1 / 30

Enevældens Danmark

Enevældens Danmark. Michael Bregnsbo. Enevældens faser:. Tidlig enevælde: 1660-ca.1750 Oplyst enevælde: ca. 1750-ca. 1800 Sen enevælde : ca.1800-48. Stændermødet i København 1660. Enevældens retsgrundlag. Enevoldsarveregeringsakten 1661 Kongeloven 1665.

norman-kemp
Télécharger la présentation

Enevældens Danmark

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Enevældens Danmark Michael Bregnsbo

  2. Enevældens faser: • Tidlig enevælde: 1660-ca.1750 • Oplyst enevælde: ca. 1750-ca. 1800 • Sen enevælde: ca.1800-48

  3. Stændermødet i København 1660

  4. Enevældens retsgrundlag • Enevoldsarveregeringsakten 1661 • Kongeloven 1665

  5. ”Den bortforpagtede statsmagt” (Birgit Løgstrup) • ‘1700-tallets Danmark bestod af 700 selvstyrende godser, der havde konge og udenrigspolitik til fælles” • (Ole Feldbæk, dansk historiker).

  6. Frederik III, konge 1648-70

  7. Christian V, konge 1670-99

  8. Frederik IV, konge 1699-1730

  9. Christian VI, konge 1730-46

  10. Frederik V, konge 1746-66

  11. Christian VII, konge 1766-1808

  12. Frederik VI, konge (1784) 1808-39

  13. Christian VIII, konge 1839-48

  14. Frederik VII, konge 1848-63

  15. Den oplyste enevælde ca. 1750- ca. 1800: pol. og soc. modsætninger:

  16. Det gamle og det nye samfund før og efter ca. 1790

  17. Hvorfor kom der ingen revolution i 1814 eller årene derefter? • MULIGE FORKLARINGER: • - gammel stat, gammelt, solidt og veletableret regime, gammelt dynasti. Og dog: Sverige 1809? • - efter 150 års enevælde var befolkningen kuet og berøvet enhver erfaring i selvstændig politisk tænkning, initiativog handlekraft. Og dog: Norge 1814?

  18. Hvorfor kom det ikke til nogen revolution i årene efter 1814? • - oppositionen var splittet og indbyrdes uenig. • - ingen politisk-ideologiske alternativer til enevælden…og dog: Norge 1814 • - ingen karismatisk samlende lederskikkelse … og dog: Christian Frederik

  19. ENEVÆLDEN EFTER 1814: • Udbrændt som politisk og ideologisk system, men ikke forstenet og immobil.

  20. Frederik VI • 1831: rådgivende provinsialstænderfor- • Samlinger. • 1837: lov om købstædernes styrelse med et valgt element.

  21. Ueber das Verfassungswerk in Schleswig-Holstein (1830) Uwe Jens Lornsen (1793-1838) - fri forfatning efter norsk forbillede for Slesvig-Holsten. - Slesvig-Holsten skal være medlem af Det tyske Forbund og indgå i personalunion med Danmark. - slesvig-holstensk parlament med lovgivnings- og skattebevilingsmagt, dog med kongeligt veto. - hertugdømmernes administration skal overflyttes fra København

  22. Rådgivende provinsialstænderforsamlinger 1831/1834 Helstaten Fire stænderforsamlinger: ØSTIFTERNE (Sjælland & Fyn) i Roskilde. JYLLAND (i Viborg) SLESVIG (i byen Slesvig) HOLSTEN (i Itzehoe)

  23. 1831/1834: rådgivende provinsialstænderforsamlinger • VÆLGERKORPS (”stænder”): • Grundejere i købstæderne • Godsejere • Mindre landejendomsbesiddere (selvejergårdmænd og arvefæstere)

  24. Samtidens syn på stænderforsamlingerne Den enevældige regering: Oppositionen Brud Begyndelsen på afviklingen af enevælden og indførelse af en fri forfatning • Kontinuitet. • Videreudvikling og institutionalisering af den opinionsstyrede enevælde

  25. Christian VIII • 1841: lov om landkommunernes styrelse med valgt element. • Reformer af finans- og budgetvæsen. • Landboreformer. • Hærreform

  26. Anton Frederik Tscherning, officer og systemkritiker

  27. Enevældens faser

  28. Den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49

  29. VALGRET IFØLGE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1849: • Alle over 25 år på nær de 7 f’er: • Fruentimmere • Folkehold • Fattige • Fremmede • Forbrydere • Fallenter • Fjolser

  30. ARVEN FRA ENEVÆLDEN: • Københavns størrelse i forhold til resten af landet. • Middelklasse – i by og på landet. • Egalitære traditioner og dermed utilsigtede forudsætninger for demokrati. • Professionel offentlig administration. • Lukkethed i forvaltningen. • 179 enevældige konger og dronninger.

More Related