Download
mindre uddannelsesbiblioteker og deff 10 maj 2006 n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Mindre uddannelsesbiblioteker og DEFF 10. maj 2006 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Mindre uddannelsesbiblioteker og DEFF 10. maj 2006

Mindre uddannelsesbiblioteker og DEFF 10. maj 2006

99 Vues Download Presentation
Télécharger la présentation

Mindre uddannelsesbiblioteker og DEFF 10. maj 2006

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Mindre uddannelsesbiblioteker og DEFF10. maj 2006 ved Peter Rubeck Bibliotekar på Hjørring Seminarium, CVU Nordjylland

  2. Min Baggrund • Bibliotekar på et uddannelsesbibliotek i godt 20 år • Bibliotekskonsulent i 10 år • UVM’s repræsentant i DEFF’s styregruppe

  3. Disposition • Hvad er vores virkelighed – fremtidens uddannelsesbibliotek • DEFF • Status • Revision • Hvad med gymnasieområdet

  4. Hvad sker der indenfor uddannelsesområdet – paradigmeskift • Undervisningsmetoder: Kateder → situationsbaseret • Uddannelsessystemet: Fysisk → teknologistøttet • Studerendes adfærd: Elev → forbruger • Google fikseret

  5. Hvad sker der indenfor biblioteksområdet – paradigmeskift • fra at være en bogsamling - et statisk sted til at være en pædagogisk funktion → støtte for undervisning og læreprocesser – noget dynamisk. • fra at være serviceperson → underviser eller konsulent/rådgiver • fra trykt materiale → digitalt: den elektroniske udvikling gør det muligt og nødvendigt for os at give adgang til baser/fuldtekstdokumenter online • fra bibliotekssystem på hver enkelt institution → fælles system for flere biblioteker • fra bibliotekssystemet som det centrale værktøj → bibliotekssystemet som et værktøj blandt andre

  6. Bibliotekerne har gennemløbet tre faser: 1. Fokus på at udnytte trykte materialer til at opfylde bibliotekernes formål. 2. Fokus udvides til nye digitale materialer (i fast form) og specielt Internettet som ny materialeform. 3. Materialerne er blot ét redskab til at skabe læring, oplevelser og kulturel aktivitet. Fokus flyttes væk fra samlingen og over på brugeren og på det netværk af information der omgiver brugeren.

  7. Vi hører ofte at biblioteker (og bibliotekarer) udvælger, organiserer, genfinder og formidler information og viden. Det er sandt. Men det er aktiviteter, ikke bibliotekets mission, (...) det afgørende spørgsmål er: ”Med hvilket formål?” Vi gør ikke disse ting som mål i sig selv. Vi gør dem for at imødekomme et vigtigt og vedvarende behov i det samfund vi betjener. Kort sagt, vi gør det for at understøtte læring. Lorcan Dempseychefstrategden amerikanske organisation Online Computer Library Center (OCLC),

  8. Fremtidens uddannelsesbibliotek Biblioteket ses i højere grad som en service eller en kompetence end som et fysisk sted eller en portal og udgangspunktet vil i høj grad være hos den personlige eller institutionelle bruger Bibliotekets primære opgaver vil i fremtiden være: • at styrke den studerendes informationskompetence og læringskompetence i samspil med underviser • at styrke biblioteksbetjeningen af forskere, undervisere og studerende på alle typer uddannelsesinstitutioner således, at der bliver en sammenhæng og ensartethed i informationsadgang på trods af geografi, ressort område eller uddannelse

  9. Forsknings- og uddannelsesbibliotekernes opgaver - 1 • Skabe grænseflader til det globale vidensystem, skræddersyet til den enkelte institutions, instituts, forskers og studerendes individuelle faglige profil og behov • Varetage import af viden til institutionen i form af trykte og elektroniske videnressourcer • Støtte institutionens eksport af viden til omverdenen gennem registrering og tilgængeliggørelse Kilde: Rektorkollegiets visionspapir, Viden til Tiden, 2002

  10. Forsknings- og uddannelsesbibliotekernes opgaver - 2 • Læringsrum og biblioteksservice • Biblioteksservice der hvor brugeren er • Integration af service i læringsmiljø og platform • Fællesskab og spidskompetencer • Hvad kan vi være fælles om • Fælles bibliotekssystem, digitalt arkiv, service… • Hvor og hvordan bruger vi vores spidskompetencer • Informationskompetence …

  11. Vision 1 Visionen for et fremtidigt uddannelsesbibliotek er ikke et forkromet fysisk lokale med et nyt navn, men at der i organisationen bliver skabt nogle rammer - et fælles læringsrum, hvor personalet i samspil kan give de studerende informationskompetence, så de er i stand til at finde, vurdere, anvende og systematisere viden.

  12. Vision 2 • Vi sikrer ikke bibliotekets kvalifikationer og kompetencer ved blot at omdefinerer bibliotekarer til undervisere i informationskompetence, • Vi skal sikre, at vi har kompetencer til at arbejde med funktionen i læringsrummet • Vi skal stadig have kompetencer og kvalifikationer til at varetage de traditionelle opgaver

  13. DEFF’s forhistorie • UVM trådte ud af DEFF samarbejdet ved årsskiftet 2001-2002 grundet rokering af ressortområder i forbindelse med regeringsskiftet • I den følgende periode har uddannelsesbibliotekerne og erhvervsuddannelserne samt de kortere - og mellemlange videregående uddannelser ikke mere været en aktiv part i udviklingen af det elektroniske bibliotekssamarbejde i DEF. • Undervisningsministeriet er i 2004 gået ind i samarbejdet igen, samarbejdet blev officielt lanceret 18.4.2005

  14. DEFF’s vision • Det er DEFF’s vision at forskere, undervisere og studerende har adgang til al relevant information gennem brugervenlige systemer og vejledning af høj kvalitet. Alle aspekter af forskernes og de studerendes arbejde med informationsressourcerne skal derved understøttes på højeste internationale niveau.

  15. Konkrete tiltag fra DEFF i forhold til UVM’s biblioteker • licensområdet: forskellige pakker med støtte • tilskud til konsolidering og standardisering af IT anvendelse i uddannelsesbibliotekerne Vigtigt: Husk at det ikke kun er disse konkrete tiltag, der er til gavn for UVM’s biblioteker, DEFF’ s samlede arbejde skal ses i forhold til UVM området

  16. Organisation 2005

  17. DEFF’s styregruppe Styregruppens medlemmer er: • Vicedirektør Kim Østrup, IBM Danmark A/S (formand) • Universitetsdirektør Gert Bechlund, Handelshøjskolen i København • Overbibliotekar Niels-Henrik Gylstorff, Aalborg Universitetsbibliotek • Bibliotekschef Karen Grundvad Kvist, Det Administrative Bibliotek • Direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek • Direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen • Direktør Poul Bjerregaard, Århus Købmandsskole • Leder af biblioteket Peter Rubeck, CVU Nordjylland Fra DEFF-sekretariatet deltager: • Vicedirektør Bo Öhrström, Biblioteksstyrelsen, projektansvarlig • Bibliotekskonsulent Hanne Marie Kværndrup • Sekretariatsleder Jakob Heide Petersen

  18. DEFF i den kommende tid! Hvad med gymnasierne?

  19. Forslag til organisation 2006 - 1

  20. Forslag til ny organisering 2006 - 2 Licensgruppe for de små- og mindre biblioteker. Licensgruppen er en arbejdsgruppe under DEFF. Gruppen består af en række personer fra bibliotekerne ved de korte- og mellemlange videregående uddannelser og fra biblioteker ved ungdomsuddannelserne med interesse for licenser til elektroniske tjenester. Gruppen skal så vidt muligt være dækkende både fagligt og geografisk. Gruppen skal: • fungere som forum for drøftelse af aktuelle og fremtidige planer inden for området anskaffelse af fælleslicenser til elektroniske tjenester i uddannelsesbibliotekerne • fremsætte forslag til fælles licenser • deltage i aftestning af relevante produkter (indenfor eget fagområde) • udarbejde prioriteret liste for produkter til anskaffelse • orientere sig om udviklingen inden for området elektroniske tjenester i biblioteker og forlag nationalt og internationalt • kan fungere som sagsforberedende organ for de forskellige interesseorganisationer (Fagligt forum, Handelsskolernes Biblioteksforening, Biblioteker i Tekniske skoler m.v.), f.eks. med alle relevante aspekter af fælles licensforhold Gruppen fastsætter derudover selv mødeform samt forretningsorden. Licensgruppen mødes 4 gange årligt (eller efter behov).

  21. Fokusområder 1 Licenser - prisstruktur nationale licenser og faglige licenser • DEFF har givet mulighed for gennem en 3-årig periode med tilskud at prøve forskellige baser af. Men når tilskudsperioden udløber, hvad så? • Hvordan sikres en økonomi, så UVM-området også på sigt har mulighed for at give adgang til de internationale materiale og tidsskriftsbaser? • Nationale licenser • Licenser målrettet forskellige uddannelsesområder • Licenser rettet mod bestemte uddannelser • Samspillet med SDBS

  22. Fokusområder 2 Teknisk platform Fusioner: stiller nye krav til systemer Standardisering Samspil mellem systemer: administrative systemer bibliotekssystemer og den øvrige IT platform Adgangsstyring Driftsfællesskaber Bibliografisk samspil er løst via bibliotek.dk/DANBIB, men der mangler en teknisk platform, der kan binde de administrative rutiner sammen i bibliotekssystemerne.

  23. Fokusområder 3 Digitalisering af dansk materiale – undervisningsmateriale • Udbud for få at få adgang til materiale løser ikke problemerne for uddannelsesinstitutionerne • Når vi taler om undervisningsmateriale mener vi alt materiale, såvel trykt som digitalt, der er med til at understøtte undervisningen. Der tænkes altså ikke kun på traditionelle lærebøger • Forlæggernes e-boks portal som starter efteråret 2006, løser nogle af problemerne, men der skal også tænkes i andre tiltag.

  24. Fokusområder 4 Informationskompetence

  25. Fokusområder 5 Gymnasierne • Husk at gymnasierne bliver en del af i DEFF 2007 – skal der tænkes på særlige tiltag i denne forbindelse

  26. Formidling, synliggørelse og nødvendige kompetencer Hvorledes bliver bibliotekspersonalet opmærksom på DEFF initiativer • Kompetencer i forhold til digitalt miljø - den omstillingsproces, der er i gang • Vigtigt at bibliotekspersonalet får forklaret hensigten med de forskellige initiativer • Synliggørelse af de ting der arbejdes og eksemplificering af hvordan de kan anvendes • Skabe forståelse for initiativer – føle at det DEFF kommer med er giver bedre kvalitet - er en hjælp og ikke noget man får trukket ned over hovedet

  27. ”På uddannelsesbibliotekerne skal I være bevidste om jeres nye roller. I bør i højere grad blive en integreret del af undervisningsforløbene på institutionerne. Derfor skal I være aktive konsulenter på uddannelsesinstitutionerne. Vi skal væk fra det gamle billede af et skrankesystem og frem til den dynamiske servicevirksomhed foruddannelse og udvikling.” Citat fra Bertil Haarders tale ved lanceringen af nye samarbejde mellem DEFF og UVM 18.4.2005