En af mulighederne for sikring af vores velfærd (Grønland)

1. En af mulighederne for sikring af vores velfærd (Grønland)

2. AFAf Ove Karl Berthelsen

3. Grønlands økonomi Basale rammer for den grønlandske økonomi To primære indkomstkilder: Fisk (rejer) og bloktilskud

4. Grønlands økonomi • Fremtiden: • Lav eller negativ vækst i de kommende år • Rejekvoterne reduceres med 25% • Stor udvandring • Så vi har brug at vende økonomien, og mulighederne er: • Mineraler og olie • Aluminium

5. Bly og zink (Citronen Fjord) Fremskredne projekter Bly og zink mine (Maarmorilik) Molybdæn (Malmbjerg) Aluminiumssmelter Jern (Isua) Rubiner (Fiskenæsset) Guld/PGE (Skaergaard) Sjældne jordarter (Kvanefjeldet) Eudialyt og Sjældne jordarter (Kringlerne) Guldmine (Nalunaq)

6. Aluminiumsprojektet • Projektselskab: Alcoa Inc. • Nationalitet: USA • Projektets placering i Grønland: • Maniitsoq (aluminiumssmelter) • Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua(vandkraft-reservoir) 6

7. Anlægsfasen Driftsfasen

8. Isua-projektet – jernmine ved Nuuk • Projektselskab: London Mining Greenland A/S • Nationalitet: England / Grønland • Projektets placering i Grønland: Isukasia (Isua), 150 km nordøst for Nuuk

9. Anlægsfasen Driftsfasen

10. Udfordringer i Grønland • Grønlands konkurrenceevne bredt set, herunder • Begrænset udbud af kvalificeret og relevant arbejdskraft • Høje lønomkostninger • Kapacitetsbegrænsninger i grønlandsk erhvervsliv • Manglende erfaring med entrepriser i den størrelsesorden som storskalaprojekter efterspørger • Manglende certificeringer, procedurer og processer som påkrævet af efterforskningsselskaber • Høje transport- og infrastrukturomkostninger • Etc.

11. Kapacitet og kapacitetsbegrænsninger i det grønlandske erhvervsliv • Kapaciteten hos mange af de grønlandske virksomheder er forholdsvis lille • Der er kun 6 virksomheder som beskæftiger mere end 100 personer.

12. Udbud og begrænsninger i udbud af arbejdskraft Mulighederne for på det grønlandske arbejdsmarked at rekruttere et tilstrækkeligt antal medarbejdere til gennemførelse af storskalaprojekter er begrænsede i anlægsfasen.

13. Udbud og begrænsninger i udbud af arbejdskraft Mulighederne for på det grønlandske arbejdsmarked at rekruttere et tilstrækkeligt antal medarbejdere til gennemførelse af storskalaprojekter er begrænsede i anlægsfasen.

14. Udbud og begrænsninger i udbud af arbejdskraft • Driftsfase • I driftsfasen vil ca. 60 % af arbejdskraftbehovet kunne dækkes med ufaglært arbejdskraft, ca. 30 % med faglært og tilsvarende baggrund og 10 % med en længerevarende uddannelse. • Det giver mulighed for, at det grønlandske arbejdsmarked vil kunne stille et betydeligt antal medarbejdere til rådighed især i takt med, at arbejdskraften opkvalificeres indenfor råstofsektoren, og der frigøres arbejdskraft fra erhverv med lavere indtjening.

15. Hvorfor skal vi have storskalaprojekter? • Vi har brug for nye arbejdspladser og indtægter nu ! • Det går dårligt med økonomien: • Vi bliver fattigere i de kommende år • Rejekvoterne reduceres med 25% • Stor udvandring • Hvis vi ikke gør noget nu – så rammes velfærden: • Alderspensionen skal reduceres • Vi skal selv betale for sundhedsydelser • Vi skal selv betale for uddannelse

16. Udvikling kræver ansvarlighed og handling • Landskassen har ikke penge til selv at starte nye industriprojekter • Vi er afhængige af erhvervsinvesteringer udefra • Vores omkostninger er højere end i de fleste andre lande • Vi er derfor nødt til at tilbyde gode rammer for industrien – ellers investerer den i andre lande

17. Storskalaloven • Loven skal gøre det muligt at gennemføre projekter, der er for store til, at vi selv kan udføre dem • Vi har derfor brug for arbejdere ude fra i anlægsfasen • Loven gælder kun i anlægsfasen • Loven gælder ikke for et storskalaprojekt, når det går i produktion

18. Formålet med loven Loven muliggør: • Gennemførelse af store projekter i Grønland • Lavere anlægsomkostninger baseret på internationale lønvilkår • Acceptable løn og arbejdsvilkår

19. Acceptable lønforhold • Løn- og ansættelsesvilkår forhandles mellem arbejdsgivere og arbejdstagere   • Der er dog fastsat en minimumsløn i lovforslaget, der ikke kan fraviges • Grønlands minimumsløn ligger i den høje ende af minimumslønninger i f.eks. Frankrig, Belgien, Irland, Holland, Storbri­tannien og Spanien

20. Afklaring af misforståelser Storskalaloven • Giver ikke udnyttelsestilladelse til London Mining • Omhandler ikke skatteforhold

21. Hvad sker der når anlægsfasen er slut? • De udenlandske anlægsarbejdere forlader Grønland • Storskalaloven regulerer ikke længere projektet • Vi får masser af varige grønlandske arbejdspladser – på grønlandske vilkår • Lokale virksomheder bliver leverandører

22. Hvad sker der når anlægsfasen er slut? • Vi får faste indtægter til de offentlige kasser • Fortsat råd til velfærd: offentligt betalte sundhedsydelser og undervisning m.v.

23. Hvordan sikrer vi vores skatteindtægter • Styrkelse af administration • Inddragelse af internationale eksperter • Samarbejde med erfarne minelande

24. I kølvandet på vedtagelsen af storskalaloven har der været en til tider ophedet debat om konsekvenserne heraf, temaer som social dumpning, samfundsmæssig bæredygtighed, overholdelse af internationale konventioner og andre regler har været trukket frem. Lad mig kommentere lidt på hver af disse temaer.

25. Der er ikke tale om social dumpning Den grønlandske Skatte‑ og Velfærdskommission konstaterede i sammenfatningen af sine anbefalinger fra marts 2011 at: "Omkring 40 % af de beskæftigede (i Grønland) havde en årsindkomst mindre end SIKs mindsteløn."

26. Storskalaloven stiller krav om acceptable løn‑ og ansættelsesvilkår. Det fremgår af loven at mindstelønnen ikke må være lavere end grundlønnen for en ufaglært inden for bygge‑ og anlægsområdet, som i dag udgør 80,41 kr. i timen. Det er muligt at Projektselskabet kan fratrække værdien af kost og logi, beklædningsudgifter, forsikring og frirejser. Der kan dog ikke fratrækkes et større beløb end 17,50 kr. pr. time. Den kontante nettoløn bliver dermed mindst 62,91 kr. i timen. Det er ikke anderledes end for de fleste af os her i Grønland – vi skal jo også selv betale for kost og husleje m.m.

27. ILO konventioner Jeg er i den opfattelse at såvel den danske som den grønlandske regering er af den opfattelse, at storskalaloven er i overensstemmelse med rigets internationale forpligtelser over for ILO, herunder kernekonventionerne om foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger. Grønlandske regler om sikkerhed, arbejdsmiljø, sundhed og arbejdsskadeforsikring skal naturligvis også følges fuldt ud ved storskalaprojekter.