1 / 21

Stop snifning – men undgå panik

Stop snifning – men undgå panik. Snifning opstår sporadisk, som "modediller", der kommer og går. Unge gør det af nysgerrighed – og holder op igen. De fleste prøver ikke. Vi skal ikke overreagere. Vi skal være opmærksomme – og fortælle de unge, at vi er det. Hvilke unge sniffer?.

kimo
Télécharger la présentation

Stop snifning – men undgå panik

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Stop snifning –men undgå panik • Snifning opstår sporadisk, som "modediller", der kommer og går. • Unge gør det af nysgerrighed – og holder op igen. De fleste prøver ikke. • Vi skal ikke overreagere. • Vi skal være opmærksomme – og fortælle de unge, at vi er det.

  2. Hvilke unge sniffer?

  3. Almindelige og meget unge Portræt af en typisk sniffer: • Meget ung (12-15 år), sjældent "ældre" teenagere • Ikke nogen speciel påklædning eller "type" • Ved godt, at det er farligt at sniffe, men gør det alligevel – som et eksperiment • Kan have andre problemer også, men det er ikke altid tilfældet • Vedvarende snifning er et signal om problemer.

  4. Hvad sniffer de? Kemiske husholdningsprodukter, der er let tilgængelige i handlen, fx: • Lightergas, benzin, nogle typer af lak, fortynder, deodorant og luftfrisker med drivgas, neglelakfjerner (med acetone), maling og lim. Typisk er produkterne mærkede som brand- og sundhedsfarlige.

  5. Produkter fra husholdningen

  6. Sniffe-situationer At sniffe er en "hyggeting", som den unge gør alene eller sammen med nogle få venner, altid skjult for de voksne.

  7. Det kan foregå i legehuset, i cykelkælderen, på offentlige toiletter – eller alene på værelset.

  8. Det foregår ofte i små, isolerede grupper – ikke til fest i overværelse af hele klassen.

  9. 3 sniffe-teknikker • Den unge bider i studsen på spraydåsen for at aktivere sprøjtemekanismen. Gassen indåndes. Bruges ved lightergas og produkter med drivgasser. • Dampe fra væsker indåndes fra en beholder eller vædet klud. Bruges ved opløsningsmidler. • En plasticpose med opløsningsmidler holdes for mund og næse, mens dampene indåndes. Øger risiko for forgiftning – men er sjældent brugt i Danmark.

  10. Tegn på snifning • du finder tomme beholdere, • hvor de ikke burde være

  11. Tegn hos nybegynderen • Ingen fysiske tegn • Meget stort forbrug af lightergas eller fx produkter med farlige drivgasser • Tomme beholdere fra ovennævnte produkter • Den unge kan virke vrøvlende og beruset under selve rusen.

  12. Tegn hos storforbrugeren Snifning over længere tid kan vise sig ved: • Ligegyldighed, apati og mangel på "drive" • Ekstrem glemsomhed • Nedsat koncentrationsevne • Kort "lunte" • Tilbøjelighed til at isolere sig.

  13. Det er meget svært at "styre" sin rus, når man sniffer.

  14. Risiko for ULYKKER Snifferen håndterer brandfarlige væsker i en tilstand, hvor bevægelserne er usikre, og hjernen påvirket. Det giver risiko for brand- og eksplosionsulykker.

  15. Eksplosion og trafikulykker Opløsningsmidler er stærkt brandbare og fordamper let. Eksplosionsfaren opstår, hvis der sniffes og bruges ild samtidig. Der er også fare for ulykker i trafikken, hvis den unge færdes i påvirket tilstand.

  16. Risiko for FORGIFTNING Snifning bedøver åndedrættet og forstyrrer hjerterytmen. Det kan føre til kvælning eller pludseligt hjertestop. Hvis den unge blander snifning og andre rusmidler, fx alkohol, er rusen endnu mere farlig og helt uforudsigelig.

  17. Risiko for ORGANSKADE Hvis man sniffer ofte og over længere tid, kan det give alvorlige skader på helbredet: • Skader i hjernevævet. Det kan give nedsat hukommelse og koncentrationsevne, samt ændre følelseslivet. • Skader på nyrer, lever og knoglemarv.

  18. Samtalen med den unge

  19. Hvis du har mistanke om snifning • Følg din konkrete formodning – men undgå at overreagere. • Vent med at tale med din unge, til du er rolig – dvs. når du ikke længere er vred og bange. • Tal med din partner først –det er vigtigt, at I som forældre er enige, når I taler med den unge. • Du kan læse flere råd om samtalen i pjecen "Snifning og unge".

  20. Hvis du vil vide mere SSP-organisationen i kommunen kan give hjælp og vejledning ved lokale episoder med snifning. Du kan også søge information på hjemmesiderne: • www.netstof.dk • www.sst.dk

  21. Foto: Signe Vad Der er brugt modelfotos. De unge på billederne har ikke noget med snifning at gøre. Tak til modellerne.

More Related