1 / 38

Velkommen

Velkommen. DET KAN HURTIGT BLIVE FOR SENT!! Ved Fie Lademann og Allan Clement-Døssing - dagtilbudsledere i hhv Vesterlunden og Nordkaperen i Svendborg Kommune, samt ledere for projektet. Krydspres-diskurs. politisk rationel social.

Télécharger la présentation

Velkommen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Velkommen • DET KAN HURTIGT BLIVE FOR SENT!! Ved Fie Lademann og Allan Clement-Døssing - dagtilbudsledere i hhv Vesterlunden og Nordkaperen i Svendborg Kommune, samt ledere for projektet

  2. Krydspres-diskurs politisk rationel social

  3. Baggrunden for projektet • Erfaringer fra det daglige arbejde • Bureaukratisk og kringlet vej - • Hjælpen kommer for sent • Ændring af ledelsesstrukturen • Bygger videre på erfaringer fra andre projekter • ”Børn i misbrugsfamilier • ”Barneperspektivet” • Det tværfaglige samarbejde • Evaluering af læreplanerne

  4. Projektets formål • Hjælpen i nærmiljøet – der hvor barnet og familien er – inklusion og ikke eksklusion • Tidlig inddragelse af forældrene • Udvikle, afprøve, beskrive og forankre metoder • Nye samarbejdsformer, der er tættere på den daglige praksis, mere fleksibel og med fokus på børnefællesskaber • Videreuddannelse og kompetenceudvikling • Udvikling af den pædagogiske profession

  5. Citater fra Afslutningsrapport ”Projektet har haft til formål at udvikle, afprøve, beskrive og forankre metoder til en koordineret ressourceorienteret forebyggende indsats i forhold til udsatte børn i to lokalområder i Svendborg Kommune med i alt 11 børnehuse” • ”Projektet har været tidskrævende, involveret alle medarbejdere i børnehusene og de nyansatte flyvende pædagoger samt projektlederne og har styrket både samarbejdet, udviklingsarbejde fremover samt fremkommet med nye metoder og arbejdsgange for hjælp til udsatte børn”

  6. FØR Det individuelle Behandlingsorienteret kultur Fokus på det enkelte barn Stigmatisering af børn med særlige behov? Vi søger på det enkelte barns ”fejl”, og får eksperthjælp til barnet Lang sagsbehandling NU Børnefællesskaber Problemforståelse ud fra barnet – observation og praksis i hverdagen Se på hvordan barnet indgår i fællesskabet, finder barnets ressourcer og kompetencer Skabe betingelser for fællesskaber Find de gode historier ved barnet – det vi vil have mere af Projektet - Hvordan anderledes

  7. FØR Ledelse og specialviden Leder og souschef i de enkelte børnehuse ”Eksperter” der kommer fra en anden afdeling ”Eksperter” holder viden for sig selv ”Eksperter” har egen leder NU Ledelse og fælles viden Ny ledelsesstruktur (områdeledelse) Større ejerskab mellem husene - teamledelse Hurtig handling Flere ressourcer i fællesskab Flyvere indgår i hverdagen – deler viden med daglige pædagoger Projektet – Hvordan anderledes

  8. FØR Fejlfinder kultur NU Ressourcesyn Se på den pæd. praksis Hvad kan vi – pædagoger – gøre anderledes? Kan vi gøre noget anderledes for barnet i fællesskabet? Struktur og organisering

  9. Almene indsats • Fokus på pædagogisk praksis i hverdagen • Fokus på at alle børn deltager i børnefællesskaber • Fokus på børns udvikling • Fokus på nærhed og tryghed i hverdagen • Forældresamarbejde

  10. Specialpædagogisk indsats • Specialviden stiller spørgsmål i forhold til barnets udvikling • Fokus på det enkelte barn/forældre • Fokus på ”behandling” • Fokus på ekspertviden • Fokus på enkelte udviklingsområder ved barnet • Indsats kommer udefra

  11. Kobling mellem almen- og specialpædagogisk indsats • Hvorfor det skal tænkes sammen? • barneperspektivet • vi skal udforske sammen • dele hinandens viden med hinanden (forpligter) • give plads til differentierede fællesskaber • Hvad kan bruges set fra barnets hverdag? • Inklusion handler også om fokus på egen praksis

  12. Kobling - fortsat • Pædagogikken skal afspejle børnenes behov – og dermed være i løbende udvikling og forandring • Børnene skal ikke komme til ressourcerne, ressourcerne skal komme til barnet • ”Hænder” der arbejder sammen • Det vikler sig ind i hinanden, det hænger sammen – og det forpligter, også i fremtiden

  13. Uddannelse og faglig udvikling i projektet • Hvert hus uddanner 1 – 2 videnspædagoger • forløb sammen med flyvere • Konsulentforløb • Udarbejdelse af projekt i hvert hus, forskellige fordybelsesområder • Miniprojekter i husene

  14. Hvad giver mest mening og energi?Billedet til højre eller venstre?

  15. Flyverindsatsen • Er tilknyttet de 11 børnehuse • Arbejder hele dage i husene og tilrettelægger arbejdstiden efter barnets behov • Samarbejde gennem anerkendelse og dialog med barnet, børnehuset og forældrene • Fokus på barnets kompetencer for derigennem at afhjælpe barnets vanskeligheder • Fokus på det, der lykkes for barnet

  16. Flyverindsatsen • Arbejder fleksibelt med opgaver i børnehusene • Arbejder metodisk ud fra de fælles skemaer • Flyverne kan ”bevæge” sig mere fleksibelt imellem hjemmebesøg og i huset • Flyverne er en del af personalegruppen • Forældrene er trygge ved flyverne • Den opnåede viden om barnet og indsatsens karakter forbliver i huset

  17. Flyverens rolle • Faglig ressource • Repræsenterer på den ene side et nyt perspektiv (”nye øjne”) udefra og på den anden side ekstra faglige ressourcer • Ansvarlig for udarbejdelse af handleplan og afslutningsskema • Løbende udvikling og tilretning af indsats

  18. Indstilling Indsatsområder • Mens vi venter på PPR • Gruppe af børn • Akut krise • Enkelt barn • Indkøring fra vuggestue til børnehave • Indkøring fra børnehave til skole • Hjælp til at se på stuens praksis/organisering • Kobling mellem institution og hjemmebesøg

  19. Indstilling, fortsat Visitering og fordeling • Dagtilbudsledere står for visiteringen • Kort papirgang • Ledelse tæt på barnets hverdag • Forældresamarbejde/folder • Udvikling af skemaer

  20. Handleplan Refleksion og observation • ”Nye øjne” • Praksisbeskrivelser, refleksionsmodel • Handleplan udarbejdes, fokus områder Inklusion og fællesskab • Fokus på ændring af pædagogisk praksis • Tage udgangspunkt i børnenes kompetencer • Betydningen af læring i fællesskabet • Medinddragelse af børn/personale/forældre • Fokus på individet/anerkendelse og fællesskabet

  21. Eksempel på flyversag Indstillingen • Udadreagerende, aktiv dreng på 4 år, der havde det svært i legerelationer og som ofte havde konflikter med de andre børn, hvor han til tider brugte et uhensigtsmæssigt sprog • Drengen var ekskluderet Flyverindsatsen • Hele uger i opstarten, derefter 2 dage om ugen • Observerede og reflekterede med personale og forældre • Flyver fastholdt barnet i institutionens struktur/rammer • Bryde hans uhensigtsmæssige strategier, nye redskaber

  22. Eksempel på Flyverindsats Handleplan • Tydelige rollemodeller, fast struktur, afgrænsning • Oversætte drengens intentioner • Mindre grupper med fokus på legerelationer • Konkrete aktiviteter, der giver plads til at være ”Aktiv” • Dialog med børnegruppen omkring venskaber Afslutning/fokuspunkter • Nye handlemuligheder for stuen, huset og forældrene • Skille de to livsbetingelser, men samtidig inddrage begge • Ressourcerne i dagligdagen • Forventningerne imellem personale, forældre, flyver • At bryde mønstre tager tid

  23. Eksempel – overgang til skole • En dreng, der har haft flyverindsats ad 2 omgange i dagtilbud • Er udredt af specialrådgivningen ADHD • Flyver følger med drengen i kommunalt skoletilbud uden særlig indsats • Vidensdeling med lærere

  24. Venskab, fællesskab – at betyde noget for hinanden

  25. ”Iprojektets første år arbejdede man med at udvikle den pædagogiske praksis i de enkelte børnehuse gennem lokalt tilrettelagte projekter, der fokuserede på at udvikle den pædagogiske faglighed gennem systematiske refleksionsprocesser med udgangspunkt i en anerkendende og inkluderende tankegang.” Citat fra Afslutningsrapport

  26. Opstart og forløb af miniprojekter- Forløbet set ud fra daglig leders perspektiv • Personale på uddannelse • Teori fra udd. til resten af personalet • Involvering og ejerskab • Valg af fokusområde • Anerkendelse – inklusion og børnefællesskaber • Processen • Tillid til hinanden som kollegaer

  27. Ansvar og opgaver • Interesse og engagement i projektet • Sende medarbejdere på uddannelse • Tovholderfunktion • Formidling til forældre • Den daglige leder som bindeled • Ansvarsopgaver i forhold til sager • Implementering af og opfølgning på miniprojekt

  28. To udviklingsspor • Målene for de lokale børnehusprojekter knyttede alle an til projektets overordnede mål og ide gennem • Udvikling af det faglige grundsyn • Udvikling af systematiske refleksions- og dokumentationsmetoder • Udvikling af en formuleret fælles pædagogisk praksis

  29. Forløb af miniprojekterne, fortsat - Samarbejde med ressourcepersonerne i huset - Ressourcepædagogerne har skrevet opgave om forældresamarbejder - Konsulenttimer – hvordan bliver de brugt - Fokusområder - Konsulentbesøg • Hvad tænkte vi om at få besøg af en konsulent • Det at blive kigget over skulderen • Valg af emne • Opfølgning af observation – Hvad så konsulenten  • F.eks mange stille aktiviteter  • Hvad har vi og hvad ønsker vi at ændre efter konsulent-besøget

  30. Giver miniprojektet mening – og hvad er forandret? • Fælles fokus • Fagligheden er højnet • Aktionslæring – læring i praksis • Refleksion over egen praksis • Fra bekymring til handling • Flyverhjælp • Som daglig leder at kunne bevare retning og mening • Kvalificere den pædagogiske indsats i forhold til enkelte børn og børnegrupper • Kvalificere den inkluderende pædagogiske praksis i det enkelte børnehus

  31. Hvad er så nytænkning? • Fælles syn på inklusion • Fælles metoder til refleksion - praksisbeskrivelser • Udvikling af den pædagogiske profession – miniprojekter og uddannelse • Vekselvirkning mellem den daglige praksis og ”forstyrrelser” – observationsforløb • Alle personaler har deltaget

  32. Implementering af projektets grundideer og erfaringer • På ledermøder • Møder med PPR og familieafdelingen • I den daglige dialog med samarbejdspartnere • Referere til projektet i diverse høringssvar • Få projektet beskrevet i kommunens politikker og rapporter • Målrettet gå efter at være placeret i alle arbejdsgrupper med emnet ”børn og unge med særlige behov” • Artikler i fagblade og tidsskrifter/pjecer, UCL´s hjemmeside • Ikke mindst løbende orientering og dialog med politikere • Formidling forældre til forældre • Bevidsthed hos forældrene om, at dette tilbud findes

  33. Budgetforliget i Svendborg 2010 • At projektet videreføres og antallet af flyvende pædagoger vil blive fordoblet til 8 pædagoger • At der især på børn- og ungeområdet satses målrettet på at øge den forebyggende indsats • At ressourcerne først og fremmest skal anvendes på den borgernære service • Sidste nyt

  34. Gode råd • Om ledelse og roller: • Vær forberedt på, at du som leder har en stor opgave i at formilde i hele processen • Vær pædagogisk leder og vær nærværende i huset • Støt op om pædagogerne, når de har det hårdt • Klare og tydelige forventninger og roller fra start • Det er vigtigt at kunne tilkalde de eksterne konsulenter

  35. Gode råd, fortsat • Om projektets grundforståelse • Grundlæggende forholdemåder til inklusion er vigtige at afklare • Godt når de forskellige spidskompetencer hos pædagogerne og lederne har det samme udgangspunkt • Hold fokus på, hvad der er godt for barnet • Tro på, at arbejdet med børnefællesskaber virker, selv om det kan være svært – vi ved det virker! • Ord skaber kultur, så husk at bruge de rigtige ord: ord som ikke ekskluderer!

  36. Gode råd, fortsat • Om tid til projektet • Ting tager tid • Sæt tid af til at gennemføre forløb • Prioriter den samlede institutions tid realistisk og erkend, at man ikke kan det hele på én gang • Prioriter evt. institutionens mødestruktur på en ny måde

More Related