Etik i vejledningen

1. Etik i vejledningen v/ Helene Valgreen, PhD-stipendiat, DPU og Uddannelseskonsulent, FFD

2. Formiddagens program • Etik i vejledningen: Definition og historik • Udfordringen i dag: Ungepakker og nye krav til vejlederne • Øvelser og diskussion: Etiske dilemmaer • Meningen med vejledning?

3. Vejledningsetik i DK ”Principperne for etik i vejledningen hviler på en opfattelse af uddannelses- og erhvervsvejledning som en proces, der foregår i et samspil mellem oplysning, undervisning, praktiske aktiviteter og individuelle samtaler, og som kan danne grundlag for valg af uddannelse, erhverv og karriereforløb samt de levevilkår, der knytter sig dertil.” (Principper for Etik i vejledningen, FUE, 2006)

4. Etik og det gode liv ”Etik udtrykker bestræbelserne for at gøre det gode og overvejelserne over det gode liv med og for den anden. Den professionelle vejleder er først og fremmest bundet af hensynet til borgeren, og professionens etik bygger på at vejlederen er dybt forpligtet af dette hensyn.”

5. Hvordan begyndte det? • 1995: Etik i vejledningen. Etiske retningslinier for uddannelses- og erhvervsvejledning (RUE). Arbejdet præget af uskyld: ”Hvad er det gode?” Vægt på relationen. • 1995: IAEVG Ethical Standards. Ansvar i forhold til den vejledningssøgende, kolleger og ledere, regering og andre myndigheder, forskning, udvikling og sig selv.

6. 10 år senere • 1. januar 2004: R.U.E nedlægges som følge af Vejledningsreformen fra april 2003. De etiske retningslinier bliver dermed hjemløse. • 25. januar 2005: Stor konference i Odd Fellow Palæet i København. Enighed om, at UVM fokuserer på de administrative udfordringer ved Vejledningsreformen, og at FUE tager sig af vejledningsetikken.

7. FUE kommer på banen • Maj 2005: FUEs etiske kodeks for vejledere og vejledning (justeret en smule pr. august 2005) • 8 sider om vejlederens ansvar + bilag: ”Personlige kvalifikationer i etisk funderet vejledning”. • Sendt i høring til ”ledelses-laget” med deadline 1. juni.

8. FUE’s hjælpere kommer på banen • 6 regionale konferencer: Vejledere i hele landet • Sekretær m.m. (mig selv): Referater og anbefalinger • Endelig sammenskrivning v/ Lone Nordskov Nielsen i foråret 2006 • Præsentation af resultat v/ åben konference på DPU i april 2006 • Principper for Etik i vejledningen vedtages på FUE’s repræsentantskabsmøde i april 2006.

9. Principper for Etik i vejledningen (FUE) • Respekt • Ligeværdighed • Uafhængighed • Åbenhed • Tillid www.fue.dk

10. Hvad er etisk vejledning så ikke? • Respekt kontra nedladenhed • Ligeværdighed kontra asymmetri, ikke-ligeværdighed, uværdighed? • Uafhængighed kontra fx institutionsinteresser og lovmæssige krav • Åbenhed kontra uærlighed, skjulte motiver og bagtalelse • Tillid kontra mistillid

11. Udfordringerne i dag • Politiske målsætninger om unge og uddannelse: 95% og 50% • Politisk fokus på vejlederens rolle • Ungepakken (Ungepakke 1 og 2): Medfører nye krav til vejlederne med vejledningsetiske dilemmaer til følge

12. Clash mellem etik og lovkrav • Med udgangspunkt i Principper for Etik i vejledningen tages stilling til om følgende handlinger kan gøres etisk – og i givet fald hvordan: • Vejlederen skal vejlede den unge til uddannelse. Hvis den unge ikke gør som vejlederen siger, kan familien miste børnefamilieydelsen • Vejlederen skal vurdere den unges uddannelsesparathed. • Sum SumSum med sidemanden M/K

13. Det gode liv i følge Antonovsky: Mestring af livet indebærer evnen til forandring Mestring af livet forudsætter: • Begribelighed • Håndterbarhed • Meningsfuldhed Aaron Antonovsky (1923-1994)

14. Hvad betyder det for vejledningen? • Vejledningen skal opleves som begribelig – at man forstår, hvad der foregår • Vejledningen skal give udfordringer, der er håndterbare • Vejledningen skal opleves som sammenhængende • Vejledningen skal opleves som meningsfuld

15. Etisk dilemma i vejledningen • Tidspunkt (årstal, tid på året, tid på dagen) • Sted • Titel på begivenheden • Tal med ny sidemand M/K om din oplevelse

16. Hvorfor vejledning? • Med Ungepakken som eksempel: Er vi som vejledere blot med til at legitimere en forfejlet uddannelses- og socialpolitik? • Kan vejlederen vejlede som myndighed? • Og kan vejledningen (over-)leve i dilemmaet mellem samfundets krav på den ene side og (måske) individets ønsker på den anden?

17. Meningen med vejledning? • Vejlederen kan gøre en positiv forskel for det enkelte menneske • Vejlederen kan skabe kontakt • Vejlederen kan skabe håb

18. Litteraturhenvisninger • Antonovsky, Aaron (1987): Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag, 2000 • Falk, Bent (1996/2006): At være – der, hvor du er. Om samtale med kriseramte. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2. udgave, 1. oplag. • Sævareid, Hans Inge (2009): Om ”menneskearbejde” og ”ekspertarbejde” i vejledning, in Til den andens bedste. Om vejledningens etik. Dansk Psykologisk Forlag • Thybo, Peter (2003): ”Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det. Om Antonovskyssalutogenetiske idé”, in Kognition & Pædagogik nr. 4, 2003 • Watts, A.G: (2006): Internationale perspektiver, in Uddannelses- og erhvervsvejledning. Teori og praksis. Forlaget Studie og Erhverv. 2. udgave, 1. oplag • White, Michael (2007): Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag, 2008