Segmenteringsteori/ De gamle indvandrergrupper

1. Segmenteringsteori/De gamle indvandrergrupper Mikkel Mailand Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde FAOS undervisning forår ’09 17. februar 2009

2. Disposition • Introduktion til begreberne • Segmenteringsteori • Indvandrernes aktuelle situation på am • Teoretiske perspektiver på etnisk segregation • Nogle hovedresultater fra Ejrnæs’ analyse • De gamle indvandrere og integrationen i den danske model • Spørgsmål og diskussion

3. 1. Introduktion til begreberne Segmentering og segregering • mere eller mindre synonyme betegnelser for ’opdelte’ • horisontal segregering og vertikal segregering Arbejdsmarkedsintegration og ’modelintegration’ • arbejdsmarkedsintegration handler (primært) om den horisontale dimension • modelintegration handler bl.a. om OK dækningsgrader og om repræsentation i am- organisationerne

4. 2. Segmenteringsteorier - Peck (1996) 1. generation • Doeringer & Piores (1971) dual teori: primære sektorer, med gode løn- & arbejdsvilkår, og sekundære sektor • ensidigt fokus på efterspørgselssiden • årsagen til segmenteringen er den teknologiske udvikling i nogle sektorer kræver investeringer i uddannelse mm. 2. generation • radikale teorier: segmentering som kapitalistisk kontrolstrategi • model om dualt arbejdsmarked opretholdes • udgangspunkt i efterspørgselssiden, men i processerne sker en udnyttelse af forskelle på udbudssiden (stigmatisering) • nedkvalificering og udnyttelse af forskelle i etnicitet og køn • segmentering ikke kun imellem sektorer, men også indenfor

5. 2. Segmenteringsteorier - Peck (1996) 3. generation • multi-kausalitet og dybere analyse af udbudssiden og statens rolle, men fortrinsvis fokus på efterspørgselssiden • ingen konvergens i beskæftigelsesrelationer • industristruktur determinerer ikke arbejdsmarkedsstruktur, men påvirker den kraftigt • Jones (1983) gjorde opmærksom på, at segmentering både sker indenfor brancher og indenfor virksomheder • bekræftes af Atkinsons (1987) flexibel firm-model. Kerne-arbejdskraft med funk flex og randarbejdskraft med num flex

6. 3. Indvandrernes aktuelle position på arbejdsmarkedet - Ejrnæs (2008) Baggrund • EM beskæftigelsesfrekvens 49 %, efterkommere 61 % og DK gennemsnit 76 % • EM og efterkommeres besk-frekvens steget meget i 1990erne – er betydelig mere konjunkturfølsom en gennemsnit • EM koncentrerede i bunden af am (ufaglært) særligt i - fødevareindustri, transport, detailhandel, forretningsservice, hotel & rest, reparation, sociale institutioner • I DK fokus på EM beskæftigelse kvantitativt og ikke kvalitativt Forskningsspørgsmålet og metode • hvordan fleksibilitet på am påvirker de sociale processer, som skaber etnisk segregering • spørgeskemaanalyse (2495 virksomheder), interview-analyse af ISS

7. 4. Teoretiske perspektiver på etnisk segregation – Ejrnæs (2008) De gængse perspektiver • human kapital – indkomst og beskæftigelse kan forklares ud fra forskelle i human kapital • diskrimination – 1) direkte, 2) indirekte, 3) statistisk, 4) præference Ejrnæs tilgang og model • netværksperspektiv – stærke bånd (familie og venner), svage bånd (kollegaer, bekendte, kunder, etc) • sociale netværk, am krav om fleksibilitet, virk og fagf håndtering af mangfoldighed > am social processer • Atkinsons fleksible virksomhed spøger

8. 5. Nogle hovedresultater – Ejrnæs (2008) • ingen sammenhæng ml kundetilpasning og satsning på opkvalificering • tre forhold påvirker tilstedeværelsen af EM: usikkert marked, standardproduktion og numerisk flex • via stærke netværk/netværksrekruttering bypasser EM ansættelsesbarrierer, men de har ikke de svage netværk, der skal bruges til avancement • I ISS bruges mangfoldighed ifa positive stereotyper (EM villige til skæve arbejdstider) og negative (EM uinteresserede i VEU) • EM stiller færre traditionelle krav om løn og arbejdsvilkår, men flere krav om at få anerkendt kulturelle forskelle • større kundefokusering og krav om funktionel flex vil indskrænke beskæftigelsesmulighederne for EM • virk anvendelse af flexicurity uddyber etnisk segregering

9. 6. Gamle indvandrere og integrationen i den danske model Fagbevægelsen og etniske minoriteter (ikke-vestlig) • EM er ikke underrepræsenteret blandt medlemmerne (5 %) - NNF 10 %, 3F 9 %, Dansk Funktionærforbund 9 %, FOA 5 %, HK 4 % • EM er stærkt underrepræsenteret blandt TR og SR (1 %) • EM lavprioriteret område, men målprogram og redskaber – anvendes kun i begrænset omfang af forbund og afdelinger kun få afdelinger har en reflekteret og udbygget indsats – hvor en sådan findes er den ofte båret af ildsjælde (svag org. forankring) Overenskomstdækning af etniske minoriteters arbejde • så vidt vides ingen analyser heraf? • EM dels koncentreret i brancher og jobfunktioner med lav dækning, dels med høj dækning

10. 7. Spørgsmål og diskussion • hvilke positive udviklinger vedr. EM er der på am og hvilke forbigår Ejrnæs? • er det rigtigt at den danske flexicurity-model er med til at uddybe den etniske segregation? • er det rigtigt at EM altid bliver afskediget som de første ved lavkonjunktur? • er min karakteristik af fagbevægelsens integrations-indsats rimelig