Relation og nærvær om at gå over broen

1. Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen

3. dagsorden • Hvordan har børn og unge det? • Nye opvækstvilkår • Risikogruppen • Selvlidelsen • Relationstilgangen • Karakterdannelse

4. Aktuelle danske undersøgelser • ”Skolebørnsundersøgelsen” • 11-15 år, 5.000 elever, senest 2010 • ”Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune” • 12-16 år, 1.250 elever, 2008 • ”Københavnerbarometer” • 11-15 år, 12.129 elever, senest 2010 • ”Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel” • 3-19 år, 6.267 børn og unge, SFI, 2010

5. Hvordan har de store skolebørn og unge det? • De fleste store skolebørn synes, de har det godt, et godt helbred, trives i skolen • Venner spiller en stigende rolle • I forhold til for 10 år siden dyrker de mindre motion, har mere stillesiddende aktivitet, • De bruger langt mere tid på elektroniske medier • Der er færre rygere, men flere der drikker alkohol blandt de 15-16årige • Der er en stor minoritet af unge med risikoadfærd • Det drejer sig om 15-20 pct.

6. Børn og unge med problemer • Sociale problemer • Funktionsforstyrrelser som ADHD, Asberger, autisme • Omsorgssvigt • Fysiske handicap • Stress og dårlig trivsel • Symptomer på egentlige psykiske problemer • Skole-faglige problemer • Anden etnisk baggrund kan forstærke problemer

7. Opbrudssamfundet • De store paraplyer er borte • Det individualiserede samfund • Den enkelte skal klare sig selv • Nye krav om kompetence • Og især nye krav om selvstændighed • Det er også en ny familie • Og en ny opdragelse

8. En åben barndom • Kammeratgruppens store betydning • institutionsliv gennem barndommen • mediernes enorme indflydelse • Ydrestyrede børn • udvikling af sociale kompetencer • Hvad er kerne-kompetencerne i barndommen?

9. Kompetencer i det åbne samfund • Robusthed • Reflektere og lære af egne erfaringer • Tage ansvar - for sig selv og andre • Indgå et socialt fællesskab • Sociale og kommunikative kompetencer • Karakter, mentalisering, mindfulness

10. Risikogruppen • 1993: ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi” • 15-17 procent af børnegruppen • Behandlingskrævende • Gråzonegruppen • Midlertidige vanskeligheder • 2002: ”Risikobørn i Danmark” • Samme andel risikobørn • 2010: SFI: ”Børn og unge i Danmark” • Samme andel af risikobørn og unge

11. Er det en stigende tendens? • Til at ”sygdomsgøre” og diagnosticere • Medicinalindustriens enorme indflydelse • Sociale belastninger – der ikke er aftaget? • Mange familier, der ikke opdrager deres børn • Manglende psykisk robusthed hos mange • En enorm individualisering - Risikosamfund • - med forstærket socialt og kulturelt pres

12. 15 årige, symptomer dagligt

13. Har du nogen at tale med hvis du har vanskeligheder (2010)? • 79 pct.: mor og far - og venner (de integrerede) • 8 pct.: mor og far (forældrenes børn) • 9 pct.: venner (kammeraternes børn) • 4 pct.: isolerede (de isolerede)

14. Fortrolig med andre

15. Erhvervsskolerne i Aars • Udfordringer mht. gennemførelse af uddannelsen • Usikker parathed • Personlige vanskeligheder hos mange elever

16. Elevcoach kontakt med 36 unge Gennem 3 mdr. 2012-2013

17. Pia er 17 år og lige begyndt • På grundforløbet på social- og sundhedsskolen • En dag vil hun måske også læse videre til sygeplejerske, siger hun • hun bor sammen med mor, stedfar og fire mindre søskende i en tre-værelses lejlighed • Hun synes det er svært at finde tid til sig selv

18. Pia er til tider plaget af • Hun har mange negative tanker om sig selv • Om sit udseende, som hun ikke er tilfreds med • hendes overvægt bekymrer hende • Hun synes de andre i klassen ser ned på hende • Derfor siger hun ikke så meget i timerne • Holder sig ofte for sig selv • Har svært ved at sove om natten • Føler sig udmattet og irritabel • Hun kan ikke koncentrere sig om skolen • synes at verden er ”grå og trist” – og kan pludselig begynde at græde

19. Selv-lidelsen • Selvusikre unge, der ikke trives • Socialt marginaliserede unge, der mangler normer og motivation • Et gråzoneområde i forhold til psykiatrien og egentlige symptomer • Fx hallucinationer • tvangshandlinger • selvmordstanker

20. ”Mellem drøm og mareridt” • Lisbeth Bendtsen (2007) • ”Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam” • Kravet om selvrealisering - leve op til…. • Oplevelsen af ikke at slå til • Ydre kontrol – indre kaos • Negative billeder: dæmonisering og skam • Vejen frem: anerkendelse og støtte • ”narrativ terapi” og eksternalisering

21. Min tilgang • Relationsorientering • Forholdet mellem lærer og elev • Vejleder og studerende • Elever i gruppen • Det afgørende: de personlige bånd

22. Hvad er relationsorientering? • Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang • ”at arbejde med processen mellem barn og voksen ud fra en principiel ligeværdighed” • Dialog-orienteret • Realitetsorientering • Selvudvikling

23. ”Båndet mellem mig og et andet menneske eksisterer kun i min tanke” ”På sporet efter den tabte tid”

24. To vigtige begreber • Interaktion • Udveksling • Af genstande • Ord • Venligheder • Snak • Gode råd • Relation • Et bånd af • Følelser • Tillid • Håb • Kærlighed • interesse

25. Hvad er et socialt bånd • Tillid og fortrolighed • Empati • Nærvær • Engagement • Det vigtige er troen på, at vi er i det samme ”rum” • At vi deler en tid - et her og nu

26. Procesorienteret støtte • Gå over broen – og skab kontakt • Afdækning af virkeligheden • Fælles refleksion • Anerkendelse • Eksternalisering • Opfølgning • karakterdannelse

27. Over broen til Pia • Fortæl om dine tanker • Du fortæller, at du ikke tror din stedfar kan li´ dig – det må være svært – fortæl noget mere om din stedfar, og det du tænker • Du fortæller om din tristhed – hvornår er det, at du især er trist – • Fortæl mig om de gange, hvor du er ked af det

28. Hvad er opfølgning? • ”Den gule flyver” • Allan Simonsen og Anni Lauridsen • Heldagstilbud • Allan fortæller om Johnny • opfølgningspædagogik

29. nærvær

30. At være nærværende • At være tilstede – er noget rent fysisk • Nærvær er tre ting • Fysisk berøring: din hånd i min hånd • Øjenkontakt: det gensidige blik • Sproglig opfølgning: gå over broen ind i den verden, den anden lægger frem • Du skal ikke svare - men spørge ind til mennesket og sagen

31. Hvad er karakterdannelse? • Karakter – versus - personlighed • Robusthed, • selvstændighed, • Vedholdenhed • Selvkontrol

32. Skumfidus eksperimentet

33. Walter Mischel, Stanford, USA • Første eksperiment 1970 • Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken • Hvis de kan vente et kvarter med at spise får de en til! • Og de kæmpede med sagen • nogle kunne udsætte og få belønningen

37. Børnene blev fulgt i 20 år • Børn der kunne udsætte klarer sig bedst igennem livet • Større kompetence • Bedre uddannelse • Holder sig fri af risikofaktorer • selvstændighed • Selvkontrol

38. Hvad er kernen i selvet?

39. Hvordan styrker man børns karakterdannelse? • Ved at hjælpe børn til at blive bevidste om den • Ved at fokusere på processen – mere end resultatet • Men hvor ligger processen?

40. Hvordan går man ind i processen? • Drengen der har været i Zoo med sin far • Gå over broen • Tage del i den, spørge til den, udvikle den: give ny erkendelse • Tegningen, matematikopgaven, guitartræningen, kartoffelskrælningen, stileskrivningen,beretningen • I processen ligger børns læringskraft

41. Den professionelle rolle • Vi indgår i et sikkerhedsnet • Og har et enormt ansvar som ”øjenvidne” • Og dermed underretning ved vanskeligheder • Men ansvaret er knyttet til den almindelige kontakt til børn • Her er vi deres ”livline” • Og her har vi et etisk ansvar

42. Advokatorisk etik • Emanuel Levinàs • Ansvaret • Mødet • Ansigtet • Blikket

43. litteratur • Bendsen, L. (2008) Mellem drøm og mareridt. København: Hans Reitzel • Jørgensen, P. S. (2014) Styrk dit barns karakter. København: Kristeligt Dagblads forlag. • Undervisningsministeriet: ”Jeg kommer heller ikke i dag” – om støtte af sårbare unge i uddannelse. Håndbogsserie nr. 3, 2010