350 likes | 572 Vues
Interkulturel kommunikation Interkulturel kompetence Interkulturel læring. Læring i multikulturelle kontekster – FS2010 Annie Aarup Jensen. Interkulturel kommunikation. Interkulturel kommunikation. Forskningsfelt Problemer med udstationerede, Peace Corps-folk, militærpersonale…
E N D
Interkulturel kommunikation Interkulturel kompetenceInterkulturel læring Læring i multikulturelle kontekster – FS2010 Annie Aarup Jensen
Interkulturel kommunikation • Forskningsfelt • Problemer med udstationerede, Peace Corps-folk, militærpersonale… • Primært social-psykologisk tilgang
At befinde sig i en ny situation … - Hvilke følelser kan det give anledning til? – Hvorfor?
”The immediate psychological result of being in a new situation is lack of security. Ignorance of the potentialities inherent in the situation, of the means to reach a goal, and of the probable outcomes of an intended action causes insecurity.” (Herman & Schield, in Gudykunst)
Nye situationer kan indebære • Usikkerhed • Umuligt at forudsige fremmedes adfærd • Angst • Forventning om negative konsekvenser • Psykologiske eller adfærdsmæssige konsekvenser • Negative vurderinger af medlemmer af ind – eller udgruppe Kulturtræning for at reducere usikkerhed og angst
Interkulturel kommunikation ”Human social behaviour is, by and large, not inherently meaningful. Rather, the meaning of behaviour must be inferred from information available.” (Detweiler, in Gudykunst, p. 62)
Gullestrups kommunikationsmodel for den interkulturelle aktør (p. 223) Den betragtede kultur Signaler Kulturaktør Registrering Adfærd Produkter Musik Regler Mad Tale Huse ”Billeder” Lyde Smag Lugte Berøringer Sansning: Se Høre Lugte Føle Smage Bearbejdning og dekodning Den manifeste kultur D Kernekulturen Oplevelse og forståelse Perceptionsprocessens enkelte elementer
Faktorer i kommunikationen • Kommunikationspartnerne (taler/lytter; baggrund) • Kommunikationspartnernes målsætninger • De kommunikative signaler • Virkelighedsbilledet • Handlingskoden • Kommunikationskoden • Situationen (alle ikke-kommunikative signaler, kontekst)
Interkulturel kommunikationsmodel Gitte Rasmussen & Bjarne Le Fevre Jakobsen. Model til beskrivelse af interkulturel kommunikation. Merino. Nr. 10. November 1991. Center for Erhvervssproglige Studier. Odense Universitet
”We begin with what seems a paradox. The world of experience of any normal man is composed of a tremendous array of discriminably different objects, events, people… But were we to utilize fully our capacity for registering the differences in things and to respond to each event as unique, we would soon be overwhelmed by the complexity of our environment… Omgivelsernes kompleksitet
Forenkling - kategorisering The resolution of this seeming paradox – the existence of discrimination capacities which, if fully used, would make us slaves to the particular – is achieved by man’s capacity to categorize. To categorize is • to render discriminably different things equivalent, • to group the objects and events and people around us into classes, • and to respond to them in terms of their class membership rather than their uniqueness. (p.1)” (Bruner et al (1956) in Gudykunst. p. 65)
Eksempler på ’hjælpemidler’ til forenkling og kategorisering • Scripts • Stereotyper og fordomme • Attributionsprocesser
Kan indeholde: Scener Roller Rekvisitter F.eks. barnedåb 1. Scripts • Ændrede rammer – hvilke scripts? • (eller hvilken know-how?)
2. Stereotyper og fordomme ”Stereotypes” are certain generalizations reached by individuals. They derive in large measure from, or are an instance of, the general cognitive process of categorizing. The main function of the process is to simplify or systematize, for purposes of cognitive and behavioral adaptation, the abundance and complexity of the information received from its environment by the human organism… But such stereotypes can become social only when they are shared by large numbers of people within social groups. Henri Tajfel
Fordomme ”Prejudice involves making a prejudgment based on membership in a category. While prejudice can be positive or negative, there is a tendency for most of us to think of it as negative” (Gudykunst)
Hvilken funktion har stereotyper? • Påvirker informationsbehandling • Skaber forventninger til andres adfærd • Skaber selvopfyldende profetier…
Kan stereotyper - • Undgås ? • Forsvinde / Opløses ?
3. Attributionsprocesser En persons adfærd kan tillægges: • Personen / den pågældendes personlighed • Omgivelserne / rammeforhold • En kombination af person og omgivelser/rammeforhold Situationens betydning undervurderes ofte ”Den fundamentale attributionsfejl”
Attributionsprocesser Eks. Godt prøveresultat • Personen / personlighed • ’Han er klog’ • Omgivelserne / rammeforhold • ’Prøven var let’ • Kombination af person og situation • ’Han ved meget om prøvens emne’
Små ’ting’ – stor virkning Eksempler på resultater i interkulturel kommunikationsforskning: • Sprog – intonationens betydning • Interaktionen – turn-taking • Sprog – fælles nationalkultur, fælles begrebsverden?
Interkulturel kompetence • Kognitiv dimension (viden) • Kommunikativ / adfærdsmæssig dimension (færdigheder) • Affektiv dimension (holdninger og værdier)
Interkulturel kompetence – Byram’s 5 ’savoirs’ • Savoirs – Viden om sig selv og andre; om individuel og social interaktion • Savoir comprendre – Færdigheder i at kunne fortolke og relatere • Savoir s’engager – Politisk uddannelse, kritisk kulturel bevidsthed • Savoir apprendre/faire – Færdigheder i at udforske, lære og/eller interagere • Savoir être – Holdninger og værdier; relativisere sig selv, værdsætte andre
Niveauer i kulturel kompetence • Monokulturelt niveau • Tolkning og handling ud fra egenkulturel referenceramme • Interkulturelt niveau • Betydelig viden om involverede kulturer • ’mellem’ kulturer • Transkulturelt niveau • Internationale samarbejdsstandarder som referenceramme • ’over’ kulturer
Eksempler på tilrettelæggelse af kulturlæring • Kulturlæring gennem tandem-learning (Woodin / Byram) • Hvad karakteriserer metoden? • Kulturlæring som transformativ læring (Whalley / Mezirow) • Hvad karakteriserer metoden?
Kulturlæring under studieophold? - Gruppearbejde Er der tegn på usikkerhed / angst m.m.? Er der tegn på at mening/betydning uddrages af situation/kontekst? Er der tegn på scripts, fordomme og/eller stereotyper, attribution? Med udgangspunkt i Byram’s 5 savoirs: • Er der i interviewet tegn på tilstedeværelse af en eller flere savoirs? – Hvis ja, hvilke? • Er der i interviewet tegn på at læring / udvikling har fundet sted? – Hvis ja, inden for hvilke områder/savoirs? Ses der tegn på mono-, inter- eller transkulturel kompetence? – Hvis ja, hvilke?