad af genbureaukratisering er nødvendig for at sikre ensartede vilkår! • Begræns det frie valg – mere fælles overordnet planlægning! • Lær af Uvm´s fejl - undgå et lokalt skolebureaukrati ! • Vi har realiseret SR – nu handler det om at løsne i tide og åbne op for at lærerne selv kan udfolde sig! • Vi har overlevet reformimplementeringens første år, hvor der har været fokus på organisering. Nu er det tid til at løfte blikket og drøfte indhold! • Skab lokalt lederskab, der forbinder profession og strategi! • Gymnasiereformen er et eksperiment – et stor–skala forsøg! • Reform-ro i mindst 5 år!

18. Ledelsesudfordringer i perspektiv • Identitet: Hvordan udvikles ny (fler)faglighed – nyt dannelsesbegreb for STX – balance mellem tradition og fornyelse? (‘inddæmning’ eller integration…?) • Faglig udvikling: Hvordan findes en balance mellem fagligt engagement / udvikling og planlægningsmæssig modularisering, standardisering og rutinisering? • Professionen: Hvordan udvikles lærerrollen –så øget ansvar fører til nye handlemuligheder, frem for ‘loss of agency’? (deprofessionalisering eller akademisering, nye lærerprofiler?) • Organisationsform: Hvordan undgår vi at nye (eksterne) effektivtets- og styringskrav fører til internt bureaukrati, hierarkisering og fragmentering? • Ledelse: Hvordan udvikles intern ledelse og koordination mellem strategisk ledelse, management og undervisning med fokus på kerneydelsen? (‘faciliterende ledelse’…) • Legitimtet: Hvordan udvikles beslutnings- og kommunikationsformer (møder og digitalt) med flere legitimitetbaser – balance mellem det kollegiale, professionelle og individuelle?

19. NOTER

20. Hvad kan casen illustrere? • Reformstrategi: fra planlagte reformer til eksperimentel forandring (lokal pragmatisme, civil ulydighed, innovation..?) • Styringsregime: Fra central formel regulering/normstyring til ‘styring af selvstyring’ (neoliberal styring) • Politisk orden: Fra ‘politics’ og ‘policy’ til afpolitisering og ‘auditisation’ (‘policy-disaster’) • Faglig orden: Fra fagbureaukrati til ‘loss of agency’ eller nye professionel identitet (erhvervsorient.led./ differentiering, forlegenhed…?)

21. Desperate Governance “Desperationen bygger på et basalt kontrolproblem i en poly-centrisk organiseret stat … (…) … effektivitet, sikkerhed og risikominisering søges hele tiden opnået gennem nye former for regulering, standardisering, evaluering, overvågning og (selv)kontrol. På den ene side mægtiggøres den professionelle ledelse, men på den anden ønsker man samordning, standardisering, kontrol og nulfejlskultur” (DP s. 43).

22. Underliggende mekanismer i ‘desperate governance’ • Formelt ansvar og kompetence afløses af usikkerhed og ambivalens i styring og re-regulering, som fremmer uigennemsigtige kæder af kontrol og ‘afregning’ - med indbygget mulighed for forskellige fortolkninger, ‘off load’, ansvarsforflygtigelse, pragmatisme, civil ulydighed…? • Den gamle ‘magt over’ afhængighed suppleres af en mere produktiv ‘magt til’ afhængighed, som skaber autonome ledelsesrum og åbner for spil om (regulerings)spillet - med dets muligheder for pseudo kommunikation, hykleri, risiko-minimering ….?