SFO-PIT

1. SFO-PIT Fredag 130913

2. Dagens program: • Målet for dagens indhold: • At I får fornemmelse for, hvad der menes med sociale medier • At I får fornemmelse for, hvilke digital kompetence børnene har brug for at udvikle • Fornemmelse for digital dannelse • At I får reflekteret over, hvad den pædagogiske opgave i forbindelse med digital dannelse og digital kompetence kan være? • At I får ideer til, hvordan I som vejledere kan sætte gang i processen omkring digital dannelse og digital trivsel i jeres SFO’er • At I får udarbejdet et dilemmaspil for SFO’erne. • At I er præsenteret for opgaveforventninger… Vi gennemgår kort, hvordan man griber det an

3. Kontekstafklaring

4. Digitale medier i uformelle læringsrum • Børns leg med digitale medier driver den digitale kompetenceudvikling • Børn lærer mens de leger – børn lærer for at lege eller rettere lege med. • Leg er forbundet med sociale aktiviteter. • En stor del af børnenes handlinger handler derfor om at kunne beherske handlinger og processer, der er nødvendige for at kunne deltage i socialt legende samvær med andre. • For at være med må barnet kunne noget

5. Uformelle læringsrum • Omkring digitale medier er dette synlige i forbindelse med spil og til dels også i forbindelse med chat. • Børnene øver sig – men de leger med. • Børn skelner ikke altid mellem læreprocesser, øvelser, og udførelse, hvilket et typisk for formel læring.

6. I forbindelse med IT sker læringen dels, når børnene bruger IT-programmer, hvor vi kan iagttage, hvordan de i fællesskab udvikler og deler ny viden og dels når diskutere programmer, udveksler viden og holdninger med deres venner. • Wenger kalder dette for meningsforhandling, hvilket vil sige, at børnene ikke kun beskæftiger sig med, hvad der er godt eller hvordan man gør det – men i høj grad også hvorfor… • Vigtigt/IKKE VIGTIGT, godt/skidt, sejt/dum, rigtig/forker. • Carsten Jessen: ”Leg og læring hænger i den forstand tæt sammen, for man kan ikke lege med, hvis man ikke lærer legen.” – • Hvordan kommer de uformelle læringsrum til syne i de sociale medier og hvordan kan vi gribe den opgave?

7. Det brede mediebillede • I børnenes hverdag finder vi medier, der tjener formål som: • Leg • Kommunikation • Oplysning • Information • Underholdning • Det er formål, der kan ses som særskilte, men som også overlapper hinanden. • Hvilke formål digitale medier tjener i hverdagen hænger i vid udstrækning sammen med alder.

8. Børnenes brug af medierne (mediernes formål) En EU undersøgelse af 23.000 børn i alderen 9-16 år viser, at 75 procent af danske børn har adgang til nettet i deres eget værelse, og 98 procent har adgang til det i hjemmet. Gennemsnittet i EU ligger på 48 procent. En undersøgelse fra Mediebureauet Mindshare viser, at de 3 til 11-åriges tv-forbrug er steget markant. I 2010 så danske børn i alderen 3-11 år i gennemsnit tv knap 2 timer om dagen. Det svarer til en stigning på 40 % siden 2004.

9. Hvad er sociale medier? • Der findes ikke en forskningsmæssig entydig definition af, hvad sociale medier er. • Sociale medier er en paraply-betegnelse for en række nye teknologier og praksisformer, som inden for det seneste årti har vundet stor udbredelse på internettet. • Der findes forskellige typer af sociale medier – blogs, mikroblogs, wikier, videodelingssider, fotodelingssider eller sociale netværkssider – og det, der kendetegner dem alle, er, at vi som brugere har mulighed for at bidrage med indhold samt løbende at være i kontakt med hinanden • Nøgleord for sociale medier er samarbejde, deling & kommunikation.

11. Nye sociale medier – nye praksisser[Kilde: Digital trivsel – en antologi om børn og unges online liv] • Børn og unge finder hele tiden nye sociale medier, hvor de kan dyrke venskaber og konstruere identitet. • Senest er de mobile fotodelings-applikationer Instagram og Snapchat blevet voldsomt populære. • Kommunikation via billeder • Umiddelbar respons mediere hverdagen og samværet med vennerne. • SNAPCHAT • Snapchat er særlig interessant, fordi applikationen fungerer på den måde, at afsender kan vise et billede på modtagers telefon i1-10 sekunder, før det forsvinder igen. • Det har den konsekvens, at børn & unge er mere vovede i deres måde at dele billeder på • Risiko: • Hvilke udfordringer kunne vi møde i forbindelse med snapchat – hvad kendertegner børnenes adfærd? • Hvad kunne den pædagogiske opgave være i forbindelse med snapchat? • Hvordan kan vi vejlede kollegaer i forbindelse med snapchat? • FORMSPRING • Formspring er endnu et af de sociale medier, der har vundet ungernes gunst. • Formspring er en social netværksside, der er bygget op om spørgsmålet Ask meanything. • Brugerne kan – anonymt, hvis de ønsker det – stille hinanden private og til tider intime spørgsmål, som er offentligt tilgængelige. • Siden fungerer lidt som en digitalversion af selskabslegen Sandhed eller konsekvens. • Deter en legende, eksperimenterende og grænseoverskridendetilgang til at lægge sig selv ud på nettet og se, hvad der sker. • Så selv om Facebook – stadigvæk – er det dominerende sociale medie blandt danske teenagere, ser vi også tegn på,at der søges andre steder hen – især mod sociale medier, hvor voksne (og måske vigtigst forældre) ikke i så høj grader repræsenteret.

12. Sociale medier • http://www.youtube.com/watch?v=UyxxRrj591k • ”Digitale medier er så stor en social faktor, at vi ikke kan se bort fra det.” [Kilde: Digitale verdener – digitale dilemmaer p.7] • De sociale medier herunder sociale netværkssider som Facebook har de seneste år fået en enorm indflydelse på børn og unges hverdag • påvirker på mange måder både deres identitetsdannelse • & deres sociale liv og fællesskaber

13. Sociale medier • For børn og unge handler sociale medier primært om, at de kan organisere og styrke deres venskaber. Det er også derfor, alle lige nu er på Facebook - for her er resten af vennerne, og man er primært aktive ét sted. • Digitale medier i fritiden er vigtige redskaber til leg, kommunikation, oplysning og underholdning. • Mobiltelefonen er for mange børn et uundværligt værktøj for børnene (jf. Johns cyborgs). Fungerer som et centralt værktøj at koordinere aftaler og networking. • Tal med sidemanden i 5. minutter, hvorfor I har den holdning til mobiltelefoner – som I har i jeres SFO’er – giver det mening i forhold til børnenes virkelighed – hvorfor? Hvorfor ikke?

14. Det sociale liv på nettet handler således om: • Være sammen med venner • Lave aftaler • Vise hvem man er og hvor man er • Tjekke venner og bekendte og se, hvad der betyder noget for dem • Dele links, spil, apps, billeder, videoklip • Skrive eller modtage kommentarer • Møde nye venner og kærester • Være online og tilgængelig

15. Hvorfor er det de sociale medier så interessante for de digitalt indfødte? • Vigtigt, at vi holder os for øje, at computeren, iPaden og mobiltelefonen er redskaber, som understøtter vores liv – og ikke definerer vores liv…. Men for at de blot understøtter og ikke definerer vores liv – så må vi lærer at agere i dem. Det stiller krav til vores digitale kompetencer. • I fritiden optræder digitale medier både som formidlere af viden, kultur, indhold og information og som redskaber til interaktion og formidling og til, at brugerne selv kan bidrage til det store mediekredsløb • Fritidens mediebrug = medier i bred forstand – alle medier er relevante og i spil (gerne samspil)

16. Opgave – sociale medier • Gå sammen i grupper af 4 og diskuter: • Hvilke sociale medier børn børn møde i SFO’erne? • Hvad kan de sociale medier for vores børn / unge? • Hvad kan de ikke? • Hvordan børbørnene møde sociale medier i SFO? • Hvordan børvi generelt forholdte os til nye teknologier og teknologiske fænomener (begrund jeres svar) • Hvordan kan vi pædagogisk understøtte børnenes udvikling og trivsel i relation til brugen af de sociale medier – begrund jeres valg • Hvad skal vi være særlig opmærksom på? • Hvordan kan I formidle dette til børnenes forældre? • Lav en præsentation på baggrund af ovenstående og formidl den i bloggen. Kommenterer derefter på 2 af de andre gruppers indlæg med udgangspunkt i pædagogiske reflektioner.

17. Digitale færdigheder + digital kompetence = digital dannelse • 25 % har fortrudt noget de skrev online

18. Digital kompetence

19. Digital kompetence • 1. Evnen til at handle etisk: • Teknologierne løber hurtige end lovgivningen. Derfor må vi igen begynde at tale etik og vi må lære, ikke bare at følge loven, men også handle etisk. • Vores mange nye måder at kommunikere på, stiller også krav om, at vi behandler hinanden på en ordentlig måde. • Etisk Råd skriver på sin hjemmeside: "når man handler etisk, forsøger man ikke bare at tilgodese sig selv og tilfredsstille sine egne interesser. I stedet tager man hensyn til andre mennesker, fordi man mener, at dette i den givne situation er det rigtigste at gøre". • 2. Evnen til at organisere sine venner i grupper: • Vores venner får større og større indsigt i og indflydelse på vores liv. • Når vi har 700 venner – skal vi måske lære, hvem der skal have indsigt i hvad… • 3. Evnen til at netværke: • Da samfundet bliver mere og mere globaliseret, er evnen til at kunne netværke med andre, der ikke nødvendigvis er fysisk tilstede, en vigtig kompetence. • At tale med sit netværk & • Vedligeholde sit netværk • Et netværk vedligeholdes på flere forskellige måder. Fx skal selv perifere bekendtskaber i netværket af og til have et ”puf” eller et klap på skulderen, som viser, at vi husker dem. Derudover skal vi huske på, at alt, hvad vi siger og gør i netværket, kan høres af alle • Udbygge sit netværk • 4. Evnen til at være kildekritisk: • Vi bombarderes med informationer, der alle mere eller mindre gør hævd på sandheden og ikke alle er behandlet og redigeret inden vi modtager dem. Jer der færdes i de sociale medier har nok som jeg oplevet kendte ”dømt døde” RIP Britney Spears… • Vi skal lære børnene sortere de mange informationer: • hvem er afsenderen, • hvad er hans hensigter og • hvad forsøger han at få dig til at gøre? • 5. Evnen til at være redaktør: • Som redaktør og formidler af budskaber – skal vi lære, hvilke nyheder vi vil dele. • Hvilke medier vil du hente dine nyheder fra og hvilke typer nyheder er du overhovedet interesseret i? • Følge med – men er det lige meget – hvor vi henter vores viden? • Vores mobiltelefon kan fx advare os, hvis vejret slår om og vi har vasketøj på snoren eller hvis den skjorte, vi har kikket på i byen, kommer på udsalg og snart vil køleskabet fortælle dig om den mælk du købte i sidste uge er ved at blive for gammel. • Vi skal lære at sortere dette hav af informationer

20. Det pædagogiske dannelsesbegreb • Fokus på hardware & Softvære • For at undgå at vi fokuserer på enten hardware siden ”Har vi IPADS eller ej eller værktøjerne Bookcreator, fotohuskespillet eller andre apps / programmer. • Historisk har dannelsesmålet repræsenteret en dominerende gruppes normer for viden og adfærd. Dannelsesbegreber er derfor altid historisk og samfundsmæssigt indlejret. • Handler det digitale dannelsesbegreb også om det? • Udfordringen består i kløften mellem digitale indvandrer og digitale indfødte… Hvordan bygger vi bro .

21. Indfødte & indvandrer… • Der er stor forskel i den måde digital indfødte og digitale indvandrer opfatter den virtuelle verden på. • ”De unges sproglige univers tolkes af den voksne generation som værende betydeligt mere hårdt på de digitale medier, hvor afsender og modtager ikke har kontakt ansigt-til-ansigt”. • Hvor de digitale indvandrer primært plejer deres sociale relationer i virkeligheden – vedligeholdes de digitale indfødtes relationer i høj grad i den virtuelle verden jf. Lotte Nyeboe • ” For en digital indvandrer er det ikke altid lige let at forstå, hvordan noget virtuelt og dermed ikke fysisk kan have værdi. Men for den digitale indfødte har det samme værdi som noget fysisk.” [Kilde: http://digitaldannelse.org/uploads/media/Folder_03.pdf] • Det er bare så hyggeligt … kort spil … online… • http://www.youtube.com/watch?v=oQuJs8LKuko

22. Den mediepædagogiske dannelsesopgave ”Når man taler sammen, får man en form for forhold, en relation - og når man har en relation, stiger muligheden for en givtig dialog, større forståelse og dybere engagement i hinanden.”SusannaRankenberg, Projektleder på DR Partisan • Som opdagelsesrejse hos de digitalt indfødte • Stiller det krav til os om at være åbne og nysgerrige over for den nye verden. • Hvis vi ikke forstår nettet og børnenes fascination af det digitale liv, risikerer vi at lukke os selv ude fra en del af vores børns liv. • Hvis vi skal forstå børn og unges digitale trivsel og handle fornuftigt og rationelt i forhold til den, kræver det gensidig interesse og respekt for hinandens opfattelser af virkeligheden. • Hvis vi derimod deltager, kan vi bidrage med en masse, der gør vores børn stærkere mere kompetente og sikre i deres digitale færden.

23. Den mediepædagogiske dannelsesopgave • Det kræver erfaring [og guidning] at kommunikere online • Det man skriver én dag/time/minut er udtryk for en følelses tilstand lige dér i øjeblikket det blev skrevet. • Måske fortryder man det – men så er der måske allerede 100 af ens ”nærmeste” venner, der har læst det…og måske læser og opfatter de det i en helt andet kontekst og ud fra en helt anden sindstilstand…

24. ”Et lille hjertesuk … da Frede skulle aflevere den seneste stil, blev stilemnet lavet om kort tid inden de skulle aflevere – og efter at Frede havde afleveret stilen. Det er ikke første gang det er sket. Kan du ikke love at det ikke sker mere, da det er ret irriterende for både eleverne og os forældre, og det burde ikke være nødvendigt!   • [Kilde: Redbarnet

25. Mediepædagogiske tilgangeIfølge Kirsten Drotner Børnehave, SFO, Klub Skole Fokus på pædagogikken Dannelse i formelle rum Fokus på analyse Fokus på fornuft proces er middel Fokus på den sociale dimension Fokus på gruppen • Fokus på mediet • Dannelse i uformelle rum • Fokus på produktion • Fokus på følelser • Proces er mål i sig selv • Fokus på æstetiske dimension • Fokus på individuelle barn

26. Den mediepædagogiske dannelsesopgave • Kan vi være sikre på, at forældrene • Introducere barnet til Internet? • Guider til positivt indhold på nettet? • Opdrager til fornuftig sprogbrug online? • Lærer børn om sikkerhed, grænser, spil? • Forebygger børns konflikter online? • Aftale aldersgrænser? • sætter rammer for mediebrug?

27. Den mediepædagogiske dannelsesopgave • Ifølge undersøgelse fra medierådet svarer tre ud af fire forældre, at de har talt med deres barn om privatliv og sikkerhed på internettet. • Det betyder, at 25% af alle børn ikke har talt med nogen om, hvad de laver på nettet

28. Digital inklusion / eksklusion[Kilde: • http://www.sikkerchat.dk/da-DK/Fagfolk/L%C3%A6rervejledning/Superkids-Online.aspx • 8 ud af 10 skoleledere svarer i en undersøgelse, DR Analyse har foretaget blandt 426 skoleledere, at de har oplevet digital mobning på deres skole. • Mobning anno 2013 har en digital arena • Mobiltelefon – snapchat, instagram • Facebook, formspring, twitter, myspace, MSP • ?? – hvilke digitale rum kender vi ikke?? • Digital mobning kendes bl.a. på, at man aldrig har helle. • Man har ikke fri,når man kommer hjem fra skole, da mobningen fortsætter på Facebook eller mobilen. • Noget tyder herudover på, at det er nemmere at være grov, når man ikke står ansigt til ansigt med hinanden. • Den digitale mobning kan også koordineres og eskalere og inkludere tusindvis af andre internetbrugere, som vi for eksempel også har set det med en række sager i 2012. • Diskuter med sidemanden, hvordan I kan vejlede og guide børene i relation til digital mobning – og hvordan kan I arbejde med det i personalegruppen på en måde så I ikke udvikler forbud mod digitale medier, sociale sider m.m.

29. En anden vinkel på inklusion – og hvorfor vi har et mediepædagogisk ansvar • Langt de fleste børn, har adgang til medier – men der er stadig en gruppe af børn, der ikke har adgang… • Digital inklusion handler handler bl.a. om, at børnene har fysisk adgang til de digitale medier og teknologier i en bred forstand… og have mulighed for at være en del af et fællesskab.

30. Digital dannelse Digital dannelse handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. De normer og regler, der gælder i den fysiske verden, gælder også i den digitale virkelighed. Og er lige så vigtige at lære som færdselsregler, kultur og god bordskik. MAN RÅBER F.EKS. IKKE TIL HINANDEN!!!!! God netikette handler dybest set om noget så ældgammelt, velafprøvet og helt jordnært som helt almindelig takt og tone og en god portion selvdisciplin Kilde: http://digitaldannelse.org/uploads/media/Folder_03.pdf

31. Find en makker i rummet og tal om nedenstående – når klokken ringer – finder du en ny makker osv. • Hvordan tager vi skrevne og uskrevne normer og værdier fra vores fysiske verden med ind på nettet? • Og hvordan ruster vi vores børn og unge til at færdes trygt og sikkert på nettet?

32. Digital dannelse • Digital dannelse handler ikke kun om, at der er en rigtig eller forkert måde at opfører sig på i de sociale medier. • Det handler også om, at de digitale medier og særligt de sociale medier til en vis udstrækning er medskabere til identitetsdannelse og socialisering. • Digital dannelse handler således om: • at kunne skabe sig indsigt i og • reflekterer over de digitale mediers betydning for en selv om individ og ens sociale omverden • Det er her vi kommer på banen, da vi i relation til denne dannelsesproces, kan nuancere børnenes digitale oplevelser og handlinger i et nyt perspektiv ved at komme i dialog med børnene og være opdagelsesrejsende i deres univers. • Det kan hjælpe at lette ens hjerte til en voksen. Nogle gange kan en myg jo blive til en elefant inde i ens hoved, og så kan man ikke overskue det længere. Men så er det godt at få nogle til at sætte det i rette perspektiv - Citat fra en 18-årig pige.

33. Gruppediskussion • På baggrund af den litteratur som I har læst til i dag: • hvordan kan vi forberede børnene og de unge på et digitalt liv, der skabes, mens det leves? • Hvad skal de lære? • Hvad kan vi konkret i SFO’erne gøre for at bidrage til børnenes digitale dannelse? • Hvad kræver det af os – hvilke digitale færdigheder og digitale kompetencer skal vi have for at kunne bidrage til børnenes digitale dannelse? Hvordan tilegner vi os dem i den daglige praksis? • Underbyg jeres svar med udgangspunkt i litteratur – dvs. henvis til litteraturen og skriv jeres svar på bloggen.

34. Med baggrund i de tekster I har læst, hvordan tror I, at fremtidens fritidspædagogiske medietilgang ser ud? • Hvad er udfordringerne? • Hvad skal I være opmærksomme på i relation til vejlederrollen i forhold til mediepædagogikken?

35. Hvilke dilemmaer skal vi tage højde for?

36. OPGAVEN • Vurderingskriterie: Blooms taksonomi • Med udgangspunkt i en pædagogisk udfordring i jeres SFO skal I beskrive og argumentere for, hvordan IT kan befordre en løsning begrundet i teoretiske overvejelser med referencer til egne erfaringer. • Det væsentligste er at beskrive og begrunde den pædagogiske udfordring med bud på pædagogiske overvejelser. I jeres opgave skal I forholde jer til opgaven som vejleder for at facilitere processen og det vil være oplagt at komme med betragtninger i forhold til digitale dannelsesaspekter og inklusion. • Opgaven skal indeholde • Forside (tæller ikke med i anslag) • Indholdsfortegnelse (tæller ikke med i anslag) • Opgave mindst 6 sider a 2600 anslag • Indledning, Undersøgelsesspørgsmål, teoretisk fundament, analyse (teori set i forhold til praksis) sammenfatning. • Husk referencer, når I henviser til noget eller citere) • Litteraturliste (tæller ikke med i anslag) • I vil modtage vejledning under skriveforløbet, hvilket betyder at jeres opgave skal sendes til vejlederen ad flere omgange, så I kan få en respons med henblik på forbedring. • Opgaven skal afleveres fredag den 4. oktober til jeres vejleder. • Bogen Skole 2.0 kan med fordel belyse jeres opgave, dog skal den som alt andet læses med sfo-pædagogens briller. • Tips til opgaveskrivning kan fås her: http://forlagetsl.dk/uploads/media/Kap2.pdf

37. Blooms taksonomi