1 / 22

Sprogfagene i skolereformen

Sprogfagene i skolereformen. Engelsk fra 1. klasse Tysk/Fransk fra 5. klasse Mulighed for et 3. fremmedsprog 25.09.14, Vibeke Haaning. Historisk rids. Før 1958: Tysk første fremmedsprog de fleste steder. Engelsk kun for de få

montana
Télécharger la présentation

Sprogfagene i skolereformen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Sprogfagene i skolereformen Engelsk fra 1. klasse Tysk/Fransk fra 5. klasse Mulighed for et 3. fremmedsprog 25.09.14, Vibeke Haaning

  2. Historisk rids • Før 1958: Tysk første fremmedsprog de fleste steder. Engelsk kun for de få ”de Børn som efter Skolens Skøn virkelig kan have Udbytte deraf, og hvis Forældre ønsker det” • 1958: Engelsk obligatorisk fremmedsprog fra 6.kl – niveaudeling. Tysk fra 7.kl. Den blå betænkning. • 1972: Engelsk fra 5.kl. Tysk (fransk) som tilbudsfag (valgfag)fra 7.kl/8.kl. Faghæfte 1976. • 1994: Engelsk fra 4. kl. Klare Mål 2002. • 2004: Engelsk fra 3. kl. Fælles Mål I. • 2009: Fælles Mål II (”Engelsk som kulturteknik”) • 2014: Skolereform. Engelsk fra 1.kl. Tysk/fransk fra 5.kl (tilbudsfag og valgfag) Fælles Mål III.

  3. Ændringer i Fælles Mål • Sprogsyn (hvem ønsker den tidlige start – og hvorfor?) • Sprogtilegnelsessyn/læringssyn (The earlier the better?) • The CriticalPeriodHypothesis (L1) • L1, L2, L3, FL. Der er forskel. • EIL/ELF • Interculturalcommunicativecompetence • Er kompetencemålene de samme for engelsk og tysk/fransk? Se http://ffm.emu.dk/

  4. Sammenligning af kompetencemål Engelsk (9.kl): Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk Kultur og samfund Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold Tysk (9.kl): Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Kultur og samfund Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur

  5. Sammenligning af kompetencemål Tysk (9.kl): Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Kultur og samfund Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur Fransk (9.kl) Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Kultur og samfund Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab

  6. ELLiEEarly Language Learning in Europehttp://www.britishcouncil.org/spain/sites/default/files/publications/early-language-learning-in-europe-2011.pdf

  7. Hvad har man undersøgt? • Individuallearner differences • The school • The teacher’srole • Out-of-school factors (the home) • Languageachievements (a longitudinalperspective)

  8. Faktorer der har betydning for sprogundervisningen • Politik – verdensbilledet - samfundets krav • Det herskende dannelsessyn/læringssyn • Det herskende sprogsyn (mål) • Forskning i ind- og udland (ELLiE/CEFRL) • Det herskende tilegnelsessyn (metode)

  9. Faktorer der har betydning for sprogtilegnelsen • Kontekst (L1, L2, FL1, FL2….. EIL /ELF) • Intelligens – Evner - Personlighed • Motivation – Holdning - Identitet • Mål - Metode – Learningstyle • Tilegnelse eller læring?

  10. Alderens betydning • Kan man overføre teori om L1 tilegnelse på L2- og FL-tilegnelse? • Alder og didaktik/metode • Alder og tid • Alder og mål • Alder og læring/tilegnelse

  11. Læringskonteksten • L2, L3, FL? • Sproget som faktor (analytisk eller syntetisk sprog) • Forholdet mellem L1 og FL • Forholdet mellem fremmedsprogene • Hvad betyder elevens tidligere sproglige erfaringer? • Samme mål – forskellig alder – forskellig tilgang?

  12. Didaktiske konsekvenser • Hvad kendetegner de forskellige aldersklasser? • Skolebegynderen • Elever på mellemtrinnet • Elever i udskolingen • Fokus på læring (elevcentrering/differentiering)

  13. Den unge (sprog)elev • Kan ikke (forventes at kunne)læse og skrive • Holistisk læring (sprog kombineres med handling)-jfr. Piaget (den konkret operationelle periode) • Gode til at efterligne lyde (den kritiske periode) • God hukommelse • Lege-sange-rim-remser-gåder-ordspil-historier • Korte opmærksomhedsperioder • Gentagelser • Kræver opmærksomhed/ anerkendelse • Selvcentrerede • Ingen hæmninger • Åbne og nysgerrige • Nogle har kendskab til målsproget fra medier

  14. Begynderen på mellemtrinnet • Kan læse og skrive på L1. • Kan tænke abstrakt , hypotetisk og logisk (den formelt operationelle periode) • Evnen til at skelne og efterligne lyde forringes. • Kræver andet indhold end den unge elev (jfr. ’elevens nære omgivelser’) • Kan løse opgaver – arbejde med projekter • Længere opmærksomhedsperioder • Gentagelser stadig nødvendige • Hæmninger /selvcentrerede (ikke risk-takers) • Erfaringer fra EFL

  15. Hvad kan elever i 1.klasse lære? • Ordforråd • Sange • Lege • Lytte, se og forstå • Nye lyde • Intonation • Begyndende grammatisk bevidsthed (the naturalorder of acquisition) • Begyndende mundtlig sproglig produktion (formler – chunks)

  16. Hvad kan den lidt ældre sprogelev lære? • Sprog og identitetsdannelse • Risk-taking/det affektive filter • Sproglig opmærksomhed/ hypoteseafprøvning • Transfer /kontrastiv tilgang (erfaring fra andre sprog) • Sprogøre –musikalitet – afkodning af lyde • Hukommelse

  17. Den gode sproglærer • Sproglig rollemodel (skal kunne gennemføre undervisningen på målsproget - kunne tilpasse det sproglige input)) • Risk-taker (pluskreativitet, humor, fantasi, tålmodighed) • Viden om: eleverne tilegnelsesteorier målsproget (ordforråd, struktur, intonation ) Fælles Mål materialer metoder læring

  18. Den gode sprogtime • Målsproget som klasseværelsessprog– men L1 som en resurse (genvej) • Skab klasse-rutiner på målsproget • Brug målsproget til ægte kommunikation (tilpas input) • Brug elevernes hverdagserfaringer/interesseområder • Lytte (forstå /agere) -> tale -> læse ->skrive (på mellemtrinnet kan skriftsproget understøtte mundtlig kommunikation) • Gentagelser (fokus på udtale og intonation) • Kollektive rettelser • Mange aktivitetsskift med små elever • Konkrete materialer (booklessbeginners)-Tasks –Temaer- Projektarbejde • Sproglig opmærksomhed – sæt ord på • Opmuntring og anerkendelse • Opmærksomhed på den enkelte elevs intersprog – læring! • Kulturel bevidsthed –tilpasset alderen

More Related