Genreskrivning i danskfaget

1. Genreskrivning i danskfaget Anke Piekut ankep@ifpr.sdu.dk Videnskabelig assistent, IFPR, SDU Skriftlighedskonference d. 22.3.12

2. Genrekompetence • Hvad er skriftlig genrekompetence? • Hvordan realiseres skriftlig genrekompetence i danskfagene? • Udgangspunktet for oplægget: • Analyser af læreplanerne for de fire danskfag. • Analyser af eksamenshæfter fra 2009 og 2010 • Og væsentligst: Nedslag i analyser af elevbesvarelser fra sommereksamen 2010.

3. Hvad er genrer? • Teorimangfoldighed – teorierne modsætter sig (ofte) definitioner. • Metaforiske beskrivelser i stedet for definitioner. • Voldsomt forenklet er genrer: ..en typificeret social handling udtrykt i tekst, tale eller multimodal kommunikation. Genren genkendes på baggrund af genkommende kommunikative kontekster og er specifik for en pågældende (fag)diskurs. Genrers funktion er fortrinsvis at skabe mening i kommunikationen og muliggøre deltagelse i en diskursiv social praksis. Skriftlig genrekompetence kan tilegnes ved konkrete og stilladserede opgaveorienterede anvisninger. Genren er altid adresseret og dialogisk i sin form.

4. Genrebegrebet i læreplanerne • Inkonsistent! • Genrebegrebet centralt på stx, hf og hhx. På htx bruges teksttypebegrebet (men genrer i vejledningen). • Genrer er: Tekster, en måde at forstå tekster på (abstrakt begreb), en måde at arbejde med tekster på (metodisk begreb) og en kompetence. • Skrivning i genrer: Yderligere en repræsentation af kultur og læringsopgaver – knyttet til immaterielle fænomener (demokratisk dannelse, identitetsprocesser etc.) • Dobbeltkonstruktioner af genreforståelser – fx. er genrer tekster og forstås (teoretisk-abstrakt) igennem tekster.

5. Hvad skal genrebegrebet i danskfaget? • Et svar på et fagidentitetstab? • Genrer som fagligt fixpunkt – et anker imellem opløsning og tradition? • En mediator imellem mellem fagets mange identiteter? • En faglig markør der kan fastholde en mere stabil identitet? • Genrebegrebet kan assimileres ind i mange fagdiskurser.

6. Bruner og Halliday Jerome Bruner ‘two modes of thought: • Paradigmatisk: idealet om et formelt og logisk system med beskrivelser, forklaringer og konceptualiseringer – sproget er konsistent og kohærent. • Narrative: ‘In contrast to ourvastknowledge of how science and logical reasoning proceed, weknowpreciouslittle…abouthow to makegoodstories.’ I den narrative modus stræbes der mod gode historier og gribende beretninger. Hallidays to sprogfunktioner: • Pragmatisk: ‘language as action’ . Sprogfunktionen er instrumentel, regulerende, interagerende og personel. • Mathetisk: ‘language as reflection’. Sprogfunktionen er heuristisk, læringsorienteret og refleksiv.

7. Skrivehjulet Modellen viser forholdet imellem skrivehandlinger og skrivekompetencer.

8. Appraisal – i rejsestørrelse Appraisal: En metode til at analysere holdninger og attitude, og skribentens status og autoritet via relationer imellem skribent og læser. Appraisalkan destillere sproglige ressourcer via analytiske kategorier, der kan forklare og systematisere vurderende sprogtræk. Appraisalkan svare på: • Hvordan skribenter italesætter holdninger, vurderinger og meninger eksplicit og implicit i teksten. • Hvordan og i hvor høj grad skriftlige attituder afstemmes og forvaltes i genren.

9. Appraisal fortsat…. Appraisals analysevokabular består af tre overkategorier med tilknyttede underkategorier i flere led. • Med attitude evalueres følelser via affect, menneskers karakterer via judgementog ting/begivenheder via appreciation. • Med graduation klassificeres og gradueres attitude ressourcer via force, som intensiverer vurderinger og holdninger, og via focus som forstærker prototypicitet eller præciserer kategorier. • Med engagementanalyseres de dialogiske positioneringer –hvilke stemmer indlejres og hvordan? Monoglossic(kun skribentstemmen) eller heteroglossic(positionering, addition af stemmer, etc.).

10. Appraisal anvendt… • Essayet: Indre motiveret, refleksion, ræsonnement, undersøge, læserhenvendt. • Appraisalressourcer fortrinsvis heteroglosse(flerstemmighed, dialog) ressourcer, judgement(bedømmelser), appreciation(værdsættelse) og affect(emotioner). • Artiklen: Ydre motiveret, redegørende, meningsdannende, overbevisende, formidlende. • Appraisalressourcerfortrinsvis judgement, appreciationog graduations (graderinger af fx begreber).

11. Essayet – opgaveformuleringen og eksempelanalyse 1 • ‘Computerspil og dannelse. Skriv et essay om computerspil og dannelse. Du skal i dit essay tage udgangspunkt i Computerspil er vor tids mediesorteper (tekst 4) og overveje spillenes betydning for børns og unges dannelse’. • Eksempelanalyse 1: Appraisalressourcer judgement og affect, men mest fremtrædende er heteroglosse ressourcer. • Ikke blot retoriske spørgsmål – fortolkende og flerstemmige. • Ekspanderer imaginative dialoger og holdninger og har ejerskab over stemmer. • Væsentligt for essayet er at skribenten kan navigere blandt de mange heteroglosse ressourcer.

12. Essayet, eksempelanalyse 2 • Genrebrud i form af et personligt narrativ. • Karakteristika for et narrativ eller en historie (Nelson, 2001): • Depiction: a representationof human experience. • Selection: elements arechosen with regards to the depiction. • Interpretation: a particularway of construingacts, events and persona. • Connection: Creating relations among elements and otherstories. • Skribentens historie har tydeligt afsæt i de fortællingens karakteristika og skaber relationer til emnet.

13. Essayet, eksempelanalyse 2 • Narrativet giver mulighed for en connection med essayets emne, og er i høj grad interpretative. • Tvillingebroren er et alter ego, der muliggør en tydelig positionering. • Affect som mest fremtrædende appraisalkategori – skribenten er følelsesmæssigt engageret. • De følelsesmæssige processer blokerer for faglig genreskrivning, men skaber samtidig en relation til emnet. Kompleks og modstridende…

14. Den argumenterende artikel – opgaveformuleringen og eksempelanalyse 3 ‘Skriv til avisen en argumenterende artikel om hverdagens samtaler. Som en del af artiklen skal du redegøre for, hvilke synspunkter der kommer direkte og indirekte til udtryk i Emma Gads råd vedrørende samtaler (tekst 7). (…) • Eksemplarisk genrekompetence trods overskridelse af genrekonvention. • Mange og avancerede heteroglosseressourcer, mange billedsprogselementer. • De heteroglosseressourcer og billedsproglige elementer komprimerer komplekse problemstillinger og transcenderer det konkrete i emnet.

15. Eksempelanalyse 3, fortsat… ‘To speak myselftrough the voices of others’ (Wortham, 2001) • Skribenten taler igennem citater og tekstpositioner. • Formår at navigere blandt mange heteroglosse ressourcer ved at: 1. udvælge og karakterisere centrale positioner, 2. indskrive talesprog der refererer til ‘det talte sprog’, 3. brug af evaluerende indeksikalitet (aktørers kontekst) som markerer skribentens position og 4. vurdering af emnets (nærmest) epistemologiske status. • Judgementi form af metaforer og billedsprog, ekspanderer vurderinger ud over det konkrete.

16. Genrekompetence og genrebrud Appraisalanalysen viser, at: • Essayet: Kræver gode heteroglosse ressourcer og nuancerede attitude ressourcer. • Artiklen: Kræver kohærente relationer mellem judgement og appreciation – og graduations. Genrebrud: • Ofte (men ikke altid) narrativiseringer af emnet eller personlige narrativer – nogle ganske avancerede. • Hvorfor? Genkendeligt og skaber nærhed til emnet. ‘

17. Hvilke perspektiver? • To: 1. Fokus på de interpersonelle ressourcer i genreskrivning, 2. fokus på narrativer og narrativiseringer. • Det interpersonelle er en væsentlig og – måske – lidt overset ressource i genreskrivningen. Fagdidaktisk en udfordring at fokusere på dette perspektiv, men absolut realiserbar. • De skriftlige genrer står i relation til andre og evt. tidligere genrer eleverne kender. Kendskabet til andre genrer er en væsentlig ressource og kan bruges produktivt i arbejdet med skolegenrer. Brud og udvidelser en reaktion på for strenge genrerestriktioner?

18. Hvorfor narrativer? Manyteachersarefamiliar with how students draw from known genres, like narratives or personalexperience essays or plot summaries, whenasked to writeunfamiliar genres…’ (Devitt, p. 28) • Den realitet der konstrueres i narrativer kan kreativt indgå i en faglig sammenhæng og åbne for en identitetsdannelse, forankret i fagets genstandsområde. • Narrativer synes at være genkendelige tekstmønstre for eleverne og åbner for en nærhed til opgavens emne.

19. Hvorfor narrativer – fortsat… • De narrative brud: Ganske ofte gennemførte og nuancerede narrationer der bringer fag og identitet, ræsonnement og refleksion, ydre og indre virkelighed sammen. • Robert Coles siger dette mere lyrisk: ’You do it with a story, because in a story – oh, like the Bible, the word becomes flesh’(Coles, 1989) • Også igennem fortællingen dannes det individ, der skriver – del af dansk som dannelsesfag.

20. Tentative konkluderende overvejelser • Genreskrivning er generelt enten videns- og kundskabspræsentation eller refleksiv og vurderende skrivning. En mangel: det tekstverdenproducerende. • I læreplaner, vejledninger etc. generelt et ønske om en pragmatisk tilgang til genrer – men implementeringen indebærer ofte en vis formalisme. • Genretilgangen kan være en styrke – fagidentitet kan styrkes, skriftlighed kan stilladseres, genrer kan mediere imellem analyse og produktion, fag og individ, skriftlighed og mundtlighed etc. • MEN – kræver en åbenhed og mulighed for kreativitet i genrerne. Prototypicitet blot en vejledning…

21. Litteraturliste • Bruner, J. S. (1986). Actual minds, possible worlds. Cambridge, Mass., Harvard University Press. • Halliday, M. A. K., (1975). . (1975). "“Learning How to Mean” In The Language of Early Childhood.“ • Martin, J. R. and D. Rose (2007). Working with discourse meaning beyond the clause. London, Continuum. • Martin, J. R. and P. R. R. White (2008). The language of evaluation. Basingstoke, Palgrave Macmillan • http://lesesenteret.uis.no/leseopplaering/skjulte_dokumenter/article2114-975.html • Devitt, A. J. (2004). Writing genres. Carbondale, Ill., Southern Illinois University Press. • Nelson, H. L. (2001). Damaged identities, narrative repair. Ithaca, Cornell University Press. • Wortham, S. E. F. (2001). Narratives in action : a strategy for research and analysis. New York, Teachers College Press. • Coles, R. (1989). The call of stories : teaching and the moral imagination. Boston, Houghton Mifflin

22. Diskussionsforslag • Hvorfor et genrefokus i danskfaget (og andre fag) • Kunne det være produktivt at undervise i interpersonelle ressourcer i forb. med genreskrivning? • Hvad gør vi med de narrativer der dukker op – og hvorfor afvises kompetencer som læres i folkeskolen? • Hvilke skriftlige kompetencer er væsentlige i de fire danskfag – også i en studieforberedende optik?