Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser Christian Hollemann Pedersen

1. Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser Christian Hollemann Pedersen

2. Hvad skal prioriteres i den kommunale forebyggelse? • Fedme blandt børn og unge (trivsel, øget risiko for overvægt som voksen) • Rygning (KOL, lungecancer) • Konsekvenser af højt alkoholforbrug (spritkørsel, sociale problemer i familier, vold, leverskader) • Fysisk inaktivitet (overvægt, trivsel, diabetes) • Faldulykker blandt ældre (lårbensbrud og død) • Seksuelt overførte sygdomme (infertilitet) • Ernæringsrigtig kost (cancer, fedme)

3. Eksempler på kommunale sundhedspolitikker 1/3Assens Kommune • Det vil Assens Kommune (for børn og unge): • Arbejde for at børn skal have mulighed for at spise sund og velsmagende mad hver dag • Indarbejde bevægelse som en naturlig del af børns dagligdag i skoler og i alle institutioner • Have fokus på at give større børn og unge tilbud efter skole, hvor bevægelse og trivsel har høj prioritet • Styrke indsatsen for at skabe røgfrie miljøer og forebygge rygestart • Sætte fokus på unges alkoholforbrug i samarbejde mellem skole, forældre og de unge • Sætte fokus på sundhed og social trivsel for børn og unge.

4. Eksempler på kommunale sundhedspolitikker 2/3Odense Kommune

5. Eksempler på kommunale sundhedspolitikker 3/3Svendborg Kommune • Vores sundhedspolitik skal derudover (foruden fokus på risikofaktorer) styrke indsatsen overfor de svage og udsatte, for på den måde at fremme lighed i sundheden. • Mulighed for lighed / risiko for ulighed skal ind i den sundhedspolitiske debat.

6. Kortlægning af kommunale sundhedspolitikker i Danmark • De mest udDe mest udbredte fokusområder i kommunernes sundhedspolitikker  • bredte fokusområder i kommunernes sundhedspolitikker  Kilde: Aarestrup, Drud Due og Kamper-Jørgensen: Ugens tal fra SIF, uge 42, 2007

8. Nationale mål: • Middellevetiden skal øges • Helbredsrelateret livskvalitet forbedres • Social ulighed i sundhed reduceres • Der skal tages udgangspunkt i en række risikofaktorer og folkesygdomme • Kilde: Regeringens folkesundhedsprogram, 2002

9. Hvad betyder mest, når… • - 88 % ikke lever op til anbefalingerne om minimum 600 gram frugt og grønt dagligt (Astrup et al, 2005) • - 29,6 % er dagligrygere (SUSY 2005) • 14,2 % overskrider genstandsgrænserne (SUSY 2005) • Det er nødvendigt med præcise udregninger af hvilke konsekvenser det har – også på lokalt niveau – for at kunne tilrettelægge forebyggelsesindsatser

10. Overordnede spørgsmål • Kan kommunale indsatser der reducerer udbredelsen af risikofaktorer øge middellevetiden og livskvaliteten? • Kan kommunale indsatser rettet mod ulige fordeling af risikofaktorer sikre lighed i sundhed? • Er der tale om forskellige eller ensartede strategier?

11. Dødeligheden, Danmark 2005 (WHO)

12. Sygeligheden, Danmark 2005

13. DALY; Disability Adjusted Life Years • Sygdomsbyrden er af WHO opgjort for alle europæiske lande for de 44 dominerede diagnoser • DALY = YLL + YLD • YLL = antal dødsfald x restlevetid ved dødsfald i år (i forhold til en reference levealder) • YLD = antal sygdomstilfælde x varighed x vægt for tab af funktionsevne.

14. Social ulighed i sundhed • Velfærdskommissionen: Danmark er en velfærdsnation, med en høj grad af økonomisk lighed • (Kilde: Velfærdskommissionen, 2006) • Uligheden i sundhed synes dog at være den samme som i andre vesteuropæiske lande, trods den lige adgang til ydelser, og en mere ligelig fordeling af ressourcer i Danmark • (Kilde: Mackenbach et al 1997; Mackenbach et al 2003)

15. Social ulighed i sundhed • Hvordan opgøres det? • Mange forskellige former for kategoriseringer er mulige, fx: • Indkomst • Stilling • Uddannelse • Køn • Etnicitet • Det man vælger som udgangspunkt, har baggrund i de forestillinger man har om hvad der skaber ulighed: • Etnicitet = diskrimination, adfærd og genetiske forhold • Uddannelse = højere uddannelse, bedre løn og ansættelsesvilkår, mere sikkerhed, mindre belastning af bevægeapparatet • (Vallgårda, 2006)

16. Ulighed - gradient eller særlig gruppe? Andel med godt selvvurderet helbred Kilde: SUSY Udsat (Pia Pedersen, SIF)

17. Eksempel fra kommune i Danmark • Informationer man skal have: • Opgørelse af sygdommes byrde (WHO) • Viden om risikofaktorernes effekter (WHO) • Opgørelse af risikofaktorernes udbredelse (Kommunal sundhedsprofil) • Excel-ark tilgængeligt på www.pubhealth.ku.dk, hvor alle andre informationer er indtaset

18. Kommunal og national opgørelse- alle oplysninger er fra 2005

20. Andel dagligrygere, fordelt på alder og uddannelsesniveau, mænd

21. Hovedspørgsmål • 1) Kan kommunale indsatser der reducerer udbredelsen af risikofaktorer øge middellevetiden og livskvaliteten? • 2) Kan kommunale indsatser rettet mod ulige fordeling af risikofaktorer sikre lighed i sundhed?

22. Samlede sygdomsbyrde og ulighed i sygdomsbyrde for de 5 risikofaktorer

23. Konklusion • Indsatser rettet mod alle de 5 risikofaktorer har stor betydning for fremme af folkesundheden • Rygning og alkohol er dominerede risikofaktorer. Rygning, passiv rygning og alkohol vedrører omkring 33 % af sygdomsbyrde og 55 % af uligheden i denne kommune. • Fokus på risikofaktorer er meget vigtigt, men kan ikke alene udgøre opfyldelse af de nationale mål for folkesundheden

24. Samlet byrde og ulighed – efter diagnose

25. Depression og KOL- to sygdomme med forskellige RR • Depression og KOL er de to dominerende diagnoser – men stor forskel på risikofaktorers betydning: • Risikofaktor for KOL er Rygning, hvor RR = 20,00 • Risikofaktor for depression er Alkohol, hvor RR = 2,20 (og fysisk inaktivitet, hvor RR = 1,30)

26. Ulighed er dog i sig selv i risikofaktor • Social ulighed øger i sig selv risikoen for sygdom og død - men ikke enighed om i hvilken grad. • Juel et al (2006): Personer med mindre end 10 års uddannelse dør ca. 3 år før personer med 13 års uddannelse. • - Men markant lavere effekt på dødelighed, når der kontrolleres for rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet • Andre studier finder at uddannelse (social position) i sig selv har en større betydning for dødeligheden, også når der kontrolleres for risikofaktorer (Schnhor et al (2004)).

27. Fokus på risikofaktorer – så er den hjemme? • Reducering af risikofaktorer vil medføre en betydelig lavere dødelighed og sygelighed • MEN – der er også andre forhold er af betydning: • Investeringer i sundhedsvæsenet, jf. kræfthandleplanerne • - forebyggelse kræver også koordinerede nationale indsatser • - psykiske sygdomme ligger i top; beskeden indflydelse for de inddragede risikofaktorer (arbejdsmiljø, sociale forhold)

28. Andel der ønsker at være mere fysisk aktive blandt personer, der ikke allerede er fysisk aktive - Uddannelse KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=19.044

29. Andel der mener, at kommunen kan hjælpe dem til at være mere fysisk aktive ved at lave flere cykelstier - Uddannelse KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=30.715

30. … kommunen kan hjælpe ved at lave flere motionsvenlige naturtilbud KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=30.715

31. … kommunen kan hjælpe ved at skabe flere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=30.715

32. Blandt dem der allerede dyrker idræt eller motion. Selvorganiseret på egen hånd vs. forening - uddannelse KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=21.314

33. De vigtigste årsager til at træne eller dyrke idræt – Uddannelse KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=21.314