Download
1 / 7
70 likes | 168 Vues
This seminar explores the Charter phenomenon's spread from the UK in 1998 and its formalization as an attempt to establish guidelines for collaboration between the state and the voluntary sector. Moving from a normative regulatory perspective, it delves into the reasons for the idea's dissemination tied to changes in the welfare state influenced by aspects like New Public Management and social capital. The emergence of Konkurrencestaten restructures welfare policy towards an economic logic, emphasizing individual responsibility. This shift affects the context of civil society, reframing it as a zone supplementing the state and the market rather than opposing them. The seminar discusses the implications of charters in highlighting the importance of civil society for the public sector and the boundaries for voluntary organizations, creating new incentives and challenges around collaboration, competition, individual focus, value orientation, and balancing welfare and service roles.
E N D
‘Compacts’ i konkurrencestaten Lars Skov Henriksen Seminar om charter AAU, Sydhavnen, 23. april 2013
Charter-fænomenet • Spredt sig fra UK 1998 • Formaliseret og institutionaliseret forsøg på at lægge rammer og retningslinjer for et samarbejde mellem staten og den frivillige sektor • Nationale – spredes regionalt og lokalt • Ikke retligt bindende dokumenter • Fælles formulering af principper og værdier. Normativt regulerende
Hvorfor spredes denne ide? • Knyttet til ændringer i velfærdsstaten • På den ene side indflydelsen fra New Public Management – marked, konkurrence, valgfrihed • På den anden side social kapital og sammenhængskraft – borgeren har ikke blot rettigheder men også ansvar • Den frivillige sektor opfattes nu som en central del af velfærdssamfundet
Konkurrencestaten • Staten er en partner, animator, facilitator, der lægger rammer til rette for private aktører (virksomheder, borgere, lokalsamfund, organisationer) • Velfærdspolitikken restruktureres i retning af en økonomisk logik • En højere grad af individualisering af ansvaret
Konkurrencestaten ændrer konteksten for det civile samfund • Det civile samfund forstås ikke længere i første række som en KOLLEKTIV organisering uden for staten, men i større udstrækning som en arena, hvor det individuelle ansvar, som staten efterspørger, kan udfoldes. • Det civile samfund forstås ikke længere som en organisering, der principielt står i OPPOSITION til stat og marked, men som en (velfærds)zone, der i samarbejde med stat og marked skal supplere og understøtte konkurrencestaten i dens forsøg på at inkludere borgere og modvirke eksklusion.
Det giver nye incitamenter • For det offentlige i forhold til at markere betydningen af det civile samfund og frivillige indsatser • For de frivillige organisationer i forhold til at markere grænserne • Derfor forekommer chartre at være attraktive
Men der åbnes også for nye udfordringer og balancepunkter: • Mellem samarbejde – og konkurrence • Mellem den kollektive organisering – og det individuelle fokus • Mellem værdiorientering – og nyttebetragtning • Mellem velfærdsfeltet og servicerollen – og alle de andre felter og roller
