1 / 31

Dyspepsi

Dyspepsi. Udredning og behandling af voksne med symptomer fra øvre mave-tarm-kanal DSAM 2009. Hvorfor er det interessant?. 3-4 % af befolkningen søger kontakt til praktiserende læge for nyopstået dyspepsi (90) prævalens mellem 25% og 40% i løbet af et år udføres mange gastroskopier

santo
Télécharger la présentation

Dyspepsi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Dyspepsi Udredning og behandling af voksne med symptomer fra øvre mave-tarm-kanal DSAM 2009

  2. Hvorfor er det interessant? 3-4 % af befolkningen søger kontakt til praktiserende læge for nyopstået dyspepsi (90) prævalens mellem 25% og 40% i løbet af et år udføres mange gastroskopier udgifter til medikamentel behandling er høje

  3. Hvad er dyspepsi? smerter og ubehag i epigastriet (kardinalsymptom). - andre symptomer: tidlig mæthedsfornemmelse, halsbrand, sure opstød, nedsat appetit,kvalme, opkastning, oppustethed og alment ubehag.

  4. Hvad er refluks? -halsbrand og sure opstød er dominerende - ellers kan der ses de samme symptomer som ved refluks

  5. Årsager til dyspepsi

  6. Differential diagnoser • Galdevejslidelser • Colonirritabile • Kronisk pancreatitis • Diabetes mellitus • Laktoseintolerans • Cøliaki • Elektolytforstyrrelser • Thyroidealidelser • Angina pectoris

  7. Faresignaler • Synkebesvær/synkesmerter af over 2 ugers varighed • Vedvarende opkastninger uden anden forklaring • Gastrointestinal blødning eller anæmi • Betydende vægttab (fx >3 kg) • Abdominal udfyldning • Nyopståede og vedvarende dyspepsi- eller reflukssymptomer hos personer over 45 år

  8. Hvad gør jeg? Afklar: Er der faresignaler? – Er patienten tidligere gastroskoperet? I bekræftende fald, hvad viste gastroskopien? – Indtager patienten ulcerogen medicin (NSAID/ASA)? – Er patienten tidligere eller aktuelt behandlet med syrehæmmende medicin? I bekræftende fald, med hvilken effekt? – Har patienten selv forsøgt behandling med håndkøbsmedicin? I bekræftende fald, med hvilken effekt?

  9. Dyspepsi diagram

  10. Valg af test Test Karakteristika Anbefales Urea-pusteprøve (UBT ureabreathtest) Høj sensitivitet/specificitet (90-95%). Ja Velegnet til kontrol efter Helicobacter pylori-eradikation. Fæces-antigen-test (FAT) Høj sensitivitet/specificitet (90-95%). Ja Velegnet til kontrol efter Helicobacter pylori-eradikation. Serologisk test (antistof) Lavere sensitivitet/specificitet (75-85%). Nej Ikke egnet til kontrol efter Helicobacter pylori-eradikation pga. langvarig forekomst af antistoffer.

  11. Forholdsregler forud for test For såvel urea-breath-test som fæces-antigen-test gælder: • Ingen syrepumpehæmmer (PPI) 2 uger før testen. • Ingen systemiske antibiotika 4 uger før testen. • Kontrol af Helicobacterpylori-eradikation tidligst 4 uger efter endt eradikationsbehandling

  12. Pusteprøve

  13. Hvilken Helicobacterpylori-eradikationsbehandling skal vælges? Primær behandling: Syrepumpehæmmer (PPI) standarddosis × 2 dgl. + Clarithromycin 500 mg × 2 dgl. + Amoxicillin 1 g × 2 dgl. Hvis patienten har penicillinallergi, erstattes Amoxicillin med Metronidazol 500 mg × 2 dgl. Behandlingsvarighed: 7 dage.

  14. Hvilket præparat skal jeg bruge ved refluksgener PPI, hvorfor ikke H2-blokkker? Ækvieffektive doser af syrepumpehæmmere (PPI) Omeprazol 20 mg Lanzoprazol 30 mg Esomeprazol 20 mg Pantoprazol 40 mg Rabeprazol 20 mg

  15. Hvordan skal jeg behandle funktionel dyspepsi? √ Grundig information om tilstandens godartede natur kan være den bedste behandling. A Specifik farmakologisk behandling er oftest kun marginalt bedre end placebo. √ Det er væsentligt at overveje ikke-medikamentelle behandlingstilbud til patienter med funktionel dyspepsi. √ Det er vigtigt over for patienten at nedtone forventningerne til den terapeutiske gevinst. √ Det er væsentligt at inddrage patientens egen sygdomsforståelse, forventning til udredning og behandling og håndtering af symptomerne.

  16. Hvad ved vi om effekten af farmakologisk behandling A Generelt ses et højt placeborespons blandt patienter med funktionel dyspepsi (56%, spændvidde 5-90%). A H2-receptor-antagonister (H2-blokkere) og syrepumpehæmmere (PPI) har en terapeutisk effekt på 10-20% sammenlignet med placebo. A Der er ingen evidens for, at PPI er mere effektive end H2-blokkere ved funktionel Dyspepsi.

  17. Effekt af farmakolgsik behandling vs placebo A Antacida, tilgængelig peristaltikfremmende medicin samt mukosaprotektive midler har ingen veldokumenteret symptomatisk effekt sammenlignet med placebo. A Den symptomatiske effekt af Helicobacterpylori-eradikation er under 10% sammenlignet med placebo. RRR 9% (95% CI: 4%-14%). NNT=15.

  18. Udredning og behandling af patienter med symptomer på gastroøsofagalrefluks Gastroskopi kan overvejes til patienter, som ikke responderer ordentligt på PPI

  19. Kan en syrepumpehæmmertest bruges diagnostisk? A Det symptomatiske respons på en kort syrepumpehæmmertest er ikke pålideligt til hverken at diagnosticere eller udelukke reflukssygdom. Altså NEJ

  20. Hvilke livsstilsændringer skal man anbefale patienter med reflukssymtpmer? ? C Livsstilsændringer er ikke effektive til behandling af hyppige eller svære symptomer. C Effekten af livsstilsændringer er dårligt undersøgt, og resultaterne er ofte modstridende. C Vægttab kan bedre reflukssygdom. B Patienter med natlig refluks kan have gavn af eleveret hovedgærde. B Rygestop bedrer ikke symptomerne. √ Rådgivning om kostomlægning må baseres på patientens egne oplevelser.

  21. Refluks:1) Non erosiv2) Erosiv

  22. Håndtering af nonerosiv og ikke undersøgt reflukssygdom B Patienter med milde og sporadiske symptomer kan behandles med antacida og H2-blokker. A Ved svære og hyppige symptomer behandles med syrepumpehæmmer i standarddosis. A Syrepumpehæmmere er mere effektive end H2-blokkere [75]. A Patienter med respons på den initiale behandling kan instrueres i symptomstyret behandling efter behov (p.n.-behandling)

  23. Håndtering af nonerosiv og ikke undersøgt reflukssygdom A Symptomstyret behandling med syrepumpehæmmer kan nedsætte medicinforbruget til en tredjedel sammenlignet med daglig dosering. √ Ved symptomstyret behandling skal patienten instrueres i at tage en daglig dosis syrepumpehæmmer, når symptomerne vender tilbage. Behandlingen stoppes, når patienten har været helt symptomfri i mindst et døgn

  24. Håndtering af erosivreflukssygdom, initial behandling A Patienter med erosivreflukssygdom bør behandles med syrepumpehæmmer. A Syrepumpehæmmer i standarddosis i 4-8 uger medfører svind af symptomer og heling af erosioner for 80-95% af patienterne A Kontrolgastroskopi er ikke indiceret ved ukompliceret forløb.

  25. Hvilken vedligeholdelsesbehandling? A. Erosivreflukssygdom medfører symptomatisk recidiv for 80% af patienterne indenfor 6-12 måneder efter behandlingsophør. ´ -findes Los Angels klassifikation. -operation (fundoplikation) alternativ behandling -øsophagusmåling

  26. Dyspepsi og ASA/NSAID-behandling

  27. Risikofaktorer for ulcuskomplikation • Alder (specielt >60 år) • Tidligere ulcus • Tidligere ulcusblødning/perforation • Dyspepsi • Anden sygdom – Diabetes – Hjerte-kar-sygdom – Svær arthritisrheumatoides • Anden samtidig behandling – Steroid – SSRI – Antikoagulationsbehandling

  28. Dyspepsi og ASA/NSAID-behandling A Samtidig behandling med syrepumpehæmmer (PPI) og H2-blokkere reducerer forekomsten af dyspepsi. A COX-2-selektive inhibitorer medfører mindre dyspepsi og færre ulcerationer end ikke-specifikkeNSAIDs, men øger risikoen for kardiovaskulær sygdom.

  29. Dyspepsi og ASA/NSAID-behandling C For NSAID-behandlede patienter er der en dårlig korrelation mellem ulcusogdyspepsisymptomer. Op til 30% af NSAID-behandlede patienter udvikler ulcus. Kun halvdelen af patienter med ulcus har dyspepsisymptomer. D Et skift fra et ikke-specifikt NSAID til en COX-2-hæmmer pga. dyspepsi kan ikke anbefales uden forudgående gastroskopi, idet COX-2-hæmmere kan forsinke ulcusheling.

  30. Dyspepsi diagram

  31. ASA diagram

More Related