Strukturerede datakilder . Spørgeskemaer, interview og dokumentanalyser .

1. Strukturerede datakilder. Spørgeskemaer, interview og dokumentanalyser. Metode, Evaluering og Videnskabsteori i relation til området lærings- og uddannelsesforskning Oktober 2009 Annette Rasmussen

2. Spørgemuligheder/interviewtyper ud fra graden af struktur: • Spørgeskemaer (skriftlige interview) • Strukturerede interview (mundtligt spørgeskema) • Semi-strukturerede interview (interviewguide med anslag af temaer eller indledning til beretning) • Ustruktureret (fx livshistorie)

3. Nogle forudsætninger for spørgeskema-metoden: • At de emner, der stilles spørgsmål omkring, er kendt i generelle termer og på samme måde af respondenterne • At det er muligt at sammenligne forskellige sæt af data fra forskellige respondenter (opgøres i tællelig form) • At respondenterne er i stand til at udtrykke sig omkring deres egne betydningsrammer og handlinger på skrift (har et tilstrækkeligt udviklet forhold til skriftsproget)

4. Spørgeskemaer: enquete eller interview? • Hvor kontroversielle er spørgsmålene? • Hvor forståelige for målgruppen? • Hvor tidskrævende er besvarelsen? • Hvor mange ressourcer har forskeren til rådighed?

5. Ved valg af spørgeskemaer: valg af respondenter/stikprøve • Populationen skal afgrænses i forhold til hvem, hvad, hvor og hvornår • Stikprøven skal være repræsentativ

6. Udvælgelsesmetode • Tilfældighed (sandsynlighed) • Simpel, tilfældig udvælgelse • Stratificeret udvælgelse • Udvælgelse i klynger • Ikke-tilfældighed • Skønsmæssig udvælgelse • Selvselektion • Slumpmæssig udvælgelse

7. Stikprøvens størrelse • Krav om generaliserbarhed • Grad af præcision • Praktiske/økonomiske hensyn • Homogen eller heterogen gruppe

8. Hvad er svarprocenten? Bortfaldsanalyse • Hvor mange har svaret/ikke svaret? • Hvem har ikke svaret? • Er det bestemte grupper/personer? • Hvad er årsagen til, at der svares/ikke svares? • Hvad betyder det for den samlede undersøgelse? • Hvordan kunne bortfaldet minimeres?

9. ”Strukturer” i alle interview • Arrangement (sted og formål) • Fokus (dagsorden og indhold) • Rammer (sprog, orden og spørgemåde) • Registrering af data (optagelse) • Tidsplacering og -udstrækning • Dagsordenens tydelighed

10. Graden af struktur afhænger af undersøgelsens bagvedliggende formål og dens videnskabsteoretiske afsæt • Eksplorative undersøgelser - svagt strukturerede spørgsmål • Komparative undersøgelser - standardiserede spørgsmål

11. 7 stadier i en interviewundersøgelse (Kvale 2001, s. 96)

12. Gruppearbejde om en konkret interviewundersøgelse (se vedlagte word-fil med interviewuddraget) • Udvælg en passage i interviewet til en analyse • ”Oversæt” uddraget/citatet fra tale til skrift • Kom med forslag til analyse af det valgte uddrag/citat • Præsenter citat + analyse på power point for resten af holdet

13. Fokusgruppeinterview egner sig især til analytiske formål med interesse for: • Mønstre af betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger • Hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger • Normer for gruppers praksisser og fortolkninger (Halkier 2002)

14. Fordele Tryghed Gruppefortolkninger (normer og kultur) Gruppeinteraktionen Ulemper Utryghed (gruppepres) Social kontrol (kan hindre, at forskelle i erfaringer/perspektiver kommer frem) Vanskeligere at afkode optagelsen Gruppe interview

15. Udvælgelse af interviewpersoner – hvordan og hvor mange? • Bevidst udvælgelse; én er i princippet nok (jf. Bourdieu 1999) • Så mange som nødvendigt – mætningspunkt eller statistisk signifikans. Vigtigt at kunne skelne mønstre i sine data. (jf. Kvale 2001) • Afhænger bl.a. af undersøgelsens formål - komparativt eller eksplorativt

16. Etnografiske interview • Struktur og spørgsmål bør være produkt af interaktion mellem interviewer og interviewede • Refleksivt frem for standardiseret • Varierer mellem styring og ikke-styring (mellem styrende og åbne spørgsmål) (Jf. Hammersley & Atkinson 1983)

17. Biografiske interview • Tilføjelse af en historisk dimension • Studier af forandringsprocesser • Studier af grupper/professioner/institutioner • Studier af overgange (fx mellem institutionstyper og/eller livsfaser) • Fokus på relationer (fx mellem strukturer og aktører)

18. Dokumentanalyse • Beskæftiger sig med hvordan dokumenter konkret kan anvendes i forskning? • Omhandler rene tekstproduktioner (fx journaler, politiske taler/meddelelser og virksomhedsplaner) og materiale, der både indeholder tekst og grafik • Inddrager her en bestemt videnskabelig tilgang (en sociologisk metode) – frem for en rent sprogvidenskabelig eller historisk

19. Fokusområder i dokumentanalysen • Institution og kontekst • Hvilke organisatoriske sammenhænge indgår dokumentet i? • Hvilke institutionelle og lokalt specifikke forhold? • Proces og interaktion • Hvordan bliver dokumentet anvendt blandt sociale aktører i en række sammenhænge? • Standardisering og fakta • Hvordan fører tekstens opbygning til, at læserne ”overtales” til bestemte tolkninger/handlinger? • Hvordan er dokumentet opbygget, så det antager karakter af fakta? (Mik-Meyer 2005)

20. Almindelige gyldighedskriterier: • Gennemsigtighed: at kunne se processen – hele processen. Ikke mindst i forhold til den empiriske undersøgelses analyser og resultater • Teoretisk og empirisk forankring: at sikre, at de teoretiske og empiriske analyser og resultater bygger videre på hinanden • Forskellighed: at tilstræbe at den empiriske forskelligartethed, som genstandsfelt/gruppe omfatter, også kommer frem i udvælgelsen af respondenter og metoder til undersøgelsen

21. Yderligere referencer • Olsen, Henning: Fra spørgsmål til svar. Konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata. Akademisk Forlag, 2005. • Kvale; Steinar: InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, 2001 (6. oplag). • Halkier, Bente: Fokusgrupper. Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, 2002.