Reservatet – ledelse og erkendelse

1. Reservatet – ledelse og erkendelse Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Nyt perspektiv

2. ”Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: det ene, det andet og det prioriterede forhold mellem dem.”[1] [1]Lars-Henrik Schmidt (red.): Det videnskabelige perspektiv, Akademisk Forlag, 1994, s 41 Erkendelsesteoretisk skema

3. ”Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: (Lars Henrik Schmidt: Det videnskabelige perspektiv, Akademisk Forlag, 1994, s 41) Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det andet det prioriterede forhold mellem dem.”

4. Erkendelsesteoretisk skema Subjekt Objekt Det ene Det andet det prioriterede forhold mellem dem

5. Det objektive kan ses som det ene og det subjektive kan ses som det andet, mens det prioriterede forhold mellem dem kan ses som den måde vi vælger at kombinere på. Kombinationsmuligheder

6. Ontologi = læren om det værende Guds skaberværk. Videnskabens opgave var på det tidspunkt at forklare Guds storhed i skaberværket. Epistemologi = læren om viden Den viden, vi kan skaffe os om verden, som det vi kan kalde ”sand begrundet overbevisning”. Sandheden om verden

7. Det erkendelsesteoretiske skema er epistemologisk ”Sand begrundet overbevisning” – betyder at det objektive overskygger det subjektive Det er de subjektive tolkninger og det billede, den mening de skaber for fællesskabet og den enkelte, der tæller – betyder at det subjektive overskygger det objektive Skemaet

8. Niveauet over selve teoridannelserne. Det er her, du ved at vælge udgangspunkt samtidig foretager en udmelding om dit menneskesyn, organisationssyn og verdenssyn. Ledelsesperspektiver

9. Udviklingen foregået gennem forrige århundrede Bevægelse fra det objektive i retning af det subjektive Stigende erkendelse af, at viden kan opfattes som en social konstruktion Gradvis udvikling af ledelsesperspektiverne

10. Analytisk perspektiv Udviklingen af ledelsesperspektiver Kvanteperspektiv Det reflekterende perspektiv Systemperspektiv 1900 1950 1980 2000

11. Erkendelsesteoretisk skema Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv- fokus på subjektet Det analytisk perspektiv- fokus på objektet Systemperspektivet- subjektet set som objekt

12. Erkendelsesteoretisk skema Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv- fokus på subjektet Det analytisk perspektiv- fokus på objektet Systemperspektivet- subjektet set som objekt

13. ”Sand begrundet overbevisning” Uafhængig af de personer, der skaber viden De personer, der formulerer den viden, som skabes Det objektive Det subjektive Det analytiske perspektiv- fokus på objektet

14. Menneske Computer Subjekt Objekt Tanke-proces Viden Arbejds-proces Resultat Subjekt Objekt Subjekt Objekt Tanke-proces Viden Det analytisk perspektiv- fokus på objektet Figur 3.1 side 56

15. Fokusere på det objektive, i den forståelse, at det objektive er uafhængigt af de personer, der formulerer den viden som skabes, og samtidig også uafhængig af de specielle omstændigheder, der er knyttet til disse personer Sand begrundet overbevisning

16. Erkendelsesteoretisk skema Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv- fokus på subjektet Det analytisk perspektiv- fokus på objektet Systemperspektivet- subjektet set som objekt

17. Viden i en gruppe bliver til mere end summen af den viden hver især kan præstere Subjektiv viden Subjektiv viden Subjektiv viden Subjektiv viden Det objektive Det subjektive Systemperspektivet- subjektet set som objekt

18. Menneske Gruppen/Organisationen Subjekt Objekt Tanke-proces Viden Arbejdsproces: Person A Subjekt Objekt Person C Person B Tanke-poces Viden Person D Samarbejde Resultat: Tanke-proces Viden Viden Resultat Viden Resultat + Tanke-proces Viden Resultat 2 + 2 = 5? Systemperspektivet- subjektet set som objekt SYNERGI

19. Ser vi på det prioriterede forhold mellem det ene og det andet, så ser vi, at der er tale om en dobbeltpil, der skal indikere, at der er tale om et samspil mellem den viden organisationen er i besiddelse af og den viden, den enkelte deltager kan tilegne sig. Tanken er, at vi alle bliver mere vidende af at indgå i et samarbejde om at skabe mere viden – betegnelsen alle inkluderer i dette perspektiv også organisationen set som et system. Viden som synergi

20. Erkendelsesteoretisk skema Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv- fokus på subjektet Det analytisk perspektiv- fokus på objektet Systemperspektivet- subjektet set som objekt

21. Subjektiv viden Viden som social konstruktion ”Det objektive” erstattes af fælles meningsdannelse Kommunikation Subjektiv viden Subjektiv viden ”Det objektive” Det subjektive Det reflekterende perspektiv- fokus på subjektet

22. Meningsdannelse Tanker Tanker Subjekt Viden Subjekt Objekt Tanker Viden Objekt Psykisk system Socialt system Subjekt Objekt Kommunikation Subjekt Objekt Tanker Viden Tanker Viden Det reflekterende perspektiv- fokus på subjektet

23. Virkeligheden må ses som en social konstruktion. Det er et spørgsmål om, hvad hver enkelt opfatter som virkeligt i denne situation, og hvordan de kan kommunikere om det, så der kommer en fælles antagelse af, hvordan virkeligheden – dvs. omgivelserne – ser ud. Virkeligheden som konstruktion

24. Erkendelsesteoretisk skema- skabelse af viden Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv- fokus på subjektet Det analytisk perspektiv- fokus på objektet Systemperspektivet- subjektet set som objekt Makroniveau VIDEN Kvanteperspektivet – fokus på mikroniveauet IKKE-VIDEN

25. Viden Tankeprocesser Ikke-viden Summen af objektiv og subjektiv viden Det objektive Det subjektive Kvanteperspektivet- fokus på mikroniveauet

26. Mikroniveau Makroniveau Subjekt Objekt Tankeprocesser Viden og ord Kemiske og elektriske processer Ord, tegn, billeder, forestillinger ”samlet pakke” Erkendelse af Viden og ord Valget Subjekt Objekt Subjekt ”tilskueren” Objekt ”rollehæftet” ”skuespilleren” Kvanteperspektivet- fokus på mikroniveauet

27. Ser vi på viden som allerede er erkendt, så kan vi kalde det for det objektive, men når vi så skal finde frem til ”det andet”, så får vi udfordringer. Det andet er jo nemlig de tilfældigheder der kan opstå ud fra det kaos, som det bliver at kaste sig ud i ”det tomme rum”, hvor vi ikke ved, hvad der vil ske – eller om der vil ske noget. Så allerede her giver det alvorlige udfordringer at inddrage ikke-viden i et skema, der er beregnet til at definere erkendelse af viden Viden og ikke-viden

28. Det nye skema- Makroniveau vs. Mikroniveau Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv- fokus på subjektet Det analytisk perspektiv- fokus på objektet Systemperspektivet- subjektet set som objekt Makroniveau VIDEN Kvanteperspektivet – fokus på mikroniveauet IKKE-VIDEN

29. Perspektivernes komplementaritet Mikroniveau Tankeprocesser Makroniveau Viden og ord Det nuværende skema Det subjektive Det objektive Det nye skema!- skabelse af viden

30. Det eksisterende skema beskæftiger sig udelukkende med erkendelser på makroniveauet, hvor der er tale om erkendbar viden, der kan udtrykkes i ord. Med komplementariteten modstiller vi den makroskopiske viden som det objektive med den subjektive viden og ikke-viden på mikroniveau. Mikroniveauet skal her forstås som de tankeprocesser, der finder sted hos den enkelte deltager i skabelsen af ny viden. Komplementariteten

31. Faktisk kan vi sige, at vi er nødt til at have noget, der er uerkendeligt for at kunne erkende noget andet. Det bliver i sig selv det nye skema, der kommer til at gælde for kvanteperspektivet. Det nye skema for erkendelse