1 / 54

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil. Ukrudtsstategi 2014 – med nye afgifter. Planteavlskonsulent Niels Bech. Pesticid afgift 1. juli 2013 Nye regler minimidler Herbicidresistens Ukrudtsstrategi 2014. Konsekvens af ny afgift. Stigende tilfælde af herbicidresistens

ramiro
Télécharger la présentation

Viden, værdi og samspil

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Viden, værdi og samspil

  2. Ukrudtsstategi 2014 – med nye afgifter Planteavlskonsulent Niels Bech

  3. Pesticid afgift 1. juli 2013 • Nye regler minimidler • Herbicidresistens • Ukrudtsstrategi 2014

  4. Konsekvens af ny afgift • Stigende tilfælde af herbicidresistens • De midler der giver resistens, bliver billigere • De midler, der modvirker til resistens bliver dyrere • Det bliver endnu vigtigere at vide, hvor i marken problemerne er • Rettidighed og rette dosis bliver endnu vigtigere • Det bliver vigtigt, at invester i forebyggelse af resistens

  5. Nye/ændrede regler for minimidler • Minimidlerne er løbende under revurdering • Må kun bruges engang pr. år • Hvis man bruger ALS-hæmmer i efteråret • Ingen mini-midler i foråret • Det er ikke længere muligt at lave blandinger selv • Express + Ally • Atlantis + Hussar = Cossack 

  6. Lagre af Ally, Atlantis, Express, Harmony Plus, Harmony, Hussar og de tilsvarende parallelprodukter og generiske produkter med gammel etikette må anvendes ifølge etiketten. 

  7. Herbicidresistens på verdensplan i 2013

  8. Udvikling af resistens mod ukrudtsmidler • Resistente planter svære at finde, før det er for sent!

  9. Lave doser – hurtigere resistens? • NEJ! • Selektionstryk/udvælgelse afgørende for resistensudvikling • Høj dosis → lille andel overlevende skadevoldere → højt selektionstryk • Hyppig anvendelse → konstant selektionstryk → hurtig resistensudvikling • Nabolande, højere doseringer, hurtigere resistens

  10. Pesticiders virkning og resistens Herbicid ikke til stede Produkt: Planten lever Substrat Enzym Substrat Herbicid til stede Intet produkt: Planten dør Herbicid Enzym Herbicid Kan ikke binde Substrat Produkt: Planten lever Enzym Enzym Herbicid kan ikke binde Herbicid Substrat Produkt: Planten lever Enzym Enzym

  11. Resistens mod herbicider i Danmark • Ukrudt • SU-midler: fuglegræs, agerrævehale, kornvalmue, hanekro, italiensk rajgræs, kamille, gul okseøje, vindaks, hyrdetaske • Fop/dim-midler: agerrævehale, italiensk rajgræs (Topik og Primera Super)

  12. Resistent fuglegræs og agerrævehale

  13. Ukrudtsstrategi • Det er vigtigt, at vi ved hvad der er af problemer • Hvor skal vi sætte ind henne • Der skal ikke bruges ALS-hæmmer i efteråret • Der skal bruges forskellige virkemekanismer • Kan vi ikke bare nøjes med et billigt middel til foråret? Vi skal alligevel ud at køre

  14. Vintersæd

  15. Supplerende ukrudt * Kan ikke bruges i vinterbyg ** kan ikke bruges i rug og vinterbyg

  16. Vinterraps

  17. Vårsæd

  18. Mustang forte Virkning på efterfølgende afgrøde • Kartofler og andre natskyggearter, løg, gulerod, andre skærmplanter og sukkerroe 14 mdr. • Ært, hestebønne, lupin og andre bælgplanter 24 mdr. • 14-24 mdr. på efterfølgende afgrøde skal overholdes • Halm fra afgrøder behandlet med Mustang forte skal indarbejdes i jorden min. 7 mdr. før etablering af en følsom afgrøde

  19. Konklusion • Der skal ikke bruges Mini-midler/ Als-hæmmere i efteråret • Der skal bruges flere virkemekanismer for at modvirke resistens, både i vintersæd og vårsæd • Vi er nød til at investere i modvirkning af resistens • Derfor skal der bruges Boxer i vintersæd • Vi skal minimum bruge 2 virkemekanismer i raps • Vi skal minimum bruge 2 virkemekanismer i vårsæd

  20. Viden, værdi og samspil

  21. Jimmi KragkærWadsholt St. Bjerget Thorshøj

  22. Rughejre Gold hejre Blød hejre

  23. Fra foder til salgsafgrøder • Udgangspunkt • Jord • Maskinpark

  24. Øget areal med raps

  25. Rajgræs i renbestand

  26. Fremtiden

  27. Fremtiden • Hestebønner?

  28. Viden, værdi og samspil

  29. Artsvalg i vintersæd Betydningen af en svampestrategi Jens Faurholt Jensen Planteavlskonsulent

  30. Artsforsøg med vintersæd 2009-2012 21 landsforsøg Der er målt udbytter og kerneprøver er analyseretfor indhold af råprotein og foderværdi. Formålet var at belyse arternes indbyrdes konkurrenceforhold somfoderafgrøder til svin.

  31. Kerneudbytter i artsforsøg med vintersæd 2009-2012, hkg pr. ha

  32. Foderværdi af kornarter i artsforsøg 2009-2012

  33. Foderudbytter i artsforsøgmed vintersæd 2009-2012, FEsvpr. ha -3% +16%

  34. Hvorfor dyrke vinterrug ? • Tåler tørke bedre end andre kornarter • Lave dyrkningsomkostninger (gødning/planteværn) • Konkurrerer godt mod ukrudt • Fleksibel mht. etableringstidspunkt • God overvintring • Højt udbyttepotentiale, især hybridrug – meget højt • Ingen goldfodsyge

  35. Ulemper ved rug som foderafgrøde • Lavere foderværdi end hvede(4-5 % færre FEsv/100 kg) • Lavere proteinindhold end hvede(1,5-2 %-enheder) • Risiko for meldrøjer • Andre fodringsmæssige minusser • Behov for en ekstra silo • Lejesædsrisiko • Tåler ikke vandlidende jord • Med >100.000 ha: For lav pris ?

  36. Ligevægtspris ved samme produktionsværdi pr. slagtesvin ved 40% rug i foderet

  37. Undgå meldrøjer • Sortsvalg (moderne sorter) • Tilpasset udsædsmængde (ikke for lav) • Tilpas brede kørespor (undgå skade på planter) luk flere sårækker • Tidlig gylleudbringning (undgå sen blomstring) • Undgå at beskadige planterne • Separat høst afinficerede områder • Ingen rug efter rug uden pløjning • Det giver også meget mindre skoldplet

  38. Sortsresultater 2013 FHT I 2012 meget mindre forskelle

  39. Modtagelighed for meldrøjer

  40. Såtider og udsædsmængde 2013:Eget forsøg, Thorup Hkg/ha

  41. Skoldplet i rug

More Related