Mikro konomi

1. Mikro�konomi HD 1. del, 2. semester, hold A1, for�r 2009 Ren� N. Nielsen Adjunkt, Cand.oecon, Ph.d. Institut for Erhvervsstudier, AAU

2. Dagens program Mikro�konomi 5 - Monopolistisk konkurrence - Oligopol

3. Markedsanalyse Mikro�konomisk markedsanalyse: Eftersp�rgselsside og udbudsside. Markedsform vigtig for virksomheders beslutning vedr salgspris og produceret m�ngde. Og for graden af �konomisk efficiens. Fuldkommen konkurrence og �konomisk efficiens. Efficienstab ved regulerede priser (fastsat over eller under markedsprisen). Efficienstab ved monopolmarkeder. Analysen delvis �idealtypisk�, delvis �praktisk informerende�.

4. Markedsanalyse Husk l�rebogens ambition om at relatere sig til empiri og �virkelighedens verden� (jf. graden af teoriens deskriptive form�en). V�lger at starte med monopolistisk konkurrence og oligopol for senere at behandle �idealtyperne� fuldkommen konkurrence og monopol. Vi startede med fuldkommen konkurrence og monopol, og vil nu behandle monopolistisk konkurrence og oligopol.

5. Markedsformer Antal udbydere og grad af differentiering vigtige dimensioner i bestemmelse af markedsform. Markedsform p� givet marked afh�nger af: - Forbrugerens pr�f overfor produktet/udbyderen �Homogene markeder� (ikke-diff standardvarer), ex olie og korn i standardkvaliteter. �Heterogene markeder� (diff varer), ex m�rkevarer. - Antallet af virksh p� markedet (konkurrenter)

6. Markedsformer Mikro�konomiens grundl�ggende markedsformer: Fuldkommen konkurrence, mange, homogen. Monopol, �n, differentieret/eget marked. Urealistisk? Idealtypisk? Realistisk? I hvert fald behov for supplement af mere virkelighedsn�re markedsformer. Monopolistisk konkurrence og oligopol.

7. Markedsformer OBS mikro�konomiens 4 grundl�ggende markedsformer kan inddeles i flg to grupper: Fuldkommen konkurrence Ufuldkommen konkurrence: - Monopol - Monopolistisk konkurrence - Oligopol

8. Monopolistisk konkurrence Monopolistisk konk markedsform: Differentierede heterogene produkter (jf. pr�ferencer), men der findes lignende konkurrerende varer som kan opfylde samme funktion. Relativt sm� og mange udbydere. Desuden relativt let at etablere sig. Disse grundl�ggende betingelser kan vist indfange mange empirisk observerbare markeder: Mindre t�jbutikker, restauranter, fris�rer, h�ndv�rkere, caf�er, sandwich-forretninger etc.

9. Monopolistisk konkurrence Fra l�rebogen:

10. Monopolistisk konkurrence Teoretisk signalerer �monopolistisk konkurrence� en mods�tning, da konkurrence og monopolmagt er mods�tninger (jf. de to idealtyper fra sidste forel�sning), og det karakteristiske for denne markedsform er netop at begge elementer er tilstede: Relativt mange udbydere, og let at etablere sig ~ (pris-) konkurrence. Desuden: N�r virksomheder er relativt sm� ift det samlede marked, s� man teoretisk med rimelighed se bort fra deres direkte gensidige p�virkning af hinanden. Differentierede heterogene produkter (jf. pr�ferencer) ~ udbydere opn�r monopolagtig markedsmagt med faldende individuel eftersp�rgselskurve. Ufuldkommen konkurrence.

11. Monopolistisk konkurrence

12. Monopolistisk konkurrence Udbydere under monopolistisk konkurrence st�r alts� over for en faldende individuel eftersp�rgselskurve (jf. prisafs�tningskurve). M�let er profitoptimering. Optimeringsproblemet best�r i at bestemme den produktionsm�ngde, som det er mest fordelagtigt at producere og udbyde. Optimeringsmetode: Sammenlign gr�nseoms�tning med gr�nseomkostning.

13. Monopolistisk konkurrence Gr�nseoms�tning: En virksomheds gr�nseoms�tning (groms) er lig �ndringen i salgsoms�tningen, n�r den producerede og afsatte m�ngde stiger med �n enhed. Givet faldende individuel eftersp�rgselskurve, s� m� prisen s�ttes ned, hvis der skal s�lges en st�rre m�ngde (og ofte g�lder dette ikke blot for de ekstra enheder): Derfor groms < P

14. Monopolistisk konkurrence Gr�nseoms�tning ved line�rt faldende eftersp�rgselskurve: Eftersp.funktion: p = -ax + b (ret linje) Oms�tn.funktion: O = px = -ax2 + bx Gr�nseoms�tn.fkt.: ?O/?x = -2ax + b (ret linje)

15. Monopolistisk konkurrence Bogens stepvise og �intuitive� eksempel: Hvis en eftersp.kurve viser, at f�rste enhed kan s�lges for 14 kr, s� er salgsoms�tningen for den f�rste enhed ogs� 14 kr, og dette bel�b er samtidig den f�rste enheds gr�nseoms�tning. Hvis eftersp.kurve viser, at prisen m� s�nkes til 12 kr for at s�lge to enheder, s� vil salgsoms�tning stige fra 14 kr til 24 kr (2*12) n�r to enheder afs�ttes i stedet for �n, og stigningen i oms�tningen p� 10 kr udg�r s� gr�nseoms�tningen for enhed nr 2. For de f�lgende vareenheder forts�tter prisen med at falde, og oms�tningsstigningen er positiv s� oms�tningsstigning fra stigende m�ngde kan opveje den faldende pris. Se figur 6.1.

16. Monopolistisk konkurrence Eftersp�rgselskurve, gr�nseoms�tn.kurve og totaloms�tn.kurve:

17. Monopolistisk konkurrence Alts�: Gr�nseoms�tning ved line�rt faldende eftersp�rgselskurve:

18. Monopolistisk konkurrence Gr�nseomkostning: En virksomheds gr�nseomkostning (gromk) er lig �ndringen i de totale omkostninger, n�r den producerede og afsatte m�ngde stiger med �n enhed. Forskellige typer af virksomheder og produktionsforl�b har forskellige former for gr�nseomkostningsforl�b, men ofte antager vi U-formede gromk-forl�b.

19. Monopolistisk konkurrence Optimal pris og m�ngde under monopolistisk konkurrence:

20. Monopolistisk konkurrence �konomisk overskud = Totaloms�tning � Totalomkostninger Totaloms�tning = Pris * M�ngde - Totalomkostninger = Gennemsnitlige totale omkostninger * M�ngde

21. Monopolistisk konkurrence Evt. overnormal profit p� kort sigt:

22. Monopolistisk konkurrence Men s�fremt der tjenes overnormal profit p� et givet marked, s� vil det tiltr�kke nye udbydere, og flere udbydere vil i reglen medf�re stigende udbud. Desuden vil overnormal profit ogs� tendentielt motivere et �get udbud fra allerede eksisterende udbydere. Selv om der i monopolistisk konkurrence er tale om differentierede varer, s� er det varer og tjenester, som funktionelt kan erstatte hinanden. N�r udbuddet stiger og eftersp�rgslen ikke f�lger med, vil markedet som helhed pr�ges af for stort udbud ift eftersp�rgslen (jf. �k�bers marked�).

23. Monopolistisk konkurrence Et relativt overudbud vil vise sig som tr�g vareoms�tning med stigende lagre til f�lge, samt skarp konkurrence mellem udbyderne om de relativt f� k�bere. Under monopolistisk konkurrence konkurreres ikke alene p� pris, men ogs� p� service, leveringsbetingelser, beliggenhed etc. Profitten vil tendere mod at komme under pres, og virksomheder med en relativ svag markedsposition risikerer at f� underskud, og bliver m�ske tvunget til at forlade markedet. Herved reduceres markedets samlede udbud, hvilket g�r konkurrencen mindre skarp og m�ske bremser nedturen.

24. Monopolistisk konkurrence Markedskonjunkturerne har en tendens til at udvikle sig i cykliske svingninger p� l�ngere sigt, og er underlagt en n�rmest selvregulerende mekanisme, som f�r udbuddet til at stige, n�r profitterne er �overnormale� og falde, n�r de er �undernormale�, dvs. n�r branchen er tr�ngt og nogle virksomheder har underskud. Profitniveauet i en branche kan derfor i teorien svinge mellem �overnormal� og �undernormal� profit, og hvis disse svingninger udligner hinanden over tid, bliver resultatet et langsigtet profitniveau som kommer t�t p� normalprofitten.

25. Monopolistisk konkurrence Normalprofit p� langt sigt:

26. Opgave

27. Oligopol Oligopol markedsformen: F�, relativt store og dominerende udbydere p� markedet. Udbyderne er gensidigt afh�ngige og rivaliserende.

28. Oligopol Hvorfor f� store udbydere p� markedet? Husk fra kap. 5 Hvis �efficient scale of production� ved relativ h�j prod.m�ngde (ift marked), s� tendens til store virksh.

29. Oligopol Hvorfor f� store udbydere p� markedet? Etableret/privilegeret adgang til distributionsnet. Lobbyisme og interessevaretagelse.

30. Oligopoler i DK Om store danske virksomheder er oligopol eller monopol virksomheder (monopolistiske konkurrence virksomheder) afh�nger af markedsdefinitionen. Bred eller sn�ver definition (ex Legos �s�regne byggeklods� eller �blot leget�j�). Vigtig ift antal konkurrenter. Bogens tabel 6.2 har et bud p� de �25 st�rste oligopoler i Danmark�.

31. Oligopoler i DK

32. Oligopol Teoretisk analyse af oligopol markedsformen: F�, relativt store og dominerende udbydere p� markedet. Udbyderne er gensidigt afh�ngige og rivaliserende. Udbyderne kender hinanden, holder �je med hinandens konk.m�ssige dispositioner, reagerer med evt modtr�k. Dette �strategiske spil� kan v�re komplekst og der er ingen entydig, simpel model for den individuelle eftersp.funktion (jf. prisafs�tn.funktion) ved oligopol markedsformen. I stedet forsk tilgange og modeller byggende p� forsk antagelser om forventede konk.reaktioner.

33. Oligopol Den kn�kkede eftersp.kurve: Hvis f� store virksh i priskonk, s� forventes strategiske modtr�k, s�fremt �n virksh p�t�nker at s�tte prisen ned.

34. Oligopol Spilteorien kan potentielt bidrage til analysen af oligopol (herunder duopol), da den fors�ger at indfange sociale akt�rers (herunder virksomheders) strategiske dispositioner og interaktion. Spilteorien kan mere specifikt bruges til at forst� fordelene � og vanskelighederne � ved at sociale akt�rer (herunder virksomheder) v�lger at indg� i et samarbejde �til f�lles bedste�.

35. Oligopol Hvad ang�r strategiske spil, s� er �Fangernes Dilemma� et klassisk udgangs- og referencepunkt.

36. Oligopol To supermarkeder i strategisk spil om antal af filialer og geografisk d�kning. Der er i spillet en indbygget motivation for rivalisering, til trods for at det medf�rer �gede omkostninger uden v�sentligt for�get salg.

37. Oligopol Spilteori kan ogs� bruges til at indfange mere �aggregerede sociale akt�rers� strategiske spil. Samarbejd [cooperate] = producer lille m�ngde olie. Snyd [defect] = producer stor m�ngde olie.

38. Oligopol Kunne oligopolvirksomheder ikke indg�: aftaler og karteller for at undg� rivaliserende, strategiske dispositioner og modtr�k?

39. Oligopol Et kartel giver en l�sning p� problemer � la �Fangernes Dilemma�. Et kartel er en aftale, der f�r de tilsluttede firmaer til at fungere som et monopol p� et begr�nset aftaleomr�de. Fx m�ngdekarteller eller priskarteller (eller kvalitetskarteller). Et kartel kan f�re til en firmasammenl�gning.

40. Oligopol Antag at to benzinselskaber er ens: De leverer standardbenzin via tankstationer, og de har hver is�r en �efficient produktionsskale� ved at have 10 tankstationer. De to ens duopol benzin-selskaber kan indg� kartelaftale om at ville maksimere samlet profit. For at g�re s�: Find f�rst samlet gromk-forl�b ved vandret addition.

41. Oligopol Kartellets eftersp�rgselskurve findes ved vandret addition af de to virksomheders eftersp�rgselskurver

42. Oligopol Optimer herfra som �n samlet (�monopol�) udbyder. Groms = gromk. Monopolpris-till�g (�mark-up�) og dermed monopolprofit.

43. Oligopol Men: For den individuelle akt�r er der vis motivation for at snyde ved at s�lge ekstra enheder med fortjeneste. Konkurrencebegr�nsende fusioner, samarbejder og aftaler, der kan medf�re �dominerende indflydelse� er forbudt ved lov i Danmark og EU.

44. Oligopol Teoretisk analyse af oligopol markedsformen: F�, relativt store og dominerende udbydere p� markedet. Udbyderne er gensidigt afh�ngige og rivaliserende. Udbyderne kender hinanden, holder �je med hinandens konk.m�ssige dispositioner, reagerer med evt modtr�k. Dette �strategiske spil� kan v�re komplekst og der er ingen entydig, simpel model for den individuelle eftersp.funktion (jf. prisafs�tn.funktion) ved oligopol markedsformen. I stedet forsk tilgange og modeller byggende p� forsk antagelser om forventede konk.reaktioner.

45. Opgave