Eleverne bliver bedre

1. Eleverne bliver bedre • Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. • I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse, som de før var i 5. klasse. • Ikke mindst indvandrerbørnene har fået skub fremad.

2. Fagligheden er styrket • Flere timer i dansk, matematik, historie og fysik/kemi, svarende til 14 timer ekstra om ugen fordelt på de ti skoleår. • Elevplanerne er nu en succes.60 procent af lærere er glade for dem. 97 procent af lærerne bruger elevplanerne som udgangspunkt for samtalen med forældrene. 94 procent af forældrene bruger elevplanerne, når de skal tale med deres barn om, hvordan det går i skolen.

3. Mindre bureaukrati – mere tid til undervisning • Én elev- og uddannelsesplan på. 8. og 9. klassetrin • Lettere fraværsregistrering • Mindre bureaukratisk adgang til specialundervisning • Udfordringsret for kommuner • Kortlægning af bureaukrati i folkeskolen

4. Flere skal gennemføre en uddannelse 2006 2015 Videregående uddannelse 50 % igennem 47 % igennem Ungdomsuddannelse 95 % igennem 80 % igennem 10. klasse Grundskole Børnehaveklasse Børnehave Kilde: Profilmodellen 2008 med de seneste tal fra 2006

5. Nye initiativer • Turbodansk:. Dårlige læsere kan i en periode få intensiv danskundervisning i alle timer. • Undervisningsassistenter: Kan skabe ro i klasseværelset og give elever en ekstra hånd med opgaverne. • Billigere at blive meritlærer • Erhvervsklasser: Elever i 8. og 9. klasse får lov til at koncentrere sig om færre fag i kombination med praktik hos en tømrervirksomhed, mekaniker eller andet. • Tosprogs-taskforce: Hjælper kommuner med at forbedre indsatsen for tosprogede.

6. 95 % skal gennemføre ungdomsuddannelse Opsøgende/tidlig vejledning Krav om brobygning Fokus på overgange Trainee og forpraktik Mesterlære Krav om trindeling Krav om niveaudeling Fokus på gennemførelse Krav om mentorordninger Flere praktikpladser Forenkling Bedre grundforløb 12 indgange til uddannelse

7. Kommunerne skal på banen Andel unge som mindst får en ungdomsuddannelse. Kilde: UNI-C

8. 28.000 unge på kontanthjælp Brug mulighederne: • De praktiske indgange • EGU • Produktionsskolerne og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov • Realkompetencevurdering kan gøre det overskueligt at tage en uddannelse • Målrettet og opsøgende ”Tupperware”-vejledning

9. Kommunens pligt • Kommunen skal stoppe hjælpen, hvis den unge ikke samarbejder om at søge ind på en uddannelse. • Hjælpen kan standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen består. • Opgives uddannelsen, kan der ikke ydes hjælp, så længe den unge fortsat har mulighed for at genoptage uddannelsen og få udbetalt SU, elevløn eller lignende. • Kommunen skal yde hjælp med tilbagebetalingspligt, hvis den unge uden rimelig grund ophører med uddannelsen. Det gælder ikke unge, der er ophørt med en uddannelse, og som har gjort, hvad de kunne for at klare en uddannelse.

10. Beskæftigelseslovens § 21 b • Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, (…) som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. • Stk. 3. Kommunen skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2. • Stk. 4. Hvis personen optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

11. Forslag om partnerskab: Ingen passive unge under 18 • Kommende integrationsudspil fra regeringen ventes at indeholde forslag om partnerskabsaftaler med udvalgte forsøgskommuner om særlige indsatser for unge under 18 år • Det skal afdækkes, hvordan kommunerne kan få succes med at få alle unge under 18 i gang med uddannelse eller job • Der ydes særligt tilskud til evaluering af indsatsen