Trivsel i Plejeboligen v/ lektor Mary-Ann Knudstrup, Arkitektur & Design

1. Trivsel i Plejeboligenv/ lektor Mary-Ann Knudstrup, Arkitektur & Design

2. TRIVSELSFAKTORER Bolig Beliggenhed, type, størrelse, tilgængelighed, farver, lys, indretning, udearealer, teknologi etc. Ernæring Velbefindende, måltidets indtagelse etc. Pleje Organisering, omsorg, holdninger omgangsformer, empati etc. Sanse- stimulering Ro, tryghed, udfordring genkendelighed mfl. Personale Kompetencer, engagement, værdier, holdning, livsstil, adfærd, Kommunikationsstil etc. Den ældres habitus Trivsel Komfort Indeklima, akustik, lys, solafskærmning, smart-hometeknologi etc. Pårørende Familie, venner Personlighed, egenopfattelse, livsstil, værdier, præferencer, livserfaringer, helbredsmæssige sitiution, funktionsevne, mestringsevne, etc. Tilgængelighed Ingen dørtrin, adgang til toilet, brus, håndvask etc. Sociale relationer Til andre ældre, personale mfl. Træning Vedligehold, træning, styrke, bevægelighed mm. Hjælpemidler Der letter hverdagen, kørestol, rollator, hejs mfl. Aktivitet Niveau, personalets holdning, grad af selvhjulpenhed mm. Samfundsmæssig kontekst: lovgivning, økonomi, politik. [K Møller og M-A Knudstrup 2007]

3. Beslutningsprocesanalysen Belyser forskellige gængse beslutningsprocesser ved etablering af plejeboliger Giver et indblik i hvordan disse processer forløber, hvem der deltager, hvilken viden og hvilke overvejelser og hvilke diskussioner der tages Giver en række anbefalinger til forbedring af denne proces M Knudstrup og H Harder

4. De fire casestudier :  • ca. 1.700 siders sagsdokumenter • ca. 300 siders interview • der er foretaget i alt 7 enkeltinterview • 10 fokusgruppeinterview med op til 6 aktører, i alt har 33 deltaget • centrale gennemgående aktører fra de faglige professionelle grupperinger, der varetager samspillet og opgaverne i beslutningsprocesforløbet • embedsmænd, politikere, medarbejdere, ældre. rep., rådgivere, ingeniører, arkitekter og bygherrer mfl. • der blevet aflagt besøg i bebyggelserne • afdækkende interview og samtaler M Knudstrup og H Harder

5. Beslutningsprocessens indhold og forløb • Typiske samarbejdsformer • 4 cases har traditionelle samarbejdsformer med byggeriets parter • 2 cases med ”traditionelt” forløb og 2 cases udbudt i akitektkonkurrence • Organiseret efter gældende kommunale vejledninger • der nedsættes grupper og udvalg gennem processen • centrale aktørprofiler: embedsmænd, forskellige medarbejderrep., ældre rep., politikere, arkitekter, rådgivere og privat eller offentlig bygherre • Mange aktører med forskellige viden og faglig baggrund • ikke alle aktører har professionel byggeerfaring med opførsel af plejeboligbebyggelser • indgår med forskellig faglig baggrund M Knudstrup og H Harder

6. Centrale konstateringer i beslutningsprocessen • Forskellig aktør indflydelse • der er ældreråds- og medarbejderrep. med i alle cases, men ikke altid i de sidste faser i beslutningsprocesforløbet • den viden de bidrager med er helt afhængig af deres egen professionelle kompetencer og supplerende erfaringsbaseret viden og en ofte ikke defineret forskningsbaseret viden • Der er få reelle beslutningstagere • bygherren har den endelige beslutningskompetence, men bestræber sig på at skabe konsensus beslutninger • beslutninger med udgangspunkt i økonomiske afvejninger der primært knytter sig til plejeboligbebyggelsens anlægsomkostninger M Knudstrup og H Harder

7. Beslutningerne tages over et langt forløb • kan være svært at overskue et forløb over ca. 2 ¼ – 3½ år • risiko for tab af viden fra fase til fase – hvis udskiftning • det lange forløb har betydning for den enkelte aktørs overblik og mulighed for at påvirke processen [ M Knudstrup, H Harder 2008]

8. De arkitektoniske elementer der drøftes i beslutningsprocessen • Beliggenhed; i hvilken bymæssig kontekst? lokalområdet, udsigt, byliv, - ro eller aktivitet? • Hovedkoncept, bebyggelsestype; den bærende ide, detarkitektoniske udtryk, materialer og kvaliteter, funktionalitet, hoveddisponering og bygningens indpasning i området og landskabet. • Boligtype; private lejeboliger som 1, 1½, 2 værelses boliger?, m/terrasse eller altan – antal kvadratmeter, samt fællesarealer. Arealfordelingen mellem det privat- og fællesarealet. • Fællesområder; med opholdsnicher og sociale mødesteder som stue, køkken og spiseplads samt terapirum evt. center mm. • Tilgængelighed; det skal være nemt og sikkert at bevæge sig rundt i boligen og på fællesarealerne samt udearealerne, let tilgængelighed til eventuelle øvrige etager. Tilgængelighed giver tryghed. M Knudstrup og H Harder

9. Indretning; af boligen og fællesarealerne. Oplevelsen af at være i eget hjem med eget valg af møbler, en god og funktionel og tryg bolig. • Teknologi; komfort i boliger og fællesområder, herunder indeklima, luftkvalitet, lydkvalitet og lyskvalitet. Hjælpemidler samt anvendelse af smart home teknologi, kranløft, træningsapparater, Internet mm. • Farver og lys; i fællesrum og boligen. Lys og farver er sti­mulerende og påvirker sindsstemningen og øger genkendeligheden, lys i boligen; gennemlysning af rum. • Udformning; proportioner, placering af døre, vinduer og gangarealer, funktionalitet, møbleringsbar, materialer, rumlige kvaliteter. Fx siddepladser i nicher eller karnap, hvor man kan sidde og nyde udsigten og følge med i aktiviteter. • Udearealer; direkte adgang fra egen bolig; egen terrasse, altan, fælles haveanlæg/-terrasser, læ-, sol- og skyggeplads og sansehave. Muligheden for at bevæge sig rundt, sociale mø­desteder og få sansepåvirkninger gennem farver, dufte, jorden og planterne. M Knudstrup og H Harder

10. Trivselselementerne i beslutningsprocessen • Trivselsskabende elementer er alle indlejret • De trivselsskabendeelementer er alle indlejret i beslutningsprocesforløbet • behandles implicit af aktørerne • men da aktør repræsentere bærer forskellig professioners viden, værdier og rationaler, betyder det at de vægter trivselselementernes betydning forskelligt • Knyttes til funktionalitet, byggeteknik og økonomi • mange beslutninger knyttet til trivselsselementerne påbegyndes i ide- og planlægningsfasen • men er først endelige når de ligger som ”Point of noreturn” beslutninger i de efterfølgende faser i beslutningsforløbet • her knyttes de overvejende til funktionelle, byggetekniske og økonomiske afvejninger. M Knudstrup og H Harder

11. ”Point-of-no-return”-beslutningerne i det samlede beslutningsproces forløb inden for de enkelte temaer. [Knudstrup og Hovgesen 2008]

12. Beliggenhed • Valg: Der er tale om to typer af beliggenhed, • 1. i kanten af byområderne men i et lokalområde • 2. en mere central placering i forhold til eksisterende bycenter. • Det må ikke være for dyre grunde pga. af den skrabede økonomi i projekterne . • Det ville være positivt hvis kommunerne opkøber centrale arealer med kvaliteter til plejeboligformål! • Brugerrepræsentant, ældrerådsrep. (CASE 1):“Vi var nødt til at tage konen, fordi vi ikke måtte få datteren. Det er sådan noget i den retning.” • Privat bygherre (CASE 3): ”Så kom de så med den her grund, men den var jo tydeligvis forgiftet. Man kunne se det på vandpytterne derude. Det havde vores bestyrelse store betænkeligheder ved, og det snakkede vi så frem og tilbage om.” M Knudstrup og H Harder

13. M Knudstrup og H Harder

14. Bebyggelsestype, Boligtype • Valg: Bebyggelsesplanen med disponering af boliger understøtter plejen og de funktioner der skal være i forbindelse med de leve- og bomiljøer, eller de bo principper man ønsker i bebyggelsen. • mange ønsker til disse bebyggelser og boliger • men i praksis er der ikke mange kvadratmeter at flytte med, mellem boligerne og fællefaciliteterne • Offentlig bygherre (CASE 4):”Så har vi et eller andet sted i baghovedet, at de lejligheder ikke må være større end, at man kan betale dem, og det vil sige, at vi ligger der på. Det må ikke være over 5.000 (nu 7.000 red.) kroner pr. måned. Den vej baglæns regner vi jo så også. Der har vi jo så, at det ligger omkring 70 kvadratmeter inklusiv fællesareal.” • Den private bygherre (CASE 1): “De havde lavet et stort projekt. Det var luksus over al luksus. Men vi kunne ikke få økonomien til at hænge sammen …. Og så blev der lavet et andet projekt, og det er det projekt vi har i dag.” M Knudstrup og H Harder

15. M Knudstrup og H Harder

16. Tilgængelighed • Beslutningerne om tilgængelighed hænger snævert sammen med valget af hovedkonceptet, bebyggelsestypen og boligtypen. Men skal følges op helt ned i detaljen. • anses for at være et vigtigt trivselselement • tilgængelighed for både beboere og personalet • her anvendes evidensbaseret viden • Embedsmand, byggesagskonsulent (CASE 1):“Personalet, er så lavt normeret, så er det svært at overskue to etager. Ligesom der også var stor diskussion af placering af f.eks. vaskeri. ” • Politikerrep. (CASE 4): ”Men det der med de glasgange, det synes jeg da i hvert fald også, det er meget vigtigt, at de ældre de ikke skal uden for, at komme rundt.” M Knudstrup og H Harder

18. Indretning og Teknologi • Beslutninger om de teknologi og indretning i forhold til komforten, tages overordnet via valg af hovedkoncept og frem under projekteringsfasen. • beslutninger om teknologi (fx Smart Home), udskydes til sidst i beslutningsprocesforløbet • prioriteret så sent kommer der ikke meget teknologi • beslutninger om indretning sker med udgangspunkt i visionen om plejeboligbebyggelsen som et hjem • Medarbejder, ergoterapeutrep. (CASE 2): ”Jamen, det kan altså godt være, at de ti beboere, de ikke rigtig hygger sig med at sidde sammen og spise. Fordi det er tilfældige mennesker, man sætter sammen, som måske i deres andet liv aldrig ville have mødtes, ikke frivilligt i hvert fald. Og så kan man sige, at der har man måske brug for at have tre små borde eller to små borde.” M Knudstrup og H Harder

19. M Knudstrup og H Harder

20. Udearealer • Valg: I alle fire cases reduceres udearealernes sanseoplevelser væsentligt i indhold og omfang, under beslutningsprocesforløbet • sansehaver og oplevelser på udearealerne spares væk • til trods for den høje prioritering • Privat bygherre (CASE 3): ”I hvert fald brugerne forestillede sig et blomsterflor uden lige og sansehaver. Og vi kan ikke rigtigt finde ud af, hvornår de egentlig blev sparet væk. Jeg har også været ved at gennemgå referaterne, men...” • Embedsmand, byggesagskonsulent (CASE 2):”Det er altid en balancegang, at du har et anlægsbudget, det skal jo selvfølgelig overholdes, og ”det er altid nemt” at skære ned på udenomsarealerne, beplantning…” M Knudstrup og H Harder

21. M Knudstrup og H Harder

22. Trivselselementerne i beslutningsprocessen • Fokus på bygningen og ikke udearealerne • Der er stort fokus på bygningen og udearealerne, men det er • påfaldende at fokus på bygningen fastholdes i beslutningsprocesforløbet, mens fokus falder på udearealerne, i det udearealerne udsættes for besparelser. • Visioner bliver sat under pres • Ofte er der en række visioner om trivsel knyttet til projektforslagene fra i ide - og planlægningsfasen, men trivselsovervejelserne bliver sat under et stigende pres af funktionelle, byggetekniske og økonomiske rationaler. • Leve- bomiljø princippet som løsningen • I alle cases søges leve- bomiljø princippet realiseret, som ramme om det gode liv i boenhederne for beboerne, samtidig med at man skal organisere pleje- og arbejdsmiljøet for medarbejderne. M Knudstrup og H Harder

23. Forskningsprojektets 6 anbefalinger • Mere ny viden • Reel brugerindflydelse • Mere evidensbaseret viden • Mere tid til diskussion af trivsel • Er der alternativer til leve- bomiljøerne • Formidling af viden og gode demonstrationsprojekter M Knudstrup og H Harder

24. ”Trivsel og Boligform” blev afsluttet med en konference d. 25 feb. 2008 afholdt i Odense af Servicestyrelsen. Rapporter fra forskellige projekter/undersøgelser kan downloades som pdf filer, under de forskellige emneoplæg, link: www.servicestyrelsen.dk/wm139752 Antologi ”Trivsel i plejeboligen. – En antologi om trivselsfaktorer i plejeboliger” red. Kurt møller og Mary-Ann Knudstrup Syddansk Universitetsforlag 2008. For yderligere information Mary-Ann Knudstrup Knudstrup@aod.aau.dk eller Henrik HarderHH@aod.aau.dk NB! De viste billeder er ikke fra casestudierne. Knudstrup@aod.aau.dk M Knudstrup og H Harder