Det udvidede klasserum

2. Det udvidede klasserum • Vejen til ”Det udvidede klasserum” • Projektets formål, indhold og organisering • Væsentlige pointer og angrebsvinkler

3. Vejen til ”Det udvidede klasserum” • Fra kvalitetsprojekt over lærerkompetencer via studieretningstoning til klasserummet på kun tre år • Fra ydre formålsbestemthed til indre mulighed

4. Projektets formål, indhold og organisering Vores hypotese er, at en udvidelse af klasserummet vil betyde, at eleverne dels oplever at blive motiveret ved at opleve, hvordan deres viden kan anvendes i praksis og kombineres med andre vidensfelter, ligeledes at denne læringsform har indvirkning på både det faglige og sociale miljø i klassen, idet eleverne hele tiden oplever at mere forskelligartede elevkompetencer bliver værdsat og anvendt konstruktivt.

5. Formålet med projektet er i et netværk mellem tre skoler at udvikle og udvide klasserummet og bringe mange forskellige elevkompetencer i spil. • Det udvidede klasserum er et læringsrum, der anvender en mangfoldighed af platforme - fysiske såvel som virtuelle rum. • I praksis vil det give sig til udtryk i en stor grad af kobling til netværker uden for skolen, udvidet brug af de sociale medier og udveksling mellem elever og lærere på de tre skoler i projektet, men i ligeså høj grad gælder det didaktikken. • Projektet vil fokusere på kombinationen af fag og anvendelse og på en bredere vifte af elevkompetencer. Projektet fokuserer således på, hvordan man kan udvide klasserummet og ad den vej få sat mange flere elevkompetencer i spil. Konkret vil det foregå på bl.a. følgende måder: • Innovative undervisningsformer: virkelige problemstillinger, løsning, formidling • Netværksdannelse: Samarbejder med erhverv, organisationer, skoler, institutioner i det hele taget uden for skolen • Udvidet brug af de sociale medier i den daglige undervisning • Øget grad af undervisningsdifferentiering

6. Indhold og milepæle • Faste møder mellem alle involverede • 3 efteruddannelsesdage for alle lærere i hele netværket • Udveksling mellem klasser • Camp for 2g klasserne i foråret og årsprøve for 1g klasserne på tværs • Krav til alle klasser pr. år: • Mindst to forløb pr. år skal være innovative • Mindst to forløb pr. år skal være baseret på netværker uden for skolen • Mindst to forløb skal inddrage eller tage afsæt i de sociale medier • Mindst to forløb skal være defineret af eleverne – udviklet gennem procesfacilitering • Mindst to forløb skal være gennemtænkt i forhold til undervisningsdifferentiering Forløbene kan godt tage flere pinde på én gang.

7. Væsentlige pointer og angrebsvinkler Udgangspunkter • Elevformål: individuel motivation og bedre socialt miljø gennem brugen af flere kompetencer. • Lærerformål: et bredere undervisningsbegreb, udvikling af relationelle kompetencer, pædagogisk kompetenceudvikling i forhold til innovation og procesledelse. • Lærermotivation: Faglig prægnans, elevernes udbytte, egen vinding (løn, efteruddannelse), fleksibelt rum til udvikling og eksperimenteren, praksisnærhed (omsætning). • Det udvidede klasserum er et klasserum i bevægelse. • Et klasserum i bevægelse betyder, at elevkompetencer og relationerne i klasserummet er i bevægelse. • Grundspørgsmål: hvad er et klasserum, hvad udgør det, og hvordan kan det forandres?

8. Angrebsvinkler • Forandr! rummet og forudsætningerne for rummets etablering. • Udvikl! ressourcerne (økonomi, lærerkompetencer), så denne forandring har læreren i centrum og fokus på det (fag)faglige. • Spil med og spil imod; vær nærværende, læg den overordnede plan, stil krav og spørgsmål, skift retning og opfyld målformuleringerne. • Arbejd mod at sætte eleverne i situationer, hvor de viser sider og kompetencer, som er overraskende for læreren. • Værdien i afledning; afsættet er ikke målet – når vi vil arbejde med inklusion, innovation og klasserumsledelse, er det ikke afsættet – det er undervisningen; og ofte er udbyttet meget lig det eller blot en gradsbøjning af det, der allerede foregår – og det giver et andet forhold til ellers fjerne termer. •  Læreren er ikke forandringsudløser, forandringen er. Læreren er forandringsbærer og griber det nye.