380 likes | 478 Vues
Eksempler på kommune-planretningslinjer. Lone Jansson. Aftale om kommunernes økonomi. ” Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning af risikoen for oversvømmelse , og som 2) skaber overblik og prioriterer indsatsen .
E N D
Eksempler på kommune-planretningslinjer Lone Jansson
Aftale om kommunernes økonomi • ”Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som 2) skaber overblik og prioriterer indsatsen. • Klimatilpasningsplanerne 3) indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne. • Staten understøtter kommunernes arbejde med klimatilpasningsplaner ved at stille data og kort til rådighed for kommunernes risikokortlægning og ved at gennemføre de nødvendige ændringer af regelgrundlaget”.
De 3 krav i aftalen (kort om nr. 1 og 2, og fokus på nr. 3), • Ad 1) • Kortlægning af risikoen for oversvømmelse
Værdikort • Kort fra staten over bygnings-værdier baseret på informationer fra BBR • Kan suppleres med kommuner-nesegne oplysninger om bevaringsværdier, værdifulde landbrugsarealer mv.
Risikokort • Risikokortene udarbejdes ved at sammenstille kortene over sandsynlighed for oversvøm-melse med værdikortkortene • Sandsynlighed for oversvømmelse * værdi = Risiko • Grundlag for prioritering af områder, der skal udpeges i kommuneplanen som risiko-områder
Ad 2) • Skaber overblik og prioriterer indsatsen
Fra kortlægning via prioritering til kommuneplan Oversvømmelses- og værdikortlægningskort sammenfattes i et risikokort, som prioriteres i de risikoområder, der skal indgå i kommuneplanen 1: Oversvømmelses-kort 2: Risiko-kort 3: Priori-tering 4: Kom-mune-plan 1: Værdikort-lægningskort SIDE 10
Vigtige overvejelser ved prioritering af risikoområder, der skal indgå i kommuneplanen • Hvor er der størst risiko? Hvor opnås størst synergi med andre formål? Hvad kan udføres hurtigt og let med stor effekt? Hvor vil indsatsen være mest omkostningseffektiv? Hvilke praktiske bindinger kan der være på rækkefølgen? Er der mulighed for at gennemføre fælles projekter med nabokommuner, grundejere mv.?
Ad 3) • Indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne
Hvordan indarbejdes klimatilpasnings-planerne i kommuneplanen? • - Det står - som altid - kommunen frit at disponere kommuneplanen som den ønsker. • - Det eneste kommunerne skal sikre er derfor, at klimatilpasningsplanen indeholder 1) risikokortlægningen, 2) skaber overblik og prioriterer indsatsen og 3) at dette sker som en del af KP13 eller som et tillæg hertil. • - Det følgende er derfor alene forslag til hvordan kommunen kan få indarbejdet klimatilpasning i kommuneplanen
Kommuneplanens forskellige dele • 1. En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, • 2. Retningslinjer for arealanvendelsen m.v. (pl § 11 a) • 3. Rammer for lokalplaners indhold for de enkelte dele af kommunen (pl § 11 b) (4) • Dertil kommer redegørelsen (pl § 11e) som principielt set ikke er en del af kommuneplanen og derfor ikke har retsvirkning som selve kommuneplanen og er ikke omfattet af § 12, stk. 1
Hovedstrukturen kan f.eks. indeholde: • -En beskrivelse af de overordnede visioner, mål og strategier for klimatilpasning • -Beskrive, hvad kommunen gør for at sikre at klimatilpasning indgår i en helhedsløsning sammen med de mange øvrige arealinteresser, fx tænke klimatilpasning og rekreativitet ind i byomdannelsesprojekter og samarbejde ml. forskelle interessenter • -et sammenfattende kort (ikke et krav), der udtrykker mål for klimatilpasning set i sammenhæng med andre plantemaer. • -En udpegninger af risikoområder og beskrivelsen af indsatsen kan placeres i hovedstrukturen (men måske falder dette mere naturligt i retningslinjedelen).
Eks. Klimatilpasning i hovedstruktur (Gentofte) • Det overordnede mål for Gentofte Kommune er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. • Klimatilpasning skal tænkes ind i alle kommunens planer og projekter lige fra kommuneplan, og sektorplaner, som f.eks. spildevandsplan, over retningslinjer, for renovering af ejendomme og infrastruktur, som f.eks. veje, til udviklingsplaner for de grønne områder. • Kommunen kan imidlertid ikke løse opgaven alene, der er behov for, at grundejere i vid udstrækning håndterer regnvandet på egen grund, hvilket kommunen dels understøtter gennem lokalplanlægning og krav if. med byggesagsbehandlingen, dels ved økonomiske incitamenter.
Eks. Klimatilpasning i hovedstruktur (Frb.) • Fremtidige oversvømmelser skal minimeres ved at etablere lokale anlæg til håndtering af skybrud, fx i form af kanaler og bassiner, så der højst én gang hvert 100. år står mere end 10 cm vand på terræn • Lokal håndtering af regnvand skal fremmes, blandt andet ved hjælp af grønne tage, nedsivning og genbrug af regnvand, så 30 % af regnvandet afkobles fra kloaksystemet inden for 100 år • Beplantning, grønne overflader og åbne vandelementer skal fremmes for at reducere fremtidige temperaturstigninger i byen • Der skabes markant flere grønne, beplantede overflader i byen (både på jordoverfladen og på bygninger) som middel til både at håndtere regnvand og sænke temperaturen
Eks. Klimatilpasning i hovedstruktur (Odsherred) – Byrådet vil: • • sikre at byudvikling sker med hensyntagen til et generelt stigende havspejl og et ændret nedbørsmønster • • sikre at oversvømmelsestruede arealer ikke udlægges til bebyggelse,medmindreder findes tekniske løsninger • • udarbejde blå-/grønne strukturplaner for byer og sommerhus-områder. Planerne udarbejdes i prioriteret rækkefølge ift. behov • • formidle og vejlede i lokal afledning af regnvand (LAR) • • i forbindelse med lokalplanlægning stille krav om, at regnvand skal afledes lokalt, såfremt området vurderes nedsivningsegnet.
Retningslinjerne kan for eksempel indeholde • -kort med de udpegede risikoområder (risikokortkortet) • -retningslinjer for hvordan kommunen vil forholde sig til klimatilpasning i de udpegede risikoområder • -Retningslinjer for klimatilpasning kan fastlægges ved brug af emnekataloget i planlovens § 11 a Retningslinjerne skal være så præcise, at der ikke kan være tvivl om indholdet
Eksempler på indsatser • -området i videst muligt omfang bør friholdes fra bebyggelse • -at der skal laves vandaflednings eller vandopsamlings tiltag • -særlig krav til bebyggelsen f.eks. at boliger skal bygges højt for at undgå oversvømmelse mv. • -at de udpegede risikoområder altid skal respektere en række forholdsregler • -Inddeling af risikoområderne i forskellige kategorier afhængig af områdets forhold og hvor påkrævet en indsats for klimatilpasning er - de forskellige risikokategorier kan gives forskellige retsvirkninger.
Eks. Klimatilpasning i retningslinjer (Frb.) – udpegning af fokusområder og skybrudsveje
Eks. Klimatilpasning i retningslinjer (Frb.) • • Skybrudsveje kan etableres som overjordiske kanaler, ved åbning af åer, ved at indrette veje eller cykelstier til at aflede vand eller ved underjordiske skybrudsledninger/-tunneller. Herudover kan der blive tale om at etablere anlæg til midlertidig magasinering af regnvand. • • Foreløbig er der udpeget følgende skybrudsveje, som vist på kort 1. Disse er Grøndalsåen, Ladegårdsåen samt Vodroffsvej/Vesterbro. • • I planperioden gennemfører Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune nærmere analyser og projektudvikling forud for endelig beslutning om, hvilke løsninger der skal etableres. • • Projektudvikling af skybrudsvejene skal tænkes ind i by- og trafikplanlægningen i de angivne zoner.
Eks. Klimatilpasning i retningslinjer (Samsø) – kritiske områder og prioriteret indsats
Eks. Klimatilpasning i retningslinjer (Gladsaxe) • Klimahensyn skal indarbejdes i planlægningen for de 13 fokusområder ifølge klimatilpasningsplanen. • Kommuneplanen følges op af en klimatilpasningsplan, der nærmere beskriver hvor, hvordan og hvornår, der skal ske klimatilpasning. • Kommunen gennemfører endvidere klimatiltag i de anlægsprojekter, der vurderes egnede. • I perioden 2014-2017 gennemfører kommunen klimatiltag i Buddinge og Bagsværd • I perioden 2018-2040 gennemfører kommunen klimatiltag efter en nærmere planlægning i de øvrige fokusområder.
Eks. Klimatilpasning i retningslinjer (Aalborg) • Ved udpegning af fremtidige mulige vådområder skal klimarisikoen for oversvømmelser indarbejdes således, at områder med stor risiko prioriteres. • For kyststrækninger, der som følge af klimaændringer vil opleve en forøget risiko for oversvømmelse, skal der i forbindelse med enhver ny aktivitet udarbejdes en detaljeret klimarisikovurdering inden de nødvendige tilladelser kan gives. Den skal bl.a. omfatte økonomiske risici, konsekvenser for naturen og muligheder for at styrke den biologiske mangfoldighed. • Udledninger af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør skal ske til robuste områder, hvor vandet ikke giver anledning til øget miljø- og naturbelastning. • Der skal udpeges områder, som kan anvendes til aflastning af regnvand fra kloaksystemet i forbindelse med ekstrem regn indenfor de relevante risikoområder.
Eks. Klimatilpasning i retningslinjer (Greve) • Ved byggemodning skal der beskrives en beredskabsplan for oversvømmelse på terræn i området. • Der skal gennemføres detaljerede jordbundsundersøgelser før der etableres infiltrationsanlæg i et byområde. • Ved fortætning i byområder skal det dokumenteres, at fortætningen ikke giver øget risiko for oversvømmelser. Alternativt skal der etableres foranstaltninger, som sikrer, at risikoen ikke øges. • I forbindelse med planlægning indenfor risikoområderne skal de nødvendige behov for klimatilpasning identificeres.
Redegørelsen kan f.eks. bruges til: • -At beskrive hvordan kommunerne er nået frem til udpegningen af risikoområder • - dvs. vise hvordan værdi- og oversvømmelseskortet har dannet grundlag for risikokortet og forklare hvad kortene viser. • -At beskrive baggrunden for kommunens beslutning om indsats i udpegede områder • -At beskrive hvordan kommunen er nået frem til rækkefølge for indsatsen • -redegøre for kommunale samarbejder og fælles indsatser indenfor kommuneplanens tema om klimatilpasning
Eks. Tema om klimatilpasning (Solrød), oversvømmelseskort med 10 og 100 års hændelse 10 års hændelse = lilla; 100 års = blå
Eks. Tema om klimatilpasning (Solrød) • Borgere og virksomheder i Solrød Kommune oplever oftere og oftere oversvømmelser af deres ejendom på grund af kraftige regnskyl og afvandingssystemernes (kloakker, vandløb m.m.) manglende evne til at afvande bymæssig bebyggelse og veje m.v. De øgede nedbørsmængder og de kraftige regnskyl er en af effekterne af klimaforandringerne. • Det antages, at årsnedbøren i Solrød vil stige med 9-16 %, og at vinterregnen øges med 10-50 %. Vandstanden i Køge Bugt forventes dermed at stige med ca. ½ m over de næste 100 år. • … Byrådet har derfor besluttet at arbejde … med en målrettet indsats for at reducere risikoen for oversvømmelse
Rammer for lokalplanlægning • Klimatilpasningshensyn i rammerne kan fastlægges ved brug af emnerne i planlovens § 11 b. • Rammerne sikrer, at de overordnede mål og retningslinjer bæres videre til lokalplanlægningen • Der kan f.eks. arbejdes med hensyn til klimatilpasning, når det gælder bebyggelsens anvendelse, placering og omfang, tekniske anlæg, områder til fritidsformål, trafikarealer mv. • Rammerne for udarbejdelse af klimalokalplaner (kommer eksempler senere)
Eks. Klimatilpasning i generelle rammer (Frb.) • Ved nybyggeri kan der efter en konkret vurdering stilles krav om genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask. • Ved nybyggeri skal tage med en taghældning på 30 grader eller derunder etableres som grønne beplantede tage/taghaver samt opholdsarealer i øvrigt, dog under hensyntagen til arkitektur, brandkrav mv. • Ved nybyggeri må befæstelsesgraden på den enkelte ejendom ikke overstige afløbskoefficienterne angivet i spildevandsplanen. Kravene kan dog fraviges, hvis der udføres andre klimatilpasningstiltag, som kompenserer for afledningen af regnvand.
Eks. Klimatilpasning i generelle rammer (Odsherred) • Ved udarbejdelse af lokalplaner for sommerhusområder, skal der stilles krav til belægningsgraden af grundene og anvendte materialer med henblik på, at regnvand kan nedsives og forsinkes på grunden. • Klimatilpasning og mulighed for CO2-reducerende tiltag skal medtænkes ved udarbejdelsen af lokalplaner for sommerhusområder. • I forbindelse med lokalplanlægning skal der foretages en vurdering af mulighederne for at anvende principper for lokal afledning af regnvand inden for lokalplanområdet.
OBS!! • Fra 1. januar 2015 kan spildevandsforsyningsselskaber alene medfinansiere projekter, hvis den kommunale risikokortlægning har påvist behov for afhjælpning. Anlæg uden for udpegede risikoområder kan dog tjene til afhjælpning af kapacitetsproblemer inden for et risikoområde. • Dette betyder ikke, at selskabet ikke kan betale til projekter, som ikke ligger i risikoområdet, men derimod at projektet skal afhjælpe et problem inden for risikoområdet. Ligeledes kan selskabet betale til projekter, som ikke ligger inden for selskabets forsyningsområde, hvis projektet afhjælper et problem i forsyningsområdet. • (Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand - BEK nr 89 af 30/01/2013 , § 9)
Klimalokalplaner • •Kommunerne skal planlægge for klimatilpasning i kommuneplanlægningen • •Men hvis man ønsker at stille krav til klimatilpasning, som binder borgerne skal det ske i lokalplaner • •Større byggearbejder mm. kræver udarbejdelse af en lokalplan • •Lovændring om klimalokalplaner – trådte i kraft1. juli 2012 • •Lovændringen gjorde det lettere at lokalplanlægge for klimatilpasning af et lokalt område, da man kan begrunde planlægningen med klimatilpasningshensynet
Planlovens § 15, stk. 1 • »En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening.«
Eks. på hvad der kan reguleres i en lokalplan for at sikre tilpasning til forandret klima › • Udlæg af arealer til og krav til udformning af kanaler og grøfter, der kan aflede store mængder vand. › Krav om, at beplantning kan tåle periodevis oversvømmelse. › Fastlæggelse af en maksimal befæstelsesgrad › Krav om anlæg af fælles diger. › Krav om tilslutning til fælles afvandingsgrøfter, regnvandsbassiner mv. › Placering af bebyggelse på højt beliggende arealer for at sikre mod oversvømmelse. › Krav om minimums sokkelhøjde for at undgå oversvømmelse. › Forbud mod etablering af kældre for at undgå oversvømmelse. › Krav om grønne tage for at øge fordampning og forsinke vandafstrømning. › Krav om placering af byggeri så den beskyttes bedst mod kraftig vind.